Davs - Hvem er du? - og hvem er jeg?

    Lige nu er jeg mig, der ser på Dig.
    Og jeg var osse mig igår - på en anden måde.
    Hvem jeg er nu? Tja, nu er jeg på vej til at ...



Tanker på vejen
frem imod større Selvværd.

Her er en mere flydende, foranderlig og lidt sværere måde
at forstå hvem jeg - og du - er, omme bag de etiketter og bokse
vi desværre alle har så forbandet travlt med at sætte på hinanden
- og som vi, sammen med vores køns og jobroller, let
glemmer og gemmer os selv væk i.

Jeg skrev nedenstående, da jeg var 29 år,
på et 6 ugers meditationskursus på en zen skole, hvor vi mediterede
i 180 dage og talte ulideligt dybt og meget om gådefulde Zen-spørgsmål:
som "Hvem er jeg - og du egentlig bag vores facader og spil?"
"Hvad betyder det for mig at elske, at leve og at være til?"
"Hvad er der liv i for mig - og hvad er der kun død i?"
- og ja jeg hørte lyden fra een hånd, der klapper.
osv. osv.

Inden jeg nåede frem til mit svar på: "Hvem er du -?":
"Jeg er mig nu. Jeg var anderledes, end nu igår
og nu? - Nu er jeg på vej til at blive ... ?"


... havde jeg i min dagbog
været igennem en masse ord, indre dialoger og tanker
(- der også spejler, hvor selvoptaget jeg var dengang):
F. eks. disse ord , der havde en stor mening
for mig, dengang da jeg skrev dem:


Jeg er opleveren, vidnet,
en kompleks og ofte uforståelig menneskelig bevidsthed,
der opfatter, oplever, ser, hører, lugter, sanser, mærker - og tænker
på mig selv, som en mere eller mindre modvillig og ofte usikker Medskaber
af det liv, der dag for dag, bliver mit. Med alle de tanker, følelser, sejre
tab, skuffelser og nederlag, valg imellem muligheder og umuligheder,
dette ene liv nu end må ende med en dag at blive til - for mig.
Sådan er dette - mit eneste liv. Og alt det bliver en dag til
MIG = summen af alle de valg, jeg træffer undervejs.

Dette mit eneste liv, vil jeg leve så godt og rart som jeg kan,
og derfor må jeg vide, hvem jeg er - bag det jeg siger, jeg er,
Ligesom jeg også må genlære kunsten at glemme mig selv
og blot være eet med det, som sker nu. Livet og jeg
og dig er evigt forandrende. Fordi heller ikke jeg
eller du kan bade i den samme flod to gange.

Jeg er ikke kun sådan, som andre opfatter mig
og ligesom jeg siger eet om mig, er noget andet lige så sandt.
Jeg lever heller ikke altid op til mig, sådan som jeg burde være.
Min opfattelse af hvem jeg er, er på den ene side opbygget
igennem mine hidtidige valg og livserfaringer - og er
samtidig meget mere end det. (Det er vist det,
der kaldes fremtidens uforudsigelighed).

OG
Jeg er heldigvis ikke kun mine tanker og domme
eller min krop, mine sansninger, handlinger eller følelser,
Jeg er i mine tanker, i min krop og følelser, med min bevidsthed
om at det jo stadigvæk er mig, der tænker, føler og handler,
sådan som jeg nu gør - uanset hvad jeg så end gør og er.

Så hvem er jeg, der vil kende mig?
Jeg er opleveren og samtidig medskaber af det liv,
som var, er - og vil blive mit liv. Jeg kan hele tiden vælge
(mere eller mindre frit) imellem de valg, der også altid er,
hvis jeg ser efter mulighederne, fremfor umulighederne.
Jeg er, jeg var - og jeg er ved at blive mine valg.
Om det så bliver, som jeg ønsker det eller ej.

