Interessante fakta
om vores drømmeliv



    "Oh I who arise from dreams of thee
    in the first sweet sleep of night." Shelley.

    Uanset om du "tror på drømme" eller ej,
    er her nogle interessante fakta, som jeg så hos
    www.dreammoods.com/dreaminformation/dreamfacts.htm
    og fik lyst til at oversætte til dansk - og bygge lidt videre på:


    1. Vi sover i ca. en tredjedel af vores liv.
    ......og vi sover alle 4 forskellige slags søvn.

    2. I dit liv vil du bruge ca. 6 år på at drømme.
    ....Dette svarer til at du er "i den anden verden" i 2.100 dage.
    ....En 75-årig har brugt ca. seks år af sit liv på at drømme.

    3. Alle drømmer vi, hver nat. ALLE.
    ....Blot fordi at du ikke kan huske dine drømme,
    .....betyder ikke, at du ikke har drømt en drøm i nat.

    ......De fleste af os har 4 - 7 drømmeperioder hver nat.
    ......Den første "rigtige drøm" dukker frem ca 90 minutter
    ...... efter du har lagt dig. Ialt drømmer vi 1 - 2 timers tid.

    4. Blot 5 minutter efter en drøm er afsluttet, er mindst 50%
    .....af indholdet i drømmen forsvundet væk fra vores erindring.
    .....Efter 10 minutter kan vi kun huske ca 10% af en drøm.
    ......Bevæger du dig eller rejser dig op, er drømmen væk.

    5. Vækkes du lige efter en REM-søvn (med øjenbevægelser),
    .... kan du sandsynligvis huske det du lige drømte utroligt klart.
    .....Vækkes du når du er "længst væk", husker du ingen drømme.

    5. Drømmelivet har spillet en stor rolle for mennesket
    ....siden tidernes morgen. I det gamle Babylon, Egypten
    ....Grækenland og Rom kunne en herskers drøm
    .....betyde forskellen på krig eller fred.

    ... I nogle kulturer mente og mener de at "det virkelige liv",
    ....det er det der sker, når vi drømmer. Det vi ser i dagslyset
    .....er blot en illusion og spejling af det, der er "bag skræmen".
    .... .Aboriginalerne i Australien er kendt for deres Dreamworld

    6. Din hjernebølgeaktivitet er rent faktisk mere aktiv,
    .....imens du drømmer, end når du er vågen.

    7 Selv blinde mennesker drømmer.
    ....Om de drømmer i billeder afhænger af
    .....om de blev født blinde eller blev det senere.
    ......Lyde, kropsførnemmelser og dufte kan også
    ......give drømmene indhold og stemninger.

    8. Du kan ikke bevare din sunde fornuft,
    ....hvis du ikke får sovet og drømt ind imellem.
    .....Forsøg hvor folk blev vækket lige før de drømte
    ......igennem en uges tid, medførte at de drømte imens de var vågne.
    .......(se dog "Alm. søvnløshed skader ikke forstanden")

    9. Små børn drømmer ikke om sig selv.
    ....Vi optræder først i vores egne drømme, når vi bliver 3 - 4 år.

    10. Børn har oftere mareridt end voksne.
    ......Det er faktisk ret almindeligt fra 3 - 7 års alderen.

    11. Mænd drømmer oftere om andre mænd, end om kvinder.
    ......Kvinder drømmer lige meget om mænd og kvinder.
    ......(Her tænkes ikke kun på erotiske drømme).

    12. Søvnforskere finder hyppigt at mænd har erektion
    ......og kvinders skede bliver våde imens de drømmer,
    ......uanset hvad indholdet i drømmen så end er.
    .......(Der er en ret pudsig sammenhæng her).

    13. Snorker du, drømmer du kun sjældent imens.

    14. De, der har kvittet tobakken drømmer længere
    ......og mere intenst, end os der ryger.

    15. I en undersøgelse sagde 67% amerikanere
    ......at de godt kendte Deja Vu ("det her har jeg oplevet før")
    ......i deres drømme. Kvinder hyppigere end mænd.

