Opdateret: 25. juli, 2016
Siden her tager lidt tid at downloade - men det er besværet værd!


Nye Fakta om stress og det,
de kalder "
hypokondriske" smerter

se mine mange websider om stress.
+ se mere her: 1. + 2. + 3. + 4. + 5. + 6.
+ www.stressforeningen.dk + se B.


Fakta:
Hver 10. dansker føler sig ofte stresset
www.si-folkesundhed.dk/

Jo mere tid du bruger på at arbejde,
jo mere stresset er du
- selvfølgelig.
25/7-2016,
politiken.dk/forbrugogliv/

se Helbreds tjeck på Netdoktor:
www.netdoktor.dk/nyheder/helbredstjek.htm
+ søg på "stress" på Netdoktors websider.


Nye og lidt ældre Fakta:

Hypokondri er på vej mod anerkendelse
Amerikanske forsker er i stigende omfang ved at anerkende,
at de såkaldte hypokondere er syge, og at de kan hjælpes. Problemet er ikke,
at hypokondere lider af reelle fysiske sygdomme, men i stedet af tvangstanker.
Professor Brian Fallon fra Columbia University i New York har konstateret
mange af de samme symptomer mellem hypokondere og personer
med tvangstanker. Selv om de kun udgør seks procent
af patienterne hos praktiserende læger i USA,

Internettet har kun gjort det værre, og der er således opstået
en ny form for hypokondri, som forskerne kalder Cyberhypokondri.
Kilde: P. Høi, Berlingske Tidende, 3. oktober, 2003

Hypokondere er syge!
Hypokondri er ikke længere blot en mærkat, man kan få klistret på,
hvis man bare tror man er syg uden at være det. Hypokondri er blevet
en selvstændig diagnose, som bygger på nogle bestemte symptomer,
der skal være tilstede. Det viser forskningsresultater fra Forskningsklinikken
for funktionelle lidelser og psykomatik ved Århus Universitet.

Personer med denne diagnose lider først og fremmest under,
at de bliver helt opslugte af tanken om at lide af en alvorlig sygdom
og ikke kan tænke på andet. Det kan være en meget belastende situation.
Ledende overlæge, Per Fink, der står bag undersøgelsen foreslår
at vi skifter betegnelsen ’hypokonder’ ud med ’helbredsangst’,
da ordet ’hypokonder’ har en lidt latterlig klang i befolkningen.
20-9-2004, NetDoktor Redaktionen


Smuk musik
kan erstatte smertestillende medicin

Det viser en ny undersøgelse om musik som medicin. Undersøgelsen,
der bygger på forsøg med
over 2.000 danske hospitalspatienter,
viser, at musik kan dæmpe angst, stress og smerter i så høj grad,
at mange helt vælger den smertestillende medicin fra.

Man har længe vidst, at musik kan styrke vores immunforsva
og påvirke vores hormonproduktion. Med denne undersøgelse
er det for første gang også blevet videnskabeligt kortlagt
hvilken slags musik, der er mest effektiv.

Musikken skal være langsom, have glidende overgane
og ikke indeholde mere end 60 taktslag i minuttet.
Berlingske Tidende, 18. november, 2003.

Grin – det helbreder
Mange ældre mennesker og svært overvægtige
lider af smertefulde sår på benene, såkaldte venøse bensår.
En gruppe engelske forskere konkluderer nu, at latter skulle være en effektiv behandling.
”Tro det eller ej, men at have et rigtig godt grineanfald hjælper også. Det er, fordi latter
sætter mellemgulvet i bevægelse, og det spiller en vigtig rolle for at få blodet
transporteret rundt i kroppen”, siger professor Nelson.
Kilde: Jens Ehlers, fpn.dk, 13. marts 2011.
Læs mere om venøse bensår her


JA! - Psykisk stress forværrer smerter.
Der er mange erfaringer, der tyder på psykiske belastninger af forskellig art
kan gøre os mere ømskindede, og medføre en stærkere smerteoplevelse
ved bestemte ydre påvirkninger.

Man har også rent fysiologisk fundet en forklaring på,
hvordan de psykiske processer i hjernen, der har med stress-oplevelser at gøre,
kan styre strømmen af nerveimpulser op gennem rygmarven og hjernestammen,
så der kommer flere eller færre smerteimpulser op til hjernebarken,
hvor de bevidste smerteindtryk opstår.

Men hidtil har der manglet direkte eksperimentelle beviser
for stressens indflydelse på smerteoplevelserne. Det gør der ikke mere
takket være tre psykologer fra Californien. De tre forskere havde inviteret 34 mænd
og deres koner med til en undersøgelse. Alle 34 mænd led - i nogenlunde lige høj grad
- af de karakteristiske rygsmerter, der rammer mange i nutidens samfund.

Alle de 34 ægtepar blev sat til at diskutere sammen med en psykolog i ca. en times tid.
Men i den ene halvdel, altså for de 17 ægtepars vedkommende, diskuterede man
helt fredelige og upersonlige temaer, mens den anden halvdel af ægteparrene
blev ført ind på en diskussion over ømtålelige ægteskabelige konfliktområder,
hvilket var velegnet til at fremkalde netop den psykiske stresstilstand
hos ægtefællerne, som forskerne søgte at opnå mere viden om.

Efter disse samtaler blev mændene bedt om at udføre et ret krævende kropsligt arbejde,
og de blev bedt om at fortsætte så længe som muligt, indtil rygsmerterne blev så slemme,
at det gjorde det umuligt for dem at fortsætte.

Det viste sig, at de 17 mænd, der havde været udsat for de stressende samtaler,
opgav arbejdet langt tidligere end de 17 mænd, der ikke var stressede. Den førstnævnte,
stressede, gruppe havde altså oplevet betydeligt stærkere smerter ved kropsarbejdet
end den ustressede gruppe,

og det er ifølge forskergruppen et af de første sikre beviser for,
at ren psykisk stress virkelig kan forværre en alvorlig smerteoplevelse.