Livet og jeg er også
meget større og stærkere, end min vilje og det, jeg kan.
Det kan jeg så vælge at føle mig skuffet, trist og vred over
og ønske alt var anderledes. Dagdrømme om hvad sker en dag.
Ligesom jeg kan acceptere at denne dør altså nu er lukket
og vælge at se mig om efter en anden vej over hegnet
eller en vej igennem det, der nu ligner en solid væg,
dér, hvor der burde have været en dør.
"The dream is over. Now it is just
me and Yoko", som John sagde.

Burde-ord og dagdrømme er blot en illusion.
De siger højest, hvad jeg godt kunne ønske mig.
For verden har jo aldrig været, som den burde være,
lige så lidt som jeg selv og andre er, som vi burde være.

Denne stræben efter at være stærkere, bedre og større
end de andre - har plaget mennesket, siden tidernes morgen
og mange religioner og visioner har med rimelig dårligt resultat
prøvet "at forbedre os" med en række drømme og Burde-krav.

... men vi er ikke guder eller halvguder, helte eller heltinder
Lad mig derfor starte med at blive bedre venner med Nu og Her
og turde se min virkelighed i øjnene, som den reelt set er.
Vejen frem starter med at værdsætte, det, som er nu.

Jeg lukker øjnene og ser indad.
Trækker vejret dybt og godt, bliver rolig
og stiller det næste spørgsmål:

"Hvordan ser min virkelighed så ud nu?"
Jeg kan klamre mig til fortiden, ja også til nutiden
eller til min umulige dagdrøm og fantasi om fremtiden.
Eller jeg kan bevidst vågne op og først se min situation
i øjnene, som den reelt set er nu - acceptere det som er.
Førend jeg kan vinde og forandre på noget som helst,
ja så må jeg kende det punkt, hvorfra jeg starter.
Så nu ... koncentrer blot på øjeblikket nu og her.

Og mærkelig nok så vågner jeg klarhovedet op
til netop det øjeblik, som jeg er i - lige nu. Mærk
dette nu - med en god stærk og ny klar følelse
af - at nu kan jeg bedre se mine valg foran mig.
- Hvilke valg og muligheder er der? - pust ud
og - Gisp - her er jo mange flere end blot to.


(> Klik på Den søgende - og se forstørrelsen<)


Og hvad siger
denne nye mere klarsynede Brille, så om Mig?

(... en Brille?
jo fordi vi ser jo aldrig ser "Hele Virkeligheden",
som jeg og du godt ved er betydelig større end mit og dit udsyn
og hjerne, Vi udvælger altid blot een ud af flere synsvinkler
ligesom der altid er utrolig mange, vi aldrig får øje på).

Det jeg kan gøre er, at jeg kan
1. vælge at give mig selv Hovedrollen i det, som sker.
2. vælge ikke at spille med. Eller 3. blot spille en Birolle.
Jeg kan hvert sekund opdage små og store muligheder for et bedre liv,
som jeg kan vælge at sige nej til og derved gå glip af disse muligheder.
Eller sige JA til - og jeg kan vælge at gøre noget helt tredje.
Denne del af mig, der vælger - er tættest på min skæbne.
Mit dybeste selv er den del af mig, der vælger.

Jeg kan vælge blot at tage imod det som sker
smage på det, spytte det ud igen - eller spise det
alt efter, hvordan det nu end viser sig at smage - og
stå stille eller gå fremad. Eller vælge at blive nysgerrig,
gøre mig åben overfor det, der sker udenfor - og inde i mig.
Sidde ned, lægge mig, sove. Gå fremad, til siden - eller tilbage
til det, som var engang, og som desværre ikke kommer igen.
Jo dybere jeg ser ind i fremtidens "Hvem er jeg?-spørgsmål,
jo flere Mig´er - og Valg /ikke-valg - åbner der sig.
Er det ikke forunderligt at det kan lade sig gøre?


Ikke at ville vælge noget
eller ikke at kunne /ville se mine valg

og derfor ikke vælge - er selvklart også et valg.

