fra kapitel 10


 Om at gå på opdagelse
i erotikkens landskab , 2. afsnit
 


Rollerne fordeles,
læres - og spillet fortsætter.

Scenen er nu den,
at Lisbeth står sammen med Else Marie
og ser ned på "sig selv" og "Martin", som
lige har rollespillet, hvordan de er sammen i elskov.
Lisbeths mor er "dukket frem", og Hanne står nu
og lytter intens efter, hvordan hun om lidt
skal rollespille Lisbeths Mor i dramaet:


Else Marie: "Godt, nu kan du mærke hende Lisbeth.
Og nu du Mona, læg dig der tæt sammen med "Martin".
- Ja, lig og kæl med ham, ligesom Lisbeth gjorde før.

Og prøv at gentage de samme ord, som Lisbeth sagde lige før,
da hun tænkte højt. Og du Lisbeth, prøv nu imens du står stiv
og fordømmende her, at være din mors stemme og kommentere det,
som du ser ske her - lige dér foran dine øjne."

Lisbeth, (som sin mor): "Åh, nej, mænd! Nu vil han igen.
Bare det snart er overstået. - Jeg hader, at han rører mig på brysterne.
Det gør så ondt, når han trænger ind. Han er alt for voldsom.
Nå - men heldigvis er det jo snart overstået.

Bare det ikke gør ondt denne gang.
- Slap nu af og tag det roligt, det er jo snart overstået."
Lisbeth ler pludselig højt og træder ud af stivheden, ryster sig løs
og udbryder: "Det er lige før, at hun begynder at tale om Dannebrog
og alt det der med at gøre sine ægteskabelige pligter!"

Else Marie: "Ja, hun er stået helt af."
Find nu tilbage til din egen kropsfornemmelse igen
(hun ryster sig løs, som før). Ja godt, og lad os nu se, hvad der sker
når du nu igen får "din mor" med i dobbeltsengen, helt konkret.

Til "Mor (Hanne): "Sæt dig her i fodenden,
og ja, du skal se rigtig snerpet og forarget ud.
(Det gør hun fornøjet). Og gentag så om lidt det,
som du hørte Lisbeths mor sige til Lisbeth, lige før,
da hun lå der og prøvede at elske med sin "Martin."

Der udspiller sig nu en helt absurd scene foran vores øjne.
Imens Lisbeth forundret står og ser på udenfor scenen, begynder
"Martin" at kærtegne "Lisbeth". Legende og varmt, imens "Mor"
sidder nede i fodenden, og ser mere og mere himmelfalden
forarget og fjendtlig ud.

Else Marie prikker på et tidspunkt Hanne på skulderen,
og som sin "mor" begynder hun nu at blande sig mere aktivt i legen.
Mona (som er stand-in for Lisbeth) bliver rasende. Hun sparker og slår løs
på madrassen med sine ben og arme, tavs og sammenbidt. Da de lidt efter
ligger stille, tager Else Marie Lisbeth, (som har stået og set på dette udefra)
i hånden og spørger hende: "Hvad føler du nu, for det som sker?"

Lisbeth: "Åh, hun ødelægger det hele. - Jeg bliver så rasende."
Else Marie: "Ja, og læg dig nu igen her sammen med "Martin".
Og prøv at gå lidt mere ind i det, så nydende og sjovt, som du kan.
(Det gør hun).

Lidt efter:" - På et tidspunkt vil du blive overfaldet af din mor.
Hun vil ikke blot kommentere det, der sker her ligesom før,
men hun vil også helt korporligt prøve at bryde ind
imellem dig og "Martin".

- Hun vil jo prøve at redde dig fra det handyr der!
Er du klar?" Lisbeth nikker og ser meget ivrig ud.


    Lisbeth og "Martin" ligger nu og holder om hinanden.
    De nusser lidt i nakken og "Martin" markerer efter et stykke tid,
    hvordan han begynder at tage lidt mere krævende på hende ved
    at klemme hende ind til sig, da de pludselig bliver afbrudt

    af "Lisbeths mor", som nu kommer væltende nede fra fodenden
    og prøver at lægge sig ned mellem dem, imens hun råber:
    "Stop det der svineri - og det skal være NU!"

    Lisbeth slipper sit raseri løs.
    og de to kvinder ruller snart efter rundt på madrassen,
    som "Martin" (Poul) skynder sig at rulle væk fra. Kampen udvikler sig,
    for Hanne har godt fornemmet, at "Lisbeths mor" ikke er så let at smide ud!
    Hun gør bravt modstand. Det gør Lisbeth helt vild. Hun får kraftig støtte
    fra os andre i gruppen. Vi hepper på hende, imens en voldsom kamp
    bølger frem og tilbage lige foran os.

    Svedende og meget stolt lykkes det endeligt
    Lisbeth at få smidt "sin snerpede Mor" ud af dobbeltsengen.
    Else Marie: "Flot Lisbeth. Og smid hende nu helt ud af dit soveværelse!”
    Lisbeth tager fat i hendes ben og begynder at slæbe adsted med hende.
    Else Marie: “Og hvis du vil sige noget til hende, så sig det højt,
    nu imens du smider hende ud af lokalet her."

    Lisbeth giver først en masse lyde fra sig,
    mens hun slæber afsted med sin "mor" og så skriger hun:
    "Føj! - væk med dig, din dumme snerpe. Du skal fandme ikke
    mere ødelægge mit sexliv. Du har alt for længe blandet dig i mit liv,
    din snerpede gamle kælling! Ud, UD! - ud med dig

    - Jeg vil ikke have dig i min seng NU! UD! VÆK.
    Kan du så komme ud. Jeg vil altså ikke blive som dig!"
    Hun er så stærk i sin ophidselse, at hun ender med at bære
    og slæbe "mor" ud af lokalet. Råbende og kæmpende til det sidste,
    trækker Lisbeth hende ud af døren og vender så forpustet tilbage til os.
    Hun ser nu dejlig vild, energisk og stolt ud efter kampen.

    Og går hen og sætter sig på hug og ser nu ud
    til at være parat til alle mulige narrestreger.
    Vi ler alle hjerteligt sammen med hende.

    Else Marie: "Herligt!
    Hvordan føles det at have smidt din mor ud af dit soveværelse?"
    Lisbeth: "Det er dejligt. Jeg kan mærke, jeg har en masse liv og energi i kroppen.
    - Og hvor er det dog ærgerligt, Martin ikke er her, for så ville jeg
    mindst voldtage ham (ler, og græder lidt, imens hun snakker).

    - Det vil jeg simpelhen ikke finde mig i mere!"
    - Jeg føler, jeg har snydt mig selv for en masse.
    - Jeg vil selv være meget mere aktiv i sengen, end før.
    Hun ser meget beslutsom ud, imens hun siger dette.

    Else Marie: "Så du kan godt mærke,
    at du også er en livssulten og lysten kvinde?"
    Lisbeth ler og nikker. De andre i gruppen falder ind og kommer
    med begejstrede udbrud om, hvor godt de synes om hendes kamp
    - og hvor godt hun ser ud nu, hvor kinderne gløder.

    Lisbeth er glad for rosen og selvfølelsen.
    Og lidt efter falder der igen ro over gruppen.


De næste trin
Else Marie: "Vi kunne godt afrunde nu,
men jeg synes kunat vi har taget det 1. trin, hvor
du har fortalt og vist os, hvordan du hidtil har levet
og hvilke tanker, følelser og bremser, der er med i legen.
Jeg står og overvejer, hvordan vi kommer videre herfra.
Nu er vi i et valgpunkt:

Du kan nu f. eks. arbejde videre mere kropsligt.
Vi kunne undersøge, hvorhenne i kroppen du er mest tilbøjelig
til at blokere for det brus af energi, du føler,
når du nærmer dig orgasmen - og se
om vi kan hitte på noget bedre der.

Noget kunne tyde på, at du måske skal sparke mere med benene,
imens du elsker i stedet for at stivne? Og vi kan så også se
lidt nøjere på dit åndedræt. Hvordan passer det mon
sammen med dine bevægelser, når du elsker?

Eller du kan gå videre i et nyt psykodrama,
hvor vi kan tage hul på det store problem, som det jo er
at fortælle Martin om, hvor svært det hidtil har været for dig
at give helt slip i dig selv, når I elsker. han ved jo ikke,
at du igennem flere år blot har "ladet som om"

Går du blot hjem og fortæller ham,
at du næsten aldrig har fået orgasme med ham,
så kan du meget let komme til at såre hans maskuline forfængelighed.
På det område er mænd utrolig sårbare. I et psykodrama kunne vi lede efter
de helt rigtige ord. Du ved, de ord som åbner op, forandrer og forløser.
De kan jo være meget svære at finde, når det har stået på så længe.
Så det kunne vi også gå på opdagelse i.

Eller vi kan diskutere forskellige nye måder at elske på,
som i højere grad forøger din chance for at få orgasme. F. eks. kunne
du jo lære at kombinere det, som du gør, når du elsker med dig selv,
med det du gør, når du elsker sammen med Martin.

Du kan f. eks. skubbe ham blidt fra dig, når lysten er ved at forsvinde
og selv tage din orgasmelyst i din egen hånd - om jeg så må sige.
Det er en enkel metode, som mange kvinder har stor glæde af.
På den måde er du ret sikker på at kunne få udløsning.
Vi kender jo os selv meget bedre, end mændene gør,
så hvorfor dog kun overlade det til dem?

Eller vi kan arbejde videre med det, vi nu er igang med,
nemlig at erstatte din indre fordømmende stemme med
en mere lystbetonet, opmuntrende og støttende stemme.
(dsv. kognitiv terapi). Hvad har du mest lyst til nu?"

Lisbeth: "Jeg foretrækker det sidste."
Else Marie: "Ok. Nu har du i dig følelsen af
symbolsk at have smidt din mor ud af soveværelset.
Det næste trin er at udtænke nogle helt nye støttesætninger,
som bedre kan styrke din lyst, fremfor at svække den.

Hvad kan du sige til dig selv, som er mere ophidsende,
end det din mors stemme fra fortiden siger til dig?"
- Lisbeth: "Det ved jeg ikke".


    Om kunsten at lære at tænke anderledes:
    Else Marie: "Michelle og Poul, vil I lægge jer her tæt sammen
    på madrassen og være stand-ins for Lisbeths nye måde at elske på?
    (Det vil de hellere end gerne). - I skal prøve at forestille jer,
    at I er Lisbeth og Martin, som ligger her og er ved
    at lægge op til en mere munter og glad elskov,
    end den vi hidtil har set - ok?"

    Michelle og Poul (som er gift med hinanden) ligger nu
    og kysser hinanden. Det nyder de tydeligvis. Lisbeth bliver placeret oppe
    ved deres hovedgærde og holder Michelle blidt under nakken med den ene hånd.
    Else Marie og de andre kvinder sætter sig om bagved Lisbeth
    og hvisker nogle forslag, som hun kan vælge at sige
    videre til Michelle - hvis hun kan lide dem.

    Hun broderer selv videre på deres forslag ca. således:
    Lisbeth hviskende til Michelle: "Ja, og nyd nu det, du mærker i din krop.
    Ingen tanker nu, bare åbn sanserne. Slap af, det er en leg - og ikke
    en kamp på liv og død.. Langsomt, husk at du har god tid.
    Det hedder jo samleg - så leg med ham.

    Mærk, hvad hans hænder gør.
    Lugt til hans hår. Tag han om nakken. Snus til ham.
    Mærk varmen fra hans krop. Mærk, hvordan han bliver gladere
    og gladere for dig. - Har du lyst til at brydes lidt med ham nu?
    (Michelle ryster på hovedet ).







    Og efter en rar start,
    slapper Lisbeth lidt af og puster dybt ud:
    "Ok - og få nu også ham til at slappe lidt af. Der er god tid.
    Ja godt - tving ham til at se dig i øjnene, og luk dem så i igen.
    Mærk hele din krop. Træk vejret lidt dybere og slap nu af imens.
    Han er ikke farlig, han er bare begejstret for dig. - Og hvad nu?
    Hvad har du nu lyst til? Giv dig bare oceaner af tid.


    Støtte og inspirationsord:
    - Den er din nu. Den er ikke farlig, den er sjov.
    - Mærk, hvordan pulsen slår og blodet bruser hurtigere.
    - Kan du mærke energien i din krop? Helt ud i benene, i tæerne
    ..og i hænderne. Og hvis du pludselig giver slip og bare er langt væk,
    ..så er det helt fint. Nyd det. Giv dig helt hen til ham. Sig Åh JA!,
    ..ja - og bliv ved med at trække vejret dybt - ja dybere.
    - Ja godt og bevæg dig, ikke stivne.
    - Spark dig lidt løs med benene.

    - Og forestil dig nu i fantasien
    at du lister dine egne to fingre ned til klitoris.
    Træk vejret lidt dybere og hurtigere nu - Mærk dine fødder.
    Måske sparker du også lidt med benene, når du er
    lige ved at mærke orgasmen komme?


    Forsvinder lysten undervejs
    er det blot et signal om, at du vist trænger til en lille pause nu.
    Du har god tid. Ja, skub ham blidt væk, så han også husker,
    at du skal være med. - Tænk: "Også mig. Ja også mig!
    Og hvad har jeg mon lyst til lige nu?"


    Giv slip, fremfor at giv op.
    Sig JA til alt som er - og flyd og leg med. Du må godt."

    (Michelle har selvklart ligget helt stille og blot hørt på
    nogle af disse støtte- og inspirations ord, idet der ikke lægges op
    til at hun konkret udlever instruktionerne nu, blot at hun tager dem
    ind i sit sind - netop i denne meget intense emotionelle situation.
    (og via at tænke nyt i en reel realistisk emotionelle kontekst
    bliver et vellykket psykodramaet langt mere effektfuld
    end den almindelige akademiske Kognitiv terapi .))

    Lidt efter bytter Lisbeth plads med Michelle,
    som har ligget helt tæt op af Poul imens, og blot stille lyttet
    til de støtteord Lisbeth har hvisket til hende oppe fra hovedgærdet.


    Nu er det Lisbeths egen tur
    til at få inspirationsord hvisket i øret.
    Else Marie tager dog først Michelle lidt til side og spørger hende:
    "Er det ok for dig, at Lisbeth lige låner din Poul et øjeblik? (Det er ok.
    Hun føler sig ikke truet af Lisbeth, og desuden gør de "det" jo ikke rigtigt).
    Else Marie: “Hvis det bliver for svært for dig Michelle, så sig endelig stop, ok?"
    Hun nikker, og går så hen og sætter sig ved hovedgærdet,
    (ligesom Lisbeth selv gjorde lige før).

    Else Marie: "Michelle, nu er du Lisbeths nye sanselige og lystne stemme.
    Kan du huske, hvad hun lige før sagde til dig, da du lå der med "Martin"?"
    Michelle ler og siger til Lisbeth: "Ligger du godt?" Hun nikker og ler.

    Michelle starter med at hviske disse indledningsord:
    "Ok, du behøver ikke lege mere med, end du selv har lyst til,
    men prøv at gøre dig åben overfor de ord, som du om lidt vil høre
    fra mig, dit mere lystne-Jeg, imens du ligger trygt og godt her i "Martins" arme.
    - Godt, og prøv nu især at lægge godt mærke til, hvad der sker i din krop,
    Lisbeth, når du hører mine ord. Er du klar?"

    Lisbeth nikker og ligger nu og nusser "Martin" i nakken,
    imens hun hører sine egne ord fra før, blive hvisket til hende af Michelle,
    imens "Martin" (Poul) ligger og holder om hende.
    Det tager ca. 10 minutters tid, da det er godt
    at dvæle lidt i de nye følelser og tanker,
    som nu kører rundt inde i Lisbeth.