Referat af Thomas nielsen, Forsningsnyt, 1994
Kilde: Schwartz, L., Slater, M.A., & Birchler, G.R. (1994).
Interpersonal stress and pain behaviors in patients with chronic pain.
Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62 (4), 861-864.


Forskellig smerteopfattelse
Kvinder oplever på mange måder smerter kraftigere end mænd.
Det kan du læse mere om i oktobernummeret af Helse,
hvor temaet er smerter og smerteforskning.

De senere år er forskerne blevet opmærksomme på, at der er
en række biologiske forskellige i mænds og kvinders smertesystem.
Det kan få betydning for fremtidens smertebehandling. Måske skal kvinder
og mænd have tilbudt forskellig smertebehandling. Nogle lægemidler
som for eksempel ibuprofen har mindre effekt på kvinder end på mænd.
Til gengæld er der andre morfinlignende stoffer
der har større effekt på kvinder.
Kilde: Helse oktober, 2003.


Mange kvinders træthed kan forebygges
Nye forskningsresultater viser, at mange kvinder som klager over træthed,
rimelig let kan hjælpes ved at spise en mere jernrig kost eller med et kosttilskud.
Hidtil har det kun været praksis at behandle jernmangel, hvis den har udviklet sig
il blodmangel, men den nye forskning viser, at kvinderne får symptomer som træthed
og muskelsvaghed, uden at de nødvendigvis har blodmangel.

"Det er virkelig gode nyheder, da måske op til
en tredjedel af danske kvinder i den fødedygtige alder har jernmangel,
men kun en lille del heraf har egentlig blodmangel.

Så den større gruppe med jernmangel uden blodmangel
kan kan man nu tilbydes behandling, hvis de lider af træthed",
siger institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring,
Levnedsmiddelcenteret, KVL til Netdoktor. Behandlingen består af en jernrig kost,
eller et kosttilskud. Kilde: Redaktionen, NetDoktor.dk, mandag 04-08
---------

Danskerne ønsker mere fritid og mindre arbejde
Tre ud af fire danskere støtter tankegangen om at gå ned i løn
mod til gengæld at få bedre tid til de basale ting i livet
som for eksempel familie og venner.

Og 40 procent af arbejdsstyken er også parate til
at sætte handling bag ordene og arbejde en dag mindre om ugen,
selv om der bliver færre penge til forbrug. Det viser en undersøgelse,
som Gallup har lavet for Ugebrevet A4. Tendensen er udbredt i USA
og England, hvor flere og flere skruer ned for de karrieremæssige ambitioner
og koncentrerer sig om andre værdier.

Ifølge undersøgelsen har hver sjette danske frivilligt
valgt at gå ned i arbejdstid og løn inden for de seneste fem år.
Denne nye livsstil kaldes for "Simple Life" i USA,
på dansk kunne vi sige: "at leve et enklere liv."
Information/ritzau/ 9. maj, 2004.


Udbrændthed og langvarig stress
forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Stress og en følelse af udbrændthed øger risikoen for en hjertesygdom og for at dø tidligt,
viser en ny dansk undersøgelse. Den såkaldte Østerbroundersøgelse, der har fulgt
cirka 25.000 københavneres liv og helbred i 25 år viser, at folk,
der føler sig udbrændte, har 50 procent øget risiko fo
at få en hjertesygdom eller dø tidligt.

Hovedformålet med undersøgelsen var at få viden om hjerte-kar-lidelser
for bedre at kunne forebygge. "Det er ikke er nok kun at fokusere på rygning
og alkohol, når det gælder om at forebygge sygdomme. Man må også se på
de bløde værdier og på, hvordan vi fungerer som sociale væsener",
siger Eva Prescott fra Østerbroundersøgelsens styregruppe.

Det bedste middel til forebyggelse af stress og udbrændthed er et godt netværk,
siger hun. Generelt er mennesker med flest symptomer på udbrændthed folk,
der mangler socialt netværk, ryger og drikker mere end gennemsnittet,
bevæger sig for lidt og er overvægtige.

Berlingske Tidende, Politiken, 17. november, 2003.


18. juni-2003:
Danskeres helbredstilstand:
En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser,
at hver femte dansker i alderen 15 til 66 år har længerevarende
helbredsproblemer eller handicap. Af disse er det cirka halvdelen,
der er i arbejde. De dominerende problemer er ryg- og nakkelidelser,
der udgør 30 procent af samtlige helbredsproblemer.
18. juni, 2003, Ritzau, Kristeligt Dagblad.


12. juni: Socialrådgivere:
Flere og flere socialrådgivere lider af stress, der gør dem syge.
Dansk Socialrådgiverforening har på kun et år fået 138 henvendelser
om sygemeldinger fra socialrådgivere på grund af stress. Mindst 2 af dem
søger om erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen. Hovedparten af dem
er ansat i kommunerne, og de lider af forhøjet blodtryk, depression,
ondt i maven, angst og har vanskeligt ved at træffe beslutninger.
12. juni- 2003, Jyllands-Posten, Job og Karriere, forsiden.

Sygeplejersker førtidspensioneres på grund af stress
Stress og psykiske lidelser har på få år udviklet sig til at blive
den væsentligste årsag til at sygeplejersker må gå på førtidspension,
viser en ny undersøgelse fra sygeplejerskernes pensionskasse, PKA.
Tidligere var det lidelser som slidgigt, rygproblemer og muskelsygdomme,
der var skyld i at sygeplejerskerne måtte forlade arbejdsmarkedet. ”Kravene
og forventningerne har ændret sig. Ikke alene på hispoitals arbejdspladserne,
men generelt i samfundet. Sygeplejerskerne er dog yderligere belastede,
fordi de i dagligdagen arbejder tæt på andres problemer og lidelser”,
siger Maybritt Mørch, rådgivningschef i PKA.

Når stadig flere får tilkendt førtidspension på grund af psykisk sygdom,
skyldes det efter hendes vurdering også, at det nu i højere grad end tidligere
er accepteret, at psykiske lidelser har betydning for ens arbejdsevne.

