Måske er dette den bedste
og mest afslappede samlejestilling af dem alle?




I "Kærlighedens ABZ" anbefaler Inge og Sten Hegeler
på side 268 denne samleje stilling, som en af de bedste,
- hvilket vi er mange glade par, der er enig i.

Kvinden ligger på ryggen med mere eller mindre bøjede ben.
Manden ligger på siden ved hendes side, med sit højre ben
flettet ind over hendes og med penis under hendes sæde
eller inde i skeden. Ingen fastlåser hinanden og der er
mulighed for, at han i den sidste fase ligger øverst
eller tager hende bagfra, som lysten nu er til.

Begge to kan desuden bruge den ene eller begge hænder
og eventuelt et massageapparat, hvis hun godt kan lide det
Det er en stilling, som de fleste kan holde ud at ligge i længe.
Også når hun er gravid, hvor stillingen er anbefalelsesværdig.

Hun kan meget lettere stimulere sin klitolis.
Det er de færreste kvinder, der føler et ansvar for
at han opnår rejsning og orgasme. Det plejer at være nemt,
nogle gange alt for nemt. Hun har oftest svært ved blot
at følge med, og må mange gange tage sin orgasme
i egen hånd via selv at udløse den eller ved
at han kysser hende lysten og kærligt dér,
på klitoris, hvor det gør godt.

Som nævnt før,
er det meget vigtigt at kvinden i højere grad,
"bruger manden som et middel" til at opnå sin egen orgasme.
At "bruge hinanden" er helt anderledes end at "misbruge",
- eller bare overlade alt det, der sker til ham alene.

Det er ikke ham, der skal
eller kan give hende hendes orgasme.
Han kan tilbyde hende sin pik som et redskab,
ja som et legetøj, hun kan bruge, som hun har lyst til.
Ganske som hun selv gør det med sin krop og kusse.
Og hun kan med sin hånd - og mund vejlede ham,
hvis han kan gøre noget, der er endnu bedre,
end det, som han gør nu. osv. osv.

Selvom han tror, at han giver hende orgasme,
så passer det jo ikke, Det er faktisk hende selv der giver slip
og i stedet for at blokkere lystfølelsen, bare lader den vokse.
Hun giver ham ikke sin orgasme, hun giver sig selv lov
til og tager sin orgasme i egen hånd, om du forstår?

Ofte er det bedst for begge,
når hun selv hjælper med til at få orgasme,
- så imens han er inde i hendes kusse, bruger hun
sin egen hånd eller 2 fingre i slutspurten.

Hendes orgasme er ikke en foræring til ham,
ikke en fjer i hatten på ham. Ikke en skalp i hans forfængeligheds bælte.
På ganske samme måde kan hun ikke give ham hans tilfredsstillelse,
men blot tilbyde ham sin krop, som en mulighed for tilfredsstillelse.
Den gamle holdning om, at det er op til ham at give
hende hendes orgasme, virker meget sjældent
i praksis. Han kan ikke følge hende med
sin pik, sådan som hun har brug for.
Oftest rører pikken slet ikke
klitoris, der udløser
orgasmen.

Hengivelsen
er noget vi selv åbner op for
, indefra.
Hengivelsens dør kan ikke åbnes via et pres udefra.
Den åbnes naturligt i den fælles leg, der vækker latteren,
glæden helt nede fra livmoderen, og en fælles begejstring.

En god orgastisk udløsning handler ikke om at overgive sig
til en udmattet kampfælle - efter en længere boksekamp,
men om blot at give sig hen til kroppens spontanitet
Kort sagt om at give slip på hovedets selvkontrol
og have tillid til din lyst, dine hænder og krop



De kvinder, der let kan få en orgasme
såvel alene og sammen med en mand, har lært sig
livskunsten i at forvandle sin seksualitet fra noget passivt,
noget givende - til noget aktivt og tagende til sig af goderne.
For at undgå misforståelser, så lad mig præcisere
at på den måde bliver der en bedre Balance.

De orgastiske kvinder bilder sig ikke ind,
at han er tankelæser eller bare lige ved, hvordan
det lige nu er bedst - lige nu, og nu - at "tage hende".
De ved at det kan han simpelthen ikke hitte ud af alene
- uanset hvor viril, beleven, sexet eller erfaren han er.

Orgastiske kvinder kender sig selv godt nok til at de ved,
at styrer de ikke selv med i det, der sker - og ved hvad der skal til
for at de "også er med." i det, som sker, når de "deler nydelsen",
- ja så får de kun sjældent selv noget ud af et samleje
andet end nærheden og hans taknemmelighed.

Der går en lige linje
fra ordene om »at elske sin næste som sig selv«
og til den tit misforståede hensynsfuldhed - i kærlighedslivet.
Tværtimod, vi skal elske os selv en lille smule mere end den anden.
Vi skal tage lidt mere hensyn til os selv - tænke lidt mere på os selv
- kun derved opnår begge parter en sund balance i samlivet.
Det menneske, der svarer "Det kan jeg sørme godt forstå",
når du en dag siger "Jeg elsker dig", har opdaget dette.

Der er folk, der har samleje en gang om året eller måneden
og andre, der har samleje flere gange i døgnet. Det er umuligt at sige
noget fælles om, hvor hyppigst man skal, må eller bør have samleje
Vi kan kun bruge os selv og den anden som målestok
- og med en passende selvtillid går det oftest
let at få sat de rette ord på det der er vigtigt.

For at vise dig konfliktens omfang mht. sex,
vil jeg lige her afsluttende sige, at ifølge en undersøgelse
blandt amerikanske collegestudrende, fandt forskerne
denne store forskel på fyrenes ønsker og kvindernes:

"Hvor ofte ville du gerne have samleje,
hvis du kun skulle lytte dig ind på din lyst?"
Mændene svarede: "Ca. 1 gang om dagen".
Kvinderne: "En til to gange om ugen."
Hvordan passer dette med dig
og din partner?


Om at tage hensyn.
Alle par må selvfølgelig tit og ofte
indrette sig lidt efter hinanden, vise hensyn og indlevelse
- og det behøver overhovedet ikke at være et problem.

Når det er et problem, handler det oftest om forskelle
i Tempo, Intimitet, emotionel Intensitet - og Hyppighed.
Om Grænser - og Tåle-grænser overfor hinanden.
Et stort Tema, her blot denne kommentar.

Det er selvklart
ikke de rimelige hensyn, der skal slækkes på,
men de Oversøde, Oversensitive og Overfølsomme hensyn,
De falske og overflødige hensyn, som ingen egentlig ønsker,
der oftest blot er et dække over "at tidligere problemer gemmes
under gulvtæppet." Noget, der virkelig ikke er ok,
du lader blot somom at du da synes det er helt ok.
Løgnen træder da ind i forholdet og det er det,
der får kærligheden til at visne.

Det kan ske i de store vigtige spørgsmål,
men sker oftest mere subtilt via en masse små
og oftest helt unødvendige "ofre" i hverdagen:

Ham
ved morgenbordet på deres 25 års bryllupsdag:
"I dag vil jeg være død-egoistisk og tage Underkrydderen!"
Hun ser forvirret på ham, og siger "Selvfølgelig Kaj,
- men du plejer da altid bedst at kunne lide
Overkrydderen?"

Han: "Nej det er ikke rigtigt.
Jeg har altid givet dig Underkrydderen,
fordi jeg synes du skulle have det bedste. Men i dag
vil jeg forkæle mig selv - og smage Underkrydderen."

Hun ler og siger: "Det er sjovt du siger det.
I alle disse 25 år har jeg ladet dig spise Overkrydderen,
selvom det faktisk er den del , som jeg bedst kan lide,
- fordi jeg synes, at du skulle have den bedste del."



Dette kaldes "falsk hensynstagning."
Og det er det, som nogle kalder ubetinget kærlighed.
I stedet for at stole og bygge på hinandens styrkesider,
kører I på hinandens svagheder - og når den anden tvinges
til at tage hensyn til mine neuroser, så forlanges det inden længe
selvklart også "at du osse tager hensyn til mine neuroser." osv.

Det er ikke ægte kærlighed, dvs. k+ærligheden,
men t eksempel på de falske hensyn, der svækker et forhold.

Heldigvis er det oftest ikke nødvendigt
at tage disse falske, oftest uudtalte hensyn til hinanden.
Det kan du se mere om på denne webside om
At udtrykke sig klart i sin kommunikation.

Et eks. på at danse sammen:
Han kommer farende ind ad døren.
Giver hende en svingtur, et stort glad knus
og hvisker i hendes øre: "Jeg har savnet dig Skat.
Jeg vil ligge nøgen med dig og elske med dig. NU!
Kom lad os gå¨ind i soveværelset."

Hun trækker ham stille ud for sig,
ser ham smilende i øjnene - og siger:
"Hvor dejligt at du sådan ved, hvad du vil!
Det er skønt at du sådan har lyst til mig!
OG - lad mig nu lige mærke efter, hvad
jeg mon har lyst til - lige nu?"

Et øjeblik efter - med et muntert smil:
"Jo lad os starte med at tage et brusebad sammen,
Du starter - og så kommer jeg ud til dig
om højst 5 minutter. Er det ok?"
Og selvfølgelig var det ok.


+ se disse forslag
til nye spændende stillinger:

+ se /femaleorgasmsecrets.com/
+ vic2van.com/tips.html

Vejen til soveværelset,
går oftest igennem dagligstuen.
Det vigtigste her er - lige nu, i mine øjne,
at se disse forskelle Mænd og Kvinder imellem,
som noget naturligt, inspirerende - og positivt/givende.
Der kan oftest forhandles kreativt og sjovt om,
så I begge to føler at I vinder noget derved
fremfor at I føler, at I taber noget.

Et godt parforhold handler
i meget høj grad om at være gode til at forhandle,
når den ene vil noget - og den anden noget andet.
Det kræver daglig øvelse at gøre det kreativt og nemt.

F. eks. ved, at han fortæller hende
at "Jeg bestemmer tempoet og hyppigheden den ene uge,
hvorpå du får lov til at bestemme, hvornår, hvordan og hvor lang tid
vi skal lave det, som du synes er vigtigt og rigtigst ifølge dig
i den næste uge - eller i hele den næste månede?
Så bliver det "på min måde" den ene uge
og "på din måde" i den næste uge. osv.
Vi kan jo bare skiftes til at bestemme,
Vil du være med til at prøve det?"

Prøv foreslå at I prøver
en Bestemme aften/dag, ja uge
og opdag her at jeres forskellighed
er en styrke som måske kan give dig
og din kæreste en uerkendt ny oplevelse.
I stedet for at prøve at lave din partner om
til at passe bedre ind i din fantasi om mr Right
og The sexy lady, prøv at lade jeres forskellighed
åbne op for helt nye oplevelser og erfaringer.
Luk ikke dig selv og dit dyrebare liv inde
i en fælles ensomhed via dumme hensyn
til de ængstelige og de uforstående.

Eller lær jer
at slå Plat eller Krone
,
når I står overfor et uvigtigt hurtigt valg, i mellem
"Min måde at gøre det på." versus
"Din måde at gøre dette på."

Kæmp lidt for det,
som du synes er rigtigt - og lad din partner kæmpe for
at have en anden mening. Og slå så afsluttende
Plat og Krone om, hvis forslag I så vælger.

Eller kender du: "at hugge om det" - ?
Dvs sige at den der vinder bedst af 3 med
Papir, Saks og Sten vinder ord-duellen
og bestemmer, hvad der nu sker.

Et sådant Ritual kan gøre et ellers dumt skænderi,
til en meget sjovere leg med 2 - 3 muligheder - og
I bliver selvklart mere øvede i at tackle konflikter.


Der er mange kreative muligheder
så I undgår at jeres forskelligheder, fastlåser jer
og I derfor ender op i en "Enten sker det hele på din måde,
eller også sker det hele på min måde. No compromise!"
"It is my way, or the highway" som de ensomme
siger - når musikken imellem jer er væk.




Hvad kan du gøre
når musikken er blevet væk?

Selvom en kvinde formodentlig biologisk set har langt større evner
end manden for at reagere sexuelt - så består een af vanskelighederne
i at overvinde samfundets normer/ hendes indbyggede modstand
imod at hun tør folder sit SELV mere ud, end hendes mor
vist nåede at lære hende at gøre - hjemmefr
a.

Som Sten Hegeler
så ofte har sagt: "Vi har først lige knappet spændetrøjen
et par huller op. Det er godt, men tro endelig ikke den er væk.
Pænheden strammer endnu alt for meget, hos langt de fleste.
se mere om Sten H her: www.information.dk/547879

Nogle forslag:

1. Få hver sin seng
og hav dit eget værelse
.
"Til helvede med den satans dobbeltseng?, siger Sten Hegeler.
"Hvis folk bare vidste, hvor manges sexliv den har ødelagt og gjort til rutine.
Få dog hver sin seng at sove i. Og hvis der er plads nok, så hvert sit soveværelse.
En ting er sikkert, at ligger man i arm, når man er i dobbeltsengen, så sover man
og det første der sover - er armen. Og så den andens snorkeri og nattetisseri.
Den ene kan lide at ligge med åbent vindue, og den anden hader det.
Den ene kan lide at læse før sovetid, og den anden er irriteret.
Og hvorfor mon så mange mænd onanerer ude på toilettet?
Det lægger ligesom op til evig overhensyns tagning.

Udover at det selvsagt er meget ensomt
at ligge i dobbeltsengen, hvis der er en konflikt igang
imellem jer, eller den ene af jer rækker ud, og den anden er for træt.
Den vidunderlige følelse, det var i starten af parforholdet at "sove sammen"
fordamper let hos de fleste med årene - af bl. a. ovennævnte grunde
At ville have sit eget værelse er meget naturligt og det er
ikke et tegn på, at I er "ved at glide fra hinanden.

I har forskellige søvnrytmer og brug for eget terratorie.
Hvis han indrettede sit helt eget værelse med sin dobbeltseng
og hun havde sit eget arbejds- og sove værelse med sin dobbeltseng
så vil jeres individualitet og forskellighed træde tydeligere frem.
Og det var jo det, som I fald for hos hinanden i sin tid!
De fleste pars soveværelser er kompromissernes
kompromis - og ingen af jer er helt tilfredse.

Hvorfor så ikke få hver sit værelse
og have 2 dobbeltsenge, når I en aften ønsker
at elske eller sove sammen? Det giver mere variation
og fremfor at mindske sexlysten, peger erfaringer på
at lysten til sex tvært imod bliver forstærket!

Se også: "Jo mere jeg vil dig,
jo mindre vil du mig" - websiden herom.




2. Endnu et godt råd fra Sten Hegeler:
"Min kone og jeg har indført det, vi kalder en Bestemme-uge.
Det medfører, at den ene af os f. eks. bestemmer, hvad vi skal spise
og iøvrigt beskæftige os med i den uge, hvorpå vi bytter så det bliver
den andens tur til at bestemme i den næste uge.

Hvis jeg f. eks. vil servere Amagermad som morgenmad for hende,
så hjæper det ikke, at hun siger at det ikke smager godt. Det smager godt,
fordi det er mig, der i den uge bestemmer. Men når jeg nu ved, at hun ikke kan lide
amagermad som morgenmad, så kan jeg jo bestemme mig for at give hende noget andet,
som jeg kan lide og som jeg ved hun også kan lide. Det er mit valg.

Det samme gælder, når seksualiteten kommer med i bestemmeugens program,
Hvis han vil 5 gange om ugen, og hun så har fået nok for den næste uge med,
ja så kan hun bare bestemme det. Seksualitet er jo ikke sådan indrettet,
at hvis den ene har lyst 5 gange om ugen og den anden er glad for 1 gang,
at så bliver alle glade, hvis man snupper gennemsnittet 3 gange.
Så har den ene jo fået for meget og den anden for lidt.
Den forskellighed ordner Bestemmeugen.

Det jeg siger er, at det er vigtigt at indrette sig
og hitte på måder, hvor begge parter bliver tilfredse og glade.
Dette includerer selvklart også at indrette sig efter den andens vilje
og lyst - også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje.

En sådan træning i at tage hensyn såvel til sig selv,
som hinanden - uden at gå på kromis, men ved at bryde normer
og være kreative sammen, ligger der også i at skiftes til
at bestemme over det fælles - på skift.

Og 3. se mere om den store forskel
imellem Kvinders seksualitet og Mænds her:
ebbesk/psykodrama/seksualitet1d.htm


Til slut skal blot anføres,
at en fjendtlig eller en ligegyldig, utålmodig
eller kommanderende mand altid er en dårlig partner og elsker.
Det kræver varme, støtte og tålmodighed af ham - som af hende,
hvis I vil bevare og videre udvikle jeres erotiske have.
Forsømmer I jeres fælles have, kommer der blot
mere ukrudt frem - end blomster.

Det, der får kærlig opmærksomhed,
og bruges godt og hyppigt, bliver stærkt,
Det der ikke bruges, visner væk.


Vil du se mere om:

At generobre sin orgasmeevne?

Mere om seksualitet og Parforhold?


tilbage til Index