Værsgo, lige til at udprinte:
PS. Siden her er måske lidt langsom - da der er mange ord, fotoes, link og giffer.

 


Lidt ny teori
om hvem du er:


Du er "mange Jeg ´er",
der ønsker at leve fredeligt sammen
med god plads til alle sider af dig - i samme krop.
Hvilket - desværre - ikke altid er muligt uden
nye valg, indre konflikter og kompromisser.
 

    "Hvis vores hjerne var så simpel,
    at vi en dag kunne forstå den helt rigtigt,
    ja så ville vi simpelhen ikke kunne forstå den
    med denne enkle og ukomplicerede hjerne."

    Dette er en uddybning af en miniforelæsning fra
    "PSYKODRAMA, at blive sig selv sammen med andre", fra 1997
    der giver flere terapi eksempler ud fra denne personlighedsteori.


    Velkommen
    til dig og din indre familie:
    Det har længe været moderne at tale om den venstre
    og højre hjernehalvdels betydning for den måde, vi begriber
    såvel verden som os selv på. Du ved, den der gamle diskussion, hvor
    de mere sproglige, abstrakte, analytiske, rationelle og logiske sider af dig
    og mig, sættes op imod en rumlig, sanselig, emotionel, fantasifuld, kreativ,
    intuitiv og mere helhedsbetonede måde at se - og være her i verden på.

    Her er en illustration af den to-delte opfattelse af vores hjerne:



    (Vil du se disse evner lidt tydeligere? - så klik på tegningen)
    + Videoforedrag + en enkel test mht om du bruger højre eller venstre
    + endnu en, der viser hvilken hjernehalvdel du især bruger + se B

    Men allerede i 1985 skrev hjerneforskeren Michael Gazzaniga + 2
    i en oversigtsbog: "The Social Brain" om, hvordan de tidligere studier
    over forskellen imellem venstre- og højre hjernehalvdel var groft overfortolket.
    F. eks. var Roger Sperrys berømte split-brain forsøg i 60´erne, (der ofte
    henvises til), "blot en begyndelse til en fremtidig helhedsforståelse af,
    hvordan vores hjerne fungerer." + se lidt mere om hjernen her.

    Hjernen og mysteriet: "at jeg altid er (mere eller mindre) bevidst
    om "noget." Hvad dette "noget" er for noget, ja det er meget individuelt.
    Se BBC-udsendelse + EEG + se 2 , CT og PET-skanninger + se 2 , MEG og
    de nye MR, + fMRI billeder viser os en utrolig kompliceret levende hjerne, + B
    der ikke kun kan reduceres til 2 hovedprogrammer! I dag ved vi, at hjernen består
    af et stort - og endnu ukendt antal enheder: "moduler med specialiserede funktioner",
    som dukker frem og dæmpes ned døgnet rundt. Oftest sker det helt udenfor vores vilje,
    uden vores bevidsthed og opmærksomhed. Disse "funktionsmoduler" synes
    hele tiden at spændes op, brede sig ud, udløses - og forsvinde

    Hvorfor - og hvad vi egentlig ser på disse forbløffende smukke billeder
    af den levende hjerne er endnu ret ukendt, bortset fra i nogle få helt enkle
    biokemiske processer. Der er stadigvæk så utrolig meget, som vi ikke ved.
    Hjernen synes at være et bølgende, bevægeligt og flydende bioelektrisk felt
    med utrolig mange forskellige slags mønstre, der hele tiden skifter
    og udskiftes af nye - i en hidtil helt uoverskuelig kompleksitet.

    Det er også værd at bemærke, at det ligeledes er
    blevet kortlagt, at der kan ske kreative og overraskende skift.
    Pludselig tænker eller gør vi noget, som vi aldrig før har tænkt eller gjort.
    Eller gør noget, vi måske kun har gjort een gang før i vores liv for længe siden.
    Der er mange sådanne nye aktiviteter i hjernen, der synes at springe frem fra mere
    eller mindre ukendte områder. Dvs. at ligesom der er gamle stabile mønstre,
    så synes der også hele tiden at kunne fødes nye og anderledes.
    Forskerne er stadigvæk langt ude i mange ukendte områder
    og der kommer nye opdagelser hver måned - så følg med!