Psykiske lidelser vejer også tungt i årsagerne til,
at læger må forlade arbejdsmarkedet og gå på invalidepension.
Men Lægernes Pensionskasse opgør ikke løbende årsagerne til,
at læger førtidspensioneres. - N. Döllner, Dagens Medicin
7. oktober 2005


11. maj, 2003
Imens antallet af stort set alle andre arbejdsskader
i det sidste år er gået ned, er Psykiske lidelser på vej op
i statistikken over anmeldte arbejdsskader. I 2002
var hver 10. anmeldte skade psykisk begrundet.

Men kun 32 danskere fik i 2002 Arbejdsskadestyrelsens ord
på, at det var deres arbejde og psykiske arbejdsmiljø,
der havde gjort dem syge. (set i Jyllandsposten.)

Mere om stress:
Et stadig større antal af danskere føler sig stresset i hverdagen.
Udbredelsen af stress i befolkningen er vokset fra 36 procent i 1987
til 44 procent i 2000, viser en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
For de fleste er stress en belastning, en følelse af ikke at kunne følge med
og overkomme tilværelsen. Det kan medføre udbrændthed
og kropslige symptomer som f. eks. søvnløshed.

"Men det værste er, hvis det påvirker hjerte og kredsløb,
så man går hen og dør af stress", siger læge og direktør Finn Kamper-Jørgensen.
Han mener, at danskerne har svært ved at leve op til de stigende krav om karriere
og en velfungerende børnefamilie. Stress er mest udbredt blandt de 25 – 44 årige,
og lidt mere blandt kvinder end mænd.
Set i NetDoktor 5 - 2 - 2003


Godt nyt til arbejdsskadede:
De radikale og Socialdemokratiet fremsætter nu i dag,
et forslag til revidering af arbejdsskadeloven, der kan betyde,
at flere vil få anerkendt deres arbejdsskade. Forslaget lægger op til,
at de ekstra udgifter på 700 millioner kroner skal betales af arbejdsgiverne.
Dette vil medføre, at 3.500 flere kan få anerkendt en arbejdsskade,
og 1.300 endelig vil få anerkendt deres erhvervssygdom.
Berlingske Tidende. NetDoktor 10 - 1-2002


LEDDEGIGT KAN - EN DAG - FOREBYGGES!
Leddegigt, en af de mest smertefulde og invaliderende gigtformer,
skyldes sandsynligvis først og fremmest udefra- kommende faktorer,
f.eks. infektioner. Arvelighed, som man i mange år har ment kunne ligge
bag leddegigtens udbredelse, spiller en langt mindre rolle end hidtil antaget.
37.000 eenæggede tvillinger blev undersøgt og ikke i et tilfælde
fandt de danske forskere, at begge tvillinger havde leddegigt.
Det betyder i praksis at vi en dag kan forebygge og helbrede.
Politiken, 1. februar, 2001.

Fakta om Stress: 27 procent
af de ansatte i IT-branchen føler sig stressede.
Det er flere end for et år siden, og forklaringen er,
at der er mindre at lave. De, der er tilbage i branchen,
er kommet under mere pres. Det siger Finn Hansen, der er
sekretariatschef i Sam-Data/HK. Branchen er nu tilbageholdende
med at ansætte flere, og derfor er der flere opgaver til den enkelte.

Samtidig frygter folk for deres job, og det er med til at skabe stress.
Krisen i branchen har også medført, at færre arbejder så lang tid som tidligere;
Mere end halvdelen arbejdede mere end 40 timer om ugen i år 2000.
- dette tal er reduceret til 44 procent. Det betyder nu ikke at folk
arbejder mindre, men at de gør arbejdet på kortere tid, siger
Finn Hansen, der advarer virksomhederne mod
at drive rovdrift på de IT-ansatte.
NetDoktor 1. 10 -2001


Den offentlige sektor
er ca. 10 gange hårdere
ved sine ansatte
end den private, viser en ny undersøgelse, der er foretaget
af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De har undersøgt, hvorfor
8.000 medarbejdere gik direkte fra et job i det offentlige
over til førtidspension.

Forfatterne konkluderer, at den offentlige sektor
ikke er god nok til at leve op til forpligtelserne overfor medarbejdere,
der ikke længere kan klare jobbet. Social- og sundhedssektoren er
især hård ved medarbejderne. Politiken, 11. oktober, 2001.

SYGEHUSPERSONALET ER SLIDT OP
Kronisk trætte, deprimerede, irritable og ofte syge. Sådan ser
hverdagen ud for personalet på landets sygehuse generelt, viser de
første resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets PUMA-undersøgelse.
Det er den første store undersøgelse om udbrændthed i Danmark.

Jordemødrene er de mest udbrændte,
men de færreste af dem kommer åbent frem med det,
siger Lillian Bondo, næstformand i Jordemoderforeningen.
i Politikens nyhedsbrev den 6 - 6 - 2001
----------------

Lidt om Træthedssyndromet:
Sygdomme som fibromyalgi, piskesmæld
og kronisk træthedssyndrom har ikke kun psykiske årsager,
siger Speciallæge Henrik Isager og ernæringsterapeut Eva Lydeking Olsen,
som har skrevet bogen 'Stress og udstødelse' om de fortrinsvis kvindelige patienter,
der ofte mødes med mistro, når de kommer til lægen med deres uforklarlige sygdom.
De forsker i øjeblikket i kronisk træthedssyndrom og har fundet
en række fællestræk hos de kvinder, der har lidelsen.

Det er oftest stress, der fremkalder lidelserne og de giver
eksempler fra et for højt arbejdstempo - til overgreb i barndommen.
Det er svært at finde en entydig behandling af sygdommen, og derfor afvises
den ofte i det etablerede sundhedssystem. Løsningen er ifølge Henrik Isager
og Eva Lydeking Olsen ro og hvile til patienterne samt en kombination
af flere behandlingsmetoder, f. eks. terapi, massage, kostomlægning.
Kristeligt Dagblad, NetDoktor 7 - 9 - 2001.