    16. Nye Fakta om at have Mareridt, se
    ......www.asdreams.org/subidxedunightmares.htm.


    Og der er mere forskning og nye teorier her
    www.asdreams.org/journal/articles/index.htm



    Ifølge www.dreammoods.com/commondreams/
    handler vores drømme hyppigst om

    A. At være nøgen.

    B. At blive forfulgt.

    C. At miste sine tænder.

    D. At flyve.

    E. At falde.

    F. At gå til eksamen.

    + se Kønsforskelle i drømmenes verden.

    Hvorfor vender de samme drømme altid tilbage?
    Jeg drømmer tit, at jeg løber, sætter af og flyver - altid det samme. Hvorfor?
    Drømme, der optræder igen og igen, har ifølge drømmepsykologerne
    et særligt påtrængende budskab. Men fordi det kan være ubehageligt
    for vores opfattelse af os selv, optræder det i symbolsk form.

    At løbe i drømme bliver tit fortolket som et ønske om at flygte fra noget i sit liv,
    imens at flyve kan handle om at få overblik. Tolkningen er dog meget individuel.
    Gentagne flyvedrømme er meget almindelige, det samme er drømme om
    at gå nøgen rundt, miste tænder eller opleve dødsfald.
    fra - Illustrrede Videnskab, nr. 12/2005, Side 9



    Hvad siger
    Drømme Forskerne?
    :

    Læsevaner afgør vores drømme
    Et storstilet engelsk forskningsprojekt om drømme afslører nu,
    at der er en meget nøje sammenhæng mellem, hvilken type bøger
    vi læser, og hvad vi drømmer om natten. De, der læser skønlitteratur,
    har mere mærkelige drømme end andre, og de er gode til at huske dem.
    Voksne, der læser science fiction, har flere mareridt og flere specielle drømme,
    hvor de godt ved, at de drømmer. Fans af kærlighedsromaner har
    mere intense og følelsesladede drømme, mens børn, der læser
    uhyggelige bøger, har højere risiko for at få mareridt
    - faktisk tre gange så høj som andre børn.

    De nye opdagelser støtter teorien om,
    at forskellige personlighedstyper også har forskellige slags drømme.
    Undersøgelsen, der omfattede 10.000 biblioteksbrugere, er gennemført
    af forskere fra Dream Lab ved University of Wales i Swansea.
    - fra Illustrede Videnskab, ( søg nr. 15/2002, Side 21 )


    Undertrykte tanker
    dukker ofte op i drømme
    .
    I en undersøgelse over vores mærkelige drømmesøvn, har forskere
    fra Harvard University set på indholdet i det vi drømmer om natten,
    og specielt på, om dette indhold afhænger af noget vi tænker på
    eller netop prøver ikke at tænke på – lige inden vi skal sove.

    Vi har tidligere i Forskningsnyt fortalt om en undersøgelse,
    der viste, at almindelige mennesker, der blev bedt om ikke at tænke på noget
    bestemt i en periode, rent faktisk derved kom til at tænke endnu mere på
    dette ”noget” som de ikke måtte tænke på - ganske som vi alle har erfaret.

    ADVARSEL: Du må nu ikke tænke på en lyserød Elefant!
    (Det gjorde jeg sørme heller ikke før - men nu gør jeg.).

    Vi kan altså sige, at undertrykte tanker havde en tendens til
    senere at tage revanche og dukke op i bevidstheden med forstærket kraft.
    De omtalte forskere fra Harvard ville se på, om dette også gør sig gældende
    vedrørende undertrykte tanker lige inden søvnen, så de måske dukker op
    i nattens drømmeperioder? Med andre ord: Vil en undertrykkelse af
    bestemte tanker lige inden søvnen føre til, at man netop drømmer
    mere om det, som man ikke måtte tænke på inden søvnen?

    For at undersøge dette bad forskerne 300 unge mænd og kvinder
    om at deltage i en undersøgelse over en enkelt nats drømmeoplevelser.
    Hvert forsøgsperson modtog tre kuverter med instruktioner til,
    hvad de skulle gøre på tre forskellige tidspunkter.

