Nyt om Autisme
Der er mange grader af autisme.
Flere lettere tilfælde går rundt i blandt os
uden at de selv - eller vi andre, forstår dem.



Chech først, om du "bare"
er et særlig hypersensitivt menneske ?

Arvens betydning for udvikling af Autisme.

Test her, om du har anlæg til autisme.

Gode links om autisme og Asberger

+ om indlevelse - og medfølelse.



Er du hypersensitiv?
10 til 20 % af os danskere er utrolig åbne,
ja føler os ofte nøgne overfor verden og kan godt
udholde en daglig nærkontakt og trives i et parforhold.
Mange lever et splittet liv, med stor forskel på at være ude
og være hjemme. At føle sig splittet af tvivl på sin normalitet
og indfanget af en evig frygt, kan også føre til stor indelukkethed.
- uden at vi derfor kan tale om autisme i psykiatrisk forstand.

Nogle af disse ofte hypersensitive mennesker oplever tunge tab,
vokser op med vold og skuffelser i kaotiske hyperstressede hjem
og lærer alt for tidligt at lukke sig inde i deres helt egen indre verden.
Hvor rædslen hele tiden lurer i den autistike verden, så er roen, skønheden
og glæden ved at udvikle sin egen indre fantasiverden, her helt anderledes.
Ofte er de kreative på en stille måde, dybsindige og har en stor empati.

Desværre er mange af disse særlig hypersensitive mennesker,
der således har forsvaret sig selv og sin egen specielle oplevelsesverden,
fejlagtigt blevet diagnosticeret, som håbløse "Schizofrene autister" tidligere.
Vi behandlere er blevet klogere - så i dag er det klogt først at efter de tegn,
som peger frem imod normal-diagnosen: en særlig hypersensitiv person.
Lise og Martin August er de mest vidende om denne nye "diagnose"
og de deler gerne ud af deres viden på en række kurser derom.
Er du mere interesseret? - søg i Google på "Elaine Aron."
Der er også flere video fordrag på YouTube.



På sporet af den genetiske
dvs. medfødte årsag til Autisme.

Ca. 90% af de autistiske lidelser menes af være genetisk betinget,
men indtil nu har det været svært at pege mere konkret på,
hvor kromosonfejlen lå henne i vores genetiske kode.

Amerikanske forskere hævder nu
at blot udskiftning af et enkelt bogstav
i den genetiske kode på Kromoson 5, kan forbindes direkte med autisme.
Den fælles variant (a single nucleotid polymorphism) findes i nærheden
af et gen, der kaldes Semaphorin 5A - der menes at bidrage til
at styre væksten af neuroner. For at nå frem til dette resultat
havde de undersøgt omkring 500. 000 genetiske markører
fra mere end 1. 000 familier, der var ramt af autisme.

Udover denne specielle ændring, de så på kromoson 5,
peger de også på 3 andre områder i menneske genomet,
hvor mutationer sandsynligvis også kan medføre autisme,
nemlig i dele af kromoson 6 og 20.
Nature, nr. 8. oktober, 2009.


Autisme-diagnosen dækker over et spektrum
med en række mellemtilstande mht. sværhedsgrad.
Fælles er, at indesluttetheden oftest har store sociale og
personlige omkostninger for de ramte og deres familier.
Det er utroligt svært at leve sammen med en kæreste,
hvis du er autistisk orienteret - for jer begge to.
Jobsituationen bliver også let forstyrret.
Udover rædslen og frygten for sig selv
ved at få en uforklarlig diagnose.

Håbet er at vi en dag bedre forstår
hvad der er anderledes ved og i den autistiske hjerne,
så det bliver lettere at hjælpe dem med at åbne op
for de anderledes evner og kreative potentialer,
der måske er en positiv side af autismen?.