Godt nyt til "hypokondere":
Der er opnået gode resultater med at hjælpe hypokondere
på Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital.
Af de første 20 patienter, der har været i behandling,
har alle fået det bedre, og halvdelen er blevet raske.

Det oplyser psykiater og overlæge fra klinikken Morten Birket-Smith.
Hypokondere er enten konstant angste for at blive alvorligt syge,
eller også er de overvist om, at de er det. Nogle er klar over,
at de er hypokondere, andre vil ikke kendes ved diagnosen.

På klinikken benytter man kognitiv adfærdsterapi
og almindelig psykiatrisk behandling, og foreløbig er der penge til tre år,
hvilket svarer til behandling af omkring 100 patienter. Mellem 150.000
og 200.000 danskere anslås at være såkaldte "hypokondere".
Politiken, Berlingske Tidende, B.T.
Set i Netdoktor den 26 - 9 - 2001


Urolige ben – en ukendt folkesygdom
Over '100.000 danskere lider af ubestemmelig uro i benene
’Restless Leggs’ (RLS) eller ’urolige ben’ er den mest udbredte
ukendte sygdom. Sygdommen er kendetegnet af en ubændig trang
til at bevæge benene og ledsages af smertefulde eller behagelige
følelser i benene, der oftest forekommer, når kroppen er i hvile.

Eksperter anslår, at op mod 15 procent af verdens befolkning
lider af Restless Leggs, og alligevel har en rundspørge vist,
at kun hver sjette har hørt om tilstanden

"I dag er sygdommen desværre stadig oftest overset,
og mange læger ved slet ikke, at den eksisterer. Sygdommen kan være
invaliderende i dagligdagen, så der er behov for medicinsk behanlding,
når diagnosen er stillet", siger neuologo Merete Karlsborg.

De mange danskere, der er ramt af Restless Leggs,
har nu fået deres egen patientforening og hjemmeside på
adressen: www.restlesslegs.dk
NetDoktor.dk.
---------------------------


Vi har længe anet det:
Stress æder hjerneceller
Det er på tide, at samfundet tager stress alvorligt.
Sker det ikke, vil det have store økonomiske konsekvenser.
Og det vil betyde en ringere livskvalitet for tusindvis af danskere,
siger overlæge Jes Gerlach, der er formand for PsykiatriFonden.

Hans udmelding skal ses i lyset af, at der i disse år foretages landvindinger
inden for forskningen i, hvad stress gør ved hjernen. Det nyeste er, at langvarig
og svær stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del i den skrumper. Det medfører
øget risiko for depressioner og problemer med indlæringen og hukommelsen.

At stress kan føre til depressioner, ser Jes Gerlach som et stort problem.
Han tøver ikke med at kalde depression for en folkesygdom og skønner at op
mod 250.000 danskere lider af sygdommen. Ca. 150.000 er så hårdt ramt,
at de har brug for behandling. Langt fra alle kommer det, men Jes Gerlach håber,
at de nye opdagelser inden for hjerneforskningen sætter gang i en positiv udvikling.

»Den nye forskning har vist, at en særlig struktur i hjernen,
den såkaldte hippokampos, skrumper ved tilstande, som er præget af
høj koncentration af stresshormonet kortisol. Det ses ikke alene ved langvarig stress
og tilbagevendende depressioner, men også ved Alzheimers sygdom
og alkoholmisbrug«, siger han.

Der kommer hele tiden ny viden frem om den lille,
men meget vigtige struktur i hjernen, der populært kaldes
for 'hjernens skrivebord', fordi den sorterer i alle de oplysninger, vi modtager.
»Forskningen i denne meget centrale del af hjernen er blandt de varmeste emner
lige nu blandt videnskabsfolk. Det er den, fordi den er en nøgle til forståelsen
af sammenhængen mellem stress og depression«, siger Poul Videbech,
der er overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Set i Politiken, 20 - 2 - 2001.

+ Stress svækker ikke blot immunforsvaret,
men
gavner også sygdomsfremkaldende bakterier. Ifølge forskere
fra Moorehouse School of Medicin i Atlanta gror bakterierne hurtigere,
når de påvirkes af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin.
Det betyder at stresshormoner kan hjælpe infektioner på vej.
(Berlingske Tidende) Set i Netdoktor den 3. juni 2000.


Arbejdsløse har større risiko for at få stress
og andre sygdomme, end mennesker, der arbejder for meget.
Den arbejdsløse føler sig låst fast i en situation, som ikke er til
at komme ud af, hvorimod den arbejdende kan arbejde sig ud af sine problemer.
Det påpeger professor dr.med. Lars Iversen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.
En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser desuden,
at børn af arbejdsløse forældre også har større tendens til at udvikle
stresssymptomer end børn, hvis forældre arbejder meget.
Politiken, Set i Netdoktor den 23-2-2001



Stress i børnefamilier:
Mange børnefamilier er plaget af stress, og det kan føre til dårligt
helbred og for stort medicinforbrug. En løsning på stressproblemet er
en struktureret tidsplan, der giver overblik over ugens gøremål og som
sætter tid af til at holde fri og være sammen med familien. "Vinterferien,
som vi lige har overstået, er et godt eksempel på, at folk har mistet evnen
til at holde fri. Vi fortsætter med at være hyperaktive og overgå os selv og andre",
siger speciallæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik. Han forsker i stress hos småbørn
og har skrevet en debatbog, "De stakkels forældre - menneske dit navn er stress",
om de stressede familier, som udkommer om to uger.
Set i JyllandsPosten, Netdoktor 23 - 2 - 2001.



Hvad er Hypokondri?

Det er en angstfuld tænkning, baseret på fejlfortolkning
af smerter og kropsfornemmelser (oftest alm. stressbaseret)
hvor hypokonderen tror, han eller hun er syg. Årsagen kan også være
traumer, sygeliggørelse af følelser i barndommen eller tidligere alvorlig sygdom.
Hypokondri er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men langt flere kvinder
end mænd udvikler fysiske symptomer - dvs. at de får egentlige smerter.