    Den første kuvert skulle åbnes en times tid inden sovetid,
    den anden fem minutter inden sovetid og den tredje
    lige så snart de vågnede om morgenen.

    Den første instruktion,
    der altså blev åbnet en times tid inden sovetid,
    bad forsøgspersonerne om at huske to bestemte personer
    fra deres bekendtskabskreds. Den ene person skulle være en person,
    der havde været genstand for forsøgspersonens heftige forelskelse
    eller lyst – uden at der nogensinde var kommet noget ud af det.

    Den anden person skulle være en nærtstående ven eller veninde
    vedkommende holdt meget af, uden nogensinde at have være forelsket i.
    Hver person skulle blot angives med forbogstaverne i navnet således,
    at forsøgspersonen kunne omtale disse personer via forbogstaver.

    Den instruktion, der blev givet ca. fem minutter inden forsøgspersonen
    skulle sove, indeholdt for alle forsøgspersonernes vedkommende
    en besked om i løbet af de følgende fem minutter at nedskrive
    deres tankeforløb i de fem minutter, så godt de kunne.

    Forsøgspersonerne blev derpå inddelt i tre grupper
    som fik hver sine yderligere instruktioner.

    I den ene gruppe, tankeundertrykkelsesgruppen,
    blev forsøgspersonerne instrueret i først at tænke på
    den ene af de tidligere identificerede personer, at nedskrive
    vedkommendes initialer og derefter ikke at tænke på vedkommende
    i de følgende fem minutter!

    I den anden af de tre grupper
    skulle forsøgspersonerne ligeledes først helt tilfældig vælge
    mellem en af de udpegede personer, men herefter skulle forsøgspersonerne
    i de følgende fem minutter tænke så meget på vedkommende
    som han eller hun havde lyst til.

    Endelig skulle forsøgspersonerne i den tredje grupp
    ligeledes vælge en af de to bekendte, nedskrive dennes forbogstaver,
    men derudover blev der ikke givet yderligere instruktioner om at tænke
    eller ikke at tænke på vedkommende i de følgende fem minutter,
    hvor tankeindholdet skulle beskrives løbende.

    Efter således at have fulgt disse forskellige instruktioner,
    kunne forsøgspersonerne i de tre grupper lægge sig til at sove,
    så godt de nu kunne. Og når de vågnede om morgenen skulle de
    åbne den tredje kuvert. Heri lå der instruktion om først at nedskrive alt
    hvad de huskede fra eventuelle drømme, de havde haft den nat.

    Derefter blev de bedt om at gætte på, hvor meget
    de eventuelt havde drømt om hver af de to personer
    som de aftenen i forvejen havde angivet med forbogstaver.

    Analysen i de mange nedskrevne notater fra de 300 forsøgspersoner
    startede med at se på, om instruktionen vedrørende tankeundertrykkelse var lykkedes.
    Det undersøgte man ved at score, hvor meget hver forsøgsperson havde tænkt på
    den udvalgte af de to bekendte, da de nedskrev deres tankeindhold løbende
    i de fem minutter inden søvnen.

    Det viste sig,
    at tankeundertrykkelsen tilsyneladende var lykkedes udmærket.
    Tankeundertrykkelsesgruppen havde tænkt mindre på den udpegede person
    end gruppen uden instruktion til at tænke på noget bestemt, og denne gruppe
    havde igen tænkt mindre på den udpegede person end gruppen,
    der direkte blev opfordret til at tænke på vedkommende.

    Det næste spørgsmål var så, om de tre grupper
    havde drømt i forskellig grad om de to udpegede personer i nattens løb.
    Det undersøgte man på to måder. For det første så man på forsøgspersonernes
    egne direkte angivelser af, hvor meget de skønnede de havde drømt om
    hver af de to personer.

    Det viste sig, at tankeundertrykkelsesgruppen,
    der ikke måtte tænke på en vis person lige inden sovetid,
    om morgenen oplevede at have drømt væsentligt mere om denne person
    end den anden person, som de ikke havde forbud mod
    at tænke på lige inden søvnen.

