Værsgo - lige til at udprinte:

fra Tilknytningsmønstret til din mor styrer jalousien! Er det muligt at elske en person, som du ikke føler, eller tror du kan have tillid til?

Dengang du var barn, hvilke af disse 3 følelser, følte du da oftest? A.Ligegyldigt hvad jeg end gør, så ved jeg .....at min Mor og Far dybt og ægte elsker mig. B. Kun i glimt er mine forældre tilfredse med mig, .....og jeg har derfor kun følt mig elsket i få¨øjeblikke. C. Mine forældre er mærkelig fjerne og ligeglade med mig .....og de giver mig sjældent knus, tid og opmærksomhed. Ikke blot siger dit svar noget om din opvækst. Det svar, den "position", der passer bedst på dig, siger også meget ofte noget om, hvordan dine fremtidige parforhold vil blive. Vi mennesker knytter os til hinanden med mange former for bånd, kærlighedsbånd, venskabsbånd + arbejdsmæssige og nationale bånd osv. Specielt angående "kærlighedsbånd" har det vist sig, at små børn kan være knyttet til deres mor med tre forskellige slags former for kærlighedsbånd. Samt at de selvsamme 3 typer kærlighedsbånd ofte kan genfindes i selve den måde, hvorpå vi som voksne knytter os til vores kæreste og måske senere ægtefælle på. Studiet af forskellige former for kærlighedsbånd imellem små børn og deres mødre blev grundlagt af Anna Freud og genopdaget af den engelske børnepsykolog Mary Ainsworth i 1970. Ved at studere hvorledes 1- 2 årige børn reagerer på samvær med moderen og adskillelsen fra deres mor i en kort periode, fandt Ainsworth frem til at man kunne placere langt de fleste børn i disse 3 kategorier: 1) Trygt tilknyttede børn, der tydeligt viser deres glæde ved at være sammen med moderen, men også godt kan tåle at undvære moderen i en kortere periode. 2) Ængsteligt og usikkert tilknyttede børn, der klynger sig til deres mor og som reagerer meget negativt og vredt ved en adskillelse fra moderen - selv i en kort periode. 3) Svagt tilknyttede børn, der ikke viser særlig meget mere glæde ved at være sammen med moderen end med en fremmed. Og som oven i købet undertiden undgår deres egen mor. De har lært “at være nok i sig selv” og fjerne. + Se en uddybelse af denne måde at se på sit parforhold, + Daniel Goleman´s kommentar Omkring 1990 lykkedes det for flere psykologiske forskere at genfinde denne tredeling af kærlighedsbåndet hos voksne personer i romantiske kærlighedsforhold. Ved at lade de enkelte partnere udfylde et omfattende spørgeskema om deres opførsel i parforholdet - og om deres følelsesmæssige reaktion på partneren og dennes adfærd i forskellige situationer, kunne man påvise, at også voksne i romantiske parfarhold i langt de fleste tilfælde kunne siges at være enten= trygt, ængsteligt eller meget svagt emotionelt knyttet til deres partner. Det så endvidere ud til, at den form for tilknytning man som barn havde haft til sin mor, meget ofte gik igen i den form for tilknytning, man udviste til sin kæreste som voksen. Og det ser også - ikke særligt overraskende - ud til, at måden man er tilknyttet sin kæreste spiller en stor rolle for både kvaliteten og varigheden af parforholdet. De trygge og værdsatte børn har senere i livet mest glæde af deres parforhold. De ængsteligt tilknyttede oplever mange flere konflikter og bekymringer i deres parforhold, men er i praksis ligeså trofaste som de trygt tilknyttede. Og de svagt tilknyttede? Ja de viser sig - selvfølgelig - i div. undersøgelser også at være de mindst trofaste og udholdende i deres parforhold. Mange voksne er stadigvæk blot børn, der er blevet lidt ældre. Nu beviser en ny undersøgelse af Don Sharpsteen og Lee Kirkpatrick fra universitetet i Missouri i USA, at tilknytningsmåden dengang også spiller en vigtig rolle for, hvordan en evnt. jalousi vil ytre sig i et parforhold: De to forskere gav 100 yngre mænd og kvinder, der alle levede i et parforhold, et spørgeskema, der handlede om: 1) Deres form for tilknytning til partneren. 