Godt nyt om hypokondri:
Hypokondere kan fremover modtage hjælp på Bispebjerg Hospital.
Overlæge Morten Birket-Smith har fået i alt ni millioner kroner af Sundhedsministeriet
og Socialministeriet til behandling af mennesker, der lider af indbildt syge.

"Der er ikke nogen, der kan tabe ved det her. Virker behandlingen,
som vi har set det i udlandet, vil 70 procent af alle, der får behandling,
enten blive raske eller få det bedre. Helbreder vi bare 10 patienter, sparer vi
samfundet for adskillige millioner kroner", forklarer Morten Birket-Smith.
Mellem 50.000 og 200.000 danskere lider af uforklarlige somatiske symptomer.
Radioavisen. Jyllands-Posten,Set i Netdoktor den 1. marts-2001

Nyt hovedpinecenter:
På Amtssygehuset i Glostrup åbner man til april
et hovedpinecenter, der anslået kommer til at behandle 700 patienter om året.
Centret henvender sig til folk med alvorlig hovedpiner fra hele landet.
Der være en hovedpineskole, hvor folk kan få flere informationer
om hovedpine, oget bredt koordineret udbud af behandlingstilbud.
Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 8. december, 2000


Skænderier:
Skænderier er ikke godt for immunsystemet.
Forskere ved UCLA i Californien har fundet ud af,
at antallet af de dræberceller, der beskytter kroppen mod sygdom,
stiger drastisk, når man er ophidset. (Berlingske Tidende)
Set i Netdoktor den 5. juni, 2000


Meditation kan bekæmpe smerte
Hjeneskanning af en person i dyb meditation har i et indledende forsøg
på MR-centret, Skejby Sygehus i Århus givet så gode resultater, at forskerne nu
søger om tilladelse til flere forsøg. Det er et pilotprojekt med den hollandske underviser
i zen-meditation, Rients Ritskes, der har bevist, at han bevidst var i stand til
at "lukke" for hovedparten af sin målbare hjerneaktivitet.

"Vi har ikke beviset endnu, men resultatet tyder på,
at visse personer kan trænes til bevidst at kontrollere bestemte kropsfunktioner,
der normalt sættes i gang automatisk af underbevidstheden",
siger dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen fra Skejby Sygehus

De nye opdagelser kan blandt andet få betydning for patienter med smerter,
eller personer der i dag bliver behandlet med anti-depressiver. Meditation kan vise sig,
at kunne påvirke helbredet positivt på flere fysiske områder. Ifølge hypotesen kan
meditationstrænede personer muligvis øge deres produktion af hormonet endorfin,
som virker dæmpende på smerter og hæver det psykiske stemningsleje.

En anden hypotese er, at man muligvis kan nedsætte sin indre sekretion
af hormonet gastrin, og dermed mindske behovet for mavesårsmedicin
(Berlingske Tidende) set i NetDoktor, 1. april 2000


Piskesmæld bør tages alvorligt
Generne forårsaget af piskesmældsskader er ikke ren indbildning.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Landsforeningen af Polio-
Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) i samarbejde med Psykologisk Institut
ved Århus Universitet. "Mistro og en udbredt holdning om, at piskemældsskadede
er raske mennesker, som "ikke gider at arbejde", eller at de er en smule pyldrede,
har i mange år været med til at forværre forholdene for de ulykkesramte.

Og der er overhovedet ingen belæg for de fordomme
- det har vi nu vist med denne undersøgelse", siger Landsretsdommer
Holger Kallehauge, formand for PTU. Undersøgelsen viser, at 43 procent
af de skadede lider af såvel voldsomme smerter som "Post Traumatisk Stress Forstyrrelse",
som er ufrivillige erindringsbilleder af ulykken.

80 procent af de adspurgte lider desuden af hukommelsestab
og 70 procent af søvnproblemer. Lektor cand. psyk. Ask Elklit fra
Århus Universitet og leder af undersøgelsen konkluderer,
at det er nødvendigt med en meget tidligere indsats,
hvor ofrene tilbydes tværfaglig krisehjælp.

PTU har endvidere forespurgt Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S),
om der er mulighed for gratis fysioterapi til de piskesmældskadede.
( Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 27. april

PISKESMÆLD - en god nyhed !
Lærerstandens Brandforsikring har brugt zoneterapeut Søren Malling
til behandling af piskesmældspatienter og det med stort held. Over halvdelen
af de 30 patienter, der indtil nu har været i behandling hos Søren Malling har oplevet
mærkbare forbedringer i deres tilstand, eller de er sluppet helt af med symptomerne.
Kun 20 procent siger, at de ingen hjælp har haft af behandlingen.

Mange forsikringsselskaber overvejer
at inddrage alternative behandlere i behandlingen
af forskellige patientgrupper; der er nemlig millionbesparelser
i vente for selskaberne, hvis behandlingen virker.
(BT, NetDoktor 30. januar 2000).

Piskesmæld:
Det er kun otte procent af patienterne med piskesmæld,
som får varige symptomer. Det viser en ny undersøgelse fra Smerteforskningscentret
ved Århus Kommunehospital. Formålet med undersøgelsen har blandt andet været
at finde ud af, hvilke patienter, der har den største risiko for at udvikle
whiplash-syndrom - vedvarende hovedpine, stivhed i nakken og øm muskulatur.

Det er ikke bestemte personlighedstræk,
der hænger sammen med risikoen for at udvikle whiplash-syndrom,
forklarer manden bag undersøgelsen, cand. med. Helge Kasch. Det er personer
med en høj smerteintensitet fra starten, der udvikler syndromet.
Ritzau, Jyllands-Posten, Ritzau, Berlingske Tidende,
Set i Netdoktor den 28 - 3- 2001.


NYT om Fibromyalgi:
Fibromyalgi giver langvarige smerter fra muskler
og sener over hele kroppen, især er udtalt i nakke, skuldre og lænd.
Søvnbesvær, hovedpine, træthed, stress og maveproblemer er også almindeligt.
Tilstanden rammer oftest kvinder i 30-40 års alderen
og menes at plage mindst 1% af befolkningen.


*
Sundhedsvæsenet og det sociale system sender patienter
med fibromyalgi i aktivering, til trods for at det kan forværre sygdommen.
Fibromyalgi, der også kaldes kronisk træthedssyndrom, bevirker,
at enhver fysisk anstrengelse gør patienten syg.

Speciallæge Henrik Isager, der forsker i sygdommen,
kritiserer derfor kravet om aktivering, idet mange af patienterne kan blive raske,
hvis de ikke udsættes for aktivering i to til tre år. - Årsagen til,
at de sendes i aktivering er, at sygdommen ikke er anerkendt.
Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 6. december, 2001


NB!

En dansk læge mener nu at have opklaret gåden
om kvindesygdommen fibromyalgi. Sygdommen sidder i centralnervesystemet
og er ikke en slags gigt eller kun et symptom på 'ondt i livet', som hidtil antaget.
Forsker Irene Wittrup har undersøgt 39 kvinder med diagnosen fibromyalgi,
og mere end halvdelen af dem havde en forkert immunsystem-reaktion
som havde sammenhæng med centralnervesystemet.

"Sygdommen er ikke den samme hos alle patienter.
Hos nogle opstår tilstanden akut efter en influenzalignende tilstand
- hos andre kan den udvikle sig langsomt over nogle år", siger hun.
Der er omkring 50.000 mennesker med fibromyalgi i Danmark, vurderer
landsformand i Dansk Fibromyalgi-Forening Anne Bendixen. Hun håber,
at forskningsresultaterne kan medvirke til, at sygdommen tages mere alvorligt.
Ritzau, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten,
Set i Netdoktor den 18 - 10 - 2001.

Læger bør tage De Nye Sygdomme alvorligt
Mange læger opfatter De Nye Sygdomme (DNS) - fibromyalgi,
piskesmæld, kronisk træthedssyndrom og vulvodyni - som psykisk betingede.
Derfor sender de patienterne til psykolog i stedet for at behandle de fysiske symptomer.
Det mener forskere på Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning er problematisk.
Med en forelæsningsrække "De nye syndromer - psyke eller soma" sætter de fokus
på problemet. "Mange patienter sendes fra sted til sted i sundhedssystemet, fordi
lægerne ikke kan finde en forklaring på deres lidelser. Og en del af dem ender med
at gennemgå ydmygende, psykologiske prøver, fordi lægerne ikke tager deres
fysiske smerter alvorligt", siger psykiater Birgit Petersson fra Panum Instituttet.


Vulvodyni, som er smerter i skeden,
rammer et stigende antal unge kvinder, men da man ikke kender
årsagerne til sygdommen, har lægerne svært ved at behandle kvinderne
og ender ofte med at henvise til psykologisk behandling. Birgit Petersson mener ikke,
at sygdommen udelukkende er psykisk betinget. "Jeg er overbevist om, at en del
af disse lidelser skyldes rent legemlige ting. Muligvis kan de have overbygning
af psykologiske problemer, men vi skal have større respekt for det, vi ikke ved",
påpeger hun. Det eneste man ved er, at der er en mulig sammenhæng
mellem behandling for svamp i skeden og vulvodyni.
Politiken, Set i Netdoktor den 14. februar, 2001

-----------------------------------------------------


Tidligere nyheder:

1. "PSYKISK SYGE" FEJLINDLÆGGES
En ny undersøgelse viser, at 15 - 20 pct. af patienterne på hospitalernes
medicinske afdelinger slet ikke er fysisk syge, men har en psykisk lidelse.
mange læger kalder dem for "indbildske syge" og indlægger dem
til nøjere undersøgelser af angst for klagesager.

»Af de patienter, vi ser i almen praksis, er der en langt større andel,
der i virkeligheden ikke fejler noget somatisk (fysisk, red.), selv om
de klager over symptomer. Hvis vi trods grundige undersøgelser ikke
finder noget - men fortsat er i tvivl, kan det ende med en henvisning
til speciallæge eller en indlæggelse«, siger Jørgen Lassen,
formanden for Praktiserende Lægers Organisation.
(set i Politiken den 15. juli 1999)


1a. Er det kun indbildning
at det gør så forbandet ondt, som det gør ?
En ny undersøgelse foretaget af Institut for psykiatrisk grundforskning
i Århus i samarbejde med medicinsk afdeling på Silkeborg Centralsygehus
viser, at mellem 15 og 20% af patienterne på de medicinske
afdelinger er psykisk - og ikke fysisk syge.

Det skyldes oftest, at patienterne har symptomer,
som de praktiserende læger ikke kan finde nogen fysisk årsag til,
selvom patienterne gennemgår flere forskellige undersøgelser.

Den nye undersøgelse skal klarlægge,
hvordan man kan fange denne gruppe af patienter
tidligere i forløbet. Ikke kun for at spare penge,
men også for at forbedre deres behandling.

"Disse patienter skal ikke mere kaldes Indbildske syge",
siger reservelæge, Morten S. Hansen, der står bag undersøgelsen,
"fordi der rent faktisk oftest er tale om intense smerte symptomer,
som bunder i reele psykiske og sociale faktorer."
(NetDoktor,16.juli 1999).


1b. Disse såkaldte "Indbildte syge"/"hypocondria"
koster årligt samfundet over 100 mio. kr!
pga. lægebesøg, overflødige behandlinger, undersøgelser etc.
Iflg. overlæge Ingvard Wilhelmsen, som forsker i hypokondri
og netop har skrevet en bog om emnet, kan den indbildte syge
mindskes, hvis lægerne blev bedre til at tale med patienterne
- eller oftere henviser til psykolog. (set i NetDoktor, 1999).