    I ingen af de to andre grupper var der en nær så stor forskel på,
    hvor meget der var blevet drømt om hver af de to personer.

    Derudover lod man fagfolk score de nedskrevne drømmeberetninger
    m.h.t. hvor ofte det så ud til, at hver af de to udpegede personer optrådte
    i de nedskrevne drømme. (De pågældende fagfolk havde naturligvis ingen viden om,
    hvilken af de tre grupper den enkelte forsøgsperson hørte til). Denne analyse viste,
    at undertrykkelsesgruppen havde drømt dobbelt så hyppigt
    om den udpegede person, som de to andre grupper.

    Den af de to bekendte, som ikke var blevet udvalgt af forsøgspersonerne
    lige inden søvnen, optrådte lige hyppigt i alle tre grupper af drømmeberetninger.

    Denne undersøgelse bekræfter altså formodningen om,
    at det vi anstrenger os for at holde ude af bevidstheden, ofte vil
    tage stærkt til genmæle ved at trænge ind i vores drømmeoplevelser
    med en særlig styrke. Dette minder jo om Freuds gamle drømmeteori om,
    at vi i drømmenes fantasier får "luftet" og symbolsk tilfredsstillet
    de ”forbudte” ønsker og drifter, vi undertrykker om dagen.

    Forskerne mener dog ikke, at resultaterne direkte støtter Freuds teori,
    som handler om drifter, idet deres undersøgelse drejer sig om tanker.
    så det må videre undersøgelser kortlægge.

    Referat ved Thomas Nielsen
    i Forskningsnyt fra Psykologien.
    nr.4 - August 2004 - 13. årgang

    Kilde: Kilde: Wegner, D. M., Wenzlaff, R. M. & Kozak, M. (2004).
    Dream Rebound. The Return of Suppressed Thoughts in Dreams.
    Psychological Science, 15(4). 232-236.


    Imens du sover,
    sorterer og ordner du din verden.

    Ever wondered why sleeping on a problem works?
    It seems that as well as strengthening our memories, sleep also helps us
    to extract themes and rules from the masses of information we soak up during the day.
    Bob Stickgold from Harvard Medical School and his colleagues found that people
    were better able to recall lists of related words after a night's sleep
    than after the same time spent awake during the day.

    They also found it easier to recollect themes that the words had in common
    - forgetting around 25 per cent more themes after a waking rest. "We're not just
    stabilising memories during sleep," says Stickgold. "We're extracting the meaning."

    In another experiment, people were shown cards with symbols
    followed by reports of various weather outcomes - so for example,
    diamond shapes might be followed by rain 70 per cent of the time.
    Twelve hours after training, people felt able to guess the weather
    from the symbols, though they struggled to voice their "rules".
    After sleeping, their predictions were 10 per cent better.

    Sleep helps us extract rules from our experiences, says Stickgold.
    It's like knowing the difference between dogs and cats, he says,
    even if it is hard to explain. He presented the results last week
    at a meeting in The Science Network in La Jolla, California.
    New Scientist magazine, 22 February 2007, page


    Frigør drømme vores medfødte personlighed?
    Den nu 80-årige Michel Jouvet fra universitetet i Lyon er én af verdens
    mest berømte søvnforskere. I næsten et halvt århundrede har Jouvet udført
    adskillige eksperimenter med indgreb i kattehjerner for at finde ud af,
    hvad der fremkalder og styrer vores søvntilstand.

    Det er bl.a. gennem denne forskning, at Jouvet har været med til at bevise,
    at der hos alle pattedyr findes to slags søvn: den drømmeløse
    og den drømmefyldte søvn, "drømmesøvnen".

    Jouvet's forskning har givet en masse betydningsfulde oplysninger
    om hvilke centre i hjernen, der starter og slukker for de to former for søvn,
    og hvilke kemiske stoffer der indgår i disse styringsprocesser.

    Men hidtil har han som den nøgterne forsker overladt det til andre
    at spekulere over "meningen" med disse hjernecentre, specielt meningen
    med den ejendommelige kendsgerning, at alle vi pattedyr skal have
    vores regelmæssige perioder med drømmesøvn hver nat.

