Godt nyt,
hvis du har overlevet
en Bipolar affektiv psykose
= en mani og en depression:



Kognitiv terapi hjælper
ved de bipolare lidelser/ manio-depression
!
Bipolare affektive lidelser - tidligere kaldt maniodepressive lidelser
- med såvel maniske som depressive episoder - er en alvorlig psykisk sygdom.
hvor den etablerede standardbehandling består i stemningsregulerende medicin,
særligt i form af litium. Kun en medicinske behandling er oftest utilstrækkelig
til at forebygge tilbagefald, så igen og igen vil disse mennesker få "et anfald"
og igen styrte ned i det håbløse mørke, der er værre end helvede.

Dette har ført til forøget interesse for at tilbyde supplerende psykoterapi
sammen med medicin som forebyggende behandling. Vi har tidligere i Forskningsnyt
omtalt en kontrolleret undersøgelse, som viste en god virkning af at supplere
medicinsk vedligeholdelsesbehandling med en særlig form for familieterapi.
Denne undersøgelse omhandler Tanketræning (kognitiv terapi),
og viser, hvilken styrke denne terapiform har
overfor disse svært ramte mennesker:

Undersøgelsen fordelte 103 såkaldte bipolare patienter,
der lige nu for tiden var uden maniske eller depressive episoder,
i to grupper, hvoraf den ene fik kognitiv terapi, og den anden var en kontrolgruppe.
Begge grupper modtog stemningsstabiliserende medicin og fik
regelmæssigt psykiatrisk tilsyn i den eetårige periode,
som undersøgelsen strakte sig over.

Patienterne blev interviewet med seks måneders mellemrum,
og de indleverede forskellige slags spørgeskemaer hver måned.

Den kognitive terapi, der fulgte en offentliggjort standard manual,
var individuel tilpasset og bestod i 12 - 18 individuelle samtaler
over de første seks måneder - og derefter 2 opfølgnings
samtaler i de sidste seks måneder
.

Behandlingen omfattede undervisning i lidelse og behandling (psykoedukation)
med vægt på såvel medicin som psykoterapi, kognitiv terapi over for depressive anfald
eller maniske hurnørsvingninger, en stabilisering af søvnrytmer samt påpegning
af det uhensigtsmæssige i en overdreven præstationstrang, der ofte ses
i form af bestræbelser for at kompensere for sygefravær.
Terapeuterne var erfarne kliniske psykologer.

Patienterne, som modtog denne kognitiv terapi, klarede sig væsentligt bedre
end kontrolgruppen set hen over den etårige periode: med lavere antal
af bipolare episoder og en kortere indlæggelsestid,
samt bedre humør og social funktion.

Forskellen mellem grupperne
illustreres af, at næsten dobbelt så mange i kontrolgruppe
oplevede tilbagefald i form af nye-maniske eller depressiv episoder
(75 % mod 44 %), og at sådanne episoder her varede over tre gange så længe
(gennemsnitligt 88 dage mod kun 27 dage).

Kognitiv terapi reducerede indlæggelseshyppigheden til det halve,
idet 15 % her måtte genindlægges for den bipolare lidelse i perioden
op imod 33 % i kontrolgruppen.

Der er her tale om den første store velkontrollerede undersøgelse,
der dokumenterer en stor effekt af en supplerende kognitiv terapi ved bipolare lidelser.
Der er tale om et meget vigtigt resultat, da det ofte går dårligt
for de bipolare patienter, der alene får medicinsk behandling.


Referat ved

Espen Hougaard, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: PsykologNyt, nr 11, 2003 - side 23.
Se i Forsknings-nyt fra psykologien,

Kilde: Lam, D.H., Watkins, ER, Hayward, P. et al. (2003).
"A randomized controlled study of cognitive therapy for relapse prevention
for bipolar affective disorder: Outcorne of the first year."
Archives of General Psychiatry, 60,145-152.


+ se også skuespilleren Henning Jensen´s
flotte hudløs ærlige skildring af sin 3. grads depression








    TIDLIG DRUKTURE
    GIVER OFTE SENERE DEPRESSIONER


    Som nævnt i den foregående artikel er der sandsynligvis også fysiske årsager
    til de stadig hyppige depressioner i vore dage. En af de vigtigste af disse "fysiske"
    årsager kan ifølge to nye amerikanske undersøgelser se ud til
    at være ren og skær alkohol.

    I den første af de to amerikanske undersøgelser interviewede man 736 personer
    fire gange, nemlig da de var 14, 16, 22 og 27 år. I det sidste af de fire interviews
    undersøgte man specielt graden af depression hos de unge mennesker, og den gruppe,
    der "scorede" over en vis grænse for alvorlig behandlingskrævende depression,
    blev udskilt som en særlig gruppe deprimerede, hvis tidligere forbrug
    af alkohol og cigaretter blev sat i relation til depressionen i 27 års alderen.

