"Jeg tvivler
og er stadigvæk usikker
- ergo er jeg stadig levende." Ebbe.
Jeg spurgte en dag Boadella:
"Jeg synes at det lyder alt for let
og for poppet bare at sige "vær dig selv".
For hvem er jeg - og du egentlig?
Når vi taler om værdien af at vi selv
og vores klienter taler ud fra vores Selv,
ja så lyder det så enkelt og klart, men der er
jo så utrolig mange stemmer inde i os alle:
Fra alle de mange aldre vi har i os,
fra forskellelige aspekter og delpersoner.
Fra hjertet, lysterne og fra selvbeskyttelsen,
ligesom vores etik, fornuft, moral og samvittighed
også meget let blander sig i det indre tale kor.
Jeg er enig med dig i, at det i praksis ikke er
så svært at adskille en ærlig stemme fra en falsk.
Det er mest et musisk spørgsmål for mig,
- men tilbage bliver altid denne tvivl:
Hvilke een af alle disse indre stemmer
er mit dybere Selv? Hvem af dem er det,
som jeg skal lære at lytte mere til og stole på?
Kort sagt: Hvordan lyder sjælens stemme? "
Boadella svarede:
"Ja, hvordan kan vi afgøre, hvilke en
af alle de indre stemmer vi alle har i os,
som er "mit sande Selv" = my essence?
Du kan mærke, at du føler dig mere hel,
og at det du siger, hænger bedre sammen
på en kvalitativ anden måde, end når du er
i dit mere overfladiske Ego. Du føler dig
mere eet med dig selv - mere i et flow
og er i god kontakt med din sandhed.
På Føle-niveauet er svaret enkelt,
men tænker du dybere, opløser svaret sig
og den tvivl og usikkerhed du nævner træder frem.
Og netop dette, er det spændende ved at stille sig
selv dette urgamle spørgsmål: "Hvem er jeg?"
Sokrates sagde: "Kend dig selv!"
Pilatus spurgte Jesus: "Hvad er sandheden?"
hvortil Jesus kort svarede: "Jeg er Sandheden."
Buddisterne siger, at der ikke er sådan noget,
som selvet, sandheden eller sjælen, som kan forståes
alene ud fra ens Jeg-bevidsthed og individuelle liv.
Zen mediterende fortæller os
at det er en uskyldig stille tilstand,
hvor du er velsignet uopmærksom på
din selv-opmærksomhed. En no-mind tilstand,
hvor du ikke sover, men er fuld vågen, nærværende
og mere eet med det hele - uden at svømme ud
i det hele, og uden at du føler dig adskilt
fra det hele. En klar og åben tilstand.
Gurdjieff sagde engang i 20´erne,
at der kun er få mennesker, der har en sjæl:
"Du fødes ikke med en sjæl, kun som et frø.
Du er en et løfte, en mulighed og et potentiale,
som måske - og måske ikke, bliver et menneske.
Du og andre er nødt til at skabe den rette grobund,
den nødvendige jordbund og det rigtige klima
for at frøet kan gro - for at Du kan gro.
Ellers forbliver du blot en robot."
En tanke W. Reich var enig i.
Dit spørgsmål udgår fra tvivlen,
og jeg synes det er en sund tvivl
- også fordi dette urgamle spørgsmål
er blevet besvaret på så mange forskellige
måder af de mennesker, som har vovet at gå
om bag om flosklerne og overfladesvarene.
Decartes startede sin filosofiske søgeproces med
at sige: "Jeg tænker, ergo er jeg" og nåede sidenhen
frem til denne formulering: "Det eneste som jeg er
helt sikker på, er min tvivl og usikkerhed."
Har du kun et ur, ved du altid hvad klokken er.
Men har du to ure, vil du altid føle dig lidt usikker.
som John Peer så rigtigt engang sagde.
Lad mig blot pege på, at der synes at være
en udbredt enighed om, at der findes en sjæl,
et dybere Selv, som er lige så meget Virkelighed,
som den stol der - og anderledes end de roller,
som vi alle alt for ofte blot taler ud fra.
Og at der er et falsk selv,
enår Ego´et er fuld af spil, selvbedrag og illusioner.
Hvoraf den allerstørste er, at det falske sørme selv tror,
at det er det ægte selv.
... så hold spørgsmålet åbent."
klik dig nu tilbage igen til der,
hvor du klikkede dig væk. Klik her.
|