Opdateret: 2. maj, 2012
Denne side er måske lidt langsom, sorry
fordi der er 2 sjove, men desværre også lidt tunge giffer.



Nye fakta om Angst, Søvnløshed og Impotens

Sidste nyt: Alt for mange danskere er på nervepiller Forbruget af stærkt vanedannende nerve- og sovepiller faldt kun med én procent i første halvdel af 2004, selv om sundhedsmyndighederne for et år siden iværksatte en kampagne imod overforbruget af denne type medicin. En analyse fra Sundhedsstyrelsen viste ved årsskiftet, at mange danske læger stadigvæk var alt for rundhåndede med receptblokken i forhold til nerve - og sovemidler af typen benzodiazepin, som kan skabe afhængighed efter kun få ugers brug. Dette til trods for, at der i flere år har været skærpet opmærksomhed om disse pillers vanedannende virkning. I 2003 var 355.000 personer i behandling med benzodiazepin piller, langt de fleste med nervepiller, der sælges under navne som bl.a. Stesolid og Valium. 23.000 er storforbrugere - det vil sige at de igennem mindst en måned fik ordineret mere end den dobbelte dosis i forhold til den anbefalede. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der en stor forskel på, hvor løst receptblokken sidder hos lægerne. Over halvdelen af forbruget udskrives hos omkring 20 procent af lægerne. Og selv om benzodiazepin ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kun bør udskrives i to-tre uger som sovemedicin og højst i fire unger som angstdæmpende - netop på grund af risikoen for afhængighed - er der stadig mange, som får recepter, der rækker længere. »Der er åbenbart sat en del i gang for at få forbruget ned, men faldet på kun én procent i første halvår af 2004 viser, at det ikke er godt nok«, siger Lone Møller. »Problemet er især den gruppe, der blev sat i behandling for 15-20 år siden. Dem kan vi ikke uden videre trappe ud af medicinen. Det kræver specialiseret hjælp, og jeg hører fra mange kolleger, at de savner tilbud at henvise til«. fra www.politiken.dk 10. jan 2005 Medicinafhængige føler sig ofte svigtet ! De 1- 200.000 danskere, som er afhængige af sove- eller nervemedicin føler sig svigtede, fordi lægerne ikke gør nok for at få dem ud af misbruget. Det konkluderer Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole og psykolog Stig Helweg-Jørgensen fra psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital. De har undersøgt 50 mennesker som har været afhængige af medicin mod angst og uro. "Nogle vil ikke gå til deres egen læge, fordi de føler det er lægens skyld. Mange læger har ikke forstand på at behandle medicinafhængighed. Det kræver enorm tålmodighed og tid. Man kan ikke bare sige til patienten, at nu skal hun/ han gå hjem og holde op. Det er livsfarligt, fordi folk kan dø af kramper", siger Ebba Holme Hansen. Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, er enig i at lægerne har et medansvar, men lægerne ordinerer kun den vanedannende medicin til patienter, der har behov for den. "Der, hvor vi virkelig skal gøre en indsats, er i forbindelse med opstarten på medicin. Her skal man gøre opmærksom på, at det er en kort kur for at afhjælpe nogle problemer, indtil problemet er væk, eller en anden behandling kan sættes i stedet", mener han. Jyllands-Posten, 1. sektion, 9 Mellem 200.000 og 300.000 danskere menes at være afhængige af medicin, og hos de fleste er det sove- eller nervemedicin, der har skabt afhængigheden. De såkaldte benzodiazepiner kan være lige så afhængighedsskabende som heroin eller morfin. Tilsynet kan for eksempel ske gennem en indførelse af kopieringspligt for sove- og nervemedicin. Det vil sige, at lægen, der udskriver medicinen, og den patient, der køber den på apoteket, bliver registreret hos Lægemiddelstyrelsen. Den strategi har vist sig at være effektiv i forbindelse med slankemidlet Letigen. Jyllands-Posten, 16. januar, 2003 420.000 danskere fik i 2001 mindst én recept på et lægemiddel med benzodiazepiner. Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen skal desuden undersøge, hvilke patientgrupper, der bruger denne type medicin, og hos hvilke grupper afhængighedsproblemet opstår. Ydermere skal også lægeprofiler undersøges for at finde ud af hvilke læger, der hyppigst udskriver benzodiazepiner. Politiken, 27 - 1 - 2003 Se også gode artikler, brevkasse etc hos Dansk site om Valium, Stesolider, sovepiller etc. + triste fakta: Stort overforbrug i Danmark + se 3 + + gode faglige artikler i www.benzo.dk Tandlægeskræk: Psykologisk hjælp er godt imod tandlægeskræk. En tysk undersøgelse, hvor 50 voksne med tandlægeskræk fik enten psykoterapi, beroligende medicin eller ingen hjælp, beviste at det var psykoterapien, der var mest virksom. 70 procent af de patienter, der havde fået psykologisk hjælp, overvandt skrækken for tandlægen, mens medicinen kun formåede at få 20 procent tilbage i tandlægestolen. Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 8. december, 2000 Igårs nyheder: Eksamensangst: Mange studerende tager beroligende medicin op til eksamen på grund af eksamensangst. "Det er rystende, men studerende er i dag meget fokuseret på at få succes", siger socialrådgiver Peter Repstock fra Odense Studenterrådgivning. Landets studenterrådgivninger og studievejledere melder om et stigende antal henvendelser fra studerende med eksamensangst. Socialrådgiver Josephine Evald fra Københavns Studenterrådgivning anbefaler ikke beroligende medicin. "Medicin behandler kun fysiske symptomer, der er fremkaldt af måske alvorlige psykiske problemer", siger hun. Hun mener desuden, det grundlæggende er forkert, at studerende er nødt til at tage medicin for at kunne gennemføre et studie. Studerende opfordres i stedet til at opsøge psykologer og andre rådgivere for at løse problemerne. (Jyllands-Posten) + Netdoktor 28, maj ((Et godt afspændingsbånd giver dig oftest samme resultat - og du vil der kunne glæde dig over, at det var DIG som selv kunne bestå prøven - og ikke pillen! Se også: Præstations angst-siderne, ebbe) Er dette en god nyhed? 1. Ny pille hjælper hæmmede danskere "Medicinvirksomheden SmithKline Beecham er nu klar med lindrende piller til de tusindvis af hæmmede unge danskere, som er bange for at være sammen med andre mennesker", skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten søndag. I den kommende uge sætter koncernen gang i PR-maskinen for at henlede danskernes opmærksomhed på præparatet Seroxat til behandling af såkaldt socialangst, som blandt andet udløser rødmen, kvalme, åndenød, sved, impotens og i værste fald et panikanfald. Administrerende direktør for den danske afdeling af SmithKline Beecham, Peter PopoWicz afviser, at der er tale om en generthedspille eller en ny livstilspille til forlegne unge, som har svært ved at score kærester, eller som lider af eksamensnerver. »Men vi erkender, at der er en reel fare for, at raske mennesker vil efterspørge midlet - ligesom det skete, da impotenspillen Viagra blev introduceret«, siger han til ritzau/ Set i NetDoktor, den 24. oktober 1999. 1a. Og kort efter (28.november 1999 i Politiken): 100. 000 danskere lider af socialangst ! "Jørgen er en flittig ung mand, dygtig og har et spændende job. Har en god og stabil social baggrund. Har med andre ord tilsyneladende har alle de gode odds med sig. Og alligevel går det helt galt. En dag skal han fremlægge nogle resultater af sit arbejde for en lille forsamling af kolleger. Der er ikke noget i vejen med indholdet, heller ikke med forberedelserne, men Jørgen stivner af skræk, da det bliver hans tur til at rejse sig op og tale til kollegerne. Han bliver ildrød i hovedet, sveder, ryster, får kvalme og kan næsten ikke sige et ord. Episoden er starten på en stor nedtur i Jørgens arbejdsmæssige karriere. Angsten for nye angstanfald lammer ham, og til sidst mister han sit job." Og artiklen fortsætter: "Jørgen tør ikke søge arbejde igen, af angst for en gentagelse af de mareridtsagtige oplevelser. Han ender på førtidspension i en ung alder og guderne må vide, hvad der så sker med ham og angsten. Den bliver sikkert ikke mindre deraf: Og artiklen fortsætter således: "Formentlig findes der alene her i Danmark tusinder af lignende historier. Jørgen er nemlig ikke et sjældent tilfælde. Han er en af de mere end 100.000 danskere, som lider af den psykiske sygdom socialangst også kaldet socialfobi. Diagnosen socialangst og ikke mindst behandlingen af sygdommen (sic ? esk) er for alvor blevet genstand for lægelig interesse efter en offentliggørelse i 1998 af den svenske læge Christer Allgulanders studier. »Det er en alvorlig sygdom, som fuldstændig kan ødelægge folks liv. Nogle tror, at de måske er ved at blive sindsyge og undersøgelser i USA viser, at personer med socialangst har en meget større risiko for at udvikle andre svære lidelser som f. eks. depressioner - eller alkoholisme", fortalte Christer Allgulander på en konference i København. Hovedbudskabet på konferencen var, at personer med socialangst nu kan få en effektiv medicinsk behandling, som i langt de fleste tilfælde næsten fuldstændig kan helbrede personen, (lover han). Medicinen hedder Paroxetin, bedre kendt som (u)lykkepillen. Det har vist sig, at nogle af de personer, som har fået ordineret Paroxetin mod depression også oplevede, at de blev kureret for problemer med socialangst. Christer Allgulander besluttede da at undersøge om det kunne være rigtigt, og gennemførte et større forsøg med 92 personer, som led af socialangst. Det viste sig, at mere end 70 procent af de 44 personer, som fik Paroxetin - de øvrige fik placebo - havde en positiv effekt af behandlingen. For de fleste var der allerede efter seks til otte uger en dramatisk forandring. (på grund af pillen, eller fordi der blev givet dem mere opmærksomhed? esk) På konferencen blev det understreget både af Christer Allgulander og adm. overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Raben Rosenberg, at Paroxetin ikke er en erstatning for en psykoterapeutisk behandling. »De to ting er ikke modsætninger. Patienten bør være med til at bestemme hvilken form for behandling, der skal anvendes, men som regel er det mest effektive en kombination af flere behandlingsformer, som kan supplere hinanden«, siger Rosenberg. Christer Allgulander peger også på, at et forsøg i USA hvor man har vidoefilmet personer med socialangst har en stor effekt, fordi personerne ofte har en helt forkert forestilling om, hvordan de fremtræder og bliver opfattet af andre mennesker. (Gruppeterapeutiske resultater blev slet ikke omtalt! esk) Socialangst er kendetegnet ved, at personen har en stærkt overdrevet frygt for andre mennesker. Personen frygter intenst, at andre mennesker finder ham utilstrækkelig, pinlig eller mindreværdig. Typisk er det ikke bare selve mødet med andre mennesker, der fremkalder symptomerne. Udsigten til en begivenhed kan være nok. Der er mange situationer, som kan fremkalde angstreaktionerne, men det fælles er at personen bliver genstand for andres opmærksomhed. Bare det at skulle skrive, tale eller telefonere, når andre kan se det, kan være nok. Ifølge Christer Allgulander er det meget vigtigt, at både befolkningen og lægerne er opmærksomme på, at socialangst er en sygdom, som kan kureres, og som den sygdomsramte (? sic! esk) ikke skal forsøge at bekæmpe i ensomhed. Han frygter, at lidelsen vil blive mere og mere almindelig, fordi det vil blive sværere og sværere for de personer, som lider af socialangst, at undgå de situationer, som fremkalder symptomerne. »Både i skolen og på arbejdspladserne stilles der større og større krav til vores sociale egenskaber, fordi undervisning og arbejde bliver mere og mere projektorienteret. Det er vigtigt i dag lynhurtigt at kunne skabe en gensidig kontakt«, siger han. De to læger frygter ikke, at Paroxetin nu vil blive misbrugt af unge mennesker, der er for generte til at kontakte det andet køn. (Er det ikke lidt naivt at tro? esk) Ifølge Raben Rosenberg har Paroxetin ingen effekt på raske menneskers almindelige generthed. Der er endnu ikke konstateret alvorlige langtidsbivirkninger af Paroxetin, bortset fra, at ca. to procent af alle mennesker slet ikke kan tåle præparatet. Vi ved dog, at 1c. At en af de mest almindelige bivirkninger er på det seksuelle område. "Ca. en tredjedel mister lysten og evnen til sex! Det kan medføre et svært dilemma for den i forvejen usikre", fortæller Christer Allgulander. Nogle af hans patienter har nemlig fået en kæreste, som en indirekte følge af behandlingen. Hvor længe behandlingen bør foregå, kan lægerne endnu ikke sige, men det vil formentlig variere meget. »Normalt vil jeg sige, at man i første omgang bør tage medicinen i 1 år - og så prøve at holde en pause for at se, om medicinen kan undværes. Det kan jo være den supplerende psykiske og mentale behandling - i mellemtiden har gjort medicinen unødvendig«, fortsætter Raben Rosenberg (ritzau/ Politiken den 28. oktober 1999). ---------------------------------------------------------------- 1d. Kombinationskur hjælper mod social Angst: På grund af de mange danskere der lider af angstpanik, har Rigshospitalet i København oprettet en angstklinik, der arbejder efter en international anvendt behandlingsmetode. Patienterne bliver under et tre måneder langt øvelses forløb trænet i at turde det, som de frygter allermest, samtidig med at de får ordineret medicin. (Set i Politiken, og NetDoktor den 22. okt. 1999) ------------------ Bemærk at der her tales om kombinationskur, fordi uden psykoterapi går det ofte let bare derudad: 1e. Brugen af nerve-og sovemedicin skal reduceres. Omkring en halv million mennesker indløser årligt mindst én recept på sove- eller nervemedicin af typen Benzodiazepin. Det er en form for medicin, der er meget stærk vanedannende, og derfor vil en arbejdsgruppe under Social- og Sundhedsministeriet nu se på, om det er nødvendigt at gøre denne form medicin kopieringspligtigt. Dvs. embedslægen skal have kopier af alle recepter, der udskrives, for derved at kunne følge med i udskrivningerne. Det anslås, at mindst 100.000 er afhængige af Benzodiazepin, men der er dem, der mener tallet er det dobbelte eller tredobbelte. Siden 1995 har reglerne ellers været sådan, at vanedannende sovemedicin maksimalt må ordineres i to uger, og hvad angår nervemedicinen er det fire uger, men alligevel er der flere eksempler på, at folk har fået fornyet recepten i op til 20-30 år ved blot at henvende sig telefonisk. Siger Jens Frydenlund, der tidligere har arbejdet med afvænning af medicinafhængige på Amtssygehuset i Nykøbing Falster. (Radioavisen, Politiken) Set i NetDoktor 12. april 2000 + læs Stor dansk hjemmeside om Valium, Stesolider etc. + mere om afhængigheden og risiko her. + mere om angst her

Facts om Søvnløshed Hver tredje dansker sover elendigt Føler du dig heller ikke veludhvilet, når dit vækkeur ringer om morgenen? Du er ikke den eneste. Hver tredje dansker sover elendigt om natten, og det skyldes ganske enkelt for meget usammenhængende søvn samt stress og bekymringer. Langt de fleste mennesker har brug for mellem 7 og 8 timers uafbrudt søvn, og det behov er genetisk bestemt og kan ikke laves om. Men selvom vi kan vænne os til at få for lidt søvn, kan det være farligt i det lange løb. ”Hvis du for eksempel sover en halv til en hel time for lidt, så går du rundt i et permanent let søvnunderskud og bliver derved simpelthen blind for dine præstationsforringelser”, siger Jan Ovesen, der er søvnekspert og medstifter af Scansleep. »Det er tegn på, at du ikke har fået den søvn, du skal have. Og selvom du godt kan få dig selv sparket i gang ved at tage et brusebad og en kop kaffe, så har det nogle konsekvenser, hvis det sker jævnligt. Så præsterer du ringere, er ikke så god til problemløsning er ukoncentreret og diffus og er i dårligere humør, end du behøver at være«. Men hvad skyldes det, at vi ikke kan sove uafbrudt i 8 timer hver nat? Ifølge stressekspert Lis Lyngbjerg Steffensen handler det om, at vi tager vores bekymringer, overbelastning og stress med under dynen. ”Groft sagt er vores krop indrettet sådan, at den har en speeder og en bremse, så vi er i stand til at give den en skalle og til at slappe af. Men når man har været i aktivitet hele dagen og skal skifte til kroppens afslapningssystem, kan det være svært, hvis man er for meget oppe at køre. Så er det, man ligger og vender og drejer sig i sengen”, siger Lis Lyngbjerg Steffensen. Inden for de seneste 20 år er vi ifølge amerikanske undersøgelser begyndt at sove mindre. Det på trods af at mennesker ikke i samme periode har fået mindre behov for søvn. Søvnproblemerne kan således også være en bivirkning af det moderne samfund. ”Der er alt for mange forstyrrende faktorer, som vi ikke har kontrol over. Der er computere, mobiltelefoner, tv, etc. Og vi skal være på 24 timer 7 dage om ugen. Derfor er det også de færreste, der sætter tilstrækkelig tid af til at sove”, siger Jan Ovesen. Med mindre der er tale om en decideret søvnsygdom, kan langt de fleste lære at sove godt igen. Det kræver dog, at man gør en indsats for at finde ud af, hvad der virker for en, fastslår Jan Ovesen. Set i NetDoktor og Politiken Kilde: Maj Bjerring Sørensen, Tjek.dk, 21. marts 2011. De fleste danskere sover mindre end syv timer Ny undersøgelse viser, at vi i Danmark sover mindre end i vores nabolande, men der er ingen grund til bekymring. Ifølge søvneksperter lever dem, der sover 6-7 timer, nemlig længst. »I en stor, californisk undersøgelse har man i en periode på 20 år sammenlignet en million menneskers angivne søvnlængde med længden af deres liv, og dem, der sover mellem seks og syv timer, er dem, der lever længst«, siger overlæge og søvnspecialist Jan Ovesen, søvnlægecentret Scansleep. Han forklarer samtidig, at søvnens kvalitet, dvs. at man sover roligt og uforstyrret, er vigtigere end selve længden. Blot skal vi ikke sove mindre end fire timer per nat. »Søvn har betydning for forskellige funktioner i hjernen, f.eks. problemløsning og hukommelse. Først hvis man kommer ned under fire timers søvn, så fungerer man dårligere, både i det sociale liv og arbejdsmæssigt, og man lever kortere«, siger han. Mange tyr til søvnmedicin Poul Jennum, der er overlæge og leder af søvnlaboratoriet på Glostrup Sygehus, fortæller, at søvnkvalitet i høj grad handler om, hvordan man har det både fysisk og psykisk. »Hvis man har en dårlig opfattelse af sin livskvalitet, så sover man dårligere«, siger han. I Sverige viser undersøgelser, at der siden 1995 har været en markant stigning i søvnrelaterede sygdomme, f.eks. insomni (søvnbesvær), søvnapnø og narkolepsi, og ifølge Poul Jennum er billedet formentlig det samme i Danmark. »Der er cirka 300.000 danskere, der bruger søvnmedicin, og det er et højt tal i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige«, siger han. - fra www.politiken.dk Tirsdag 13. sep 2005 Kvinder sover dårligere end mænd. En ny undersøgelse fra forskningsinstituttet SIFO viser, at hver sjette kvinde lider af generende søvnproblemer, imens det kun er hver 16. mand. "En vigtig årsag er sandsynligvis, at kvinder har en anden ansvarsfunktion. De har dårligere muligheder for at koble af fra stress og uro, når de skal sove", siger søvnforsker og professor Torbjørn Åkerstedt, Karolingska Institutet i Stockholm. Især kvinder der lider af PMS (præmenstrueltsyndrom) har sværere ved at sove. Flere undersøgelser viser, at søvnmangel foruden at give træthed og koncentrationsbesvær, også kan forringe immunforsvaret. "Sovemedicin helbreder ikke, men kan hjælpe for en stund. Jeg synes, at man i stedet skal se at få et overblik over årsagerne og forsøge at eliminere de problemer", siger Torbjørn Åkerstedt. Han foreslår at indføre en ’bekymringsfri time’ inden sengetid og at undgå kaffe og nikotin. NetDoktor, 20. september, 2002. Hos lægen... - "Jeg kan ikke sove om natten." - "Prøv om du ikke kan lade være med ....at tage dine problemer med i seng." - "Jo, men han vil ikke sove på sofaen." Her er en god checkliste der måske kan fortælle dig hvorfor du har svært ved at sove dybt og godt. www.realage.com/health_guides/RLS/intro.aspx Mindst 600. 000 danskere lider af alvorlig søvnløshed- Dvs. ca. hver femte voksne dansker lider af søvnproblemer. som kan kureres uden brug af sovemedicin. God kost er meget vigtig for at få en sund søvn, siger Sheila Levery, der netop har udgivet en bog om søvnens helbredende kraft. Hun siger bl.a. at en fedfattig kost med et højt indhold af kulhydrater kan mildne den søvnløshed, der opstår ved depression. Desuden vil hun ikke anbefale alkohol i det daglige, men understreger samtidig, at en enkelt drink ikke skader en god nattesøvn og at indtagelse af f.eks. vin i forbindelse med et måltid kan have en behagelig varm og afslappende effekt.( se B.T. søndag, Dig & Dit helbred, side 20-21 og NetDoktor, maj. 1999). Og hvis det - desværre er nødvendigt med medicin: Zelaplon: Læge Erik Münster, anbefaler i Ekstra Bladet en ny sovemedicin, der hedder Zelaplon, Der opstår ingen problemer, når man holder op med at tage denne sovemedicin. (NetDoktor fra Ekstra Bladet 13. juni 1999 ) 10-9-2010 Værd at prøve? Super Sleep - Sov godt og bliv sund og smuk. I filmen Sex and The City 2 fortæller Samantha (Kim Cattrall), at hun bruger et melatonin-plaster, så hun kan få sin skønhedssøvn og holde sin krop ung, smuk og sund. Nu kan du opnå det samme med Super Sleep-plastret. Sæt et plaster på kroppen 30 minutter inden du skal sove, og du sover godt og naturligt hele natten – eller dagen, hvis du har natarbejde. Samanthas udtalelse er ikke bare noget, nogle manuskriptforfattere har fundet på, for melatonin har skabt sensation i USA, hvor det betegnes som det første sovemiddel uden bivirkninger; da det hverken skaber afhængighed eller ubehag dagen efte 75 pct. af alle danskere over 60 år må jævnligt afbryde deres nattesøvn for at gå på toilettet. "Det er et problem, fordi det giver en dårlig søvn, og derfor kan du let føle dig ret uoplagt og træt, og dermed forringes livskvaliteten", siger professor dr. med. Jens Chr. Djurhuus fra Institut for Eksperimentel Forskning ved Aarhus Universitetshospital. Men det værste er, at der også er risiko for flere faldskader i forbindelse med de mange natlige toiletbesøg. Jens Chr. Djurhuus påpeger, at der faktisk kan gøres noget ved problemet med al det nattetisseri, og opfordrer ældre med problemet til at søge egen læge herfor. (Jyllands Posten, og NetDoktor den 19. juli 1999) Snorken: Et menneskes snorken er farlig for sengekammeratens helbred. Det viser skotsk forskning. En snorkende person vækker i gennemsnit sin partner 26 gange i døgnet, og udover irritation medfører det også nervøse reaktioner og depression. Bl. a. derfor er det ofte et godt tips at sove i hvert sit værelse. (Berlingske ) NetDoktor 28-2 2000 Snorkeri: Tandlæge Natashia Ingemarsson-Martzen har opfundet en tandskinne, der undertrykker snorken og de højlydte pauser i vejrtrækningen under søvnen. Natashia Ingemarsson-Martzen kalder sin opfindelse Noisselezz, og hun er ved at få den patenteret i Europa. "Skinnen svarer til en dobbelt bideskinne, der gør at underkæben rykkes frem, så tungen ikke kan falde tilbage i svælget". Man regner med, at der i Danmark findes 80.000 mennesker, der lider af søvnløshed på grund af snorken. Noisselezz kan købes på apoteket og koster omkring 500 kroner. (M. Ebdrup, BT) Set i Netdoktor den 2. maj 2000 Søvnmangel medfører, at du har det ligesom dagen efter, at du har drukket lidt for meget. se dog: Mangel på søvn skader ikke hjernen + se www.Sleepnet .... Om Risici og bivirkninger ved sovemedicin: Se mere herom hos NetDoktor - og hos: 2 .. 3 + 4 Besøg også NetDoktor´s SøvnCenter www.netdoktor.dk/centre/soevn/index.shtml + www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/soevnbesvaer.htm

Her er nogle flere gode links med råd og tips til at sove bedre: Start med 1. .+ se mere i .www.go2sleep.com/ + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 .+ se NetDoktor´s søvnsider. + politiken.dk/hver-tredje-dansker-sover-elendigt/ + Svært ved at sove i sommer varmen? + 6-easy-steps-to-falling-asleep-fast + sjov indslumrings lydfil "Go the fuck to sleep" + /www.drtedzeff.com/tips/insomnia/ + National sleep + 11 ..12 ...13 ...14 + 15 + + /www.sleepingtricks.com/ Uro i benene? + se B + For ofte oppe og tisse om natten? + Har din Baby svært ved at sove? søg på "søvn" + God Nat sange + Sengevædning. + Rul lidt ned - og se en masse gode sov tips her. + en sjov webside Om sovemønstre og personlighed. + www.sleepnet.com + Om søvnmønstre og sov godt råd. www.sleepingtricks.com + 2 + 3 Hvis du kender en god "godnat og sov godt metode" - som virker, så send den til mig via en email ved at klikke her. og så ellers blot et blidt: "God Nat, og sov godt" fra mig. Tænk på noget rart og fremkald derved et indre billede af noget, som du føler glæde, tryghed og ro ved at se for dig. Focuser så på dit åndedræt og træk vejret roligt + husk varme sokker, så fødder er varme.

tilbage til Index over alle mine hjemmesider   ..Tilbage til: Fakta oversigten Til de mere underholdende eller se mine Superlinks Til Ebbe´s mange andre Psykologiske links