Davs - Hvem er du? - og hvem er jeg? Lige nu er jeg mig, der ser på Dig. Og jeg var osse mig igår - på en anden måde. Hvem jeg er nu? Tja, nu er jeg på vej til at ... Jeg er, jeg var - og jeg er på vej til at blive ...

Tanker på vejen frem imod et større Selvværd. Her er en mere flydende, foranderlig og lidt sværere måde at forstå hvem jeg - og du - er, omme bag de etiketter og bokse vi desværre alle har så forbandet travlt med at sætte på hinanden - og som vi, sammen med vores køns og jobroller, alt for let glemmer og gemmer os selv væk i. Jeg skrev nedenstående, da jeg var 28 år, på et 6 ugers meditationskursus på en zen skole, hvor vi mediterede i 180 dage og talte ulideligt dybt og meget om gådefulde Zen-spørgsmål: som "Hvem er jeg - og du egentlig bag vores facader og spil?" "Hvad betyder det for mig at elske, at leve og at være til?" "Hvad er der liv i for mig - og hvad er der kun død i?" - og ja jeg hørte lyden fra een hånd, der klapper. osv. osv. Inden jeg nåede frem til mit svar på gåden: "Hvem er du Ebbe?": "Jeg er mig, som jeg altid har været mig indeni. Jeg var anderledes i går, end jeg er nu og nu. Og ja ... og nu, nu er jeg på vej til at .......... ?" Måske kender du det, virkelig intens søgende selv at være et total svar på en svær gåde? ... inden jeg fandt dette korte svar, havde jeg i min dagbog været igennem en masse ord, indre dialoger, følelser og tanker (- der også spejler, hvor selvoptaget jeg var dengang ) F. eks. skrev jeg disse mange ord, der havde en stor mening for mig, dengang jeg skrev dem i 1974. Måske kan de give inspiration til din søgning på: Hvem er jeg? Jeg er opleveren og vidnet, det sete og øjet. En kompleks og ofte uforståelig menneskelig bevidsthed, der opfatter, oplever, ser, hører, lugter, sanser, mærker - og tænker på mig selv, som en mere eller mindre modvillig og usikker Medskaber af det liv, der dag for dag, bliver mit. Med alle de tanker, følelser, sejre tab, skuffelser og nederlag, valg imellem muligheder og umuligheder, dette ene liv nu end må ende med en dag at blive til - og er for mig. Sådan er dette mit eneste liv. Og alt det jeg gør, bliver en dag til MIG = som er summen af alle de valg, jeg træffer undervejs. Dette mit eneste liv, vil jeg leve så godt og rart som jeg kan, og derfor må jeg vide, hvem jeg er - bag det jeg siger, jeg er. Jeg er beboet af flere indre stemmer, der ikke altid er enige. På den ene side ved jeg ... og på den anden side tror jeg. Og hvordan hænger det sammen med, hvad jeg gør og føler. splitter jeg mig selv i indre konflikter eller integrerer jeg mine modsætninger/poler ? Vide hvad jeg er god til, ikke god til. Hvad jeg vil, ikke vil. Ligesom jeg også må genlære kunsten at glemme mig selv og blot være eet med det, som sker nu. Livet og jeg og dig er evigt forandrende. Fordi heller ikke jeg eller du kan bade i den samme flod to gange. Selvfølgelig tænker jeg på, hvad andre mon tænker om mig. Jeg er et socialt menneske. Jeg gætter ikke mere. Er jeg i tvivl eller usikker, spørger jeg. Det giver en langt bedre kontakt, fremfor at skræmme sig selv med gætterier. Og jeg er ikke kun sådan, som andre opfatter mig Ligesom jeg siger eet om mig, er noget andet lige så sandt. Jeg lever heller ikke altid op til mig, som jeg burde og kunne være. Min opfattelse af hvem jeg er, er på den ene side opbygget igennem mine hidtidige valg og livserfaringer - og er samtidig meget mere end det. (Det er vist det, der