Lidt mere om de sære stille solotyper,
der foretrækker et stille tilbagetrukket aleneliv.
Der findes nogle meget stærkt indadvendte personlighedstyper,
der længe har forundret og bekymret mere udadvendte mennesker.
De er ikke blot generte, nej de er bedøvende ligeglade med andre
på en mærkelig kold facon, som godt kan forskrække nogle,
der er mere kontaktstærke. Det er kort sagt let at opfatte
disse sarte mennesker, som meget afvisende, egoistiske
- og måske endog som afstumpede sociale tåber.
Problemet kan desværre være mere omfattende.

De roder sig meget let ind i diverse kontakt
og kommunikationsbesvær med andre mennesker.
Dette er især smerteligt og kaotisk, hvis de er i parforhold,
og partneren har en stor indlevelse og derfor også
ønsker at blive mødt med en indlevelse.

Inden længe bliver det klart for denne kærlige person
at kærligheden, lysten, omsorgen og interessen for hinanden,
reelt set kun går een vej. "Der kommet ligesom intet tilbage.
han kan bare sidde stille der foran skærmen hele natten
og jeg tror egentlig kun at jeg er en, der forstyrrer ham."
som en desperat hustru fortalte mig om sin mand.

I gamle dage hed de landsbytosser eller de levede som vagabonder.
Nogle levede alene ude i skovene, andre som spåkoner og prædikanter.
Hvis de da ikke var så kloge, at de og ligestillede spærrede sig selv inde
i et stille kloster, hvor de kunne dyrke deres sarte sjæle og få ro og fred
fra verdens uforståelige tumult - eller de gemte sig i hærens anonymitet
eller bag bureukratiets skemaer og regler hvor de ofte som rasende
automater, udlevede alle deres mest skøre indfald, og brutale sider
i de vanvittige krige, der nu var for hånden.

At spærre sig selv inde i et kloster,
hvor alle lever i bøn i hver sin isolationscelle,
kun afbrudt af lidt havearbejde, hvor det eneste
munkene må sige til hinanden er. "Husk at du skal dø!"
er skideskørt. Det er en schizofrens vision om paradiset,
hvor alle kun lever for sin egen frelses skyld og social kontakt
er begrænset til et nik, fælles bønner, ritualer og lidt korsang.

Disse sorte klostre findes i Italien, Spanien, Rusland, USA etc
så skøre selvmordspiloter og dødselskende telebaner er langt fra
kun begrænset til de Arabiske lande. Dødskulter har eksiteret
siden tidernes morgen - senest som SS´er i Nazitiden.
"Hellerede død, end rød", som Franco sagde det.

Jo mere bange du er indeni, jo mere struktur,
jo flere tvangsprægede ritualer, skuespil og stille bønner
vil du ønske dig at få - fordi at dette forudsigelige liv
virker beroligende, velkendt og derfor trygt.



I den mere stilfærdige udgave
kender du måske en sød og venlig computernørd,
der kan sidde i dagevis og glo fascineret på en skærm
- og som synes helt tilfreds med sit ensomme ulveliv,
hvor vedkommende kun tager hensyn til sig selv.
Det er somom at mennesker ikke interesserer,
hvorimod maskiner og små tekniske detailjer
synes at være det mest spændende her i livet.

Andre lever et stille tilbagetrukket liv
hvor de sjældent går ud eller søger en kæreste,
"fordi mennesker er onde, de skuffer og sårer kun,
så det er bedst ikke at engagere sig for meget i dem",
som en autist jeg kendte forklarede mig.

I dag ved og anerkender vi at der godt kan være
en enorm stor menneskelig variation og der er en reel forskellighed,
når vi taler om denne Indadvendtheds - Udadvendtheds-dimension
i vores personlighed. De fleste af os svinger imellem perioder,
hvor vi især er udadvendte, sociale og lidt overfladiske
- og mere stille, reflekterende indadvendte perioder,
hvor vi kan lide at hygge os i vores eget selskab.
Det kan skifte flere gange i løbet af en dag.