    Men nu har den aldrende Jouvet
    for nylig fremsat sin egen teori om drømmesøvn.
    Mens de fleste moderne drømmeteorier går ud på, at vi drømmer om natten
    for bedre at "fordøje" det, vi oplever om dagen, altså at drømmen har noge
    med hukommelse at gøre, så mener Jouvet, at drømme - næsten tværtimod
    - har noget med instinkter at gøre.

    Jouvet henviser til nye amerikanske undersøgelser, der viser,
    at énæggede tvillinger, som bliver adskilt ved fødslen og vokser op
    i hver sit helt forskellige miljø, ejendommeligt nok begynder at ligne hinanden
    mere og mere rent psykologisk, jo ældre de bliver.

    Forklaring på dette er ifølge Jouvet netop,
    at vi har nogle medfødte "instinktive" anlæg for personlighedsudvikling,
    og disse anlæg modnes ifølge Jouvet under vores drømmesøvn.

    Teorien går altså ud på, at vores medfødte anlæg for at udvikle
    en bestemt type personlighed, kræver en slags hjernetræning for at kunne
    komme til udfoldelse i vores ydre adfærd. Og denne hjernetræning opstår altså
    ifølge Jouvet i vores drømme-perioder om natten hvor vi gennemløber fantasiforløb,
    der er bestemte af vores medfødte personlige anlæg for at opføre os
    på forskellige måder i forskellige situationer.

    Referat ved Thomas Nielsen
    i Forskningsnyt fra Psykologien.

    (Kilde: M. Jouvet:
    Le sommeil paradoxal: est il le guardian de l'individuation psychologique?
    Revue Canadienne de Psychologie, 1991, vol. 45, s. 148-168).


    Dufte kan godt påvirke vores drømme
    Vi drømmer alle en masse drømme hver nat, selvom vi meget ofte
    intet kan huske om alle disse drømme, når vi vågner om morgenen.
    Det beror på en særlig hukommelses-forstyrrelse under nattens drømmeperioder.
    Selvom hjernen er meget aktiv, når vi drømmer — det må den jo være
    for at producere de fantasifulde drømmeoplevelser, og det
    kan man nu også måle med elektroder udenpå kraniet

    — så er specielt langtidshukommelsen tilsyneladende "slået fra"
    eller blokeret under drømmeperioderne. Det betyder, at drømmene
    kun opbevares i korttidshukommelsen i to-tre minutter
    og så bliver slettet fra hukommelsen.

    Hvis man vågner op under eller lige efter en drømmeperiode
    og i den vågne tilstand kan nå at genopleve drømmen via korttidshukommelsen,
    kan man dog derefter — i den vågne, bevidste tilstand — få drømmen over
    i den nu aktive langtidshukommelse og dermed huske den i ligeså lang tid
    som andre interessante oplevelser.

    At drømmeoplevelserne om natten netop ikke
    bliver opbevaret i langtidshukommelsen menes at bero på,
    at denne særlige hjerneforandring under drømmen — blokering
    af langtidshukommelsen skal skåne os for at huske alle de forvirrede drømme
    om morgenen. Det kunne sikkert skabe meget uklarhed og forvirring i dagens løb,
    hvis vi huskede drømmene ligeså godt som vores vågne oplevelser og således
    fik svært ved at skelne mellem drømmeoplevelser og virkelige erindringer
    i den vågne tilstand.

    De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver meget aktiv
    (ifølge elektroder påsat udenpå kraniet) og derved skaber vores drømmeoplevelser,
    er som regel af et kvarters til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum
    på ca. fem kvarter, således at vi normalt har fire-fem drømmeperioder og
    altså alle drømmer en time til halvanden hver nat — uden at vide det.

    Hvis man lader en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium
    med elektroder til kraniet og vækker vedkommende, når hjernen er i ro
    imellem de aktive perioder, kan den pågældende som regel ikke berette
    om nogen drømmeoplevelser (højst om nogle vage billeder og tanker),
    men hvis man vækker vedkommende under - eller højst to eller tre
    minutter efter - en drømmeperiode, kan vedkommende næsten altid
    berette om besynderlige drømmeoplevelser.