kaldes "fremtidens uforudsigelighed"). OG Jeg er heldigvis ikke kun mine tanker, håb og domme eller min krop, mine sansninger, handlinger eller følelser. Jeg er i mine tanker, i min krop og følelser, med min bevidsthed om at det jo stadigvæk er mig, der tænker, føler og handler, sådan som jeg nu gør - uanset hvad jeg så end gør, og er. Så hvem er jeg, der godt vil kende mig? Jeg er opleveren og samtidig aktiv medskaber af det liv, som var, er - og vil blive mit liv. Jeg kan hele tiden vælge (mere eller mindre frit) imellem de valg, der også altid er, hvis jeg ser efter mulighederne, fremfor umulighederne. Jeg er, jeg var - og jeg er ved at blive mine valg. Om det så bliver, som jeg ønsker det eller ej, så ender det med at blive min livshistorie. Livet og jeg er også meget større og stærkere, end min vilje og det, jeg kan. Det kan jeg så vælge at føle mig skuffet, trist og vred over og ønske alt var anderledes. Dagdrømme om hvad sker en dag. eller acceptere og indse at denne dør altså nu er lukket for altid og så vælge at se mig om efter en anden udvej ud i friheden. Eller se en vej igennem det, der nu ligner en solid væg, se udenom dér, hvor der burde have været en dør. "The dream is over. Now it is just me and Yoko", som John L sagde. Burde-ord og dagdrømme er blot illusioner. De siger højest, hvad jeg godt kunne ønske mig. For verden har jo aldrig været, som den burde være, lige så lidt som jeg selv og andre er, som vi burde være. Denne stræben efter at være stærkere, bedre og større end de andre - har plaget mennesket, siden tidernes morgen og mange religioner og visioner har med rimelig dårligt resultat prøvet "at forbedre os" med en række idealer og Burde-krav. ... men vi er ikke guder eller halvguder, helte eller heltinder Lad mig derfor starte med at blive bedre venner med Nu og Her og turde se min virkelighed i øjnene, som den reelt set er nu. Vejen frem starter med at værdsætte, det, som er. Jeg lukker øjnene og ser indad. Trækker vejret dybt og godt, bliver rolig og stiller det næste spørgsmål: "Hvordan ser min virkelighed så ud nu?" Jeg kan klamre mig til fortiden, ja også til nutiden eller til min umulige dagdrøm og fantasi om fremtiden. Eller jeg kan bevidst vågne op og først se min situation i øjnene, som den reelt set er nu - acceptere det, som er. Før jeg kan vinde og forandre på noget som helst, ja så må jeg kende det punkt, hvorfra jeg starter. Så nu ... koncentrer blot på øjeblikket her. Og mærkelig nok, så vågner jeg klarhovedet op til netop det øjeblik, som jeg er i - lige nu. Mærk dette nu - med en god stærk og ny klar følelse af - at nu kan jeg bedre se mig og mine valg foran mig. - Hvilke valg og muligheder er der? ... pust ud og - Gisp - her er jo mange flere end blot to: (> Klik på Den søgende - og se forstørrelsen<) Og hvad siger denne nye mere klarsynede Brille, så om Mig og mine valg? (... en Brille? jo fordi vi ser jo aldrig "Hele Virkeligheden", som jeg og du godt ved, er betydelig større end mit og dit udsyn. Vi udvælger jo altid blot een ud af flere mulige synsvinkler ligesom der altid er utrolig mange, vi aldrig får øje på). Det jeg kan gøre er, at jeg kan 1. vælge at give mig selv Hovedrollen i det, som sker. 2. vælge ikke at spille med. Eller 3. blot spille en Birolle. Jeg kan hvert sekund opdage små og store muligheder for et bedre liv, som jeg kan vælge at sige nej til og derved gå glip af disse muligheder. Eller sige JA til - og