|
Kærlige spørgsmål til din personlige afklaring og måske - din udvikling: |
|
Hvorfor - og Hvordan: Ideen her er at give jer, som lever i Parforhold et oplæg - til en god snak bagefter om hvem du er. Hvad du lægger vægt på og føler glæde ved her i livet, - som en modvægt til de sædvanlige konfliktdiskussioner. Spørgsmålene er mere personlige Udviklings spørgsmål, end de er Problem- og Konflikt orienterede. Selvklart kan du godt besvare spørgsmålene alene, men du vil hurtigt opdage, at du kommer langt dybere og mere ind i det du snakker om, når du fortæller dine svar til en, der gider lytte og prøver at forstå, hvad du mener. Og hvis denne anden nu er din ægtefælle/ kæreste ja da kan dette åbne op for helt nye dimensioner i jeres forståelse af hinanden. Opdag det selv. A. Udprint denne webside. Det letter overblikket og gør teksten lettere at læse. B. Regn med ca. 1 times tid til denne Par-opgave, som også er en Spørge, fortælle og lytte" meditativ etude. Selvklart er det en god ide at skiftes til at være Lytter - og Fortæller. Måske den ene af jer fortæller den ene aften og den anden, den næste? Eller I slår plat eller krone om, hvem der starter, hvis I er lige ivrige efter at få den andens åbne lyttende ører, udelte nærvær - og forståelse. C. Du, der starter med at gå på opdagelse i dig selv, (Fortælleren) ligger afslappet på en sofa eller på et gulvtæppe. Du som er Lytter, indret dig sådan at direkte øjenkontakt undgåes. Dette muliggører en bedre fordybelse, fordi du ikke bliver forstyrret af, hvordan lytterens evnt. skiftende ansigtsudtryk mon ser ud. osv. osv. (Ansigtets skiftende mimik kan være forstyrrende, hvis du lytter og jeg mener virkelig lytter, til det fortælleren fortæller). Freud sad i den grønne stol - bag fortællerens smukke sofapude. Jeg foreslår i stedet, at Lytteren sætter sig ved siden af Fortælleren med en notesblok - oppe ved hovedet, så du bedre kan lytte til det, der siges, ikke siges, tonefaldet, pauserne - og åndedrættet. Der kan hviskes, råbes, grædes og .... Der kan rækkes ud og du som Lytter kan give en hånd, hvis det føles ok, godt, nødvendigt - eller bare er hyggeligt. D. Derpå skal du, som spørger og Lytter blot stille - f. eks 5 - af de følgende personlige spørgsmål i den rækkefølge, du vælger - ud fra, hvad du synes er interessant og du godt vil høre din ægtefælle/ kæreste/ gode vens opfattelse af. Opvarmning:: Når Fortælleren har indrettet sig - helst liggende og du Lytter, har sat dig f. eks. oppe ved hovedet, sig da: "Fortæl mig, hvordan det er lige NU - at være dig? Ligger du f. eks. ok nu? - Kan det blive lidt bedre?" "Godt - og tag nu en dyb god indånding - og pust ud, så du er klar til de 5 helt åbne spørgsmål, som jeg nu vil stille dig - og som jeg gerne vil høre dine svar på. Er du parat? - godt, her er det første .......:" Spørgsmål, der åbner: Ideen er ikke at Lytteren nu skal stille alle disse 40 spørgsmål på en gang. Ideen er mere enkelt at Lytteren udvælger nogle, der interesserer Lytteren - som så går videre med et nyt, når Fortælleren ikke kan, vil eller tør - sige mere derom. Hvorpå Lytteren blot vælger et nyt spørgsmål. osv. 1. Hvad er dine 3 bedste egenskaber - i dine egne øjne? 2. Hvilken kvalitet ved dig, tror du at jeg værdsætter mest? 3. Hvad synes du selv at du er helt speciel god til? 4. Hvad tror du, jeg synes du er speciel god til? 5. Hvad tror du jeg synes er dine 3 værste kvaliteter? 6. Hvad er dine 3 værste egenskaber - i dine egne øjne? 7. Hvad synes du selv at du er dårlig til, som du ikke vil ændre på? 8. Hvad kunne du godt selv ønske dig at du kunne ændre på? ......Kan du nævne 3 områder, hvor du godt kan blive bedre + Hvordan? 