2) deres typiske reaktioner ved en oplevet eller tænkt jalousi situation. Og det viste sig tydeligt, at der var mange forskelle på, hvorledes personer med de tre ovennævnte tilknytningsmønstre hjemmefra, reagerer på at føle sig utrygge, overste og jaloux. De ængsteligt tilknyttede var påfaldende ved slet ikke at reagere med vrede, men derimod med frygt, nedtrykthed og mindreværdsfølelse. De svagt tilknyttede viste lidt mere vrede, og især en vrede, der var rettet imod tredjeparten, snarere end mod den utro partner. Desuden reagerede denne type ved i modsætning til de to andre typer at trække sig bort fra partneren - og ved miste tilliden til parforholdet. De trak sig ligesom ud af kampen - uden at kæmpe. De der som børn var trygt tilknyttede, var dem, der reagerede med mest vrede. Og her var vreden især rettet mod den svigefulde partner, snarere end mod den tredje person, der brød ind i parforholdet. Til gengæld reagerede denne gruppe af trygt tilknyttede personer ikke med særligt meget frygt eller nedtrykthed på utroskaben. Og de viste, modsat de svagt tilknyttede, ingen tendens til at trække sig bort fra partneren eller ud af parforholdet. Og mest påfaldende var det måske, at disse trygt tilknyttde partnere - til stor forskel fra de to andre typer Ja de følte, at de efter jalousiepisoden var kommet meget tættere på deres partner, end før slagsmålet! referat af Thomas Nielsen, Lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet. fra “Forskningsnyt fra psykologien”, december, 1997, 6 (6) se psy.au.dk/aktuelt/forskningsnyt-fra-psykologi/ Kilde: Sharpsteen, D. J. & Kirkpatrick, L. A. (1997): Romantic Jealousy and Adult Romantie Attachment. Journal of Personality and Social Psychology, 72(3), 627-640. Du kan læse en uddybelse af ovenstående her: Se hvilke konsekvenser vores tilknytnings-måde som børn har på den måde, vi er nære eller fjerne, trygge eller usikre på - i vores voksne kærlighedsliv? + Se en uddybelse af denne måde at se på sit parforhold, + Daniel Goleman´s kommentar + www.danielgoleman.info/blog/ Kønsforskelle i jalousi (1992, 1(3)) To psykologer fra universitetet i Michigan har for nylig fundet en klar kønsforskel i jalousi. Mænd bliver mere jaloux end kvinder ved sexuel utroskab, mens kvinder bliver mere jaloux end mænd ved følelsesmæssig utroskab - altså når partneren viser følelser for en anden, selv om der ikke er sex med i spillet. I den første af to undersøgelser lod forskerne en gruppe på 30 kvinder og 30 mænd fordybe sig i to situationer, de skulle forestille sig så levende som muligt. I den første situation skulle de forestille sig, at de greb deres partner i et regulært sexuelt samkvem med en fremmed. Umiddelbart efter at have forestillet sig denne situation skulle de på et spørgeskema oplyse, hvor meget de følte sig jaloux, og hvor stærke symptomer på jalousi de oplevede hos sig selv. Denne del af undersøgelsen viste en klart stærkere jalousi-oplevelse hos mændene. I den næste situation skulle alle forsøgspersonerne ligeledes så livagtigt som muligt forestille sig, at de efter en periode med tiltagende mistanke pludselig en dag blev helt klar over, at deres partner var dybt forelsket i en tredie person. Igen skulle forsøgspersonerne svare på visse spørgs-mål vedr. jalousi - og denne gang viste det sig, at det var kvinderne, der var langt mere jaloux end mændene. For nu at sikre sig, at disse besvarelser ikke blot beroede på fordomme om, hvad "man" som mand og kvinde burde blive jaloux over, gentog forskerne nøjagtig det samme forsøg, men denne gang skulle forsøgspersonerne ikke udfylde spørgeskemaer efter de to indbildte situationer. Derimod havde de alle fået påført nogle elektroder, der kunne måle deres fysiologiske stress-reaktion ved de to indbildte oplevelser. Og her viste det sig igen, at mændene reagerede med tydeligt mere fysiologisk stress ved forestillingen om at gribe deres kvindelige partner i sexuel utroskab, mens kvinderne tilsvarende viste den stærkeste stressreaktion ved forestillingen om, at deres mænd var blevet forelsket i en anden. Referat: Thomas Nielsen, Lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet. fra “Forskningsnyt fra psykologien”, december, 1997, 6 (6) se psy.au.dk/aktuelt/forskningsnyt-fra-psykologi/ (Kilde: R.L. Larsen & D. Buss (1991). Sex Differences in Jealousy. Psychophysiology, vol. 28, S36).

Læs flere interessante undersøgelser fra "Forskningsnyt fra Psykologien" her: psykonet.dk/fnp/fnp01.htm

Til mange flere websider om Depressioner Om Parforhold Tilbage til Index