    (Gad nok vide, hvornår der er nogle, som rent biokemisk
    vil prøve at forklare f. eks. en forelskelse, en ny ide, en helbredelse,
    livsmod, en kreativ adfærd, en pludselig indskydelse etc. i dette lys?)

    Neuropsykologen Robert Ornstein + se 2 , udtrykker det således:
    "I stedet for at opfatte bevidstheden som en enkel intellektuel enhed, så er
    det i dag klartlagt, at hjernen er utrolig kompleks. Den består af omskiftelige
    sammenblandinger af forskellige større og mindre funktions-moduler
    hvis interaktion vi ikke ved særlig meget om - endnu."
    Hør R. Ornstein´s uddybning på YouTube.

    Når et af disse "funktions-moduler" aktiveres, så hvivles det
    måske op i bevidstheden, eller fungerer lige under bevidsthedstærsklen.
    Men i langt de fleste tilfælde sker dette, helt uden at vi mærker eller opdager det.
    Siden vender dette så tilbage til baggrunden - og nye moduler hvirvler så op, i stadig
    skiftende mønstre." ("Multi Minds", 1986). ((Næsten ligesom de der skæmrensende
    mønstre på en computerskærm). Douglas Hofstadter taler i "Metamagical Themas"
    om "at hjernen er som et samfund, hvor forskellige grupper hele tiden kæmper
    om at overtage kontrollen over helheden - i stadig skiftende magtkampe."
    Dvs. svaret på spørgsmålet: "Hvilken del af din hjerne, styrer dig nu?"
    Ja, det skifter og veksler hele tiden - næsten ligesom i folketinget,
    set igennem en hjerneforskers øjne.

    Hele dette nye fascinerende syn på hjernen og den viden,
    der i de sidste 10 år er dukket frem om hjernens funktionsmåde,
    fik en af disse hjerneforskere til at udbryde:

    "Intet kan fremkalde en mere afmægig følelse
    hos mig, end konstateringen af, at vi blot er dukker
    der køres rundt med og kontrolleres af en uforståelig hjerne,
    der endog er smart nok til også at producere den illusion
    at vi er i stand til selv at kunne tænke og handle frit."
    .Michael S. Gazzaniga,


    Vi har lyst til at nævne denne grundforskning (som i de sidste 15 år
    er blevet endnu mere kompleks og vanskelig), fordi den opfattelse af hjernen
    dels maner til ydmyghed og nysgerrighed, fremfor alt for fastlåste fortolkninger.
    Og fordi at disse "skiftende funktions moduler /mønstre" passer fint sammen
    med den måde, vi psykologer tænker på mennesket.

    Vi taler blot om "tilstande", "delpersoner",
    "subpersonligheder", "indre kvaliteter" og "evner",
    eller "forskelligt udviklede Egoaspekter" hos en person
    - i stedet for om "moduler med specialiserede funktioner".

    Ligesom f. eks. tørst og sultbehovet
    aktiviserer såvel biokemien, en stor del af nervesystemet,
    maven, øjnene, bevægeapperatet + ens tanker og dagdrømme,
    ja så tror vi også at andre dybe menneskelige behov kan spejle sig
    i en PETscanner, som et genkendeligt og karakteristisk "funktionsmønster".
    Impulsen starter måske dybt nede i os på et biokemisk niveau
    --> hvorfra mønstret sandsynligvis derefter vil brede sig ud
    --> og måske nå helt op til den vågne bevidsthed.

    Men det sker på en meget individuel facon!
    Det, der sker bliver farvet af din personlighed,
    - der jo er en ret mystisk størrelse, biokemisk set.
    Forvent derfor ikke, at Pilleindustrien vil tage hensyn
    til netop din historie og din personlighed ved en evnt. "kur".
    "Hvem er du ?" Det er et alt for stort, diffust og bredt udtryk,
    som vi hver især har et ansvar for selv at kunne besvare.
    og ikke kan overlade til andre at definere.