jeg kan vælge at gøre noget helt tredje. Denne del af mig, der vælger - er tættest på min skæbne. Mit dybeste selv er i den del af mig, der vælger. Jeg kan vælge blot at tage imod det, som sker smage på det, spytte det ud igen - eller spise det. Alt efter, hvordan det nu end viser sig at smage - og stå stille eller gå fremad. Eller vælge at blive nysgerrig, gøre mig åben overfor det, der sker udenfor - og inde i mig. Sidde ned, lægge mig, sove. Gå fremad, til siden - eller tilbage til det, som var engang, og som desværre ikke kommer igen. Jo dybere jeg ser ind i fremtidens "Hvem er jeg?-spørgsmål, jo flere Mig´er - og Valg /ikke-valg - åbner der sig. Er det ikke forunderligt, at det kan lade sig gøre? Ikke at ville vælge noget eller ikke at kunne se mine valg og derfor ikke vælge - er selvklart også et valg. Ved ikke at vælge, ja så sker der måske noget, der ikke ville være sket, hvis jeg selv valgte - så det vælger jeg nogle gange at gøre Andre gange vælger jeg aktivt noget nyt, som jeg aldrig har prøvet før. Det føles forskelligt, det at vælge eller bare følge det, som sker. Nogle af disse valg er helt automatiske og lette, heldigvis. Andre er totalt ligegyldige, og nogle få er livets milepæle. Nogle livsvalg er at ligne med at stå ved et vejkryds, hvor det ene valg af fremtid udelukket det andet. Disse vigtige livsvalg, har jeg valgt ikke kun at tage ud fra det, jeg føler lige nu, og her. Det er oftest en god ide først lige at sove på et livsvalg. Vi vælger altid noget ud fra et ønske om, at noget så vil ske og noget andet ikke sker. Dvs. ud fra en kortere eller længere overvejelse over konsekvenserne. For såvel dig selv og for andre. Hvad er der Sandsynlighed for - og en stor chance for sker? Hvad siger jeg egentlig JA til - og samtidig da Nej til? Det er sådanne vigtige valg, som mit gode hoved er skabt til at hitte mine egne svar på. Uanset om jeg vælger bevidst, vågent og klogt - eller ej, så får mit valg og ikke-valg konsekvenser. At vælge er at tro på at det bliver netop de konsekvenser som jeg ønsker sker - og tja, det ved jeg sjovt nok oftest først et godt stykke tid efter, at jeg har valgt. Derfor er det umuligt at føle mig helt sikker og tryg. At opdage hvor lidt, jeg egentlig har brug for, den indsigt giver mig selvtillid og jeg vælger at tro på at det, som sker og jeg, nok skal lykkes og ende godt - så det vælger jeg at tro på. Farvel tvivl og dialog, fordi nu har jeg valgt. Rask videre! I morgen kan godt blive lidt bedre end i dag og måske ender det hele med at blive godt nok, ja måske endda med at blive og være rigtig godt. Det og jeg, kan rent faktisk godt ende godt. Hvem kender fremtiden? Ved at jeg vælger at støtte det jeg vil, det som jeg ønsker sker med min optimisme, (som er mere styrkende end min tvivl, pessimisme og mistillid), forøger jeg faktisk chancen for at det hele ender meget bedre, end jeg tør tro på nu. Selvopfyldende profetier går begge veje. + se 2. + se 3. Tænker jeg mig/ min plan op - eller ned? At kunne vælge kræver lidt mental træning ok og ... det er muligt at lære. Dvs. jo mere jeg oplever mig selv, som den aktive, som den vælgende kraft i de mange øjeblikke, timer, dage, uger måneder og år, mit liv kommer til at bestå af, jo mere oplever jeg så også, at jeg lever - og er levende. Jo mere jeg føler, at jeg selv vælger det, som jeg gør nu, desto stærkere føler jeg mig i live - og at jeg lever mit liv. Så "at kunne vælge" er Nøglen