Et cyberkursus - til dig, som dagligt arbejder tæt sammen med andre mennesker:
- Opdateret: 6. februar, 2015
side 1.


.

Hvad betyder det
egentlig at være Udbrændt ?



Udbrændthed er en dyb udmattelses tilstand,
som mærkes kropsligt, socialt og sjæleligt, der er en følge af
længere tids følelsesmæssig overbelastning. De, der især rammes
er desværre også dem, der har været mest engageret, ansvarsfulde
ambitiøse, idealistiske, empatiske. De travle og mest pligtopfyldende.
Der skal brænde en ild, førend der kommer aske.

Du kan se flere definisioner på, hvad det betyder,
når din læge eller psykolog siger at "du er udbrændt/ brændt ud"
her: A: arbejdsmiljøweb.dk + B: sundhed.dk + C: netdoktor.dk
+ D: se en række gode spørgsmål, der viser dig graden.


Og her kan du læse om andres erfaringer.

+ nogle Job-historier fra hverdagen + på engelsk

+
Advarselssignaler + lidt om Skammen og foragten

+ Om kronisk træthed - og de nye uforståelige lidelser.

+ fakta: Virker psykologisak behandling for udbrændthed ?

+ om kunsten at finde sig en bedre arbejds-etik og livs-holdning


+ Barske tal om stress og arbejdsskader - fra dagspressen.


+ 35 kontante råd til dig, der arbejder med uhelbredelige syge.

+ se en dag: Nyttige Råd, hvis du er kørt helt ned + se linkreolen.




I de sidste 50 år
er der fra flere og flere sider
med større og større vægt, blevet sat focus på
en arbejdsskade, som især rammer professionelle omsorgsgivere:
som bliver
så følelsesmæssigt udmattet af deres job at det har mening
at tale om at de er blevet udbrændte, ligesom et stykke træ på et bål,
når ilden har fortæret alt det levende. Dette er en rædselsfuld
og frygtet arbejdsskade, som jeg her vil orientere dig om
:

Udover dig, din holdning og dit høje engagement + selve jobbets art,
er arbejdsmiljøet, ledelsens organisering og behandling af personalet selvklart
også af meget stor betydning. Mange tragedier kan og kunne undgåes,
hvis I på din arbejdsplads fik jer en god snak om jeres burnout-risiko
- og hvad det derfor vil være klogt og godt at gøre ved det.
Så ... hvis sygedagene og opsigelserne en dag stiger
er her et gratis oplæg til et sådant anti_stress- møde:


Ifølge Pines, Aronson og Kafry ( + se 2. + .3... 4.....5...+ 6. )
er -
udover at være i krigszoner og i flygtningelejre,
de følelsesmæssigt set 5 mest farligste jobs, du kan have:

1. at være læge og sygeplejerske på en kræftafdeling for børn.

2. at være tandlæge og skulle være 100 % koncentreret hele dagen.

3. At være psykoterapeut og psykiater - og føle, at du aldrig gør nok.

4. at være socialrådgiver og mærke, at du gradvis bliver reduceret
......til blot at være en fortravlet bureaukrat, der drukner i "håbløse sager".

5. At være skolelærer og virkelig ønske at lære børn noget godt
.....og vigtigt - som ikke blot gør dem fagligt dygtige, men også
.....til glade kreative voksne, der evner at etablere venskaber
.......og løse konflikter i en demokratisk ånd osv. osv.


NY UNDERSØGELSE:
Sygeplejersker, fængselsbetjente og jordemødre er hårdt plaget af udbrændthed.
Men det skyldes ikke, at disse er særligt sårbare, eller at de arbejder med mennesker.
Udbrændtheden bunder først og fremmest i et dårligt psykisk arbejdsmiljø,
hvor arbejdsgiveren ikke sørger ordentligt for sine medarbejdere
Det er en af konklusionerne i et stort forskningsprojekt,
som omfatter 2.000 danskere.
(set i politiken.dk)



Tal, der skræmmer:
Ca. 35.000 danskere er hver dag sygemeldte
alene på grund af stress og udmattelse.
TekstTV-marts, 2006

"Britiske narkoselæger begår selvmord
med 10 gange så høj hyppighed som andre fagfolk
i andre professioner", viser en ny britisk undersøgelse.
Undersøgelsen af 500 narkoselægers dødsattester viste,
at 10 procent af dem havde taget deres eget liv!
(
Set i NetDoktor 7. april, år 2000)


+ Ifølge en ny dansk undersøgelse,
har det vist sig at nedenstående antal i (%)
i disse forskellige omsorgs-, hjælpe- og servicefag
var kørt dødtræt i - og nu fortryder deres jobvalg:






Nyheder, set i dagspressen og på nettet::

SYGEHUSPERSONALET ER SLIDT OP
Kronisk trætte, deprimerede, irritable og ofte syge. Sådan ser
hverdagen ud for personalet på landets sygehuse generelt, viser
de første resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets PUMA-undersøgelse.
Det er den første store undersøgelse om udbrændthed i Danmark.

Jordemødrene er de mest udbrændte!
men de færreste af dem kommer åbent frem med det,
fordi de elsker deres job - og ikke vil stemples som svage."
siger Lillian Bondo, næstformand i Jordemoderforeningen.
Set i Politikens nyhedsbrev den 6 - 6 - 2001
(Det er utroligt, hvad kvinder holder til, esk)


Danskerne ER stressede !
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3, dvs. to tredjedele
af befolkningen her lige før århundredeskiftet oplever deres liv
som værende alt for stressfyldt.
(set i Aktuelt
og hørt i Radioavisen i 1999).


11. maj, 2003
Imens antallet af stort set alle andre arbejdsskader
i det sidste år er gået ned, er Psykiske lidelser på vej op
i statistikken over anmeldte arbejdsskader. I 2002
var hver 10. anmeldte skade psykisk begrundet.

Men kun 32 danskere fik i 2002 Arbejdsskadestyrelsens ord
på, at det var deres arbejde og psykiske arbejdsmiljø,
der havde gjort dem syge. (set i Jyllandsposten.)



Lidt om hvorfor
og hvem der især er udsatte:

Selve det at arbejde på en højskole,
et plejehjem elleri en psykiatrisk afdeling,

et krisecenter, et socialkontor, et skolepsykologisk kontor,
at være privatpraktiserende læge - eller som jeg selv
kender problematikken, som psykoterapeut.

det er - hver eneste dag,
en utrolig svær balanceakt
imellem idealisme og realisme.

At bevare tilliden til det gode i mennesket,
høre om, og især møde livets barske skyggesider.
Vores job er hver dag en drønsvær balance, hvor det
det ærlig talt er svært at holde gejsten oppe,
år efter år -uden at køre træt i det hele.

Vi ved det alt for godt,
næsten allesammen - men ...



Men også politibetjente, præster,
sagførere - udover som nævnt læger,
sygeplejersker, plejere og andre hospitalsansatte.
+ Ambulancefolk, social- og børnehavepædagoger,
hjemme hos ´er, freelance Konsulenter osv. Mange af os
"menneskearbejdere" er udsat for denne erhvervs-risiko,
der viser sig i, at vi med årene bliver kørt helt ned
af vores arbejde og et for højt ambitionsniveau.

Simpelhen
på grund af "selve arbejdets art".

Fordi problemet og løsningen ligger først og fremmest
i selve arbejdets art - og i hvordan dit arbejde organiseres!
Dvs. det du føler og mærker er en følge af dit arbejde,
humøret og stemningen på din arbejdsplads.

TV-folk, komikere, div. showmastere
og andre skuespillere kender også til frygten for
at føle sig helt udbrændt,: ikke at have mere at give.
Ligesom musikere, sangere og danseteatre osv. osv.
- som jo også til dagligt lever i usikre jobs, der kræver
alt af dem - incl. deres hjerte og livsoverskud, hver aften.
Det kan faktisk være utrolig udmattende, hvis du partout
skal have dit publikum til at elske dig - aften efter aften
som skuespiller og showmastere etc. kender det!

Ligesom selve det at arbejde meget tæt sammen
med andre i intensive grupper, finde i en fælles stammeånd,
som mange andre fag i dag - også langt udenfor Undervisnings,
Social- og Sundheds sektoren - er begyndt at kende til i dag.


Der er mange plusser
ved at arbejde i et intensivt teamwork
og diverse andre selvstyrende kreative Projekt-grupper.
Du bliver her "en, som vi regner med". Du bliver set, hørt, rost
og værdsat som en ligeværdig. "Du er en af os her på superholdet",
osv. Så pludselig en dag oplever du dine arbejdskollegaer næsten
ligesom dine brødre og søstre i en storfamilie, som du
føler at du svigter - hvis du passer bedre på dig selv
og dit hjemmelige familieliv.
Det er drønsvært
at finde en rimelig god balance her.


Og du får mere ansvar og frihed
i en grad, som tidligere tiders arbejdere
og funktionærer kun kunne dagdrømme om.
Du bliver kort sagt helt bidt af dit spændende job
+ team-ånden og knokler derfor løs fra morgen til
alt alt for sent ud på natten. Arbejde og fritid glider ud i eet
- og resultatet e, at du aldrig holder rigtig fri og derved
igen oplader batterierne. Og opdager at livet er mere
og andet end blot Arbejdslivet.


Gruppepreset er en utrolig effektiv motivator.
Ulempen er, at du uden at stritte imod,bliver så grebet af din præstationsgejst
at du opdager dit job gradvis overtager din hjemlige familiens plads i dit hjerte.
Jobbet stjæler al din tid, energi og dit kærlighedsliv + alle dine bedste intentioner,
hvilket selvklart snart medfører en masse stress, skænderier og skilsmisser.
For ikke at tale om alkohol, cigaretmisbrug - og diverse trøstspisning,
hvis Arbejde - Fritid polerne, kommer helt ud af balance.

Du kender måske den lidt mildere udgave: Udmattelsen, Trætheden
f. eks. den sære, og højst reele emotonelle udmattelse fra studietiden?
Denne tilstand af at føle en uendelig stor træthed, fladhed og tomhed
som ofte kom lige bagefter, at du havde afsluttet og afleveret
et for dig følelsesmæssigt vigtigt eksamensprojekt ?


Pointen er:
Udbrændthed er en reel erhversrisiko
i mange brancher - og hver med sit særpræg.

Udbrændthed er kvalitativ anderledes end stress og træthed,
der oftest rimeligt hurtigt kan gå over igen. Udbrændthed
kommer af at være konstant (kronisk) stresset og træt.

Det er
en akkumuleret udmattelse i hjertet og sjælen,
som ikke bare går over - blot fordi du tager 2 uger fri
hører et afspændingsbånd eller sover lidt længere
søndag morgen. Det er værre end det.
Det er at være brændt ud og føle sig
som en forkullet død træpind.


Her vil jeg især se på
os i
Menneske-jobbene
Jobs, hvor din glød, dit engagement og vitalitet,
så katastrofalt let kan blive forvandles til udbrændthed
og kynisme - efterhånden som de barske realiteter
alt for ofte filer idealismen ned til sokkeholderne

så du en dag måske blot fungerer som en robot.
Og pinligt, ja skamfuldt selv godt ved det - indeni.
Du taler ikke åbent om det, men håber bare
at du "også at kunne klare i morgen med".
En følelse af at slæbe sig ad sted
til en ny dags pinsler - og frygt.


Fælles for os
som lever af, og dagligt er engageret i disse Menneske-job
er bl.a. at mange af disse menneskejobs har denne indbyggede høje risiko
for, at du logisk nok - på et tidspunkt - vil løbe ind i udmattelse og en kollabs
og igen og igen pinefuldt vil mærke det i dit privatliv - og i din arbejdsglæde.


Tænk f. eks. på disse "indbyggede" Jobfaktorer,
som mange af os "menneske-arbejdere" kender til
- og som måske i sin tid fik os til at søge disse job ?

1. I dag er det dig,
og måske er det mig i morgen?

Frygten for selv en dag at havne i den samme
(meget ofte rædselsfulde og skræmmende) tilstand,
vi dagligt bliver konfronteret med - hos vore "klienter"
patienter / elever. Medfølelsen og solidariteten er høj i vores job,
så vi lever os utroligt meget og dybt ind i andre menneskers liv.
Og når dette bliver "for mange - på een gang", hvad så ?

Det er jo ikke bananer eller computerchips
som vi arbejder med, men levende andre mennesker,
vi har følelser for - og som vi kun møder, mens de har det svært.
Og lige som folk får det bedre - pist, så ser vi dem ikke mere.
Dette jobforløb - og den afslutning, er vores succeskriterie!

Hvor længe kan vi bære andres sorger og smerter?
Hvad gør det ved os at være i et konstant Problem-miljø?
Og hvordan mon det påvirker os "at blive forladt" igen
og igen, ligesom vi er ved at blive "venner" ?


2. Vi kender vel også alle den daglige frygt
for - måske - at have taget grusomt fejl i en sag?

som har grumme konsekvenser for andre mennesker, du holder af.
Sjældent ved du 100 % sikkert om det, du gør nu også er det rigtige
eller om det er katastrofalt forkert. Dagligt befinder du dig i liv /død
valgsituationer,.som i de fleste andre typer jobs, blot er "noget"
man gysende ser på fjernsynet og er lidt bange for
- efter endnu en hård dag på børsen, i butikken
eller på hittegodskontoret.


.................

3. Og med årene:
En stigende - ret pinefuld - vished om
at du kun er en lille brik med begrænset indflydelse

i et stort og helt ukontrolabelt system
, hvor din indsat ofte
blot er
,som en dråbe i havet. Jo længere tid du arbejder med mennesker,
desto mere vil du opdage, hvad sand Beskedenhed og daglig Afmagt betyder.
Vi hader jo alle at føle os afmægtige, og ind imellem helt skakmat.
Problemet er, at det er meget svært at være skolelærer, læge,
socialrådgiver, psykolog etc - uden at løbe ind i afmagt
og utilstrækkelighedsfølelser, næsten dagligt.

Afmagt, liv /død- og skatmat-situationer,
og det ofte at stå midt i intense emotionelle konflikter
ja det er ligesom indbygget - og er uundgåeligt i vores job.
Os som arbejder med "at helbrede", støtte, rådgive og uddanne.
Det er sørme ikke nemt
"at flytte og ændre på" andre mennesker.
Vi kender afmagtsfølelsen - dagligt, som en del af jobbet
og prøver hver især efter bedste evne hver dag
alligevel at betyde en forskel.


4. Følelsen af
ikke at have gjort nok.

I menneskejobs bliver vi aldrig "færdige".
Din konstante viden om, at du tit burde have mere tid,
og være både klogere og meget dygtigere, end du er i dag.
I forhold til dine ideale mål, vil du altid føle dig utilstrækkelig
i menneskejobs. Dette er ligesom indbygget i jobbet!

Uvisheden, engagementet, tvivlen, usikkerheden
og ventetiden på at se resultatet af dit slid og mange tanker.
+ erkendelsen af at jo mere du kan, ved, erfarer og lærer
jo mere vil du da logisk set da også opdage, du ikke ved.

Pinligt med årene og en større erfaring
bliver det mere og mere tydeligt for dig - alt det,
som du endnu ikke ved eller kan. Ingen af os kan jo
f. eks. lave mirakler eller sige "nu er jeg færdiguddannet"
og blot fungere stille og roligt på automatpiloten,
når det er andre menneskers helbred og liv,
eller børns fremtid, der står på spil.

Så hvis du ønsker at slappe af og undgå bekymringer,
uvisheden og den evindelige usikkerhed, så vælg
dig et andet job end at arbejde med mennesker.
Vælg et mere følelsesfladt arbejde med ting,
tal og varer - eller leg med din computer.


5. En femte fællesnævner
er den ofte lange
tidsafstand
imellem det, som du knokler med
nu - til du en dag ser det færdige resultatet.


Tænk f. eks.
på det at øve med en skuespillerelev
eller en pianistelev på Musikkonservatoriet
i et par år - og se frem til resultatet til premieren.
Selve tidsafstanden kan godt tære på din begejstring
og den ildhu, som brændte i dig, da du og eleven startede.
Og da især, hvis du endnu ikke har fundet en fornuftig balance
imellem din idealisme, tålmodigheden - og den barske hverdag.

Jeg kender meget få "menneske-arbejdere",
som ikke har utroligt svært ved "at koble af", "holde fri"
have et godt parforhold og "bare nyde livet uden bekymringer".
De fleste af os går hele tiden og tumler med ufærdige projekter.

Du kender det måske selv,
som valget - og prioriteringen imellem
at have tid nok til et kærlighedsliv, til børnene, vennerne,
et fritidsliv med båden, naturen, haven, hobbierne osv.
- fremfor kun at have et arbejdsliv ?


6. Og vi kender også i særlig fatal grad
frygten for at blive kørt helt ned, blive følelsesopbrugt.

Intet mere have at give - og føle sig lige så værdifuld som aske.
Denne frygt ligger der hele tiden og lurer på dig,.som tør
leve ud fra hjertet, dine drømme og idealer - fremfor
kun at leve for at tjene penge, spise, sove,
se tv - og se frem roen i Bingohallerne,
når du en dag kaldes "gammel".

Vi lever jo af at give andre styrke
og skal derfor gerne have et overskud
at give ud af til de mennesker, som vi møder
og forsøger at hjælpe. De har store forventninger til os professionelle
- og med rette. Vi er blevet en del dygtigere, end de var i tidligere
generationer, men vi er langt fra at være mirakelmagere.
Vi er kommet længere - ja, men kravene
og vores mål er også vokset betydeligt.


Og endeligt er vi,
der ellers dagligt fagligt møder stressproblemers
negative effekter (mærkeligt nok) mærkelig nok
- også fælles om:

7. Vores manglende viden om,
hvad "udbrændthed" egentlig er for noget
på det helt personlige "private" plan.

Spørg f. eks. dig selv:
Udover at være bange for "det"
Hvad ved du egentlig om stress og udmattelse?
Kender du dine egne faresignaler?
Kender du dine tålegrænser?
Respekterer du dem ?

- I hvor høj grad bruger du den viden på dig selv?
- Hvornår har du sidst gjort noget godt for dig selv?
- Hører du, hvad du siger, når du henkastet siger:
..."Åh - jeg er ved at blive kørt helt ned af ..."
---"Nu orker jeg simpelthen ikke mere, at ..."
---"Hvor lang tid mon jeg kan holde til det?"

Ved du da, hvordan du kan bevare
og styrke det emotionelle og psykiske overskud,
som du reelt set du lever af ?



De særlig sårbare:
Det er ingen kunst at tage sit arbejde roligt og overfladisk,
hvis du blot skal skrue pærer i, lægge tal sammen eller stable æsker.

Eller at gøre noget, hvor det egentlig er ret ligegyldigt,
om du gør en fejl eller ej - eller om det specielt er Dig som gør det,
eller ikke gør det. De, der synes, at deres job kun handler om
at tjene penge og bevare roen, bliver ikke udbrændte.


Det er de gode folk, der rammes!
Det sker, når du brænder for noget - og har for høje krav til dig selv.
Vi taler jo her om job, hvor det er vigtigt at have både hjernen og hjertet
med sig - hver dag. Udbrændthed hænger uløseligt sammen med store
ord som engagement, medmenneskelighed, idealisme, ansvarlighed
- som er skruet sammen med meget høje faglige krav til sig selv.

"Tedium-lidelsen" = udbrændthed,
handler især om særlig intense menneske-til-menneske job.
Jobs, hvor du dagligt sætter såvel dit hjerte, din personlighed,
dig selv og din medmenneskelighed på højkant.


Flere udbrændte får nu erstatning
Erstatninger for psykiske arbejdsskader er næsten tredoblet på et år.
Depressioner, stress og udbrændthed kan lige såvel være en skade
efter hårdt arbejde som dårlig ryg eller udslæt. Det anerkender Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomsforsikring (AES), der udbetaler erstatninger til arbejdsskadede,
i stigende grad. Derfor er beløbet til mennesker med psykiske arbejdsskader
steget fra 24 millioner kroner i 2004 til 72 millioner i 2005.

Stigningen fortsætter i 2006
Det endelige erstatningsbeløb for 2006 er ikke regnet ud endnu,
men Lisbeth Andersen, der er kundechef i AES kan fortælle, at udgifterne
i første halvår af 2006 er 78 procent højere end for samme periode i 2005.
Hun regner med, at psykiske lidelser bliver den næstdyreste erhvervssygdom
i 2006 efter ryglidelser. »Forklaringen på den store stigning er først
og fremmest, at AES nu anerkender flere psykiske lidelser
end tidligere«, siger Lisbeth Andersen.

Fængselspersonalet modtager den største del af erstatningskronerne
til psykiske lidelser. I 2005 fik de 90 procent af de 72 millioner kroner.
Mange psykiske arbejdsskader blandt de ansatte i landets fængsler
koster til næste år deres arbejdsgiver 21 millioner kroner ekstra.
Den arbejdsgiver er staten.

Depressioner, udbrændthed eller andre stressrelaterede sygdomme
betyder også, at fængselspersonalets arbejdsskadeforsikring stiger med 4149 kroner i 2007.
Det er den største stigning blandt alle brancher målt i kroner og øre.
Hver medarbejders forsikring kommer nu til
at koste 11.430 kroner årligt.

Der skal brænde en ild
førend der kan blive aske





Videre til den næste side




Tilbage igen til Index