    Udgangspunktet for en mere ærlig søgende Selvopdagelse
    er det eksistentielle spørgsmål: "Hvem er jeg? - og hvem er du?"
    + Er dette "Jeg" (som jeg tror jeg er), noget der er fastlagt på forhånd
    eller er Jeg "noget" , jeg måske selv kan forandre lidt - eller meget på?
    Sådanne spørgsmål har optaget mange vidt forskellige forskere,
    psykologer, filosoffer - og søgende sjæle igennem tiderne,
    der så har fundet hvert deres svar på denne udfordring.


    Men der er ingen andre end du
    der har patent på, viisdom eller klogskab nok til
    at gøre sig klog på, hvem du er - i dine egne øjne og tanker.
    Disse ord er derfor ikke hele sandheden om: "Hvem du - og jeg er",
    men mere tænkt som en inspiration til, at du tænker nyt og lidt større.
    End f. eks. at sige (og tro?) at: "Jeg er bare en, der ikke er god nok"
    eller: "Der er nok ingen der kan lide mig, fordi jeg er så dum
    og grim - eller:"Ih hvor er jeg dog fantastisk, smuk og dejlig."
    Eller går og slås med om du nu også "er normal" eller ej.
    Er "Rigtig" eller "Forkert ". Klog eller dum. Osv osv.

    En sådan minus eller plus Selvopfattelse er alt for enkel,
    og bruges oftest kun som et tyndt forsvar imod at turde se
    sig selv og opdage nye - og helt andre sider af sig selv.

    Derfor dette nye
    Selvindsigts-webkursus
    for at få dig til at tænke på dig selv
    på en lidt bredere og større måde.
    Som inspiration!


    Din Selvopfattelse er et centralt begreb
    i terapi som i hverdagen, fordi - hvordan du ser på dig selv
    jo meget ofte i praksis er utrolig afgørende for, hvordan
    du ser på dig - og hvordan det derfor føles at være dig.
    plus for, hvad du kan - eller ikke tror du kan.

    Er du passende forvirret nu?
    Så har du forstået pointen. Bare rolig,
    det bliver meget værre endnu:


    Er du også
    mange personer i kun een krop?

    Der er meget der peger på, at vi voksne ikke blot
    er een enkel personlighed, men at vi alle mere sandt
    kan opfatte os selv som langt mere mangfoldige personligheder.
    Der måske - og måske ikke - kommer til fuld udfoldelse.

    Dvs. at vi alle rummer mange forskellige slags personer indeni,
    mange Ego´er (her ikke er et skældsord, men et fagord for din "Jeg-følelse"),
    samlet i samme krop! Din og min personlighed kan opfattes som "en indre familie",
    ja som "en indre projektgruppe" - eller "vi er et hus med mange værelser og etager,
    (inkl. en loftetage- og en kælder), som Sigmund Freud + se se 2 talte om som
    som :"Det , "Jeg", + "OverJeg ", dvs. Kulturen, Samvittigheden, og Idealerne",
    Alle disse indre psykiske instanser så han køre rundt med
    mennesker, som du kan se en tegning af her.




    Eric Berne (1973) oversatte Freuds akademiske begreber
    til en mere nutidig, folkelig og forståelig Personligheds-model.
    Han talte om: "Det tilpassede barn", "Det frie barn" og "Problembarnet"
    + den rationelle kølige "Voksentilstand", "Jeg´et", der udover de barnelige sider,
    også blev vejledt og støttet af diverse "indre Støttende Forældre-stemmer"
    - eller forstyrret af en alt for kritisk, vurderende, oftest fordømmende,
    giftig eller på anden måde undertrykkende) "Kritisk Over-instans",
    der taler ned til os - med klicher og pepord som "Man bør altid ..."
    eller "Du må ikke" - og "Du må godt!" (som du måske kender
    denne indre dialog i skamfølelsen og skyldsfølelsen?) + se A
    + /www.emotional-literacy.com/egosts2.htm

    Også Carl Gustav Jung talte og skrev anderledes om
    at vi indeholder: en Persona, en Skygge, en indre mand /kvinde,
    + et Selv, og diverse andre - måske kulturelt set tidsløse arketyper ?
    ala "den store moder", "det hellige barn", "slangen", "skøgen",
    "den tapre kriger", "cirklen" og "den vise gamle mand /kone"
    osv. osv. Ligesom mange roman- og skuespilsforfattere
    jo længe har vidst - at så kompliceret er Mennesket.


    Voice Dialog-metoden
    En lidt poppet udgave af ovenstående
    kan du se forklaret her via video-sessioner på YouTube::
    www.youtube.com/Voice dialoque introduktions video
    + se en session + den indre kritiker + se en session til
    (Bemærk: der er mange flere videoklip ude til højre).
    + se artikler om Inner Voice Dialog + se flere her.

    Set i bagspejlet har det faktisk længe været en udbredt opfattelse
    blandt os psykologer, at vi ikke blot er een enkel person, men at vi
    hver især på vores forskellige måder, er utrolig komplekse og mangfoldige
    og at det er platumuligt at sætte et konkret menneske på en generel formel.

    Tænk f. eks. på manden, der midt i en hed konflikt med
    sin kone råber: "Jeg hader dig!!!" Selvom de senere bliver gode venner igen,
    tilgiver og forsones, (dvs. prøver at glemme de sårende ord, de kastede efter hinanden),
    så tænker hun meget ofte: "Nåh dada, så dybest set hader han mig altså!
    Han ville jo aldrig have sagt sådan, hvis han ikke mente det!"

    Og derpå - dybt såret og rystet konkluderer hun: "Det lød jo som om
    det kom dybt indefra. Så det er altså, hvad han føler for mig inderst inde!
    - og når han hader mig, ja så vil jeg sørme også lægge ham på is!
    Og hvis jeg tør - blive skilt, førend at han går fra mig."
    Der er set mange skilsmisser på den dumhedskonto!

    Vreden og frygten kan så let tænde en sand storm
    af kæmpestore mareridts fantasier, der derpå opleves
    som om det der tænkes er den skinbarlige virkelighed,
    - der måske blot spejler din fortids svigt og skuffelser?
    Og det er næsten altid ud fra denne tågede bevidsthed,
    at vi ind imellem handler forbandet dumt.

    Men i lyset af denne nye "Indre Familie" personligheds teori, + se B
    kan jeg berolige hende ved at sige: "Ja, du har delvis ret. En del af ham
    hader ganske rigtigt en del af dig. Dette sker, når du er sådan og sådan
    - og han er sådan og sådan. Men dette behøver bestemt ikke
    at være hans dybeste mening - eller eneste følelse for dig!

    Det kan have været et intenst vredesudbrud i en presset situation.
    En del af ham hadede dig - på det tidspunkt. Ja, ok du så rigtigt !!!
    - men hvad tror du, at de andre delpersoner, som også er i ham
    føler for dig? Tror du virkelig at det var hans dybeste mening
    - eller var det blot en verbal prut = et udbrud?"

    Denne adskillelse synes især kvinder at have meget svært
    ved at forstå betydningen af. Mænd overser den totalt og glemmer
    derfor også meget lettere, hvad der egentlig blev sagt, råbt og skreget ud.

    Eller vi kunne vise hende hendes egen mangfoldighed, ved at sige:
    "Hvordan kan det være, at hans vrede aktiviserer en så stor ked-af-dethed
    og håbløshed i dig, at du så let får lyst til at opgive din kærlighed og tillid til ham?
    Er det ikke alt for enkelt, hvis jeg lige nu f. eks. reducerer dig ved at påstå,
    at du ikke er andet og mere, end en trist, opgivende og håbløs person ?"


    Det, du kan, gør, føler, tænker
    og det du er,
    kan - som du sikkert selv har erfaret ?
    variere utroligt. Ja faktisk skifter din opfattelse af dig selv jo hele tiden,
    hvis du ellers giver dig tid til at lægge mærke til det. Som Susanne Brøgger
    engang sagde: "Jeg orker simpelthen ikke at være voksen og fornuftig
    mere end højst 6 timer dagligt." Dvs. at det er utroligt svært
    at være fastlåst i kun een Egotilstand + i det tilsvarende
    basishumør og grundstemning, mere end 1 - 6 timer!
    Derfor skifter din kemi og stemning igennem dagen
    som ender med at dit Drømme-jeg tager over.


    Et konkret forslag
    ud fra ovenstående tankegang, er derfor:

    Prøv i en periode at glemme al den der snak om at finde "Dit sande jeg,
    hvem du dybest set er", og "Sandheden" om dig selv! Eller tro på teorien om,
    at du får sandheden at vide af børn, fulde folk - og vrede mennesker. Det er en
    alt for enkel og urigtig måde at opleve såvel dig selv, som andre mennesker på.
    Børn ser kun det, som børn har interesse for og forstand på,
    vrede mennesker ser ikke mig, men det der irriterer dem
    og om fuldskab fremmer klarsynet, det tvivler jeg på.




Vi er kort sagt
ikke kun kemiske robotter
eller et løg, hvor du grædende skræller lag på lag af
for en dag at nå ind til en uforløst indre kerne af guld,
der bare lige kalder på et Trylleord eller et kys
fra prinsen for at folde sig fuldt udviklet ud..

Eller en ensom sjæl, der har slået sig ned i en sulten krop
for at blive genfødt i tusinder af år. Vi er hver især noget aldrig før set
og vi har oven i dette en masse fælles med alle andre mennesker,
Bl. a. visheden om at vi alle en dag dør - og er en sær blanding
af stor sårbarhed, stor tilpasningsdygtighed og sej overlever.
Nogle mere end andre + noget meget vigtigt, som er MIG.
Mig, sådan som jeg forstår, kender og opfatter MIG.
- "Ok og hvem er så dette MIG, som jeg kender
som mit bevidste Jeg ?

Det er her at "din indre psykolog" bør vågne op
og se lidt nøjere på, hvad der egentlig sker:





Måske kender du også
oplevelsen af at bestå af mange forskellige delpersoner,
når du kommer på besøg i dit barndomshjem? Selv om du er 20, 30
40 eller 60 år, varer det sjældent ret længe, inden du opdager at blot det
at være sammen med dine forældre og søskende igen, sender dig lige lukt
tilbage til igen at være den person, som du var dengang, du var barn.
Vi kan også med Eric Bernes herlige afmystificende sjagon sige,
at "eet af dine Barne-Jeg´er er blevet aktiviseret" igen.

Eller forestil dig, at din gamle skoleklasse har 25 års jubilæum.
Pludselig har du glemt alt om, hvem du er på arbejdet, sammen med dine venner
og veninder eller hjemme i din familie (som sikkert kender helt andre sider af dig).
Pludselig ser du kun dig selv og hele tilværelsen igennem de gamle skolebriller
- og intet synes at have forandret sig.

Eller prøv en dag at lægge mærke til forskellen
på "Mig på arbejde" og "Mig, når jeg kommer hjem i privaten."
Ikke blot er din stemme, men hele din krop, adfærd, måde at tænke
og tale på forandres. Ja hele dit humør og stemningsleje kan
forandre sig mærkbart op til flere gange i dagens løb
fra at du står op til du går i seng, og der sover
i dyb dvale - eller i Drømmetilstanden.

Eller forestil dig nu "den trofaste, moralsk udadelige ægtemage",
der pludselig en aften lader sig fange ind af af en stemning ved en firmafest
og lader sig forføre af sine hormoner - og en ukendt side af sig selv,
for så næste dag at vågne brat op, som "en angrende synder".
Er han stadigvæk "helt sig selv", som før dette skete?

