.


Tanker om
terapeutrollen:



Else Marie: "Hvis du ønsker at forandre på noget,
ja så må du først blive mere opmærksom på, hvad det egentlig er, som sker,
Incl. hvilken rolle du har og hvad du selv gør i situationen, imens det sker.
Derfor forsøger jeg at skærpe din opmærksomhed overfor dine valg.
Dette focuspunkt anserser jeg som min vigtigste opgave..

Mange tror, at de partout skal tilbage i barndommen, når de går i terapi.
Det sker ofte, næsten helt af sig selv, og så prøver jeg at følge efter for at forstå,
hvad dine følelser, dit kropssprog og dit indre barn prøver at fortælle mig
og dit bevidste voksne-jeg.

Jeg synes ikke, det er særlig god terapi at fremprovokere
eller åbne op for alle mulige og umulige gamle sår, som synes at være helet pænt
- eller se efter diverse mangler, som ikke synes at spænde ben for det liv, du lever i dag.
Jeg går ikke tilbage for at finde fejl eller hænge fast i barndommens hængedyng.

Jeg går med dig tilbage, for at finde og hente en glemt eller forsømt del af dig
fra dengang ind i nutiden. For at din personlighed derved skal få større dybde
og blive mere nuanceret. Pointen med de psykodramaer jeg laver, er integration."

Ebbe: "Enig! og terapi handler også om at lære dig at tage ansvar for
- eller bedre udtrykt, tage bedre vare om dine evner, dit humør via at kende dine behov
- og lære at kunne leve ok med dine begrænsninger og diverse indre barnetilstande.
Det vi i gestaltterapien kalder at integrere (dvs. samle delene i en ny helhed).


Målet kan også blot være - og er det mange gange
at løsne lidt op i dine vaner, unoder og stivheder. At støtte det nye, der sker.
Det er i mine øjne også god terapi at turde træde ud af den alt for tunge, alvorlig
og overfornuftige hverdag og give dig selv lov til at gå på opdagelse i andre mennesker.
I Fornuftens land er himlen for det meste grå og fuld af skyer, så derfor handler det
også om at lære at lege for sjov igen, tage chancer, føle mere, drømme, danse
og sanse noget mere. Dvs. øve dig i at turde give slip i alle de mange
ligegyldige "hvorfor´er", al den tunge alvor, kontrol og overfornuft,
som jo kan gøre livet så tungt og glædesløst
- opdage følelsernesfornuft og betydning.

Andre er alt for ufærdige, "barnlige",
og fungerer, som om at de stadigvæk kun er børn.
De trænger mere til at vænne sig til tanken om, at nu skal de snart til
at lære sig at finde ud af "at blive voksne" - og hvad det betyder for dem.
Nok har hjertet ingen rynker, men du forandrer dig jo alligevel med årene,
i hvert fald gør resten af verden det. Måske er det, det du mærker?

Dér lægger vi helst vægten på
at lære dig "at kunne vælge anderledes NU, i nutiden"
og lære "at turde tænke fremtid". Men selvfølgelig kan det også dér
være nødvendigt først at gå tilbage til fortiden - for måske at klippe en død
og vissen navlesnor over, eller løsne op og give slip på en eller anden dødvægt
fra fortiden - for at komme videre. Det er f. eks. Hugo og Hanne et eksempel på.

Nogle gange, når det swinger, synes jeg, terapi kan sammenlignes med,
at du og jeg er ude at gå en tur i en flydende bæk - og så gør jeg ikke noget for dig,
men prøver blot at følge efter dig og forstå, hvad det er, der sker.
Jeg lægger måske nogle støttesten ud foran og støtter dig,
mens du går.

Og måske spørger jeg: "Hvad er din højre eller venstre fod nu parat til?"
og "hvad er nu det, din højre fod er igang med?" - Jeg ved ikke altid,
hvor du vil føre mig hen, og så følger jeg bare efter og sørger for,
at du ikke føler dig så alene, som du måske vitterlig var dengang
i dit liv, da du sidst gik her.

Det spændende ved at være gestaltterapeut er,
at i livskunst er der ikke nogen bestemt måde, som du
eller jeg skal eller bør være på. Som gestaltterapeuter bestræber vi
os på at være nærværende og mere personligt sammen med dig, som os selv.
- Vi er her ikke kun som en professionel rolle. Det tager gerne lidt tid at vænne sig til
for de, som ikke kender noget til, hvad en eksistentialistisk betonet terapi er,
men forventer sig en kur og en alvorlig proffessionel behandling.

Og det er en ægte del af mig at spørge: "Hvad jeg kan gøre for dig?"
- eller "hvordan mon X og Y egentlig fungerer?", dvs. være terapiteknisk,
men det allervigtigste for mig og andre eksistentielt indstillede terapeuter
er at være nærværende og forblive i kontakt med dig - og mig selv,
så MØDET - det som er ærligt imellem os - kan virke styrkende
på os begge, om du forstår? (læs mere herom her++ se 2 )

Pointen er, at terapi ikke kun er "noget", vi gør ved dig.
Det er i langt højere grad en fælles opdagelsesrejse efter din sandhed,
hvor du fører an - og vi prøver at følge efter, fremfor at lede dig.

Det sværeste punkt kommer,
når jeg virkelig godt forstår dig
og tydeligt kan se, hvad du trænger til at øve dig i
- og så opdager, at dette næste mål er du endnu ikke
parat til at gå på opdagelse i. Det har jeg skrevet lidt om
et andet sted her på disse alt for mange hjemmesider.




Tilbage til Index