Ved ikke at vælge, ja så sker der måske noget,
der ikke ville være sket, hvis jeg selv valgte
- så dette vælger jeg nogle gange at gøre
og andre gange vælger jeg aktivt noget
nyt, som jeg aldrig har prøvet før.
Det føles forskelligt, det at vælge
eller bare følge det, som sker.

Nogle af disse valg er helt automatiske og lette, heldigvis.
Andre er totalt ligegyldige, og nogle få er livets milepæle.
Nogle livsvalg er at ligne med at stå ved et vejkryds
hvor det ene valg udelukket det andet.

Disse vigtige livsvalg, har jeg valgt
ikke kun at tage ud fra det, jeg føler - lige nu og her.
Vi vælger altid noget ud fra et ønske om at noget så vil ske
og noget andet ikke sker. Dvs. ud fra en kortere eller længere
overvejelse over konsekvenserne for såvel en selv og for andre.
Hvad er der Sandsynlighed for - og en stor chance for sker?
Hvad siger jeg egentlig JA til -og samtidig da Nej til?
Det er sådanne vigtige valg, som mit gode hoved
er skabt til at hitte mine egne svar på.

Uanset om jeg vælger bevidst, vågent og klogt
- eller ej, så får mit valg og ikke-valg konsekvenser.
At vælge er at tro på at det bliver netop de konsekvenser
som jeg ønsker sker -og tja, det ved jeg sjovt nok oftest
kun et godt stykke tid efter, at jeg har valgt.
Derfor er det umuligt at føle sig helt sikker.
Det giver mig selvtillid og tro på at det
som sker og jeg nok skal lykkes,
- så det vælger jeg at tro på.

Dvs. jo mere jeg oplever mig selv, som den aktive
og som den vælgende kraft i de mange øjeblikke, timer,
dage, uger måneder og år, mit liv kommer til at bestå af,
jo mere oplever jeg også, at jeg lever - og er levende.
Jo mere jeg føler at jeg selv vælger det som jeg gør,
desto stærkere føler jeg mig i live - og lever mit liv.
Så "at kunne vælge" er Nøglen til: "hvem jeg er"
- og hvem jeg bliver.

Og jo mindre jeg selv føler at jeg vælger mit liv,
desto mere bange, magtesløs og håbløs føler jeg mig.
Afmagt og håbløshed er det modsatte af Selvtillid.
Selvværd er at vide, hvad det helt konkret er,
der gør livet værd at leve - for mig. Nu
og imorgen.


Selve det at vide og føle:
at "Dette her har jeg selv valgt!"

giver en indre styrke, som vi alle har - fordi vi er mennesker,
Modsat træerne, blomsterne og insekterne, der kun har deres
arvelige gener, medfødte reflekser og helt automatiske livsstil.

En indre styrke,
som kan opøves, afprøves, og vidreudvikles
indtil det helt utrolige, hvilke bl. a. ses i sportens verden,
i cirkus - og andre steder hvor al energien koncentreres om
"at nå de mål, som jeg har sat mig - og selv valgt at jeg vil nå."
Der er her et livsvalg - og en indre fast beslutning til forskel.

At nå sit mål, starter med en vision, et håb og en forestilling
om, hvordan din verden ser anderledes ud, når du - måske
en dag når frem til det, som du nu kun kan fantasere om.
Når målet er tydelig nok for dig, oplever du et valg:
Skal jeg satse eller ej? Valget fører til en beslutning,
der igen medfører at du udarbejder en plan.
Denne unike evne til at forandre sin verden
fremfor at blive et offer for det, der sker
er stærkt udviklet hos menneket.

Spørgmålet er om du gider træne, øve og bruge
denne human power. Der er der mange gode beviser for
at mennesket kan løfte sig selv, oftest sammen med andre
til at nå mål og finde på noget nyt, der næsten er mirakuløse
TV og bøgerne er fyldt med eksempler på mennesker,
der har nået deres drømmes mål via års træning
og en koncentreret samling af al deres energi.
Oftest sammen med andre, der inspirerer.
Kun Palle er for alvor, alene i verden.