    Ingen kender grunden til,
    at vi alle skal have disse fire-fem drømmeperioder om natten,
    selvom der findes mange interessante teorier om deres mulige formål
    men det ser i hvert fald ikke ud til at det rent biologisk er "meningen",
    at vi skal huske noget om disse mange drømme om morgenen.

    Derfor kan det godt være interessant at se lidt nærmere på,
    hvad der foregår under vores mystiske drømmeperioder, og det
    har mange forfattere . og i nyere tid mange søvnforskere
    da også interesseret sig stærkt for.

    I nutidens undersøgelser om drømmeoplevelserne
    lader man som regel en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium
    og kan så vække vedkommende, når de elektriske signaler afslører
    en drømmeperiode - og derved spørge vedkommende om,
    hvad der er foregået af drømmeoplevelser.

    En af de (mange) ting man har fundet ud af
    ved denne metode er, at vores drømme bliver påvirket af sanseindtryk,
    der påvirker sanseorganerne under søvnen, uden dog at være så stærke,
    at de vækker forsøgspersonen. Hvis man f.eks. blinker med et lys
    under en drømmeperiode og vækker forsøgspersonen kort efter,
    kan det ske, at vedkommende da fortæller om en skovtur,
    hvor det pludselig begyndte at lyne.

    I et andet tilfælde dryppede man lidt vand på kinden
    af den drømmende forsøgsperson, som bagefter fortalte,
    at han havde gået på gaden og det var begyndt at regne.

    Der er dog noget, der tyder på, at sanseindtryk under drømme
    bliver behandlet på en "overfladisk" måde. En forsker udtalte f. eks
    under drømmeperioderne, navnet på forsøgspersonernes kærester.

    Efter opvågningen var der ikke en eneste,
    der havde drømt om kæresten, men en enkelt forsøgsperson,
    hvis kæreste hed Sheila, havde drømt at han løb rundt på et bibliotek
    for at finde en bog af den tyske forfatter Schiller!

    Nu har et tysk forskerhold for første gang forsøgt at påvirke
    forsøgspersoners drømme med dufte! - Det er jo lidt svært,
    fordi man ikke bare kan slippe en duft løs i det laboratorium,
    hvor de sovende forsøgspersoner befinder sig, for så ville duften
    jo også være der efter opvågningen,

    og man ved fra tidligere undersøgelser,
    t det der sker lige efter opvågningen kan påvirke beretningen om
    hvad, der blev drømt inden opvågningen. Derfor indrettede de tyske forskere
    et særligt apparat til kortvarig stimulering med dufte.

    Det gik ud på at fastgøre en lille plastikslange i det ene næsebor
    hos den sovende forsøgsperson. Slangen hang løst ned fra et apparat
    en halv meter over forsøgspersonens hoved, så hun frit kunne bevæge
    hovedet under søvnen.

    Når hver af de kvindelige forsøgspersoner
    ifølge måle-elektroder på kraniet kom ind i en drømmeperiode,
    blev de kort efter påvirket med en duft gennem den fastgjorte slange
    til næsen og to minutter senere blev de vækket og skulle fortælle om,
    hvad de havde drømt om.

    Der blev i eksperimentet kun benyttet to forskellige dufte,
    nemlig duften af roser og "duften" af rådne æg. Hver forsøgsperson
    blev vækket en gang i hver drømmeperiode efter at være blevet stimuleret
    med enten rosenduft eller lugten af rådne æg — eller blot med et pust
    af luften i rummet (en neutral duftstimulus).

    Da der var femten kvindelige forsøgspersoner
    som blev vækket fire-fem gange om natten, havde man
    i alt 69 drømmeberetninger efter de tre forskellige duftpåvirkninger,
    og resultaterne var ganske klare:

    I intet tilfælde havde duften påvirket drømmens konkrete indhold.
    Ingen, der blev udsat for rosenduften, havde drømt om roser eller
    blot om blomster — i hvert fald ikke oftere end efter en neutral duft.
    Og ingen af dem, der havde været udsat for en grim lugt af rådne æg,
    havde drømt om rådne æg eller andre rådne eller ildelugtende ting.