til: "hvem jeg er og hvordan jeg har det - og hvem jeg bliver." Og jo mindre jeg selv føler at jeg vælger mit liv, desto mere bange, magtesløs og håbløs føler jeg mig. Afmagt og håbløshed er det modsatte af Selvtillid. Selvværd er at vide, hvad det helt konkret er, der gør livet værd at leve - for mig. Nu, og i morgen. Selve det at vide og føle at "Dette her har jeg selv valgt!" giver en indre styrke, som vi alle har - fordi vi er mennesker, Modsat træerne, blomsterne og insekterne, der kun har deres arvelige gener, medfødte reflekser og helt automatiske livsstil. En indre styrke, som kan opøves, afprøves, styrkes og vidreudvikles indtil det helt utrolige, hvilke bl. a. ses i sportens verden, i cirkus - og andre steder hvor al energien koncentreres om "at nå de mål, som jeg har sat mig - og selv valgt, at jeg vil nå." Der er et livsvalg - og en indre fast beslutning til forskel på de mennesker, der ender med at være glade - og stolte af deres liv, og dem, der ender med at fortryde, deres liv. At nå sit mål, starter med et håb, en vision og en forestilling om, hvordan din verden ser anderledes ud, når du - måske en dag når frem til det, som du nu kun kan fantasere om. Når målet er tydeligt nok for dig, oplever du et valg: Skal jeg satse eller ej? Valget fører til en beslutning, der igen medfører at du begynder at udarbejde en plan. Denne unike evne til at forandre sin verden fremfor at blive et offer for det, der sker er utrolig stærkt udviklet hos menneket. Intet andet dyr har den styrke! Spørgmålet er om du gider træne, øve og bruge din human power. Der er mange gode beviser for at mennesket kan løfte sig selv, oftest sammen med andre til at nå mål og finde på noget nyt, der næsten er mirakuløst. TV og bøgerne er fyldt med eksempler på mennesker, der har nået deres drømmes mål via års træning og en koncentreret samling af al deres energi. Oftest sammen med andre, der inspirerer. Kun Palle er alene i verden. Vi andre er her sammen. Og denne basale indsigt er vel dybest set, hvad livet handler om?: Udover at holde mere og mere af mig selv og andre mennesker, stadigvæk at have den der følelse af forundring og nysgerrighed overfor alt det, som jeg og du - endnu ikke ved en dyt om. Essencen, hvorfra mit liv i en dybere forstand, bliver til MIT LIV - alene og sammen med udvalgte andre. Er livet noget uendeligt stort, der stadigvæk folder sig ud eller oplever du dit liv, som noget ukendt, der lukker dig inde? Spørg da: "Hvad tænder din livslyst?" og "Hvad slukker den?" samt: "Har jeg lært kunsten selv at tænde mit eget lys?" Eller har jeg bare engang blot lært at blive rigtig god til at puste lyset ud, fordi jeg ikke tør håbe på at efter natten kommer en god morgen? Jeg endte Zen kurset op med at erstatte mit søgeord: "Hvem er jeg?" med et valg, et mantra, der lå et trin dybere, nemlig . "Hvad er der liv i nu?" og "Hvad er der kun død i?" Som du vel kan forstå betød det en række nye valg, hvor jeg fik frasorteret det, der ikke mere er liv i Med denne nye nøgle til et bedre liv, hvilken vej vælger jeg - og/eller du så nu? (> Klik på Den søgende - og se mere om valg<) Næsten uanset hvilken livssituation jeg og du er i, så har vi altid denne mulighed for at styrke os: at kunne vælge holdning, synsvinkel og indstilling til det, som sker. Vi ved ikke ret meget om, hvorfor vi har denne evne. Jeg ved blot, at vi mennesker alle har denne kraft og at det er det, der gør at vi