Og den indsigt er vel dybest set, hvad livet handler om?:
Udover at holde mere og mere af mig selv og andre mennesker,
stadigvæk at have den der følelse af forundring og nysgerrighed
overfor alt det, som jeg og du - endnu ikke ved en disse om
Essencen, hvorfra mit liv i en dybere forstand bliver:
MIT LIV - alene og sammen med udvalgte andre.

Er livet noget uendeligt stort, der stadigvæk folder sig ud
- eller oplever du dit liv, som noget ukendt, der lukker sig i?
Spørg da: "Hvad tænder din livslyst?" og "Hvad slukker den?"
samt: "Har jeg lært mig selv kunsten at tænde mit eget lys?"
Eller har jeg bare engang lært at blive rigtig god til
at puste lyset ud, fordi jeg ikke tør håbe på
at at morgenen kommer efter natten?

Jeg endte Zen kurset op med
at erstatte søgeordet: "Hvem er jeg?"
med dette valg, der lå et trin dybere, nemlig .
"Hvad er der liv i nu?" og "Hvad er der kun død og tomhed i?"

Med denne nye nøgle,
hvilken vej vælger jeg og du så nu?


(> Klik på Den søgende - og se forstørrelsen<)


Næsten uanset
hvilken livssituation jeg og du er i,

så har vi altid denne power mulighed for at kunne
vælge holdning, synsvinkel og indstilling til det, som sker.
Vi ved ikke ret meget om, hvorfor vi har denne evne.
Jeg ved blot, at vi mennesker alle har denne kraft
og at det er det, der gør at vi er, hvem vi er.
Mennesker, som bygger noget smukt op
og mennesker, der river det ned igen.

Vi er både stærke og svage
og altid både store og små indeni,
Vi er alle på vej imod hver sin skæbne
og et livsforløb , som vi også er medskaber af,
- hvad enten vi vil erkende vores valg - eller ej..

Jeg kan jo f. eks. altid stoppe op,
tage mig min tid og mærke nøjere efter,
hvad jeg f. eks. trænger til, nu og her - og så række ud
og tage det, som jeg har lyst og behov for. Eller bede om det.

Jeg kan gøre mig mine forskellige valg mere klart
og igen være med i den naturlige livscyklus: at give og tage imod,
som vi mennesker blev født med at kunne. At arbejde sammen,
at elske hinanden, føle umiddelbar tillid og at tro på hinanden,
Det er evner vi er født med at kunne udfolde - og sker det,
kan der ske meget smukt, forunderligt - og meget mere,
som min hjerne simpelthen er for alt for lille til at forstå.

Se dig omkring - alt hvad du ser udenfor: byen, bilen,
husene, møblerne, computeren, internettet osv osv
startede med lot bat være en tanke, en mulighed,
et valg, der blev troet på - besluttet - og udført.
Vi mennesker har lavet verden totalt om
i vores favør? - siden tidernes morgen.

Nogle vælger aldrig at udvikle disse evner - og andre gør.
Gad nok vide, hvor mange der ved, at de har dette valg?

Og ja, der er betydningsfulde øjeblikke,
højdepunkter i mit liv - og der er total spildte timer.
Der er tidspunkter, hvor jeg slet ikke føler noget som helst
og ikke er i kontakt med hverken mig selv, andre eller livet.
Der er onde tidspunkter, hvor mit liv slet ingen mening har
- ligesom der er tidspunkter, hvor jeg føler, at mit liv
er mere spændende, end den bedste film og roman.


Jeg har valgt en indre Målestok for mit liv,
der fortæller mig, at desto flere smukke øjeblikke,

jeg oplever mig selv som medskaber af - jo mere jeg står midt i
oplevelsen, er med i det som sker. Dykker ned i det, som sker nu.
Det som reelt er, fremfor forgæves ser efter det, som Burde være
ja tør mærke mit og dit liv nu - desto mere er mit liv værd for mig
- og forhåbentlig også for andre.