9. Hvad synes du om at jeg stiller dig sådanne spørgsmål? 10. Hvad er det sjoveste, du hidtil har været med til? ......Hvad ville du i dag synes, var morsomt om det skete? 11. Hvad holder du virkelig af her i livet? Hvad styrker dig? ......+ Hvad siger din erfaring, gør livet værd at leve for dig? ......+ Hvad kan gøre dig rigtig glad? + Hvad varmer dig? ......+ Hvad begejstrer og tænder dig her i livet? 12. Hvad har du gjort i dag for at glæde en, du holder af? ......(Hvis du ikke har gjort noget, hvad kunne du da have gjort?) 13. Hvad er det klogeste /det bedste du indtil nu, har gjort i dit liv? 14. Hvad er det allerdummeste, som du hidtil har gjort i dit liv? Hvorfor? 15. Hvad er det værste - eller mest uretfærdige - der hidtil er sket for dig? 16. Hvad er du mest taknemmelig for at jeg og andre hidtil har gjort for dig? 17. Hvad tror du nu i dag, at der skal til for at du bliver rigtig glad og tilfreds? 18. Hvad synes du står i vejen for du kan blive gladere og mere tilfreds med dit liv? 19. Hvad er den bedste ide, du hidtil har haft? Hvad gik den ide /tanke ud på? ......Hvad kom der konkret ud af det, som du sidenhen har været glad for? 20. Nævn de 5 personer, der hidtil har betyder allermest for dig. Hvordan? 21. Hvilke ydre begivenheder har betydet mest for at du er, som du er i dag? 22. Hvad gjorde dig meget ked af det som barn? + Hvad gjorde dig glad? 23. Hvad gjorde dig vred, ja rasende? +. Hvad gjorde dig bange? 24. Hvad savnede du mest som barn? + Vidste du det dengang? 25. Hvad kunne du godt ønske var helt anderledes dengang? 26. Havde du en hemmelighed som barn, som ingen kendte? 27. Hvad elskede du at gøre som barn? som Teenager? Nu? 28. Hvilken hemmelighed er du mest bange for at fortælle mig, som du holder af? 29. Hvor meget af det du tænker og gør, holder du helt for dig selv? Giv et eksempel. 30. Hvad er den sværeste følelse for dig at føle? Hvad gør du, når du føler sådan? 31. Hvilken skuespiller skulle spille dig, hvis der blev lavet en film om dit liv? 32. Hvad tror du at der skal til for at du bliver et gladere menneske? 33. Hvad tror du for alvor kunne gøre dig til et lykkelig menneske? 34. Hvor ser du dig selv og dit liv om 1 år? Om 5 år? Om 10 år? 35. Hvad tror du er det bedste, der kan ske for dig? 36. Hvad tror du er det værste, der kan ske? 37. Hvilket spørgsmål kunne du ønske at jeg nu stiller dig? 38. Hvordan føles det at være dig lige nu og her? 39. Hvad vil kunne glæde dig lige nu? 40. Hvad har du lyst til lige nu? PS Hvis du synes ovenstående er lidt for styrende og struktureret og nu er parat til at prøve en friere stil, så åbne denne side /www.psykoweb.dk/kontakt/lytte1.htm Afrunding Når du - eller Fortælleren er trætte eller synes nok er nok, kan du som Lytter afrunde ved at sige: "Og hvad vil du så selv sige er konklusionen på det, du har fortalt? Kan du opsummere alt det du har fortalt, ganske kort for mig?" Mange gange vil selve det at sætte ord på det diffuse og svære" være en stor hjælp i sig selv. Selve det at få luft, klargøre sig sine tanker og præcisere hvad problemet er. Det kan være det ekstra skub, der flytter på såvel dig som diverse problemer. Og når din ægtefælle/ din kæreste ven så oveni spørger åbent og giver sig tid til at lytte - ja så føler du sandsynligvis også et pust af håb, glæde og styrke som gør ... at der virkelig sker noget nyt. Pøj pøj fra Ebbe Scheel Krüger, cand. psych. ebbe@psykoweb.dk. PS. Hvis du ikke kan lide ovennævnte spørgsmål, så er her andre, der måske er bedre til dig? www.positivityratio.com/single.php + se B + www.marcandangel.com//25-questions |
|
Klik videre her til et uddybende cyberkursus om kontakt - og kommunikation Tilbage til Index www.psykoweb.dk |