Værsgo, lige til at udprinte:
PS. Siden her er måske lidt langsom - da der er mange ord, fotoes, link og giffer.
 


Lidt teori om
hvem du også er:


Du er mange jeg ´er og måder at være dig på,
der ønsker at leve fredeligt, kreativt og afbalanceret sammen,
med god plads til alle disse sider af dig - samlet i den samme krop.
Hvilket
- desværre - ikke altid er muligt, uden at din mangfoldighed
giver dig indre konflikter, svære valg, lammelser og kompromisser.
Din sjæl, Selvet, gror og styrkes, når der sker en god integration
- og du bliver splittet og taber, når du er i krig med dig selv.
 


    "Hvis vores hjerne var så enkel,
    at vi en dag kan forstå den helt rigtigt,
    ja så vil vi simpelhen ikke kunne forstå den
    med den enkle enfoldige hjerne, vi da har."

    (Dette er en uddybning af en miniforelæsning fra
    "PSYKODRAMA, at blive dig selv sammen med andre", fra 1997
    der giver flere terapi eksempler, ud fra denne personlighedsteori.)

    Velkommen
    til dig og din indre familie.
    Først mød din venstre og din højre hjerne:
    Det har længe været moderne at tale om den venstre
    og den højre hjernehalvdels betydning for den måde, vi opfatter
    såvel verden som os selv på. Du ved, den der gamle diskussion, hvor
    de mere sproglige, abstrakte, analytiske, rationelle og logiske sider af dig
    og mig, sættes op imod: en rumlig, sanselig, emotionel, fantasifuld, kreativ,
    intuitiv og mere helhedsbetonede måde at se - og være her i verden på.
    Her er en illustration af denne to-delte opfattelse af vores hjerne:



    Den ene hjernehalvdel arbejder logisk og analytisk
    og den anden hjernehalvdel opfatter helheder og det musiske.
    (Vil du se disse evner lidt tydeligere? klik på tegningen + se test )
    + TED foredrag + test, der viser hvilken hjernehalvdel du især bruger
    + se test. + Er vi virkelig højre - og venstre hjernet ? + se kritisk video.

    A
    llerede i 1985 skrev hjerneforskeren Michael Gazzaniga
    i sin oversigtsbog: "The Social Brain" om, hvordan de tidligere studier
    over forskellen på venstre- og højre hjernehalvdel er groft overfortolket.
    F. eks. var Roger Sperrys berømte split-brain forsøg i 60´erne, (der ofte
    henvises til), "blot en begyndelse til en fremtidig helhedsforståelse af,
    hvordan vores hjerne fungerer." + se lidt mere om hjernen her. +

    Hjernens mysterie: "at jeg næsten altid er, mere eller mindre) bevidst om
    "noget." Hvad dette "noget" så er for noget, er det det, du er opmærksom på.
    Se BBC-udsendelse + EEG + se 2 , CT og PET-skanninger , MEG og de nye MR,
    + fMRI billeder viser os en utrolig kompliceret levende hjerne, + B + se C. +
    der ikke kun kan reduceres til 2 hovedprogrammer! I dag ved vi, at hjernen består
    af et stort - og endnu ukendt antal enheder: "moduler med specialiserede funktioner",
    som dukker frem og dæmpes døgnet rundt. Oftest sker dette helt uden vores vilje,
    dvs. uden din bevidsthed og opmærksomhed. Disse "funktions moduler" synes
    hele tiden at tændes, spændes op, brede sig, udløses - og forsvinde.

    Hvorfor - og hvad vi egentlig ser på disse forbløffende smukke billeder
    af den levende hjerne, er endnu ret ukendt, bortset fra i nogle få helt enkle
    biokemiske processer. Der er stadigvæk så utrolig meget, som vi ikke ved.
    Hjernen synes at være et bølgende, bevægeligt flydende bioelektrisk felt
    med utrolig mange forskellige slags mønstre, der hele tiden skifter
    og udskiftes af nye - i en endnu helt uoverskuelig kompleksitet.
    Se f.eks. denne levende hjerne - og nyd kompleksiteten:



    Det er også værd at bemærke, at det ligeledes er
    blevet kortlagt, at der kan ske flere overraskende skift.
    Pludselig tænker eller gør vi noget, som vi aldrig før har tænkt eller gjort.
    Eller gør noget, vi måske kun har gjort een gang før i vores liv, for længe siden.
    Der er mange sådanne aktiviteter i hjernen, der synes at springe frem fra mere
    eller mindre ukendte områder. Dvs. at ligesom der er gamle stabile mønstre,
    så synes der også hele tiden også at kunne fødes nye og anderledes.
    Der kommer nye opdagelser hver måned - så følg med!
    + se humanjourney/

    (Gad vide, hvornår der er nogle, som sådan rent biokemisk
    vil prøve at forklare en forelskelse, + se 2, + se 3. en ny ide, en helbredelse,
    livsmod, en stor glæde, en pludselig spontan indskydelse etc. i dette lys?)

    Neuropsykologen Robert Ornstein + se 2 udtrykker det således:
    "I stedet for at opfatte bevidstheden som en enkel intellektuel enhed, så er
    det i dag klartlagt, at hjernen er utrolig kompleks. Den består af omskiftelige
    sammenblandinger af forskellige større og mindre funktions-moduler
    hvis interaktion vi ikke ved særlig meget om - endnu."
    Hør R. Ornstein´s uddybning på YouTube.

    Når et af disse "funktions-moduler" aktiveres, så hvivles det, der sker
    måske op i bevidstheden, eller "det" fungerer lige under bevidsthedstærsklen.
    Og i langt de fleste tilfælde sker dette, helt uden at vi mærker eller opdager det.
    Siden vender "det" så tilbage til baggrunden - og nye moduler hvirvler så op, i stadig
    skiftende mønstre." ("Multi Minds", 1986). ((Næsten ligesom de der skærm rensende
    mønstre på en computerskærm). Douglas Hofstadter taler i "Metamagical Themas"
    om "at hjernen er som et samfund, hvor forskellige grupper hele tiden kæmper
    om at overtage kontrollen over helheden, DIG - i stadig skiftende magtkampe."
    Dvs. svaret på spørgsmålet: "Hvilken del af din hjerne, styrer dig lige nu?"
    er at "det" skifter og veksler hele tiden - næsten ligesom i folketinget.
    ... hvis vi ser på dig, igennem en hjerneforskers øjne/ faglige brille.

    Hele dette nye fascinerende syn på hjernen og den viden,
    der i de sidste 50 år er dukket frem om hjernens funktionsmåde,
    fik en af disse hjerneforskere til at udbryde:

    "Intet kan fremkalde en mere afmægig følelse
    hos mig, end konstateringen af, at vi blot er som dukker
    der køres rundt med og kontrolleres af en uforståelig hjerne
    - der endog er smart nok til også at producere den illusion
    at vi er i stand til at kunne tænke selv og handle frit."
    som Michael S. Gazzaniga engang sagde.


    Jeg har lyst til at nævne denne grundforskning (som i de sidste 25 år
    er blevet endnu mere kompleks og vanskelig), fordi den opfattelse af hjernen
    maner til ydmyghed - og en ny nysgerrighed, fremfor fastlåste fortolkninger.
    Også fordi at disse "skiftende funktions moduler" passer fint sammen
    med den måde, vi psykologer tænker på mennesket, på dig og mig.

    Vi taler blot om "indre tilstande", "dine delpersoner",
    "subpersonligheder", "dine indre kvaliteter" og "evner",
    eller om "forskelligt udviklede Ego-aspekter" hos en person
    - i stedet for om "moduler med specialiserede funktioner."

    Ligesom f. eks. de helt basale tørst og sultbehov
    aktiviserer såvel biokemien, som en stor del af nervesystemet,
    maven, øjnene, bevæge apperatet + dine tanker og dagdrømme,
    ja så tror vi også at andre dybe menneskelige behov godt kan spejle sig
    i en PETscanner, som et genkendeligt og karakteristisk "funktionsmønster".
    Impulsen starter dybt nede i os på et ubevidst biokemisk niveau
    --> hvorfra mønstret sandsynligvis derefter vil brede sig ud
    --> og måske nå helt frem til den vågne bevidsthed ...
    Og du får ... din oplevelse af, hvad der sker.

    OG det sker på en meget individuel facon!
    Det, der sker bliver farvet af din personlighed,
    - der er en ret mystisk størrelse, sådan biokemisk set.
    Forvent derfor ikke, at Pille-industrien vil tage hensyn
    til netop din historie og din personlighed ved en evnt. "kur".
    "Hvem er du ?" Det er et alt for stort, diffust og bredt udtryk,
    som vi hver især har et ansvar for selv at kunne besvare.
    Det kan og skal du ikke overlade til andre at definere.

    Udgangspunktet for en ærlig søgende Selvopdagelse
    er disse eksistentielle spørgsmål: "Hvem er jeg? - og hvem er du?"
    + Er dette "Jeg" (som jeg tror, er mig), noget der er fastlagt på forhånd?
    Eller er Jeg "noget" , jeg måske selv kan forandre lidt, eller meget på?
    Sådanne spørgsmål har optaget mange vidt forskellige forskere,
    psykologer, filosoffer - og søgende sjæle igennem tiderne,
    - der så har fundet hvert deres svar på denne udfordring.

    Frihed? - "Det er det,
    jeg vælger at gøre ved det,
    der er blevet gjort imod mig."
    ... som Jean-Paul Sartre sagde.

    Der er ingen andre end du
    der har patent på, viisdom eller klogskab nok til
    at gøre sig klog på, hvem du er - i dine egne øjne og tanker.
    Disse ord er derfor ikke hele sandheden om: "Hvem du - og jeg er",
    men mere tænkt som en inspiration til, at du tænker nyt og lidt større.
    End f. eks. at sige (og tro?) at: "Jeg er bare en, der ikke er god nok"
    eller: "Der er nok ingen der kan lide mig, fordi jeg er så dum
    og grim. Eller: "Ih hvor er jeg dog fantastisk, smuk og dejlig."
    Eller du går og slås med om du nu også "er normal" eller ej?
    Er "Rigtig" eller "Forkert "? Klog eller dum. Osv osv.

    En sådan minus eller plus Selvopfattelse er alt alt for enkel,
    og bruges oftest kun som et tyndt selvforsvar imod at turde se
    sig selv og opdage nye - og måske helt andre sider af sig selv.

    Derfor dette
    Selvindsigts-webkursus
    -
    for at få dig til at tænke på dig selv
    på en lidt bredere og større måde, end du plejer.
    Som inspiration på din helt egen opdagelsesrejse!

    Din Selvopfattelse er et centralt begreb
    i terapi som i hverdagen, fordi - hvordan du ser på dig selv
    jo meget ofte i praksis er utrolig afgørende for, hvordan
    du er dig - og hvordan det derfor føles at være dig.
    plus for, hvad du kan - eller ikke tror, du kan.

    "Hinsides enhver illusion om,
    hvad der er rigtigt og forkert, smukt
    eller grimt, godt eller ondt osv
    er der en have. Dér, vil jeg
    godt møde dig."

    Er du forvirret nu?
    Godt, så har du forstået pointen. Og bare rolig,
    det bliver værre endnu:


    Er du også
    flere personer samlet i kun een krop?

    Der er meget der peger på, at vi voksne ikke blot
    er een enkel personlighed, men at vi alle mere sandt
    kan opfatte os selv som langt mere mangfoldige personligheder.
    Der måske - og måske ikke - kommer til fuld udfoldelse.

    Vi rummer alle mange forskellige slags delpersoner indeni,
    mange Ego´er (her ikke et skældsord, men et fagord for din "Jeg-følelse"),
    samlet i samme krop! Din og min personlighed kan opfattes som "en indre familie",
    ja som "en indre kollektiv" - eller "vi er et hus med mange værelser og etager,
    (inkl. en loftetage- og en kælder), som Sigmund Freud + se video, talte om
    som "Det , "Jeg" og "overJeget ", dvs. Naturen, Fornuften og Idealerne.
    Alle disse 3 indre psykiske instanser så han køre rundt med os
    ubevidste mennesker, som du kan se på tegningen her.




    Eric Berne (1973) oversatte Freuds akademiske begreber
    til en mere nutidig, folkelig og forståelig Personligheds-model.
    Han talte om: "Det tilpassede barn", "Det frie barn" og "Problembarnet"
    + den rationelle "Voksentilstand", "Jeg´et", der udover de barnelige sider,
    også blev vejledt og støttet af diverse "indre Støttende Forældre-stemmer"
    - eller forstyrret af en nådesløs kritisk, vurderende, oftest fordømmende,
    giftig eller på anden måde undertrykkende) "Kritisk Over-instans",
    der taler ned til os - med klicher og stop-ord som "Man bør altid ..."
    eller "Du må sørme ikke" og "Du må godt!". Du kender måske
    denne indre dialog i skamfølelsen og i skyldsfølelsen?)
    Se her en terapi historie derom.

    Sagt til en meget selvkritisk person:
    "Det er godt at du ved, hvad du stræber efter,
    at du har en vision og høje idealer, som du vil leve for.
    Problemet er at du ikke lytter til og kender til de andre sider
    af dig selv, der nu bliver mast under det pres, du lægger
    på de mere kærlige, musiske og legende sider af dig.
    Din indre døvhed skruer dig ned i en depression
    og du opdager ikke, at du kun er halvt dig."

    Også Carl Gustav Jung så, talte og skrev om
    at vi indeholder: en Persona, en Skygge, en indre mand /kvinde,
    + et Selv, og diverse andre, måske kulturelt set tidsløse arketyper ?
    ala "den store Moder", "det hellige barn", "the bad boy", "skøgen",
    "den tapre kriger", "cirklen" og "den vise gamle mand /kone"
    osv. osv. Ligesom mange roman- og skuespilsforfattere
    jo længe har vidst - at så kompliceret er Mennesket.

    I Gestalt og PsykoDrama sessioner
    bruger vi ofte denne Personligheds-model til
    at udrede de forskellige delpersoner og deres forhold
    når de er i konflikt med hinanden via den tomme stol-metode
    eller vi taler om en opstilling af "din indre familie".
    Den Tomme Stol har jeg skrevet mere om her.
    + se mere i vores bog PsykoDrama.

    Voice Dialog-metoden
    er e
    n lidt poppet udgave af ovenstående.
    Du kan se metoden via video-sessioner på YouTube:
    www.youtube.com/Voice dialoque introduktions video
    + se en session + den indre kritiker +..2.. + se en session til.
    + mød en af dine delpersoner + om at sidde fast i en dum rolle.
    + se og hør Hal Stone tale om subpersonligheder og helbredet.
    (Bemærk: der er mange flere videoklip ude til højre).


    Set i bagspejlet har det faktisk længe været en udbredt opfattelse
    blandt os psykologer, at vi ikke blot er een enkel person, men at vi
    hver især på vores forskellige måder, er utrolig komplekse og mangfoldige
    og at det er plat umuligt at sætte et konkret menneske på en generel formel.

    Tænk f. eks. på manden, der midt i en hed konflikt med
    sin kone råber: "Jeg hader dig !" Selvom de senere bliver gode venner igen,
    tilgiver og forsones, (dvs. prøver at glemme de sårende ord, de kastede efter hinanden),
    så tænker hun ofte: "Nåh dada, så dybest set hader han mig altså!
    Han ville jo aldrig have sagt sådan, hvis han ikke mente det!"

    D
    ybt såret og rystet konkluderer hun: "Det lød jo som om
    det kom dybt indefra. Så det er altså, hvad han føler for mig inderst inde!
    - og når han hader mig, ja så vil jeg sørme også lægge ham på is!
    Og hvis jeg tør - blive skilt, førend at han går fra mig."
    Der er set mange skilsmisser på den dumheds konto!

    Vreden og frygten kan så let tænde en sand storm
    af kæmpestore mareridts fantasier, der derpå opleves
    som om det der tænkes, er den skinbarlige virkelighed,
    - der måske blot spejler din fortids sår, svigt og skuffelser?
    Og det er næsten altid ud fra denne tågede ubevidsthed,
    at vi ind imellem handler forbandet dumt.

    Men i lyset af denne nye "Indre Familie" personligheds teori, + se B
    kan jeg berolige hende ved at sige: "Ja, du har delvis ret. En del af ham
    hader ganske rigtigt en del af dig. Dette sker, når du er sådan og sådan
    - og han er sådan og sådan. Men dette behøver bestemt ikke
    at være hans dybeste mening - eller eneste følelse for dig!

    Det kan have været et intenst vredesudbrud i en presset situation.
    En del af ham hadede dig - på det tidspunkt. Ja, ok du så rigtigt !!!
    - men hvad tror du, at de andre delpersoner, som også er i ham
    føler for dig? Tror du virkelig, at det var hans dybeste mening?
    - eller var det blot en slags verbal prut = et følelses udbrud?"

    Denne adskillelse
    imellem at have en velgennemtænkt mening og et udbrud,
    synes nogle at have meget svært ved at forstå betydningen af.
    Mænd overser den totalt og glemmer derfor også meget lettere,
    hvad der egentlig blev sagt, råbt og skreget ud over den anden.
    Følelsesudbrud glemmes snart, meninger huskes længere.