Jeg er - som de fleste andre - ofte tilbøjelig til at tro,
at livet og jeg selv er, lige netop som jeg føler det og mig lige nu.
Oplever jeg øjeblikket som godt og værdifuldt, ja så har jeg værdi
- og tror, at jeg er god nok. Øjeblikket lige nu, farver mit syn på alt.
Har jeg det ondt eller føler jeg håbløshed, så tror jeg straks, at andre
og jeg selv er onde og håbløse. - Og omvendt, hvis jeg er glad
og føler overskud, så ser jeg lyst på næsten alt det, der sker.
Verden og jeg er det samme - det er brillerne
og synsvinklen, der er forskellige


Jeg og livet er
meget mere, end jeg føler, tænker

og tror i dag - og hvad andre føler eller tror, jeg og livet er.
Endnu har jeg resten af mit liv til at finde ud af, hvem jeg er,
og hvad livet egentlig handler om. - Jeg kan højst håbe på
at finde dele af sandheden og vælge klogt ved milepælene.
Hvis jeg vidste alt om mig, livet og andre allerede nu,
ja så var mit livs eventyr jo færdigt - og jeg død,
så min indre uro og tomhed minder mig om
hvor meget, jeg endnu ikke ved om livet.

Jeg kan altid selv vælge min egen fortolkning,
og finde min holdning til, hvad jeg end oplever, der sker.
Hvis jeg oplever livet er meningsløst - og derfor mig selv som absurd
og værdiløs, så kan jeg vælge at opfatte dette, som et signal om,
at jeg måske lige skal holde en lille pause mht. at være
hovedpersonen i alt det, som sker - og lytte bedre
til det, andre hidtil måske forgæves siger til mig.

Og jeg kan vælge helt at glemme mig selv, min krop,
mine valgmuligheder, mine egocentriske behov, tanker og følelser,
og i stedet for fokusere mere ind på de ydre ting, diverse opgaver,
andre mennesker og omverdenen. Unset hvad jeg vælger,
så vælger jeg selvklart også konsekvenserne.

Egentlig er det et selvbedrag at tro
at ansvar er "noget, som du tager på dig."
Ansvaret for dig selv og andre er noget du opdager,
at du har. Fordi uanset om du vælger klogt eller ej, er det
jo oftest dig, som det går ud over - uanset om du føler
dig personlig ansvarlig eller ej. Et ansvar opdages
og betyder blot at du bevidst kan svare for dig.
Og give os andre dit svar, når vi spørger.

Her er en tegning,
jeg tegnede midt i forløbet, dengang
jeg grublede over, hvad jeg skulle med mit liv:



(Klik og se "Livets valg" i en større udgave).

Uanset hvilken korriador eller vej du vælger,
så vil du se nøjagtig det samme som her på tegningen.
Nogle nye muligheder åbner sig, ja og andre forsvinder,
Der er ingen anden udvej end at lære at vælge bevidst.
Så det gjorde jeg - vel vidende at uanset hvad
jeg valgte, at så holdt valgene aldrig op.


Om at føle ansvar for sig selv.
Bedst har jeg opdaget, at jeg har det,
når jeg husker at have en varm hånd i mig selv
- og den anden hånd samtidig er rakt venligt frem mod verden.
Dvs. når min selvfølelse og livsfølelsen er stærk og jeg kan se klart,
da kan jeg langt bedre leve med i den store verden udenfor.

Jeg ligner nogle få andre mennesker, jeg møder på min vej.
Nogle ligner jeg på ganske få, andre på mange flere områder
og jeg er samtidig forskellig fra alle andre mennesker, jeg har mødt.
Dette gør, at jeg kan finde venner, brødre, søstre og lærere
- og sågar en at elske, der også elsker den kære lighed
og svære forskellighed, som vi selvklart opdager
og genopdager hos hinanden, igen og igen
om vi ikke klamrer os til det forgangne..