er, hvem vi er. Mennesker, som kan bygge noget smukt og mennesker, der kan rive det ned igen. Vi er både stærke og svage og altid både store og små indeni, Vi er alle på vej imod hver sin skæbne og et livsforløb, som vi også er medskaber af - hvad enten vi vil erkende dette valg - eller ej. Du skal ikke "påtage dig et ansvar for dit liv", du vil opdage at du rent faktisk har det, uanset om du erkender det, eller ej. Det er jo dig det går ud over. uanset om det er dit medansvar eller du bare synes, at du er et afmægtig offer for onde omstændigheder, uheld og dumme mennesker. Jeg kan f. eks. altid lige stoppe op, tage min nødvendige tid og mærke nøjere efter, hvad jeg f. eks. trænger til, nu og her - og så række ud og tage det, jeg har lyst og behov for. Eller bede om det. (Her er 10 færdigheder de fleste af os, godt kan forbedre.) Jeg kan gøre mine forskellige valg mere klare og tydelige og igen være med i den naturlige livscyklus: at give og tage imod, som vi mennesker blev født med at kunne. At arbejde sammen, at elske hinanden, føle umiddelbar tillid og at tro på hinanden. Det er evner vi er født med at kunne udfolde - og sker det, kan der ske meget smukt, forunderligt - og meget mere. Min hjerne er simpelthen alt for lille til at forstå alt. Se dig omkring - alt hvad du ser udenfor: byen, bilerne, bussen, husene, møblerne, computeren, internettet osv osv. startede med blot at være en tanke, en mulighed, et valg, der blev troet på - besluttet - og udført. Vi mennesker har lavet verden totalt om i vores favør - siden tidernes morgen. Ja vi har været alt for gode til det. Nogle vælger aldrig eller kun sjældent at udvikle disse skabende evner - og andre øver sig stadig i at blive bedre og bedre til at fortælle verden, hvem de er. Gad vide, hvor mange der ved, at de har dette valg? Det afhænger meget af, hvad du vælger at gøre: "I grunden skulle vi alle - hver dag - lytte til en sang, læse et digt og se længe på et godt maleri. Og hvis det er muligt, også forsøge at sige blot nogle få dybtfølte meningsfulde ord." som Goethe engang sagde. Og ja, der er betydningsfulde øjeblikke, højdepunkter i mit liv - og der er total spildte timer. Der er tidspunkter, hvor jeg slet ikke føler noget som helst og ikke er i kontakt med hverken mig selv, andre eller livet. Der er onde tidspunkter, hvor mit liv slet ingen mening har - ligesom der er tidspunkter, hvor jeg føler, at mit liv er mere spændende, end den bedste film og roman. Jeg har valgt en indre Målestok for mit liv, der fortæller mig, at desto flere smukke øjeblikke, jeg oplever mig, som medskaber af - jo mere jeg står midt i oplevelsen, er med i det, som sker. Dykker ned i det, som sker nu. Det som reelt er, fremfor forgæves ser efter det, som Burde være ja tør mærke mit og dit liv - desto mere er mit liv værd for mig - og forhåbentlig også for andre. Det har jeg opdaget er en meget vigtig indre værdi-målestok for mig. Jo mere jeg kan det, jo mere er jeg og livet værd. Jeg er - som de fleste - ofte tilbøjelig til at tro, at livet og jeg selv er, lige netop som jeg føler det og mig lige nu. Oplever jeg øjeblikket som godt og værdifuldt, ja så har jeg værdi og tror, at jeg er god nok. Øjeblikket lige nu, farver mit syn på alt. Har jeg det ondt eller føler jeg håbløshed, så tror jeg straks, at andre og jeg selv er onde og håbløse. - Og omvendt, hvis jeg er glad og føler overskud, så ser jeg lyst på næsten alt det, der sker. Verden og