Hej Denne webside er "for your eyes only" så den ligger ikke på www.psykoweb.dk - og jeg har lagt denne side ud for at du kan downloade den Mantra-sang, som kommer ud på din computer som aiff-fil - lige om lidt, hvis du klikker her Download Mantra-sang, klik her. Dette er et forsøg på at vende dine tanker ved at give dig en ny slag sang, der beroligerer, fjerner gak gak tankerne - og giver dig styrke jeg håber du kan lide den? Og fortæl mig om det virker? Hvis besvær? Få en computerven til at vise dig, hvordan du let kan downloade aiff.musik filen så du kan spille den på og fra din egen computer når det passer dig. det er en MPEG-4-fil, der let kan spilles på iTune og andre musikafspillere Ebbe ------------------ Selvhad kan forvandles til selvrespekt, når du ændrer ved den måde, du tænker og vurderer livet - og dig selv: (Uddrag fra Psykodrama-bogen, 1997, side 183 - 188) |
Det at hade og "ikke at kunne lide sig selv" kan godt føles og opfattes ligesom du har brændt dig på en kogeplade . Du er derefter ret hudløs, eller også danner din hud et hårdt arvæv over såret. De, der er særlig sårbare mht. at hade sig selv, er meget ofte også de, som har fået sig en kraftig 2. eller 3. grads forbrænding i sjælen, hjertet eller egoet allerede i barndommen. I stedet for at få selvtillid og en solid selvværdsfølelse med hjemmefra, lærte nogle af os i stedet for at blive deres egen værste fjende, hårdeste kritiker dommer eller bøddel. "Noget i mig" spalter sig ud - og hader resten af mig. Sådan blev du ikke født - det skyldes noget, der skete senere hen . Sådan - starter en god glad selvværdsfølelse: Er du et ønskebarn ved du godt, hvad jeg mener, men desværre er vi mange, der blev snydt for at føle og opleve dette glade goddag kys. Og måske oveni, skal nogle af os være glade, fordi vi blev født, før aborten, denne vigtige kvinderet, blev en virkelig frihed. Ingen af os blev født med hverken en lav eller høj, negativ eller positiv selvopfattelse. Vi lærte at føle og opfatte os selv som "ok", "kloge", "smukke", "dygtige", "vidunderlige" eller "elsk-værdige" etc. Ganske som vi lærte at føle os "små", "forkerte", "svage", "grimme", "dumme" - og hvad vi nu ellers går og siger til og om os selv. Ja, nogle lærte endog at opfatte sig selv som "onde", "håbløse" og "umulige" i det hjem og den skole, de voksede op i! Vi lærte først os selv at kende igennem vores mors, fars, lærers og søskendes øjne, Ronald D. Laing udtrykte denne forståelse sådan her i et foredrag i 1986: "Vi ser ikke os selv, når vi ser os i et spejl. Vi ser kun det, vi er blevet hypnotiseret til at tro, er os." Sidenhen maler du blot ukritisk videre på portrættet indenfor denne ramme og måske ud fra deres målestok. Ikke fordi du ønsker det, men fordi ? ja helt ærligt - jeg ved det ikke. Det undrer mig stadigvæk at så mange forbrændte ikke kan se denne enkle logik. Det er vist en udbredt erfaring, at en fejlagtig selvvurdering forunderlig let kan medføre, at man føler sig afmægtig og bevirke utrolig meget ondt - selv langt op i voksenalderen. En af nøglerne til at åbne op for et nyt liv er at lære at se, føle, mærke og opdage sig selv på en mere selvstøttende facon, end den gamle stereotype væremåde. Ellers kan ens liv så let risikere bare at blive en tragisk forlængelse og en ond gentagelse af en dårlig barndom. Læs f. eks. en dag Jan Seidel barske bog: "Overgreb mod børn", Rosinante, 1995 - med de nyeste skandinaviske tal. |