Nogle mennesker, hænger bare ligesom fast
ude i den ene pol. Som manikeren, der vil have gang i den
hele tiden - og panikker ved tanken om at miste kontakten
med alle de mennesker, manikeren hele tiden støder ind i.
Det kan føles ligesom at blive overfaldet af en fulderik,
imens du sidder i et selskab, hvor I hygger jer.

Her kan vi sige at personens Udadvendthed er gået helt agurk
og dennes humør er selvklart derved også helt ude af balance.

Modsat ser vi hos autisten,
der kun kan finde ro og tryghed i sit eget selskab, at
Andre mennesker let vækker frygt, opfattes mere som krav
og forpligtelser, end som venlige følende medmennesker.
Det "at være helt alene", føles som ens naturtilstand,
imens det sociale liv mere er noget tillært og ufrit.

Lad os et øjeblik kigge lidt nøjere på
hvad det egentlig er, at jeg her forsøger at sætte ord på,
ord, der mere åbner op for nysgerrigheden, end ord som låser
dig og mig inde i diverse afmægtige og håbløse sygdomskasser.

Her er ny viden, jeg synes er interessant i den debat.
 


    Autisme er
    en udvidelse af den mandlige hjerne

    Endnu en undersøgelse peger på, at autisme er en overdrivelse
    af den mandlige hjernes særkender, såsom at skabe overblik
    og fungere logisk ved hjælp af skemaer og lister. - Af Line Prasz

    Forskere har længe mistænkt autisme for at være en udvidelse af de særtræk,
    som kendetegner mænds hjerne. For eksempel tendensen til danne sig et overblik
    ved at lave skemaer og lister. Nu viser endnu en undersøgelse af syndromet,
    at det meget vel kan være tilfældet.

    Mindre forbindelse imellem to hjernehalvdele
    Forskere fra Cambridge Autism Research Centre har i deres forskning påvist,
    at udviklingen af den autistiske hjerne overdriver det, der sker i den mandlige hjerne.
    Forskerne mener, at mænd generelt har en større vækst af særlige hjerne-regioner
    og mindre forbindelse mellem de to hjernehalvdele end kvinder.

    Drenges hjerner vokser hurtigere end pigers,
    og hos autistiske hjerner er denne vækst endnu mere ekstrem,
    ligesom særlige dele af hjernen, blandt andet den følelsesmæssige del,
    er ekstrem stor hos autistiske babyer.

    Er autisme en sygdom?
    Forskerne mener, at beviserne peger på
    at en udsættelse for mandlige kønshormoner, som testosteron
    før fødslen påvirker denne hjerneudvikling. »Det stiller spørgsmålet:
    Er autisme en sygdom, som man ønsker at udrydde og forhindre?

    Mange mennesker ser det ikke som en sygdom.
    Det er bare indadvendte børn, som udvikler sig anderledes«,
    siger professor Baron-Cohen fra Cambridge University.
    Printet fra www.politiken.dk Fredag 4. nov 2005



    Findes autisme i alle grader?
    De psykiatere, som arbejder på et hospital med de alvorligste tilfælde
    af de forskellige psykiske lidelser, kommer let til at tro, at psykisk sygdom
    er noget man enten har - eller ikke har. Der er simpelthen en verden til forskel
    på de psykiske tilstande, som de ser hos deres indlagte og hårdt plagede
    patienter - og så de mennesker og kollegaer de træffer
    i deres egen omgangskreds udenfor hospitalet.

    Dette har i mange år ført til en såkaldt kategori-teori
    om psykiske lidelser som sygdomme man enten har eller ikke har.
    Enten hører man til i kategorien af »psykisk syge» mennesker eller også
    hører man til i kategorien »de normale» mennesker. Denne urigtige kategori-opfattelse
    af psykiske sygdomme er i disse år ved at vige for en såkaldt dimensionel opfattelse,
    som går ud på, at psykiske sygdomme eller personligheds afvigelser
    forekommer i alle grader

    - lige fra det helt normale gennemsnitlige
    til det svært sygelige og forrykte, så det er egentligt vilkårligt,
    hvor man vil sætte grænsen imellem at være syg eller normal.
    Der er f. eks kommet nye omfattende og systematiske undersøgelser,
    der f. eks. viser, at depressioner forekommer i allle grader, lige fra dagligdagens
    lettere nedtrykthed til de meste svære og invaliderende depressioner.
    Vi ved nu, at der ikke er andre forskelle på disse depressioner
    end netop mht. styrken, intensiteten.

    Der er altså ikke noget der tyder på, at depressioner
    over en vis styrke er noget »andet» end de lettere depressioner
    - bortset fra styrken og intensiteten og at man på vejen fra de lettere
    til de sværere depressioner finder et bestemt sted, hvor tilstanden skifter markant
    så man lige netop der kan sætte en klar grænse imellem syg og normal.

    Det samme gælder for angstlidelser,
    der også forekommer i alle mulige styrker,
    uden at lidelsens struktur ogart som sådan er forskellig
    hos de let og svært angrebne.

    Og mere overraskende for mange
    gælder det også - efter alt hvad vi nu ved at den svære sindslidelse
    der hedder skizofreni, en tilstand, der ofte portrætteres i dårlige film
    som rablende galskab, nu også viser sig at optræde i alle grader
    - lige fra »de let skizofrene«, der ofte kaldes for
    ”at have en skizoid personlighedsforstyrrelse",

    til den svært forstyrrede psykotiske skizofreni,
    hvor "det syge sind" helt har mistet grebet om virkeligheden.
    De »let skizofrene« opfattes som regel ikke som syge af deres
    omgivelser, men blot som noget sære og indesluttede personligheder.

    Nu har en gruppe engelske forskere i de senere år - til endnu større
    forundring for mange - hævdet, at den psykiske lidelse eller afvigelse,
    der kaldes autisme, også findes i alle styrkegrader således,
    at der udover de svært autistiske personer som er i konstant pleje på en institution,
    også findes ganske mange med lette former for autisme og personligheder
    som ikke fremtræder som egentlig syge eller handicappede, men som
    blot - ligesom de let skizofrene - opfattes som lidt sære personligheder,
    om end der her er tale om nogle andre »lidt sære« træk
    end de, der findes hos de let skizofrene.

    Ligesom man i de senere år igennem en ganske møjsommelig
    og omfattende forskning har udarbejdet spørgeskemaer, der tilsyneladende
    giver pålidelige »mål« for et menneskes grad af f.eks. angst, depression eller skizofreni,
    har de engelske forskere nu udarbejdet et spørgeskema med 50 spørgsmål,
    hvis besvarelse skulle kunne give et rimeligt mål for den pågældendes grad
    af »let autisme«.

    Her taler vi selvfølgelig om så let autisme,
    at det ligger helt inde for normalområdet til forskel fra de svære
    tilfælde af autisme, hvor tilstanden dels er let at erkende som sygelig
    og ofte præges af intelligensmæssige handicaps, der gør det svært
    blot at læse eller forstå et spørgeskema.

    Det omtalte spørgeskema til måling af »normal« autisme
    indeholder spørgsmål i tre grupper. Den første gruppe spørgsmål
    omhandler vanskeligheder med at omgås andre mennesker
    eller direkte ulyst til samvær med andre;

    f.eks
    »Jeg har ikke let ved at finde mig tilrette i et selskab«,
    »jeg bryder mig ikke om at sludre med andre mennesker»,
    »jeg foretrækker gerne at beskæftige mig med ting
    frem for samvær med mennesker» og lignende.

    Den anden gruppe af spørgsmål
    omhandler en særlig optagethed af konkrete data og kendsgerninger,
    f.eks. »Jeg kan lide at holde rede på alle slags kendsgerninger»,
    »Jeg lægger ofte mærke til ting som andre overser»,
    "Jeg samler og katagoriserer alt hvad jeg kan lide."
    "Jeg løber tit vild i detailjer og folk siger om mig,
    at jeg ikke kan se skoven for bare træer."
    "Jeg synes en plet på barsken er sjov."

    »Jeg bryder mig slet ikke om at læse om
    eller diskutere abstrakte teorier eller problemer»,
    "Jeg falder i søvn hvis en film bliver for psykologisk."
    "Jeg har min egen specielle måde at gøre tingene på."
    »'Jeg bliver stærkt irriteret, når min specielle måde
    at gøre tingene på bliver forstyrret«.

    Den sidste gruppe af spørgsmål
    vedrører særlige måder at tænke og tale på, f.eks
    »Folk siger ofte, at jeg bliver ved med at tale om de samme ting»,
    »Jeg har ikke let ved at sætte noget igang i en samtale
    eller ved at skifte samtalen til nye emner«,
    "Jeg falder let ud i en samtale."

    »Jeg har ofte svært ved at forstå, hvad andre er ude på«
    og »Jeg synes som regel ikke, at de vittigheder folk griner af
    er spor morsomme» + de målte graden af
    "Jeg forstår ikke andre mennesker".

    Ved hjælp af dette nærgående spørgeskema
    har en skotsk forsker nu foretaget en undersøgelse over sammenhængen
    mellem let autisme hos unge studerende og sammenlignet dette mål
    med deres øvrige personlighed samt deres eget
    og deres forældres erhvervsvalg.

    Hvad personligheden hos de unge angik fandt psykologen,
    at mennesker der scorede højt på autismeskalaen især var karakteriseret
    ved to ting: De var meget lidt ekstroverte, altså menneske og socialt orienterede,
    hvilket jo næsten også fremgår af den første gruppe af spørgsmålene i autismeskemaet.

    Derudover var de også meget lidt venlige og forstående overfor andre.
    Det beror måske netop på, at de - ligesom rigtige autister - har lidt svært ved
    at forstå hvad der foregår »inde i hoveet» på deres medmennesket
    Til gengæld var de ikke mere eller mindre samvittighedsfulde,
    nysgerrige eller neurotiske end andre mennesker.

    Hvad erhvervsvalg angår viste det sig,
    at de studerende, der scorede højst på autismeskemaet,
    oftest havde valgt at uddanne sig indenfor fag, der handlede om »ting«
    (f.eks.fysik, kemi og teknik) snarere end fag, hvor de havde
    megen kontakt med andre mennesker.

    Endelig viste det sig, at der var
    en sammenhæng mellem de unges scoring på autismeskalaen
    og deres forældres erhvervsvalg. Blandt de unge, der scorede relativt højt
    på autismeskalaen og som havde forældre med højere uddannelse,
    var der klart flere blandt disse forældre, der havde valgt
    de »hårde videnskaber« snarere end humanistiske
    og samfundsvidenskabelige fagområder.

    De forskere, der har studeret »let autisme»
    som et udbredt og almindeligt personlighedstræk, mener ikke,
    at der er tale om en »let sygdom», men snarere om et helt normalt træk,
    der ligesom andre psykologiske egenskaber har været til fordel
    for menneskearten i udviklingshistorien således, at nogle er
    blevet særlig gode til at tackle problemer i tingenes verden -
    og så til gengæld har ladet andre om at klare
    de mere menneskelige problemer.

    Og dette træk hos nutidens mennesker
    bliver ifølge denne opfattelse kun et problem,
    hvis dette karaktertræk af forskellige genetiske og sociale grunde
    bliver forstærket så meget, at det gør det vanskeligt for den pågældende
    at leve et normalt liv. Men så er det også en temmelig stærk autisme!
    Poienten her i underssøgelsen er, at det ikke handler om
    et enten eller - men om et meget stort spektrum
    med mange individelle variationer.


    Referat af Thomas Nielsen,
    Lektor ved Psykologisk Institut, Århus
    Scannet fra Forskningsnyt, nr. 6, dec. 2005

    Kilde: Austin, F. I. (2005).
    Personality correlates of the broader autism phenotype
    asassessed by the Autism Spectrum Quotient (AQ).
    Personality and Individual Differences 38. 451-460.



    Sidste nyt fra USA.
    With doctors emphasizing the importance of early treatment,
    parents of autistic children hear the clock ticking and try anything they can find.
    Three new surveys, of a total of 2,500 parents in North Carolina, Massachusetts
    and Pennsylvania, found that about three-quarters of families dealing with autism
    try alternative treatments, together with a structured counseling programs.

    One of the most popular options, tried by 50 percent to 70 percent of parents,
    is Sensory Integration, a technique in which therapists often use swings or weighted vests
    to help ''ground'' a child, and even brush children's skin with a special brush.
    It seem to work very well for some children.

    About 25 to 40 percent of parents,
    the surveys find, try special diets for their children.
    Most often a menu free of gluten, a protein found in flour, and casein,
    a protein in dairy products, which some believe prompt an allergic reaction
    that can causes or worsens autism.

    Many parents (10 percent to 30 percent)
    give their children large doses of vitamins like magnesium and B6
    or food supplements, based on reports that these regimes have normalized behavior
    in some cases. And up to 10 percent of parents have paid to have their children
    go horseback riding, swim in a pool with dolphins or receive healing
    and touch therapy - as part of a medical program for autism.

    Scientists say they do not have rigorously controlled evidence
    that any of these alternative treatments improves the core symptoms of autism:
    social isolation, repetitive behaviors and difficulty in developing language skills.
    In the surveys, parents generally agreed: individual treatments often helped
    with some behaviors, like agitation, but seldom rearly altered
    the fundamental disability - the lack of social intelligence.

    ''There's a big harsh grief response to a diagnosis of autism.
    Parents go through mourning and denial, and promising them their child
    will be cured by these therapies gives them false hope and only prolongs the grief,''
    said Dr. Siegel, of U.C.S.F. In fact, the surveys themselves contain hints of
    just how frustrated many families are: Up to half the parents report
    that they finally have put their children on psychiatric medications,
    including antidepressants, stimulants like Ritalin
    and antipsychotic drugs usually prescribed
    for schizophrenia.

    These drugs can settle some of the symptoms
    associated with autism, like aggression, but they do not alter
    the underlying condition and can play havoc with some children's moods..
    In the coming years, experts say, the science of treatment should become much clearer.
    The National Institutes of Health is financing some 70 studies related to treatment,
    including a careful study of the popular gluten and casein-free diet,
    being conducted by Dr. Hyman in Rochester.

    And a group in Wisconsin has completed a trial of Dr. Lovaas's method
    among 23 children, and there are 10 other sites working on similar studies,
    according to Dr. Lovaas and Dr. Smith, who is coordinating the research.
    The results from these trials, they say, look encouraging.

    Still, many parents who have brought autistic children
    to adulthood are not holding their breath. Having tried some treatments
    and watched others flare out, they say change is certainly possible. But that change
    tends to be very slow, they say, and occurs not just in their children
    but also in their own expectations and ways of coping.

    With the help of the Teachers program, Alice Wertheimer's son David
    has continued through high school in special classes, learning over long time
    to communicate, to be comfortable with himself, to have some independence.
    At 18, he is a young man who enjoys repeating lines from favorite movies,
    mimicking other students and teachers, and spending time with his parents.
    As a child, Ms. Wertheimer said, David rated somewhere in the middle
    of the autism scale, but he has come a long way.

    He is also still clearly autistic,
    although that is not how those who know him think about it.
    ''He is who he is,'' Ms. Wertheimer said, ''just a great, great kid.''

    fra The New York Times, 2005



Om EmIQ - at blive klogere på følelser

Om empati -
det en autist mangler.

Om super Egostiske personer

om psykoterapi



4 udsøgte Psykologiske linkReoler


Tilbage til Index