    Der var næsten ingen sammenhæng mellem cigaretrygning og senere depression,
    men der var en ganske stærk sammenhærig mellem et tidligere forbrug af alkohol
    og senere depression. De, der allerede i 14-16 års alderen havde drukket alkohol
    ved fester og lignende, havde som 27 årig 50% større risiko for at lide af depression
    sammenlignet med de der stort set aldrig havde drukket alkohol i 14-16 års alderen,
    Dette resultat er vel specielt interessant i Danmark hvor vi tilsyneladende har
    verdensrekorden i druk blandt 14-16 årige!

    Hvis det ikke lyder så slemt med en forøgelse af depressionsrisikoen på 50%
    som følge af tidlig omgang med alkohol, så bør det dog understreges,
    at man i denne undersøgelse medtog alle de 14-16 årige,
    der blot en gang imellem drak alkohol - også selvom
    det var i relativ beskedne mængder.

    Når det gælder de "tungere" brugere
    i de yngre årgange og deres senere depressionsrisiko,
    viser den anden af de to nye undersøgelser, at det står anderledes dramatisk til.
    Denne undersøgelse fandt nemlig, at unge, der drak så meget, at de udviste det
    man kalder afhængighed af alkohol, feks. således, at de næsten ikke kunne deltage i en fest
    uden at have drukket, senere havde ikke mindre endfire gange større risiko
    for at få en alvorlig depression, altså en stigning på 400% i forhold til dem,
    der ikke drak så meget som unge!

    Den sidstnævnte undersøgelse omfattede 6000 tidligere alkoholbrugere,
    som stort set ikke havde drukket alkohol i det sidste årstid. Forskerne fokuserede
    på denne gruppe af tidligere alkoholbrugere for at undgå, at en depressiv tilstand
    kunne skyldes et aktuelt alkoholforbrug, hvilket er en velkendt sammenhæng,
    der er dokumenteret i adskillige tidligere undersøgelser.

    Alle 6000 personer blev interviewet om deres tidligere alkoholforbrug
    forud for den sidste tolv måneders periode, og man udskilte nu specielt den gruppe
    der tidligere havde haft et så stærkt alkoholforbrug, at de kunne betegnes
    som afhængige af alkohol.

    Definitionen på afhængighed
    var ikke blot et relativt stort forbrug af alkohol,
    men også en afhængighed på den måde, at de afhængige følte,
    at de jævnligt måtte have en genstand - eller tre - selv om de godt kunne se,
    at det ikke var godt for hverken deres familie- eller arbejdsliv.

    Det viste sig, at godt 800 eller ca. 13%
    af de 6000 tidligere alkoholforbrugere kunne betegnes
    som havende været athængige af alkohol i kortere eller længere tid tidligere i livet.
    Blandt disse 800 personer var der i gennemsnit mere end fire gang så mange,
    der indenfor det sidste år havde haft en alvorlig depression som blandt
    de tidligere brugere, der ikke havde været afhængige af alkohol.

    I betragtning af, at depression ifølge andre undersøgelser er den af alle.
    både psykiske og fysiske lidelser, der giver det største tab af livskvalitet,
    må man sige, at de mange unge, der drikker tæt, nu om dage spiller hasard
    med deres psykiske helbred - især hvis de drikker så tæt, at de udvikler egentlig
    alkoholafhængighed, om det så blot er for en kortere periode i livet.

    Det bør dog tilføjes, at mens der ikke kan rokkes ved selve konklusionen,
    at et tidligt alkoholforbrug er forbundet med større risiko for depression
    senere i livet, så kan der godt være tvivl om, hvordan det går til.

    Når vi tidligere i denne artikel har talt om "fysiske årsager" til depression,
    er det ud fra den hypotese, der fremsættes af begge forskergrupper,
    nemlig, at alkohol rent fysisk påvirker/ skader hjernen så meget,
    at hjernen senere bliver mere sårbar for en depression.

    Det kan dog også tænkes,
    at sammenhængen mellem tidlig druk og senere depression
    er af mere psykologisk art. Dels kan den tidligere druk have ”skadet" kærlighedslivet,
    uddannelsen eller arbejdslivet, og derved medført en mere utilfredsstillende tilværelse
    og deraf følgende større risiko for depression.

    Dels kan den tidligere druk have medført et valg af omgangskreds,
    der er af en sådan art, at denne i sig selv kan tænkes
    at give større risiko for senere depression.

    Det forsker andre psykologer i
    og meget tyder på at dette også er
    en vigtig årsagskæde og langtidsvirkning.

    referat ved
    Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
    fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2000 (6)

    Kilde: Brook, D. W., Brook, J. S., Zhang, C., Colien, P. & Whiternan, M. (2002).
    Drug Use and the Risk of Major Depressive Disorder, Alcohol Dependence,
    and Substance Use Disorders. Archives of General Psychiatry. 59. 1039-1044.

    Hasin, D. S. & Grant, B. F. (2002).
    Major Depression in 6050 Former Drinkers. Archives of General Psychiatry, 59, 794-800


Læs mere
om Selvforagten, her

Tilbage igen til side 1.




Til en hulens masse
afstressende Humorlinks


Stor kunst og foto linkreol

Eller flyv ud i universet og se det hele
i et lidt større perspektiv


Til et gratis kursus til
opbygning af mere Selvtillid
.


Tilbage igen til Index