Eller den stive eenøjede bureaukrat, der smider alle hæmningerne
og giver slip i sig selv i en leg med sine børn. Eller alle de mange andre gange,
hvor folk, du troede du kendte ind og ud, pludselig viser dig en helt ny side
af sig selv, som både overrasker, ja skræmmer og måske endog forbløffer
såvel dig som personen selv. Alle mennesker har mange ansigter.

Der er nogle mere eller mindre udflippede neuropsykologiske forskere,
der har interesseret sig for, hvor mange forskellige bevidsthedstilstande
vi mennesker kan befinde os i - og som kan adskilles fra hinanden,
som mærkbare anderledes måder at opleve (+ se D), og være til på.
Så vidt jeg (Ebbe) er updateret, har de fundet ca. 72,
men det er vist de færreste, der oplever alle disse.
(mere herom? Se "om Bevidsthed" i linkreolen).


Pointen er, at
forskellige situationer
kalder på
helt forskellige sider af dig, der så aktiviserer forskellige
af dine mange "funktions -moduler". Oftest en helt ubevidst proces,
der kan udløses indefra - og udefra. Det starter måske nede i neuronerne
og i sanserne, for derefter - måske - "at arbejde sig op" til det, vi så
flot juridisk kalder for "et bevidst voksent, helt vågent og frit valg",
dvs. et ståsted, hvorfra jeg kan sige "Jeg valgte det jeg gjorde!"

Processen kan minde om dengang man fremkaldte billeder
ved at lægge et lysaftryk i et fremkalderbad - og så se det gro frem.
først meget uskapt og tåget, og så kommer der lidt mere med
og bang, så står det knivskapt frem på nethinden.

Det er muligt at dette sker ubevidst først, hvorefter
vi lidt efter opnår bevidsthed om at det, der er sket, er sket
og derefter producerer en illusion om, at vi valgte det vi gjorde.
Men eftersom mennesket selv kan skabe situationer og lave om
på det vi gør, og det der sker - er vi ikke blot bagkloge ofre for vores hjerne.
Vi kan lære noget nyt, vi kan lave om på de situationer vi ikke kan lide.
Ja faktisk har mennesket jo lavet hele kloden om i sit eget billede.
Historiebøgerne viser at det kan lade sig gøre.

Biologisk set er det sandsynligvis kun mennesket,
der besidder denne magiske kraft - og mulighed.

Så kompliceret er et menneske!



    NB: Ved udtrykket "delperson"
    forstås ikke blot en lunefuld og forbigående følelsestilstand:



    En delperson er en ret selvstændig del,
    (det er en definerbar, genkendelig = typisk og synlig,
    men adskilt del af din totale personlighed, som enten lever
    smukt og godt sammen med resten af "din indre familie"
    eller udgør et mere eller mindre erkendt "Problembarn".

    Når sådan en vigtig del af dig er fremme i forgrunden,
    så fremstår du som en både kropslig og psykisk håndgribelig konkret person
    med sin egen vilje, sin egen stemme og udtryksfacon. Ja måske endog med
    dit eget temperament, styrkeside og svaghed, dine helt specielle evner
    + din arvemasse, livssituation og helt unikke historie.

    En delperson er altså "noget i dig", der kan beskrives,
    næsten som du kan beskrive et medlem af en kompleks familie.
    Ligesom din Personlighed også kan sammenlignes med et orkester,
    som jo også har mange forskellige instrumenter
    med hver sine unikke kvaliteter.



    Eller du kan måske bedre lide at se dig selv
    som en karrusel, hvor der er et helt stille sted - et centrum inde i midten?
    I cirklen udenom centret, kan du da forestille dig dine forskellige Ego-tilstande,
    dine delpersoner snurre rundt og rundt ? Ligesom de der sjove træfigurer,
    som du kan sidde på, imens livets store karrusel snurrer rundt
    og rundt med dig. - Sidder du ude i Egobanen så tror du let,
    at det sørme er dig, der styrer - men for at styre tempoet,
    må du bevæge dig ind imod dit stille centrum - for her
    måske at finde livsmodet, energien, der også er i dig.




Videre til den næste side





Se en dag
Psykodrama bogen.

tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk