Selvstændighed
er også at kunne sige: "Her står jeg!
Selvstændighed starter med at komme op at stå,
og derpå drejer det sig om at stå på egne ben og bevæge sig frit
afslappet og vitalt omkring. Der er en masse psykologi i dette tema,
og der er en pulserende kropslig dimension.

I akademiske cirkler er der stadigvæk
en masse diskussion om den nøjere sammenhæng
imellem krop & psyche. Især blandt læger og os psykologer.
For mange andre er det ikke en teoretisk kamp, men selve udgangspunktet
for deres profession og hverdag. Taler du med dansere, teaterfolk, sangere,
sportsfolk, fysioterapeuter og andre, der har uddannet sig i at udtrykke sig
selv igennem deres kroppe. Hos os er denne nøje sammenhæng
en selvfølge. Du har ikke en krop. Du er din krop.

Barnet stamper i gulvet
og skriger sin vrede ud med armene, eller hopper af begejstring og glæde.
Barnet rejser sig med tungen lige i munden, fra kravlestilling til at stå på sine egne ben.
Senere bliver vi stivnakkede, bløde i knæene, højrøvede og stikker næsen op i skyerne,
eller bærer alverdens byrder på vores skuldre, så vi næsten er ved at gå i gulvbrædderne.
Nogle af os går gennem livet med hovedet forrest og vil hele tiden forstå det hele først.
Nogle synes at svæve oppe i idealerne, tankernes og ideernes verden og synes måske
helt at have mistet jordforbindelsen. Skub lidt til dem - og de tumler forvirret rundt,
som var de "et lille barn, som i alt for høj grad lever sine lege i en fantasiverden."

Der er også nogle, der står tungt eller falder sammen,
der går igennem livet med meget tunge, triste og slæbende skridt.
Du kan også falde ind i de mest mærkværdige situationer uden at se dig for, ligesom
nogle synes at være ikke så lidt gumpetunge. De vader tungt rundt og rundt i det samme.
Mange synes at mangle luft under vingerne, have en fri ånd og en sjæl, der giver opdrift.
Du kan også være ved at falde over dine egne ben, og dine ben kan skælve under dig.
Nogle synes konstant at være ved at falde bagover. De sætter alt for let hælene i
og har betydelig lettere ved at sige Nej, end Ja til andre og til livets udfordringer.
Andre har "slappe ryggrade" og siger bare Ja, uden at mærke efter
om dette ja til det, der sker, egentlig er, hvad de ønsker sker.

Se lidt nøjere på dem, du vil kalde en personlighed.
Det er oftest ikke så meget det de siger, der gør forskellen,
det er mere den måde de siger det med deres udtryk og kroppe,
der gør, at vi lytter. Vi mærker deres vitalitet, vilje og udstråling.

Livet igennem taler vi ved hjælp af kropslige bevægelser.
Wilhelm Reich opdagede omkring 1. verdenskrig denne forunderlige logiske
sammenhæng imellem kroppens sprog og psykens beskaffenhed. En opdagelse, der
afgørende revolutionerede og udvidede Freuds mere sproglige forståelse af, hvem vi er.
Jeg har mødt 2 af W. Reichs "sønner" her i Danmark, nemlig Alexander Lowen + se B.
og David Boadella, + se B. som jeg har fulgt på et 3 årigt efteruddannelses-kursus.

Ifølge Lowen gjorde Reich den kolossale bummert, at han startede med at åbne op
for bækkenet og seksualiteten, øjenzonen, nakkelåsen og hjertet først. Han glemte helt
betydningen af at sørge for, at folk først stod solidt og godt på begge deres 2 ben og fødder.
I Lowens bøger og på hans kurser, møder du igen og igen udtrykket: styrk jordforbindelsen!
Derfor begynder og ender al god kropsterapi i dag med at åbne åndedrættet og samtidig
styrke jordforbindelsen. Ellers flipper folk blot ud i cosmos, som Reich selv.

Den følgende danse-koreografi for et jordforbindende kropsprogram,
som A. Lowen er blevet verdensberømt for at have videreudviklet Reichs opskrift.
Han kalder det bioenergetiske krops-mobiliserings-stræk, eller på dansk:
den bagoverbøjede - og den foroverbøjede bue.

Eller "kunsten at stikke hovedet op i himlen og samtidigt stå solidt på jorden".
Nedenfor kan du trin for trin sætte dig nøjere ind i, hvordan det stræk skal udføres,
hvis det skal gøres nydende, uden smerte, men sanseligt, legende - og meditativt.
Den dimension har vi lært at tilføje af Natasha Mann og David Boadella.

A. Flitsbuen
den bagoverbøjede bue:


1. Start med at stå helt stille
med en god afstand mellem dine ben og fødder.
Føl balancen imellem dit højre og venstre ben.
Koncentrer dig om at mærke dine fødder.

Forestil dig, at du lige nu står i noget sand,
eller du har løs muldjord mellem dine tæer.
Prøv at leg, at du graver fødderne godt ned og mærk
forbindelsen mellem jorden og dig, så dine fødder, dine ben
og hele din krop blive mere solid, tryg og dejlig nærværende.
Som var du et stort træ, der skyder sine rødder
helt ned til grundvandet.

Slap af i knæene, skulderen, løft hovedet - og føl tyngdekraften.
Selvstændighed er også at være i balance og kunne sige: "her står jeg!".
Prøv at sig den sætning højt - eller for dig selv - nogle gange og føl ordene.
Hvad sanser og mærker du derved? Hvad bliver du opmærksom på?

2. Og nu er det tid til et stort godmorgen-stræk.
Prøv at lege, at du er en kæmpestor flitsbue, der spændes op.
Tag en god dyb indånding i slowmotion samtidig med,
at du lader armene løfte sig op.

Tag langsomt - i en opadgående bevægelse - hele rummet og himlen ind.
Næsten af sig selv, ser du albuerne og hænderne svæve op over dit hovedet.
Vent med at puste luften ud, indtil du står med begge hænder højt oppe.
Nakken og hælene er på samme lodlinie, lige over hinanden. Pas på,
du ikke knækker i lænden - det må ikke gøre ondt! Hold balancen.
Tag nogle dybe ind- og udåndinger, mens du ser lige frem, måske
ud imod horisontens runding? - eller se på en andens ansigt.

3. Lad så hænderne dale blidt
og stille ned i takt med udåndingsluften.
Pludselig ser du dine arme og hænder komme s
vævende ned foran dine øjne - og slut af med at stå med armene
og hænderne, der åbner sig foran - og slap helt af.

Mærk, hvordan dit mellemgulv er blevet lidt mere åbnet op,
og vejrtrækningen er blevet dybere. Mærk, hvordan dette også
åbner op for, at du kan mærke dig selv bedre.
Oplev det enkle og basale blot at stå her
med åbne hænder - og være til.

4. Og nu, på en ekstra stor indånding,
begynder armene igen at svæve op over hovedet.
Forestil dig, at der er små balloner i en lille snor på dine albuer,
så de løfter sig op først. Du når en yderste grænse, som du kan passere
ved at slappe endnu mere af i skuldrene.

Når hænderne er nået helt op,
så find igen den der energiske flitsbue-følelse fra før.

Prøv at oplev hele kroppen som en stor bue, mens du står solidt og godt på jorden,
samtidig med at du bøjer let i knæene og rækker efter solen, stjernerne og rummet.
Leg, at du vil have det hele. Hvordan mærkes det at stå sådan et lille minuts tid.
Find dig et fixpunkt, et holde-fast-punkt. Koncentrer dig om at holde balancen.
Pas på, at du ikke knækker i lænden og derved kun skaber smerte og ømhed.

5. Og med runde albuer
lader du så igen armene dale blidt og stille ned, som før.
Men denne gang ender du med at støtte dig selv lige over ballerne bag på lænden.
Knytter du næverne, forøger du støtten der, og du kan lettere presse skødet
og dit køn lidt frem, så du med hele din krop siger: "Her er jeg!"*

Se lige frem og træk skulderen tilbage,
så der bliver bedre plads til et større åndedræt.
Se på et ansigt lige overfor dig. Mærk, at dine kæber slapper af.
Ræk bare tungen ud, hvis det føles rigtigt, og giv diverse lyde fra dig imens.
Mærk, hvordan det opleves at stå sådan - i et lille minuts tid, eller mere.

Og slut af med at ryste kroppen løs og varm.

B. Elefantens snabel
eller den foroverbøjede bue.


1. Start også her med at stå helt stille,
med en god afstand mellem benene og fødderne.
Forestil dig, at du nu slår en lille tryllecirkel omkring dig selv.
Dette er nu "Dit Sted"! Mærk din helt private personlige territoriumgrænse
omkring dig selv, din aura om det siger dig noget.

Oplev dit eget territorium her,
hvor der er god plads til, at du trygt kan være dig,
og hvor ingen har lov til at komme ind - uden din tilladelse. Det er Dit Sted,
som du har erobret, og hvor kun du har ret til at være og bestemme.
Mærk og føl det sted, hvor du står nu, som "Mit Sted".

2. Lad dit blik glide ned mod dine fødder.
Vip lidt med tæerne, når dine øjne får øje på tåspidserne.
Langsomt lader du hovedet falde forover og nedad, hovedet bliver tungere
og tungere. Måske kan du nu mærke et dejligt stræk i nakkens og ryggens muskler?
Leg, at armene bliver tungere og tungere, håndledene er løse - og hænderne blytunge.
Langsomt bøjer du dig forover, indtil du måske kan føle græsset med dine fingerspidser?
Det svære er at kunne holde balancen - alene ved, at stå solidt og i balance på dine ben.
Du må godt stå og vippe sådan helt blødt op og ned i knæene imens. Føl dig frem.

Forestil dig nu at hele din rygsøjle,
din nakke, dit hoved, dine arme og hænderne,
ja hele overkroppen er en elefants snabel, der blidt
duvende afsøger græsset foran dig efter mad. Kan du forestille dig,
at du er en tung, solidt stående og græssende elefant?

3. Glem overkroppen,
og vend hele din opmærksomhed mod dine fødder og ben.
Det er lidt svært at holde balancen, når du står sådan foroverbøjet, men du kan godt.
Mærk, hvordan du bremser - eller blødt vugger med i knæene. Slap helt af i nakken.
Leg med det sværeste: at finde en afslappet balance, hvor det ryster lidt i benene.

4. Åndedrættet består i dybe indåndinger - og pustende udåndinger med lyd på.
Prøv som variation at koncentrere hele din opmærksomhed om dit numsehul/dit haleben.
Hver gang du puster ud, så lær dig at give lidt mere slip i diverse spændinger der.
Og hver gang du ånder dybt ind, så prøv at ret knæene en lille smule opad.
Det kan føles, som om dit haleben løfter sig 5 - 10 cm ved indånding.
Benene føles stærkere derved, så du kan nemmere holde balancen.

Måske begynder benene
- og det meste af kroppen - inden længe at ryste, dirre eller vibrere.
Det skyldes ganske enkelt, at de overspændte muskler begynder at give slip
på spændinger, der tidligere sad godt fast. Benenes muskler ryster sig blot levende
- og det ryster og dirrer. Iagttag det ske - afslappet, uden at bremse eller blive bange.
Opmærksomt og accepterende. Jeg har set nogle, som har hoppet
hen over græsset, som var de kænguruer.

5. På et tidspunkt, når det gør ondt,
retter du dig langsomt op i stående stilling igen.
Ryghvirvel for ryghvirvel, med hovedet som det allersidste,
der sættes op på rygsøjlen. Gør det i slowmotion - og tag så
det bagoverbøjet stræk - og ryst dig løs, som afrunding.


Psykologisk set, er dette
oftest en "OPGIVENDE-STILLING".
Eller som her, en "GIVE-SLIP-STILLING".
--Du kan koble hovedets tanker af, styrke din jordforbindelse og kontakt med kroppen.
--Du kan også stå ved din træthed, opgivelse, din indre udmattelse - og stadigvæk stå op.
--Mærk den selvbeskyttelse, der også er i denne kropsposition, som strudsen er berømt for.
--Bemærk, at du lukker helt af for os andre, og befinder dig alene i dit helt eget indre rum.
--Du kan også tydeligt mærke, hvor stiv - eller stærk og smidig din krop egentlig er.


Denne morgen stod vi og lavede det bioenergetiske stræk nogle gange,
løftede armene op over hovedet og gav vores kroppe et stræk, som var vi flitsbuer
og lod hovedet, overkroppen og armene hænge og slaske afslappet foroverbøjet,
som var vi elefanter, der stod og græssede med vores snabler i græsset foran os.

Efter denne opvarmning, satte jeg Kitaros "éternal spring" på fra "Silk Road II".
Den passer så fint til dette slowmotion stræk og inspirerer til, at du ryster hele kroppen
og især benene løs til denne mobiliserende og inspirerende musik - i en mere fri form.
Ind imellem gentager du måske det store mobiliserende stræk, som en dans.
Åbningsnummeret fra Kitaros "Oasis" er lidt mere stille, men også godt.

Se en god video på engelsk
om dette styrkende energi stræk:
youtube.com/watch?v=225tAQzCVhs

+ youtube.com/watch?v=-s5DQgFYtg8

+ en endnu kortere måde
at ryste stress og søvnighed væk.

Tilbage til


Eller videre til



se indholdsfortegnelsen
Psykodrama bogen

Se indbydelsen til ugekurset
der beskrives i PsykoDrama-bogen


og se her vores 2. bog
Bid livet i låret og find dig en kæreste.