Tror du, at antallet af
Stress-ødelagte danskere vil blive ved med
"kun" at omfatte 15 - 20% af alle os voksne fremover?


1c. Ny undersøgelse
af såkaldte "indbildte syge" i Århus

Som det foreløbigt eneste sted i landet starter man nu i Århus
en forskningsenhed, der skal fokusere på patienter, der har fysiske symptomer
uden man kan finde en organisk forklaring. Psykiateren, Ph.D. og dr.med.
Per Fink skal lede arbejdet, der skal foregå ved Århus Kommunehospital.
Man har blandt andet fået bevillinger fra Forskningsrådene til projektet.

"Det er en stor gruppe, der i dag vandrer rundt i et ingenmandsland"
siger Fink med henvisning til patienter, der lider af disse symptomer.
På afdelingerne erkender man, at det er et stort problem, men ingen tager sig
af det. Han vurderer, at det er sygehusvæsenets skarpe adskillelse mellem
en kropslig og psykiatrisk behandlingskultur, der gør, at det betragtes
som "andenhåndsarbejde" at beskæftige sig med disse patienter.
( Kristeligt Dagblad, NetDoktor den 8. oktober 1999)


1e. Kvinder må selv betale
5.000 kvinder har kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi,
og hvis de søger behandling i privat regi, så vil kommunerne ikke hjælpe dem.
Derimod bliver kvinderne opfordret til at søge pension. Det på trods af, at de private klinikker
har rimelig succes med nogle af deres behandlinger.

Derfor tvinges mange til at låne penge til deres behandling.
Socialchef i Århus Kommune Leif Jepsen siger, at man som udgangspunkt
ikke yder støtte til en behandling, der kun lindrer. Kommunen kan kun forholde sig
til lægeerklæringerne, men han erkender, at patienter med kronisk træthedssyndrom
eller fibramyalgi kan komme i klemme i systemet, fordi diagnoserne er nye
og behandlingstilbudene manglende. Der er blandt fagfolk ikke enighed
om årsagerne til de to sygdomme, der giver sig udslag i smerter forskellige
steder i kroppen og en enorm udmattelse.
(Aktuelt, NetDoktor 14. marts 2000)


NB NB:
2. Klik - til en god bog om Træthed, Fibromyalgi etc:
Lise Ehlers, som er neuropsykolog ved Kommunehospitalet i Århus,
er aktuel med en ny debatbog: "Ondt i livet", fra Gyldendal 1999.
som kort, præcist og godt fortæller om alle de mange nye lidelser:
Fibromyalgi, Piskesmælds- og kronisk Træthedssyndromet etc.,
etc., som lægerne ikke kan finde "noget fysisk belæg for".

"Gennem det voksende arbejdspres - på jobbet og i privatlivet
kan smerterne blive en livsstil for mange, som kun dulmes med piller.
lige indtil kroppen siger totalt stop!" Hun peger blandt andet på, at
kvinder tager dobbelt så mange smertestillende piller som mænd.
(BT, søndag den 24. okt. og NetDoktor den 25. okt. 1999)

Kommentar:
Køb den! Det er en velskrevet - og meget tiltrængt bog.
også selvom hun måske ser lidt for psykologisk på smerterne.
Hun har et befriende og bredere blik for den sammenhæng,
og hos hvem, disse sårbarheder træder tydeligst frem.

Sandsynligvis er "hypokondri" = psykosomatiske smerter
= tegn på en overanstrengelse
og derfor nøje forbundet med angst,
stress og en skjult depressio. Særligt sårbare er de, som kalder sig selv
for perfektionister .(dvs. opfatter sårbarhed som en svaghed, ja en fallit).
De synes helt at have glemt, at vi også er bløde, varme, skrøbelige
og meget sårbare kroppe, og ikke kun robotter med en stålvilje
Langvarig ophobet stress kan simpelthen knockoute os alle.
esk)

+ se også disse links:
1 + 2 + 3


3. Arbejdsskader:
Danmarks Statistik har foretaget interviews med 110.000 mennesker,
og deres undersøgelse viser, at de officielle tal for arbejdsskader
er stærkt undervurderet.

Der anmeldes herhjemme årligt 50.000 arbejdsskader, men tallene
fra Danmarks Statistik peger på, at 123.000 danskere sidste år
var udsat for en arbejdsulykke. (Ritzau, Politiken,
Berlingske Tidende, Jyllands-Posten)
NetDoktor 22. november 1999.
----------------------------

3a. LETTERE ADGANG TIL
AT FÅ MERE i FØRTIDSPENSION

Omkring 1.700 danskere vil i år få lettere ved at opnå en højere sats
af førtidspension som følge af bestemte arbejdsskader, de såkaldte
smertesygdomme. Det fastslår Den Sociale Ankestyrelse på baggrund
af en principiel højesteretsdom, som i december omstødte
en af styrelsens afgørelser. (Politiken, 13 januar 2000.)
-----------------------------------------


3b.
DANSKERNE ER STRESSEDE !
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3, dvs. to tredjedele
af befolkningen! her lige før århundredeskiftet oplever deres liv
som værende alt for stressfyldt.

Det er arbejdslivet, der er blevet hårdere,
og eksperter peger på begivenheder som udliciteringer
og et højere arbejdstempo som nogle af de faktorer, der gør sig gældende.
Især syntes den højtuddannede del af befolkningen
at døje med stressproblemer.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen nævner tendensen
til at arbejde i grupper, hvor flere deler opgave. Ansvaret over for gruppen
kræver, at man bliver på jobbet, til problemerne er løst. Samtidig
er der flere end før, der vælger et karrierejob.
(Aktuelt og Radioavisen, 1999)
------------------------------

3c. "Se nøje efter, hvordan et samfund behandler sine svage,
for derved kan du tydeligt se, hvad det bevæger sig hen imod!",
sagde
Eric Fromm + 2 .- (som intenst har studeret det, som
skete dengang, da Tyskland blev vanvittig for 70 år siden!)
- da han hørte om Gulaglejrene i Sovjet under Stalin.

Hvis vi først begynder at tro, at nogle af os
er Overmennesker, så varer det ikke særligt længe,
inden vi andre bliver kaldt for Undermennesker.
----------------


Leder vi efter årsager, synes jeg
også nedennævnte facts er tankevækkende
:

4. Se mere om stress og sygdom, klik her


4a: UTROSKAB: Undersøgelse har bevist,
at kvinder kan blive decideret syge af deres mænds utroskab.
(set i NetDoktor den 2. august 1999)


5. Vi har Nordisk rekord!

Danskerne er flittigst i Norden, når det handler om at drikke og ryge.
Denne tvivlsomme ære blev offenliggjort i Statistisk Årbog 1999 i går.
Gennemsnitsalderen er dog lavere blandt finske mænd end blandt danske.
(Ritzau, Berlingske Tidende, NetDoktor - den 3. november 1999)

5a. Hvorfor drikker Jeppe?
Ca. 1/3 af sundhedsudgifterne går til alkoholrelaterede sygdomme.
Man regner med at ca. 800.000 danskere drikker for meget.
25% af disse er så afhængige, at de skal have alkohol
hver dag. (tallene er fra tv-uds. "Når ølhunden bider",
som blev sendt den 23 august 1999).

+ se også disse facts om alkohol.


6. Facts om negative tankers magt:
"Ældre, der vurderer deres eget helbred negativt - dør tidligere,
selvom de ikke fejler det mindste - end dem med et positivt livssyn."
Bjørn Holstein, som er professor ved Københavns Universitet, siger,
at det er dokumenteret 42 gange at det forholder sig sådan, men man ved
stadig ikke hvorfor. Bjørn Holstein fremlagde sine forskningsresultater
på den sidste konference for Det Tværministerielle Udvalg
for anvendt ældreforskning. (fra Kristeligt Dagblad,
set i NetDoktor den 3. nov. 1999)
(Flot opdagelse! - Hej Bjørn fra ebbe).

Mere herom senere, se

-----------------------------------------------

6a. GOD BOG:
Om at spille stærkere end man er,
og kun at satse på "at have nok i sig selv"

Det er ikke en styrke, men en svaghed - som gør ondt.

Aktuelt interviewede den norske psykiater og psykoterapeut, Finn Skårderud,
i anledning af hans bog "Uro". Han mener det moderne menneske ligger under
for kulturbestemte opfattelser. Især er Individualiteten - det helt store nummer
i vor kultur - grundlaget for megen krise og negativ selvopfattelse. "Mange
er mindre bange for at springe ud i faldskærm, end for at binde sig til
et andet menneske!" ( Aktuelt, og Netdoktor den 21. juni)

Kommentar:
Han skildrer den udbredte angst for at blive en Ægte personlighed,
(dvs. i højere gradselv kunne påvirke sin livssituation, end blive et offer
for det livet byder dig), som let kan slå ud i en lang række kropslige
symptomer. Isolationen i anorexia, livsfrygt og intimitetsangst ,
(som "Uro" beskriver godt !) - er blot toppen af isbjerget.

"Åndeligt set lever vi nu alle i Las Vegas!",
som Skårderud skriver i kapitel 1. Og så får du ellers en tour de force
igennem vores afsindelige " køb mig, ha ha - og smid mig væk kultur".
"Uro", fra Gyldendal, 1999 er en af de bedste, jeg længe har
læst om Anorexia og andre kropslige psyche-forstyrrelser.
En letlæst, velskrevet, klog og spændende rejsebog,
om det "at være menneske i vores hektiske verden".
En af de få bøger, jeg vil læse igen. (esk)

Flere nyheder:

6b. Ventetid rammer pensionsansøgere psykisk.
Mens ansøgere til førtidspension venter på svar, får de alvorlige
psykiske problemer på grund af bekymringer. Det viser en ph.d.-afhandling
af læge Niels Becker fra Københavns Universitet. Han konkluderer,
at det i de fleste tilfælde er nytteløst at tilbyde smertebehandling
af ansøgere til førtidspension. Mange af dem er så deprimerede
at deres bekymringer blokerer for den fysiske behandling.

På Rigshospitalets smerteklinik
har man allerede taget konsekvensen af den nytteløse smertebehandling.
Overlæge på stedet Jørgen Eriksen siger, at man foretrækker at behandle dem,
som har fået afklaret deres situation i form af en tilkendt førtidspension.
Jørgen Eriksen har overfor Københavns Kommune pointeret,
hvor vigtigt det er, at der bliver truffet hurtige beslutninger.
Enkelte sager har hidtil taget op til fire år.

Hos Foreningen af Førtidspensionister kender man godt problemet.
Landsformand Claus Rasmussen får mange henvendelser fra frustrerede ansøgere,
som går psykisk ned af at vente. "Flere af vores medlemmer er blevet psykiske vrag,
fordi systemet behandler dem dårligt. Psyken er suverænt det største problem,
for den fysiske smerte kan man lære at leve med," udtaler han. (Politiken)
(set i NetDoktor den 3. december 1999).
------------------------------------------


Og bare rolig, der er
flere nye somapiller på vej!
se www.huxley.net/index.html
Om det så er godt, eller skidt? Det aner ingen af os,
endnu .

Velkommen til Fremtiden:
a. En forelskelse ses nu også som biokemi:
Forskere fra universitetet i Pisa mener nu at kunne bevise,
at forelskelse kan måles på indholdet af et bestemt protein i blodet.
Gad vide, hvornår de så får lavet
en Forelskelses-pille?
Den skal der helt sikkert nok blive solgt mange af.


Kan du se fremtiden foran dig?



til Index

..Medicinalindustriens fremtid.

..Fakta om ulykkelighedspillen

..Flere fakta om SSRI

..Fakta om ensomhed

..Fakta om alkohol

..Fakta om fedme


Til sjove og underholdende
Superlinks


Til Ebbe´s mange andre
Psykologiske links