Når vi i et terapiforløb opdager, at det mest af alt er "en ondartet og forvrænget negativ selvopfattelse", der fastlåser og fastholder hovedpersonen i et uregerligt selvdestruktivt eller selvformindskende adfærdsmønster, ja så bliver denne mere kognitive (tankemæssige) synsvinkel et vigtigt arbejdspunkt for os i vores terapeutiske og pædagogiske arbejde med vedkommende. Nøgleordet er selvrespekt: at kunne se sig selv og andre i øjnene uden skam. Turde tænke nye tanker, sætte grænser, blive mere direkte - og opøve en større tillid til sig selv og andre. Selvindsigt er en god ting at tilstræbe, men som du måske også ved, så kan det være en utrolig sej og svær opgave senere hen i livet at blive til en dejlig rund bolle, hvis skorpen er meget hård, og du er blevet forbagt i en alt for firkantet kageform. I praksis er problemet oftest: Hvordan kan vi få denne viden ned på jorden, så det bliver muligt at forandre på sin skæbne, sit livssyn, og derved sine følelser og sit stemningsleje? Hvis du føler dig ramt af ovenstående, vil vi foreslå, at du en tid sætter ekstra skarpt focus på de fatale selvfordømmende tankelåse, som så ofte findes hos "voksne børn" fra utrygge, ukærlige eller kaotiske familier. Ligesom alt for stressede skoler er årsag til, at mange børn og voksne føler sig dummere, end de reelt set er. Den sunde fornuft kortsluttes igen og igen, per. refleks, og alt for mange slår udad og indad - og hader sig selv. De lægger f. eks. alt for let skylden på sig selv: "Når jeg har det ondt, så er det nok fordi, jeg er ond". "Når far, mor og X ikke holder af mig så er det nok fordi, der er noget i vejen med mig!". "Når jeg ikke kan klare en opgave, så er det nok, fordi jeg er dum.". "Når X, far eller mor ikke elsker mig, så er det nok, fordi jeg ikke er værd at elske". "Når andre ikke forstår mig, så er det nok, fordi jeg er uinteressant". "Når far, læreren, bossen eller arbejdsmarkedet ikke synes, jeg er noget værd, så er jeg nok ikke noget værd." - Eller mere bredt: "Når jeg ikke lever op til andres krav og forventninger til mig, så er det nok, fordi jeg er dum, håbløs, værdiløs eller forkert." osv. Vi er ikke i tvivl om, at en sådan selvudslettende og selvfordømmende indre stemme har sine rødder i et lille barns logik. Og at det er en vigtig terapeutisk opgave at støtte og inspirere et sådant barndomsforbrændt menneske i at lære sig at koble hovedet (dvs. personens fornuftige voksne-Jeg), kroppen og en ny kærlig omsorg for sig selv bedre sammen. Dvs. lære personen at opdage sit ægte Selv, sit eksistentielle ansvar for sig selv, sit humør og sit liv. Det har i den sammenhæng aldrig været nogen let eller nem opgave at vokse sig større end sine forældre og lærere - eller bevæge sig i en helt anden retning, end de ønsker I nutidig psykologsjagon kaldes det arbejde "at integrere Jeg-opfattelsen med sit mere eller mindre forladte, sårede, forsømte, mishandlede - eller oversete indre barn." Peter Bastian udtrykker essencen af dette nye mentale synspunkt pragtfuldt enkelt: "Ind imellem er jeg uforsonlig, vederstyggelig og fordømmende overfor mig selv i en grad, som jeg aldrig nogensinde ville byde andre mennesker. Men jeg har efterhånden lært at tage mig selv på skødet, som det fejlbarlige menneske, som jeg jo immervæk stadigvæk er." ("Ind i musikken", 1994). |
Det vigtigste handler ikke om at udmåle skyld eller uskyld, da det ikke handler om at dømme en forbrydelse i en retsal, men om at lære dig kunsten at føle dig værdifuld og tage bedre vare om dit liv, som det er nu. Som Sartre sagde: Frihed er, hvad jeg gør ved det, som de har gjort mig til. Opdragelse sker i dag heldigvis mindre brutalt og voldsomt, end i forrige århundrede, hvor børn jo som hovedregel blev tæsket, overset, forsømt, mishandlet - og misforstået. Børnepsykologien er i vores øjne en af de største og mest oversete opdagelser, der er sket her i det 20. århundrede! Børn betragtes nu som små mennesker med følelser og hukommelse. De er blevet synlige i deres eget legeunivers med deres egne drømme, talenter og rettigheder. Freuds opdagelse er sand: den voksne gror ud af barndommens bageovn - og bageform. Børnene er fremtiden. Den holdning og erkendelse er i dag så udbredt i Danmark, at vi let og ofte glemmer, at den humane børneopfattelse knap nok er 1oo år gammel i menneskets ca. 160. 000 årige lange kulturhistorie! I mange andre samfund er børn stadigvæk "kun små voksne", "en ekstra mund at mætte" eller 12 kameler værd, når de bliver store. Ja, flere steder i verden eksisterer der sågar stadigvæk børneslaver, og ja de myrder små piger i Indien og Thailand i 1997 - for at familien kan overleve!!! Kort sagt: Der er stadigvæk utrolig mange voksne mennesker, der simpelhen ikke ved - eller ikke vil indse (og fornægter) - at børn har rettigheder, stærke følelser og tænker deres egne tanker. Børn skældes ud i stride strømme Set i Politikens netavis, lørdag 21. sep 2002 "De fleste forældre, pædagoger og lærere er flinke mennesker, som holder af børn. Alligevel bruger de 25 procent af deres tid sammen med børn på at skænde ud på og irettesætte børnene.", konkluderer børneforsker og lektor Erik Sigsgaard en undersøgelse, i hans sidste nye bog 'Skæld ud', 2003. Børn og unge er under voksenkontrol hele tiden Han har undersøgt forholdene i 14-15 daginstitutioner og skoler landet over og har interviewet både børn og voksne om skældud. »Forældre og professionelle skælder i almindelighed ud på børn. Når det i dag forekommer i større omfang end tidligere, er det, fordi børn er under voksenkontrol i hele deres vågne tid og altid er sammen med andre børn under afgrænsede forhold. Dette kalder på regler og forbud, som børnene selvklart ikke kan overholde. og så bliver de skældt ud«, siger Erik Sigsgaard, der er en af vores bedste forsker og pædagog udi børneopdragelsens mysterier. Har du i den sammenhæng lagt mærke til, hvor mange "voksne", der bliver vrede, bange eller skamfulde, hvis du forsøger at få dem til at se kritisk på deres forældre og den måde, som disse har formet dem, deres livssyn og selvopfattelse på? Især overreagerer de, hvis barske barndomshjem har sat sit tunge stempel på næsten hele deres liv! Hvorfor er vi dog så bange for at se kritisk på vores opvækst, vores forældre og vores egen livshistorie? Genkender du den frygt, så vil jeg minde dig om, at sandheden aldrig er ond og hæslig. Det er løgnen, som gør livet hæsligt. Så kort fortalt handler processen om at komme ud af Skammens skygge og ind i livet om at opfordre dig til at male et mere nutidigt selvportræt der bedre svarer til, hvem du er i dag - og godt vil blive en dag Og dette personlige udviklingsarbejde begynder med opdage problemet, dvs. se sig selv i øjnene og ud fra denne start da begynde at øve sig på det sværeste her i livet:, nemlig igen og igen at se på sig selv og livet med nye åbne og nysgerrige øjne. Engang definerede de og andre, hvem vi var. I dag kan jeg bruge andre Målestokke og se på mig selv med mere kærlige forstående øjne - hvis jeg beslutter mig for lære dette. Det kan godt lade sig gøre. Bl.a, fordi den forvrængede måde, jeg så på mig selv før i tiden, også blot var noget jeg engang lærte. Her er et forslag til at opdage dig selv, på en ny måde og anderledes måde. Skriv en lad os kalde det fristil eller leg med Mantraet: "Jeg er, Jeg var - jeg er på vej til at blive" (mere herom?, klik her) . Prøv at sige disse 3 sætninger højt og stille flere gange om dagen i ca. 1 uge: "Jeg er lige nu........... Jeg var engang ....... og nu, ja nu er jeg på vej til at blive .......". - og mærk forskellen. Læs mere om dig, her i "Dine mange Jeg´er" |
Tilbage til Oversigten over hele Selvtillidskurset. Tilbage igen til oversigten over hele psykoweb.dk |