    Eller jeg kunne vise hende hendes egen mangfoldighed, ved at sige:
    "Hvordan kan det være, at hans vrede aktiviserer en så stor ked-af-dethed
    og håbløshed i dig, at du så let får lyst til at opgive din kærlighed og tillid til ham?
    Er det ikke alt for enkelt, hvis jeg lige nu f. eks. reducerer dig ved at påstå,
    at du ikke er andet og mere, end en trist, opgivende og håbløs person ?
    Jeg tror der er flere stemmer i dig, end den jeg hører nu."


    Det, du kan, gør, sanser, tænker, føler
    dvs. hvem du er,
    kan - som du sikkert selv har erfaret ?
    variere utroligt. Ja faktisk skifter din opfattelse af dig selv jo hele tiden,
    hvis du ellers giver dig tid til at lægge mærke til det. Som Susanne Brøgger
    engang sagde: "Jeg orker simpelthen ikke at være voksen og fornuftig
    mere end højst 6 timer dagligt." Dvs. at det er utroligt svært
    at være fastlåst i kun een Egotilstand + være i det samme
    basishumør og grundstemning, i mere end 1 - 6 timer!
    Derfor skifter din kemi og stemning igennem dagen
    som ender med at dit Drømme-jeg tager over.


    Et konkret forslag
    ud fra ovenstående tankegang, er derfor:
    Prøv i en periode at glemme al den der snak om at finde "Dit sande jeg,
    hvem du dybest set er", og "Sandheden" om dig selv! Eller tro på teorien om,
    at du får sandheden at vide af børn, fulde folk - og vrede mennesker. Det er en
    alt for enkel og urigtig måde at opleve såvel dig selv, og andre mennesker på.
    Børn ser kun det, som børn har interesse for at se og forstand på,
    vrede mennesker ser ikke mig, men det, der irriterer dem
    - og om fuldskab fremmer klarsynet, det tvivler jeg på.



Vi er kort sagt
ikke kun kemiske robotter
eller et løg, hvor du grædende skræller lag på lag af
for en dag at nå ind til en uforløst indre kerne af guld,
der bare lige kalder på et magisk Trylleord eller et kys
fra prinsen for at folde sig fuldt udviklet ud ..

Eller en ensom sjæl, der har slået sig ned i en sulten skrøbelig krop
for at blive genfødt i tusinder af år. Vi er hver især noget aldrig før set
og vi har oven i dette en masse fælles med alle andre mennesker,
Bl. a. visheden om at vi alle en dag dør - og er en sær blanding
af stor sårbarhed, stor tilpasningsdygtighed og sej overlever.
Nogle mere end andre. Og noget meget vigtigt, der er MIG.
Mig, sådan som jeg forstår, kender og opfatter MIG.
Og kan jeg sige mere om hvem jeg er, som person?

Det er her at "din indre psykolog" bør vågne op
og se lidt nøjere på, hvad der mon egentlig sker
inden i dig, og som den dig, der er i det, du gør
udadtil - eller vælger ikke at gøre.





Måske kender du også
oplevelsen af at bestå af mange forskellige delpersoner,
når du kommer på besøg i dit barndomshjem? Selv om du er 20, 30
40 eller 60 år, varer det sjældent ret længe, inden du opdager at blot det
at være sammen med dine forældre og søskende igen, sender dig lige lukt
tilbage til igen at være den person, som du var dengang, du var barn.
Vi kan også med Eric Bernes herlige afmystificende sjagon sige,
at "eet af dine indre Barne-Jeg´er er blevet aktiviseret" igen.

Eller forestil dig, at din gamle skoleklasse har 25 års jubilæum.
Pludselig har du glemt alt om, hvem du er på arbejdet, sammen med dine venner
og veninder eller hjemme i din familie (som sikkert kender helt andre sider af dig).
Pludselig ser du kun dig selv og hele tilværelsen igennem de gamle skolebriller
- og intet synes at have forandret sig.

Eller prøv en dag at lægge mærke til forskellen
på "Mig på arbejde" og "Mig, når jeg kommer hjem i privaten."
Ikke blot din stemme, men hele din krop, adfærd, måde at tænke
og tale på forandres. Ja hele dit humør og stemningsleje kan
forandre sig mærkbart op til flere gange i dagens løb
fra du står op til du går i seng, og der sover trygt
i en dyb dvale - eller i Drømmetilstanden.

Eller forestil dig nu "en trofast, moralsk udadelig, ret kedelig ægtefælle",
pludselig en aften lader sig fange ind af af en stemning ved en firmafest
og lader sig forføre af sine hormoner - og en ukendt side af sig selv,
for så næste dag at vågne brat op, som "den angrende synder."
Er han/hun stadigvæk "helt sig selv" som han/hun var før
dette ukarakteriske udbrud af en ukendt delperson skete?

Eller se den stive kontorbureaukrat, der smider alle hæmningerne
og giver slip i sig selv i en leg med sine børn. Eller alle de mange andre gange,
hvor folk, du troede du kendte ind og ud, pludselig viser dig en helt ny side
af sig selv, som både overrasker, ja skræmmer og måske endog forbløffer
såvel dig - som personen selv. Alle mennesker har mange ansigter.

Pointen er, at
forskellige situationer
kalder på
helt forskellige sider af dig, der så aktiviserer forskellige
af dine mange "funktions -moduler". Oftest en helt ubevidst proces,
der kan udløses indefra - og udefra. Det starter nede i neuronerne
og i sanserne, for derefter - måske - "at arbejde sig op" til det, vi så
flot juridisk kalder for "et bevidst voksent, helt vågent og frit valg",
dvs. at vi er an-svarlige, vi kan svare for os og tage vare på os,
et ståsted, hvorfra jeg kan sige "Jeg valgte det, jeg gjorde!"

Jo mere du tænker over det,
jo mere forståeligt bliver det hvorfor
at det så tit går galt eller helt af sporet
for så mange mennesker.

Processen kan minde om dengang man fremkaldte billeder
ved at lægge et lysaftryk i et fremkalderbad for så at se det gro frem.
Først meget uskapt og tåget, og så kommer der lidt mere med
og bang, pif paf puf så står det knivskapt frem på nethinden.

Vi kan lære noget nyt, vi kan udvikle nye sider af os selv
ligesom vi kan lave om på de situationer, vi ikke kan lide.
Ja faktisk har mennesket jo lavet hele kloden om i sit eget billede.
Se dig omkring. Der er ganske lidt tilbage, som er oprindeligt.
Historiebøgerne viser at forandringer kan lade sig gøre.
Biologisk set er det sandsynligvis kun mennesket,
der besidder denne magiske kraft - og mulighed.
Denne skabende magiske side af dig og mig
er alt for ofte ukendt for de fleste voksne.

Så kompliceret er et menneske!



    NB: Ved udtrykket "delperson"
    forstås ikke blot en lunefuld forbigående følelsestilstand:



    En delperson er en ret selvstændig del,
    (det er en definerbar, genkendelig = typisk og synlig,
    men adskilt del af din totale personlighed, som enten lever
    smukt og godt sammen med resten af "din indre familie"
    eller udgør et mere eller mindre erkendt "Problembarn."

    Når sådan en vigtig del af dig er helt fremme i forgrunden,
    så fremstår delen, som en kropslig og psykisk håndgribelig konkret person
    med sin egen vilje, sin egen stemme og udtryksfacon. Ja måske endog med
    sit eget temperament, styrkesider og svagheder, og helt specielle evner.

    En delperson er altså "noget i dig", der kan beskrives,
    næsten som du kan beskrive et medlem af en kompleks familie.
    Ligesom din Personlighed også kan sammenlignes med et orkester,
    som jo også har mange forskellige instrumenter
    med hver sine unikke kvaliteter.



    Eller du kan måske bedre lide at se dig selv
    som en karrusel, hvor der er et helt stille sted - et centrum inde i midten? Selvet.
    I cirklen udenom centret, kan du da forestille dig dine forskellige Ego-tilstande,
    dine delpersoner snurre rundt og rundt. Ligesom de der sjove træfigurer,
    som du kan sidde på, imens livets store karrusel snurrer rundt
    og rundt med dig. - Sidder du ude i Egobanen så tror du let,
    at det sørme er dig, der styrer - men for at styre tempoet,
    må du bevæge dig ind imod dit stille centrum - for her
    måske at finde livsmodet, energien, der også er i dig.

    Lad os se på udtrykket: At hvile trygt i sig selv
    den næste webside


Videre til den næste side



Se en dag
Psykodrama bogen.

tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk