Det, som afgørende skiller de selvtillidsfulde ud fra de mindre heldige, er sjovt nok ikke at de begår færre bommerter eller slet ikke gør fejltagelser, Ja ofte begår de endnu større bommerter og kører sig selv længere ud, op og ned end de, som tør mindre. Forskellen er, at de sjældent begår den samme fejl - eller bommert - to gange. De evner at lære af deres fejl - og derved får de selvfølgelig også oftere mere succes i deres næste forsøg. Tænk på 2 forskellige personer, der har sat sig for at lære noget nyt, og svært. Den ene leger, klumrer, øver sig og ler af sine fejl - den anden er bange for at dumme sig og blive til grin. Hvem af de to, tror du lærer mest? Når noget lykkes, føles det godt, og hvis vi også belønnes, kan vi ikke få nok. Når først du har mærket, at du sørme kan noget, ja så får du lyst til at gøre det igen - og føle sådan igen. Succes avler succes i en opadgående spiralproces. Bl. a. derfor kobler mange mænd af med at vinde stort i et tåbeligt computerspil, når de ikke kan hitte ud af at klare verden udenfor. Efter nogle succes-oplevelser der, har de igen fået humøret og selvtilliden på plads og vender sig så igen udad mod omverden med optimisme. De, der ikke har lært trickset bliver bare ved med at spille computerspil og glemmer helst helt det svære i den ydre verden for de småsuccer de lige ville varme sig op på. De bliver hængende og bliver blot sløvere. Du kender måske nogle, der synes at sidde "i held" eller at være født under en mere heldig stjerne end du er? De fortæller oftest sig selv, at de nu blot er inde i en god cirkel. Den ene succes tænder det næste forsøg. Den optimistiske stemning bærer dem igennem, så de derved forøger deres chance betydelig for at få yderlig succes - og sådan bliver det ved og ved.. De ved godt at det ikke er en selvfølge, fordi de ved godt, at dette gælder ... Lige indtil den dag, hvor du igen løber ind i en ny dør: At "være på selvtillid" kan føles ligesom at gå op af en snoet vindeltrappe og ind imellem stoppe op på en afsats for at slappe af, tænke sig lidt om - for så at få endnu en ny ide til at overvinde den nye forhindring. De, der snubler og falder, stopper sjældent op. Når noget ikke vil åbne sig for dem, skubber de på. De knokler bare hårdere, og mere og mere på i håbet om at de kan tvinge en succes frem. Det kan måske gå ok for en tid, men så ... .........................PS. Prøv at klikke på spiralen Tænk på den tomhed, du ind imellem føler i hovedet og afmagtsfølelsen, som en form for negativ selvhypnose. Hvis du siger til dig selv, at det du da føler blot er et signal om at du nu har brug for en tænkepause, for at få succes. Dvs. du tænker på tomheden som en pustepause, hvor du blot skal slappe af, puste ud og tillidsfuldt vente på at noget nyt - og endnu uset - dukker frem. og så vil dette sandsynligvis ske. Det pudsige er, at hvis du tænker "Det er totalt håbløst", ja så vil den prognose sandsynligvis også komme til at passe. Optimister plejer jo at få ret, imens pessimister altid får ret. Tankens magt er utrolig stor og stærk. Et forslag: Prøv at tænke på "tab af selvtillid", som "At nu bør jeg sætte mig ned på trappeafsatsen og overveje min situation. Der er noget galt nu! Hvad er det som i virkelighedn stopper den proces og den plan jeg går efter? Luk øjnene, pust dybt ud og lyt indad. Hvad er det dog, som jeg savner lige nu? Hvad kunne bringe mig blot 1 skridt længere? Hvad er det mon, jeg endnu ikke ser eller kan? Og hvad har jeg mon brug for, når jeg har det sådan, som jeg altså har det lige nu?"" (Klik her til et digt om "at falde i huller")

Kunsten at give slip versus bare at knokle løs så det hele blot ender med at du helt giver op. Du kan faktisk ikke gå i stå. Dette er også en illusion og et selvbedrag. "At sidde stille, det er bedre end at glide nedad", tænker nogle. Det er selvfølgelig helt fint at tage sig en god lang pause her i livet, men mange synes blot at blive siddende der, hvor de blev sat - eller hvor de nu tilfældigvis satte sig - resten af livet. Er du også sådan? Hvis du tror, at du er gået i stå, så husk at tiden, vi andre og dit liv går videre. Du kan ikke "stå af ræset" eller "gå i stå"! Dit og vores liv går bestandigt videre. Du har valget imellem at gå i en god retning, der giver dig glæde og nye oplevelser eller gå i en forkert, som kun giver dig fiasko og skuffelse. Kender du forskellen på "at tage sig et hvil" - og at resignere, give op ?

Familieterapeuten Jesper Juul definerer forskellen på selvtillids- og selvfølelsen således: "En selvtillidsfuld livsholdning hænger basalt set uløsligt sammen med at jeg føler mig ok, sund og i orden - netop sådan, som jeg er ." Selvtillid er et udtryk for, hvad jeg kan af gode ting. Det, som jeg godt ved at jeg kan. Det, jeg er ret dygtig til. Følelsen hænger uløseligt sammen med "det, jeg er god til". Selvtillid har altid noget at gøre med præstationer. Selvfølelsen derimod viser hen til, hvad jeg føler overfor mig selv, og det hænger uløseligt sammen med: Hvordan jeg ser på mig selv". Jesper forestiller sig selv-følelsen, som en søjle. En slags følelsesmæssig ryggrad, vi alle har inden i. Den kan være svag, skrøbelig, stiv, stivnet eller frossen, eller den kan opleves og føles som "jeg føler mig sund, robust glad og åben overfor livet" = Jeg er stærk nok, god nok, jeg er noget værd, fordi jeg føler mig levende. I et inspireret foredrag fortalte Jesper Juul: "Jeg opdagede forskellen imellem selvFølelse og selvTillid, da jeg rejste rundt og arbejdede på forskellige alkoholambulatorier og behandlingshjem. Dengang blev jeg altså noget forundret over at finde en endog stor mængde "berømtheder" - eller rettere sagt: "tidligere berømtheder" på disse kursteder. Specielt slog det mig, hvor mange tidligere topsportsfolk, der var i behandling for alkoholmisbrug! Folk som havde været Danmarksmestre, Europamestre, ja sågar en tidligere Verdensmester. Direktører, kunstnere - gode folk. Folk, jeg havde set i fjernsynet, folk, som jeg havde hørt om. Jeg mødte utrolig mange, som engang havde været "et navn, man kendte." Disse "tidligere berømtheder" fortalte mig alle sammen den samme historie: "Mit problem er, at da jeg holdt op med at være berømt f. eks. som aktiv sportsudøver, så mistede jeg fuldstændig min selvtillid. Jeg mistede en masse kontakter. Folk, som jeg havde troet var mine venner, var blot rygklappere - og medløbere. Da opdagede jeg først bittert, hvem der virkelig var mine ægte venner - og det var få." "Oversat til menneskesprog", fortsatte Jesper Juul, "betyder det, de siger:: "Jeg opdagede, hvem der holdt af mig og var med mig, fordi jeg er og var det menneske, jeg er - og jeg så pludselig pinligt klart de, der kun holdt af mig og var sammen med mig, fordi jeg dengang kunne præstere det, som jeg kunne!"< En drøm og en illusion brast En ny virkelighed åbnede sig og pludselig anede jeg ikke mere, hvem jeg var - og hvad jeg egentligt er værd.. Jeg havde en masse selvtillid dengang, jeg kunne og bag dette en lav selvfølelse. Er det ikke også sandt, at vi meget ofte ser og vurderer hinanden for letkøbt, og alt for overfladisk? F. eks. når vi - som en floskel - igen og igen siger: "Du mangler sgu bare noget mere selvtillid." Åh var det bare så enkelt. Hvem af os kunne ikke bruge sådan ca. et par kilo af denne mangelvare? Problemet er, at selvtillid ikke er en vare eller gave. Selvtillid opbygges på, at du godt vil lære den person bedre at kende, som du siger, at du gerne vil stole lidt mere på. Hvis du ikke ved et kuk om hvem du selv er og hvad du føler hvordan kan du da tro på eller føle tillid til denne fremmede?

Til den næste side