    Efter et stort knus til Poul og Michelle rejser Lisbeth sig
    bagefter op og ryster kroppen løs, inden hun igen sætter sig ned
    og siger: "Jeg begynder nu at forstå, at ord og tanker skaber følelser.
    Det er rigtigt. Jeg kunne helt tydeligt mærke, hvilken forskel det gjorde
    i forhold til før, da jeg bare lå og lyttede til min mors stemme
    - og så nu, hvor jeg hørte din stemme Michelle.

    Selvfølgelig ville jeg ikke give helt slip,
    når det er din Poul, som ligger her - og I sidder her omkring mig
    Men det var sørme lige ved et øjeblik." Hele gruppen ler forstående.
    Else Marie: "Ja Lisbeth, og det er, fordi ord vækker følelser.
    Kunne du også fornemme, at den varme og den ild
    som bliver tændt i dig, ikke kun består af vrede

    og raseri, men at der lige omme bag vreden og raseriet er en lyst?"
    Lisbeth: "Ja, det kunne jeg tydeligt mærke" Hele gruppen ler med hende.
    Else Marie: "Ja og det er godt, at du kan rejse en masse energi.
    Du kan forvandle det raseri du føler til lidenskab og dermed
    få meget mere ud af din seksualitet - med og uden Martin.

    Laura Perls, som var gift med Fritz Perls udtrykte det,
    vi her arbejder med på denne måde: "You don´t loose your head,
    you find your passions!" Hvis du kobler dit hoved fra og giver mere slip
    i følelserne, så bliver du ikke skør. Du genfinder blot dit temperament
    og genopdager dine lidenskaber - og det er der liv i."

    Vi bliver enige om at vente lidt med at høre reaktioner
    til efter, at vi har taget os en tiltrængt pause. Else Marie og jeg
    går udenfor huset og sætter os lidt for os selv. Vi taler om, hvordan
    vi kan følge op på Lisbeths åbning af erotikkens landskaber.

    Det sker ikke i alle grupper, at folk tør åbne op for dette spændende tema,
    men når det sker, er der gerne flere, der også godt vil arbejde med det.

    Else Marie: "Jeg har et forslag. I den næste time eller to,
    kan vi dele storgruppen op i en kvindegruppe og en mandegruppe.
    Så kan du gå sammen med mændene, og jeg kan tage mig af kvinderne.
    Jeg tror, vi kan få os en bedre snak om erotik og sexfantasier,
    når der ikke er mænd tilstede - og det kan I også."

    Ebbe: "Det er en god ide." Vi enes om at lægge forslaget frem for gruppen.
    Da vi mødes igen, tager vi en runde, hvor de andre i gruppen fortæller om,
    hvad de kunne genkende i det, de har overværet. Alle er enige om,
    at sex og kærlighed er vigtige kilder til at styrke livsglæden.

    Det er let i dag at tale endog meget frit og frejdigt om seksualitet
    - når det bare forbliver på det mere almene og upersonlige niveau
    Men lige så snart vi opfordrer folk til at blive mere personlige
    og konkret fortælle, hvordan de hver især har det

    på dette ret intime område, ja så træder blufærdigheden
    og tavsheden tydeligt frem. En blufærdighed, vi selvfølgelig respekterer
    som værende ok og fuldt berettiget! Men meget ofte skyldes tavsheden
    imidlertid blot, at der er flere som skammer sig over at fortælle,
    hvordan de i virkeligheden har det i deres måske
    ret magre og utilfredsstillende kærlighedsliv.

    Derfor spørger vi, om der nu er stemning for,
    at vi deler os op i en Kvinde- og Mandegruppe. Eller
    om vi skal fortsætte med en ny hovedperson? Der er flertal for
    at fortsætte i to mindre grupper, hvor det er meget lettere at tale
    dybere om sin seksualitet, sådan som vi hver især har det
    - så det gør vi resten af aftenen.

    Klik videre til den næste side her


tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk


Se også en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find en kæreste.