Det at opdage min basale alenehed

Alene fordi jeg er Mig - og oplever mig adskilt fra alle andre,
kan fylde mig med uro, usikkerhed, ængstelse, panik og ja en stor rædsel.
Dette kan gøre mig kold, bange og sårbar. Eller fylde mig med en dyb ro,
en tryghed og varme ved viisheden om - at jeg trods alt har mig selv
og efterhånden har lært mig kunsten at hygge mig med mig selv.
Jeg behøver ikke andre, når jeg har god kontakt med mig selv
og med dem, som jeg holder af. Jeg kan godt føle mig alene,
uden af den grund at føle mig ensom og fortabt.

Det er min egen fortolkning af mig. mine oplevelser,
mine følelser om det som sker, der kan gøre mig stærkere
- eller gøre mig svagere. Tankens kraft er umådelig stor
ligesom fantasiens og visionernes magi er forførende,
men jeg har efterhånden opdaget at det er mig selv,
der er den reele ophavsmand til disse indre syner,
som jeg kalder for "min måde at se verden på."
Og Verden er altid større end det, jeg ser.

Jeg ved, at arbejder og mødes jeg med andre
om at skabe meningsfulde, varme og gode stunder,
så åbner der sig oftest flere muligheder op, end jeg kender til,
når jeg er alene om at vælge - om vi begge tør. Alene kan jeg kun
udmatte mig selv i et afmægtigt forsøg på at nå dig,
- hvis du ikke også vil noget godt med mig.

Vi har begge et medansvar
for næsten alt hvad der sker, og ikke sker
dvs. vi er begge to 100% ansvarlige - og min opgave er
at fortolke situationen klogt. Spiller jeg mine kort rigtigt
- og gør du det samme, ja så kan vi begge vinde.


Jo mere tillid jeg viser dig og andre,
desto mere tillid får jeg også til mig selv.
Jo mere, jeg tør træde frem og viser, hvad jeg kan
og hvad jeg har lært, jo mere ved jeg også om, hvem jeg er
og hvad jeg kan/ ikke kan endnu. Jeg er et menneske på vej til
at opdage mine evner, følelser, grænser - og begrænsninger,
som jeg nu vil forsøge at balancere bedre med i mit liv
- også selvom jeg ikke kender dagen i morgen.
Fordi - hvem gør ærlig talt det?

Så nu ... hvad er
mit nuværende svar på, hvem jeg er?

Jeg var noget, jeg er mere end det i dag - og hvem,
jeg er på vej til at blive ... ? Det er jeg medbestemmende om.
Så det vil jeg vælge at tænke på på en optimistisk måde,
sådan at jeg igen og igen oplever at noget lykkes
og at det sørme var mig, der fik det til at ske.
Dette er en følelse, jeg godt kan lide.

Denne medskaber indstilling
giver mig glæde, nye tanker og mere lyst til
at gøre noget fremover, som jeg endnu ikke kender.
Og derved bevarer jeg min nysgerrighed og store forundring,
uden hvilken jeg blot synes livet skal overleves - eller overstås
og ikke forståes og leves. Det synes jeg er for fattigt, farveløst
og uden reel værdi - så det fravælger og giver jeg slip i
Derved gør jeg mig åben overfor det nu, jeg er i nu
og det nu, som - mærkelig nok - snart vil åbne sig.

Ebbe, 1974 - og finpudset i 2005.


Hvem er du, kære smugkikker?
der nu har læst ovenstående Selvværds ord
fra en ung torskeforvirret, omkringflyvende psykolog,
der på trods af alle de kloge ord om Identitet, han havde læst,
stadigvæk ikke vidste hvem han var - er
og er på vej til at blive



Tilbage til
Selvopfattelses-legen

Lidt om "hvorfor skal vi dog gøre det?"
fortalt via Johari-vinduet.

+ se en dag et gratis Netkursus
til at styrke din personlige kontakt
og forbedre din kommunikation.

Tilbage til
INDEX