jeg er det samme - det er mine briller og synsvinklen /holdningen, der er forskellige. Jeg og livet er meget mere, end jeg føler, tror og tænker i dag - og hvad andre føler eller tror, jeg og livet er. Endnu har jeg resten af mit liv til at finde ud af, hvem jeg er, og hvad livet egentlig handler om. - Jeg kan højst håbe på at finde dele af sandheden og vælge klogt ved milepælene. Hvis jeg vidste alt om mig, livet og andre allerede nu, ja så ville mit livs eventyr jo være færdigt og jeg død. Så min indre uro, angst og tomhed minder mig om hvor meget, jeg endnu ikke ved om livet. Jeg kan altid selv vælge min egen fortolkning, og finde min holdning til, hvad jeg end oplever, der sker. Hvis jeg oplever livet er meningsløst - og derfor mig selv som absurd og værdiløs, så kan jeg vælge at opfatte dette, som et signal om, at jeg måske lige skal holde en pause mht. at være i centrum, være hovedpersonen i alt det, som sker - og lytte bedre til det, andre hidtil måske forgæves siger til mig. Og jeg kan vælge helt at glemme mig selv, min krop, mine valgmuligheder, mine egocentriske behov, tanker og følelser, og i stedet fokusere mere ind på de ydre ting, diverse opgaver, andre mennesker og omverdenen. Uanset hvad jeg vælger, så vælger jeg selvklart også konsekvenserne og hvad jeg bruger mit eneste liv på. Egentlig er det et selvbedrag at tro at ansvar er "noget, som du tager på dig." Ansvaret for dig selv og andre er noget du opdager, at du har. Fordi uanset om du vælger klogt eller ej, er det jo oftest dig, som det går ud over - uanset om du føler dig personlig ansvarlig eller ej. Et ansvar opdages og betyder blot at du bevidst kan svare for dig og tage vare på dig selv og dem, du har kær. Her endnu engang er en tegning, jeg tegnede midt i forløbet, dengang jeg grublede over, hvad jeg skulle med mit liv og opdagede livets endeløse mange slags valg: (Klik og se "Livets valg" i en større udgave). Uanset hvilken korriador eller ny vej du vælger, vil du se nøjagtig det samme, som ham på tegningen. Nogle nye muligheder åbner sig, ja og andre forsvinder. Der er ingen anden udvej end at lære at vælge bevidst. Så det gjorde jeg - vel vidende at uanset hvad jeg valgte, så holdt "det at vælge" aldrig op. Om at føle ansvar for sig selv. Bedst har jeg opdaget, at jeg har det, når jeg husker at have en varm hånd i mig selv - og den anden hånd samtidig er rakt venligt frem mod verden. Dvs. når min selvfølelse og livsfølelse er stærk og jeg kan se klart, da kan jeg langt bedre leve med i den store verden udenfor - også selvom jeg er pinlig bevidst om min anderledeshed. Jeg ligner nogle andre mennesker, jeg møder på min vej. Nogle ligner jeg på ganske få, andre på mange flere områder og jeg er samtidig forskellig fra alle andre mennesker, jeg har mødt. Jeg kan vælge at kæmpe imod min unikhed eller acceptere det, jeg er. Der er mange forskellige dyr i skoven. Selvaccepten gør at jeg kan finde venner, brødre, søstre og lærere - og sågar en at elske, der også elsker den kære lighed og svære forskellighed, som vi selvklart opdager og genopdager hos hinanden, igen og igen om vi ikke klamrer os til det forgangne. Det at opdage min basale alenehed alene fordi jeg er Mig - og oplever mig adskilt fra alle andre, kan fylde mig med uro, usikkerhed, ængstelse, panik og ja stor rædsel. Det kan gøre mig kold, bange og sårbar. Eller fylde mig med en dyb ro, en tryghed og varme ved viisheden om - at jeg trods