    Men duften havde alligevel haft en meget interessant indflydelse
    på de natlige drømme: Det viste sig nemlig, at de forsøgspersoner,
    der havde været udsat for rosenduften under søvnen havde haft drømme,
    der var klart mere behagelige, altså følelsesmæssig opløftende,
    end efter en neutral duft, mens drømmene efter en grim lugt,
    tilsvarende havde været følelsesmæssigt mere ubehagelige..

    At disse dufte således påvirkede drømmenes følelsesmæssige stemning
    uden at påvirke deres konkrete indhold passer fint med, at dufte opfattes
    i den del af hjernensom også har med følelser at gøre, hvilket formodentlig
    også er forklaringen på, at vi ofte reagerer stærkt følelsesmæssigt — positivt
    eller negativt — på dufte eller lugte.

    De tyske forskere mener på denne baggrund,
    at det måske kunne være en god idé for mennesker,
    der lider af mange mareridt at have en god duftspreder
    i soveværelset om natten.

    Referat ved Thomas Nielsen
    i Forskningsnyt fra Psykologien.

    Kilde: Schredl, M., Atanasova, D., Hörmann,
    K., Maurer, J. T., Hummel, T. & Stuck, B. A. (2009).
    Information processing during sleep: the effect of olfactory stimuli
    on dream content and dream emotions. Journal of Sleep Research, 18. 285-290.


    Drømmer spædbørn?
    Ja -
    spædbørn drømmer og endda mere end voksne.
    Men hvad indholdet i drømmene er hos de helt små, kan vi nok aldrig få at vide.

    De nyeste teorier siger, at når vi drømmer, er det for at bearbejde de indtryk,
    vi har modtaget i løbet af dagen, og få dem til at stemme med vores tidligere erfaringer.
    Mens vi hviler om natten, arbejder hjernen på højtryk med at sortere dagens indtryk
    og putte dem i de rigtige kasser. Hos spædbørn, hvor hjernen stadig ikke
    er færdigudviklet, kan man forestille sig, at drømmeaktiviteten er med til
    at organisere informationerne i den nye hjernebark.

    Og da ethvert indtryk er nyt, kræves meget drømmesøvn.
    Når man næsten med sikkerhed kan sige, at spædbørn drømmer,
    er det, fordi man i søvnlaboratorier kan observere den såkaldte REM-søvn.
    REM står for Rapid Eye Movement, det vil sige hurtige øjenbevægelser.
    I 1950'erne fandt amerikanske forskere ud af, at mennesker drømmer
    under REM-søvnen.

    Vækker man folk i REM-fasen, kan de næsten altid fortælle,
    at de var midt i en drøm. Drømme forekommer også i de dybere søvnfaser,
    men ikke nær så hyppigt. Voksne mennesker tilbringer cirka 20 procent af natten
    med REM-søvn, men hos nyfødte er 50 procent af søvnen REM-søvn.
    Da de helt små sover omkring 16 timer i døgnet, drømmer de
    altså ikke mindre end otte timer dagligt.

    fra Illustrerede Videnskab, nr. 16/2004, Side 8



    Et gratis tilbud.
    Hvis du er interesseret og nysgerrig
    sender jeg dig gerne flere forskningsresultater,
    som jeg har samlet sammen i et word-dokument.
    Send blot en email - og skriv at du godt vil vide
    mere om, hvad drømmeforskerne har opdaget.
    ebbe@psykoweb.dk


    Link om og til andre bevidsthedstilstande:
    www.psykoweb.dk/psykodrama/mangejeger_link.htm
    (Rul lidt ned på den side - til "Websider om bevidsthed")
     


Videre til den næste side




websider om drømme

1. Om drømme, en introduktion

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Om Freuds, Jungs, Morenos og Perls opfattelse af drømme

5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.

6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme



tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk


+ se en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find dig en kæreste.