Da vi igen kommer op i lokalet,
spørger Else Marie Hans, om han har taget sin dagbog med.
Det har han, og læser den første drøm op:
Hans: "Jeg befinder mig i et fængsel som en fange.
Her er også andre fanger. De fleste er gamle mennesker,
som er over 70 år. Så får jeg øje på nogle på min egen alder og ser,
at nogle af fangerne kun er børn. Fængslet er meget bastant, råt.
Det er et uhyggeligt grimt byggeri, store betonvægge,
mange jernrør, grå og mørke farver. Der er rør,
vægge, døre og trapper alle mulige steder.
Det hele føles lidt labyrintagtigt.
Det rum jeg og de andre fanger befinder os i, er indrettet som en biograf.
Jeg kan huske, jeg troede, vi skulle se en videofilm sammen, men det viser sig,
at vi er samlet for at hilse på en ny fange. Han bliver vist ind og sætter sig
op på en slags teaterscene. Alles opmærksomhed er rettet mod ham.
Det synes ikke at genere ham.
Jeg kan huske, jeg var meget fascineret af at kikke på ham.
Han virker ikke umiddelbart så barsk, men jeg kan se, han udstråler en stor sikkerhed
og autoritet. Han er en mand, jeg umiddelbart kan respektere.
Så er der et spring i drømmen. Det næste jeg kan huske, er
at jeg er på vej ned ad en meget bred snoet trappe. Det er vistnok langt nede under jorden.
Her er en hule fuld af mænd. Rummet er meget mørkt og trangt - her er ret hørmet.
Der sidder allerede nogle andre fanger, som åbenbart er kommet før mig.
Jeg bliver lidt bange og stopper op. - Jeg kan huske, jeg tænkte på,
hvilke slags fanger, der i grunden bor så dybt nede. Det måtte vel
være nogle barske og farlige mænd, som måske også er brutale?
Jeg kan huske, at jeg følte mig ret bange for dem.
Nogen bag mig siger pludselig: "Lugter her ikke mærkeligt?"
Da jeg vender mig om, ser jeg, det er ham, som jeg så oppe i salen.
Nu er han blevet til en kæmpestor skaldet mand. Han står et par meter fra mi
med noget meget tungt jernværktøj og ser ret rå ud.
Jeg vil trække mig tilbage og er lige ved at vågne,
men jeg vågnede heldigvis ikke. Jeg lå helt stille og simrede.
Billederne står stadigvæk lysklare for mig. - Jeg kan huske, jeg kunne tænke ret bevidst
i drømmen. Jeg ville ikke løbe væk fra ham, fordi han er jo en del af mig,
så mens jeg lå der og simrede, forestillede jeg mig, at jeg gik hen til ham
. - Det gør jeg sådan med vilje i drømmen. - Jeg giver ham hånden
og begynder at snakke med ham.
Jeg kan også huske, jeg på det tidspunkt prøvede at forestille mig,
at han egentlig var meget blid inden i, måske var han bare ensom og ked af det?
Jeg ønskede at være venlig, og gøre ham glad ved at vise ham, at jeg ikke
var bange for ham. Gradvis går det så op for mig, at det vist ikke rigtig passer,
at han kun er en stor rar og blid bamse.
Det er ligesom at benægte hans enorme energi og kropslige styrke.
Jeg ser ham lige med et som en, som er ved at eksplodere i al sin styrke.
Så eksploderer han lige foran mig, og slår løs på væggene, og smadrer
et par borde og stole. - Det skræmmer mig mærkelig nok ikke.
Jeg står helt stille og forundret, og beundrer ham for al den energi
og styrke, han besidder." Hans stopper pludselig op og ser tankefuld ud.
"Lige nu, mens jeg fortæller drømmen, går det op for mig, at han symboliserer
mit eget raseri. Dybt i mig må der jo findes sådant et stort raseri.
- Men det er også en meget maskulin kraft, som jeg der
har spærret inde." Ebbe: "Hørt, savner du at føle den kraft i din hverdag?"
Hans: "Ja, jeg savner at mærke, at folk respekterer mig!"
Ebbe: "Hvordan føles den indsigt?"
Hans: "Det føles lidt skræmmende, at kraften er så vild, men det er også rigtigt."
Ebbe: "Ja, og bliv ved med at trække vejret dybt. Prøv om du kan mærke
den styrke breder sig rundt i din krop. Prøv at gøre dig mere eet
med den vilde mand, som du der mødte på din natlige rejse.
- Godt, og rejs dig nu op og vær ham et øjeblik?
Slip ham dog løs!"
Hans rejser sig, og står et øjeblik med korslagte arme.
Så slapper han af og strækker sig ud i sin fulde størrelse - og tager
så pludselig en svingtur i en bjælke, der hænger hen over loftet, som en chimpanse.
Herfra lader han sig dumpe ned på gulvet, og går rundt på alle fire og ser på os
med et meget direkte og fast blik. Der er en masse selvsikkerhed og power
i hans øjne nu. Så rejser han sig op. Han siger ikke noget, men går blot
afslappet rundt fra den ene til den anden - og ser nu meget alvorligt på os.
Han slutter af med at stå og se ned på mig, som bliver siddende.
Ebbe: "Måske er du i virkeligheden en chimpanse, som er spærret inde i en zoologisk have?"
Han ler højt og sætter sig ned ved siden af mig igen: "Ja, jeg har en masse power inden i.
Jeg må have spærret en masse vilde lyster og følelser inde, tror du ikke? ("Jo")
Måske er det derfor, det hele foregår i et fængsel?
Det gør den næste drøm også."
Ebbe: "Træk lige vejret et øjeblik
og giv dig lidt tid til at glæde dig over, at du nu har fået bedre kontakt
med din bortgemte og mere vilde maskuline side. " Hans lukker øjnene
og trækker vejret lidt dybere, inden han igen åbner dem, og ser sig intenst
og selvbevidst omkring. Han er betydelig mere samlet og nærværende,
end jeg før har set ham.
|
Lidt efter fortsætter Hans: "Den anden drøm er fra i nat.
Den foregår også i et fængsel. Det er et meget gammeldags fængsel
bygget af sten som i middelalderen. - Det er ret uhyggeligt.
Der er nogle fanger, som skal henrettes.
- Jeg medvirker ikke selv, men er blot tilstede som tilskuer.
Bødlen er der, og en, der vistnok er fængselsdirektør. Han er en slags diktator.
De fanger, som skal henrettes, står i en gruppe for sig selv. De bliver bevogtet
af nogle mænd med stokke og geværer. - Der er en meget mørk
og truende stemning over hele drømmen.
Den første fange bliver ført ned ad en trappe og hen til bødlen.
Han skyder uden videre vrøvl hovedet i stykker, så der intet er tilbage.
Det samme sker med den næste fange og den næste igen.
Men så kommer den vilde mand fra den første drøm ind i drømmen,
og det går op for mig, at nu vil de også til at henrette ham, og der er intet,
jeg kan gøre for at forhindre det. - Det ved jeg bare.
Men han ser så stærkt på bødlen, at bødlen ikke kan skyde ham.
Da han endelig skyder, rammer han ikke, men kuglen rammer i stedet direktøren i øjet.
- De må opgive at henrette ham, og fører ham igen ned i en eller anden isolationscelle,
hvor han kun får lidt at spise. Jeg når lige at se et kort glimt af hans celle,
før jeg vågner."
Ebbe: "Halløjsada for nogle stærke drømme du har Hans. Hvad føler du ved den drøm?" Hans: "Jeg er ikke bange nu. Jeg kan stadig føle den styrke fra før i min krop.
- Jeg er glad for, at de ikke kunne skyde ham!
Det siger mig, at den kraft i mig kan ingen dræbe,
men jeg er lidt forvirret over, at han bare bliver sendt tilbage til den isolationscelle."
Ebbe: "Hvad forbinder du med det, igen at blive gemt væk i en isolationscelle?"
Hans ler: "Føler du ikke også angst ved at skulle vende hjem til civilisationen igen?
Det liv, vi lever her i huset, er på mange måder anderledes end mit liv som souschef. Dér må jeg hele tiden passe på at opføre mig ordentligt og være så voksen.
Jeg tror, fængslet afspejler den følelse, som jeg har overfor det,
tror du ikke?"
Ebbe: "Det ved du bedst, det er din drøm.
Ideen er heller ikke, at du skal forvandle dig til kun at være en vild mand.
Ideen er mere, at du integrerer denne mere vitale og vilde side i din personlighed,
så den både kan ses og mærkes mere i din hverdag, end du hidtil har turdet vove.
Måske skulle du finde dig nogle åndehuller, hvor du kan lufte den side af dig noget mere, end du hidtil har givet dig selv lov til? - Kan det mon passe?"
Det kan Hans godt se nødvendigheden af, og vi taler lidt om sport.
Else Marie afbryder og beder ham om at rejse sig op,
og mødes med nogle af os i øjenhøjde. Det føles anderledes end før,
hvor han stod op og så ned på os, som så op på ham.
I tavshed møder han Hanne, Ulla og Poul og ser på dem med sit stærke blik. Det starter lidt nedstirrende, men så skifter kontakten kvalitet - og bliver
mere åben og direkte. Hans bliver gradvis bedre og bedre til at bevare
dette stærke, nysgerrige og åbne blik, mens han mødes med Hanne.
Sammen med Ulla ender mødet i en vild dans på gulvet,
og Poul får et kraftfuldt bjørneknus efter, at de to har stået
og set hinanden i øjnene.
|
Bagefter siger Ebbe: "At blive respekteret er en kvalitet og en livsværdi,
som vi vist alle sammen godt kan lide og som mange efterlyser. Men har du tænkt på,
at vi i almindelig daglig tale oftest bruger udtrykket om to ret forskellige slags kontakter.
Nogle gange bliver ordet brugt synonymt med "at se op til", "ærbødighed",
"at føle frygt for", "at underkaste sig" og "at adlyde", som når Goodfather taler om respekt.
Andre gange bliver det ord brugt i betydningen: at "jeg føler mig set og værdsat,
som jeg er" - hvilket jo er noget helt andet.
Respekt og bekræftigelse handler for mig mest om at se og blive set.
Det starter med selvrespekt, som jeg tror kun kan opnås, hvis vi virkelig tør eje
vores styrke og bliver stærke nok til også at kunne rumme vores svaghed, sårbarhed
og evindelige utilstrækkelighed. At respektere hinanden betyder at kunne se sig selv
og andre i øjnene uden frygt og skam - og bevare sin evne til at kunne forundres."
Nede på plænen spiller jeg bagefter græsk musik
bl. a. musikken fra filmen Zorba, og vi syv mænd tager os en græsk mandedans,
imens kvinderne danser sammen udenom os.
|