alt har mig selv og efterhånden har lært mig kunsten at hygge mig med mig selv. Jeg behøver ikke andre, når jeg har god kontakt med mig selv og med dem, jeg holder af. Jeg kan godt føle mig alene, uden af den grund at føle mig ensom og fortabt. Det er min fortolkning af mig. mine oplevelser, mine følelser om det som sker, der kan gøre mig stærkere - eller gøre mig svagere. Tankens kraft er umådelig stor og ligesom fantasiens og visionernes magi forførende, men jeg har efterhånden opdaget at det er mig selv, der er den reele ophavsmand til disse indre syner, som jeg kalder for "min måde at se verden på." Og Verden er altid større end det, jeg ser/ved. Jeg ved at arbejder og mødes jeg med andre om at skabe meningsfulde, ærlige og gode smukke stunder, så åbner der sig oftest flere muligheder op, end jeg kender til, når jeg er alene om at vælge - om vi begge tør. Alene kan jeg kun udmatte mig i et afmægtigt forsøg på at nå og forstå dig, - hvis du ikke vil noget godt sammen med mig. Vi har begge et medansvar for næsten alt, hvad der sker, og ikke sker og burde ske dvs. vi er begge to 100% ansvarlige - og min opgave er at fortolke situationen klogt. Spiller jeg mine kort rigtigt - og gør du det samme, ja så kan vi ss begge vinde. I stedet for at det er mit, eller dit ansvar og skyld er vi begge med i en dans og medansvarlige. Jo mere tillid jeg viser dig og andre, desto mere tillid får jeg også til mig selv. Jo mere, jeg tør træde frem og viser, hvad jeg kan, mener og hvad jeg har lært, jo mere ved jeg også om, hvem jeg er og hvad jeg kan/ ikke kan endnu. Jeg er et menneske på vej til at opdage mine evner, mine følelser, grænser - og begrænsninger, som jeg nu vil forsøge at balancere bedre med i mit fremtidige liv - også selvom jeg ikke kender dagen i morgen. Fordi - hvem gør ærlig talt det? Så nu ... hvad er mit nuværende svar på, hvem jeg er? Jeg var noget igår, jeg er mere end det i dag - og hvem, jeg er på vej til at blive ... ? Det er jeg medbestemmende om. Så det vil jeg vælge at tænke på på en mere optimistisk måde, sådan at jeg igen og igen oplever at noget lykkes og går godt og glædes ved at det sørme var mig, der fik det til at ske. Det er en god følelse, jeg godt kan lide. Denne medskaber indstilling giver mig glæde, nye tanker og mere lyst til at gøre noget nyt fremover, som jeg endnu ikke kender. Og derved bevarer jeg min nysgerrighed og store forundring, uden hvilken jeg blot synes livet skal overleves - eller overstås og ikke forståes og leves. Det synes jeg er for fattigt, farveløst og uden reel værdi - så det fravælger jeg og giver jeg slip i. Derved gør jeg mig åben overfor det nu, jeg er i nu og det nu, som - mærkelig nok - snart vil åbne sig. Ebbe, 1974 - og finpudset i 2020. Hvem er du, kære læser? der nu har læst ovenstående Selvværds ord fra en ung torskeforvirret, omkringflyvende psykolog, der på trods af alle de kloge ord om Identitet, han havde læst, i bøgerne stadigvæk ikke vidste, hvem han virkelig var - er og er på vej til at blive ... hvilket ikke stoppede ham i at lede efter en god holdning til dette skøre liv. Og se en dag psykoweb.dk/selvtillid/1valget.htm psykoweb.dk/selvtillidb/digt1.htm psykoweb.dk/selvtillid/9succes.htm

Tilbage til Selvopfattelses-legen Lidt om "hvorfor skal vi dog gøre det?" fortalt via Johari-vinduet. + se en dag et gratis Netkursus til at styrke din personlige kontakt og forbedre din kommunikation. Tilbage til INDEX