|
|
|
Et af de mest omtalte signalstoffer i hjernen i nyere tid er serotonin, der især er blevet berømt på baggrund af den hastige udbredelse af de såkaldte "lykkepiller", der bl.a. kan dæmpe depressive lidelser. Lykkepiller har især den virkning på hjernen, at de øger effekten af serotonin, således at der kommer bedre gang i de hjernedele, der bruger dette signalstof. Fra dyreforsøg ved man, at serotonin bl.a. bruges til at dæmpe følelsesmæssig ophidselse. Det passer ganske godt med, at depression netop opstår efter en periode med mange "slag" i tilværelsen, som hos nogle mennesker fremkalder så stærke og langvarige negative følelser, at de helt opgiver ævred og synker ned i en dyb depression. Denne depressive tilstand kan i nogle tilfælde modvirkes af lykkepiller, der øger serotoninniveauet og dermed evnen til at dæmpe de stærke negative følelser. Undersøgelser over vore nærineste fætre i dyreriget, de store menneskeaber, har vist, at de aber, der fra naturens side har et lavt serotoninindhold i hjernen, også er de, der reagerer mest følelsesmæssigt ophidset f. eks. med angst eller aggression, når der sker noget ubehageligt, samt at man også hos disse dyr kan dæmpe ophidselsen med "lykkepiller". Men det er yderligere interessant, at man ved undersøgelser over hele abekolonier har kunnet konstatere, at aber, der "undertrykkes" i det sociale hieraki og mister social status, derefter far mindre serotoni i hjernen, således at denne kemiske ændring i hjernen kan opfattes som en reaktion på den "sociale undertrykkelse". Nu viser en amerikansk undersøgelse fra Universitetet i Pittsburgh, at der muligvis gør sig noget tilsvarende gældende for mennesker! De amerikanske forskere udsatte 270 voksne mennesker fra alle lag i samfundet for en test, der indirekte gav et mål for serotoninindholdet i deres hjerner'. Det viste sig ikke særlig overraskende, at der var en nær sammenhæng mellem de pågældendes svar på et spørgeskema vedr. deres oplevelse af angst og vrede på den ene side og deres serotonin-indhold i hjernen på den anden side. Men det var mere nyt og overraskende, at der også var en tydelig sammenhæng mellem den sociale status og serotoninindholdet, således at de, der var havnet i de lavere lag af samfundet, havde et mindre serotoninindhold i hjernen, sammenlignet med de, der var steget til tops i samfundshierarkiet og havde store stillinger og høje lønninger. Og man kunne endda påvise, at det ikke bare var, fordi de "lavtstillede" i samfundet var meie ængstelige eller deprimerede, at de havde et lavt serotoninindhold i hjernen; også de lavtstillede, der ikke var plagede af følelsesmæssige problemer, havde et gennemsnitligt lavere serotonin-indhold i hjernen. Konklusionen er altså, at det sandsynligvis også gælder for mennesker, at de individer, der "undertrykkes" i det sociale hierarki, får et lavere serotoninindhold i hjernen. Thomas Nielsen Lektor, Psykologisk Institut, Århus Forsknings-nyt fra psykologien Kilde: Matdiews, K.A., Flory, J.D., Muldoon, M.F., & Manuck, S.B. (2000), Does Socioeconornie Status Relate to Central Serotonergic Responsivity in Healthy Adults? PsychosomatieMedicine, 62, 231- 237. |
|
Til en masse afstressende Humorlinks Stor kunst og foto linkreol Eller flyv ud i universet og se det hele i et lidt større perspektiv Til et gratis kursus til opbygning af mere Selvtillid. Tilbage igen til Index |
