|
|
|
"Fortæl mig noget, og jeg glemmer det let. Vis mig det, og jeg vil måske kunne huske det. Få mig til at blive engageret i det, og jeg vil forstå det." .... ( Zerka Moreno) Lidt om Jacob Moreno, "opfinderen" af gruppeterapien og lidt om teorien bag et psykodrama Det er især indflydelsen fra Sigmund Freud, Carl G. Jung og Wilhelm Reich, der tales og skrives bøger om, men der var også en fjerde pioner indenfor udforskningen af psyken, som er ret ukendt i Danmark, nemlig Jacob Moreno, + hør B, som "opfandt" gruppeterapien engang i 1910´erne i Wien. Moreno var den første europæiske gruppeterapeut! En dramatisk, energisk og storttænkende mand, hvis metode og synsvinkel ligger bag meget af det, som sker i dag indenfor undervisning og det såkaldte "terapi-miljø". Det "at arbejde forløsende i en gruppe" var en radikal anderledes metode, end den stillesiddende, som de tre andre pionerer anvendte. Freud, Jung og Reich mødte deres "patienter" enkeltvis. Moreno satte i stedet for sit spotlight og forstørrelsesglas på et menneskes indre og ydre kampe/konflikter sammen med en gruppe mennesker, som engagerede sig i og lærte af hinanden på mere lige fod. En metode, som sidenhen har bredt sig og knopskudt ud i mangfoldige varianter såvel indenfor sundhedssektoren, som i erhvervslivet og i kulturlivet. (se f. eks. A + B + C + D + F ) Else Marie opdagede psykodrama-metoden i 1977 på nogle kurser ledet af Zerka Moreno, + se B ) der havde arbejdet og været gift med Jacob Moreno i mange år. Else Marie spurgte hende om han nogensinde havde mødt Freud, da de begge to pudsigt nok jo havde levet og arbejdet i Wien på samme tid. (Jacob Moreno kom til USA i 1925 fra Wien) Zerka Moreno lo og fortalte denne historie, som vi synes viser en vigtig forskel på de to mænds livsholdning, stil, mål og temperament: Jo, Sigmund Freud kom i en periode jævnligt forbi, imens Jacob Moreno arbejdede med børn og voksne i en psykodramagruppe, der udspillede sig på græsset i en af Wiens store folkeparker. Efter en del tøven havde Freud henvendt sig til denne lidt mærkelige, men fascinerende kollega og inviteret ham på en sen aftensmad på sin stamcafe, Café Landtmann. Der blev de uvenner, ifølge Zerka Moreno, fordi de begyndte at diskutere drømme. Moreno havde hidset sig gevaldigt op og sagt noget i retning af: "De analyserer jo drømmene, indtil de er helt stendøde Hrrn. Freud! Jeg prøver at hjælpe mennesker til igen at turde opdage deres drømme og genfinde modet til at turde leve dem ud i livet!" Det udbrud havde såret den kritikfølsomme Freud dybt, og de mødtes aldrig mere. I vores øjne er den største forskel på psykoterapiens fire "bedstefædre", at Jacob Moreno i langt højere grad lod sig inspirere af teatrets, børnenes og filosoffernes univers, end af sin lægeuddannelse. Dette anderledes ståsted medførte en helt anden metode og menneskeopfattelse. Og en anden synsvinkel på den terapeutiske proces. F. eks. vil du her i bogen opdage, at vi ikke taler om den person, vi arbejder med som patienten, klienten, "tilfældet" eller lignende behandlingsudtryk, men som Hovedpersonen. Vi vil godt lære dig, der ligesom os arbejder med andre mennesker at tænke i proces-ord fremfor i de mere fastlåsende kliniske diagnose-ord, der let blot sætter mennesker i bås, hvorved alt det som er folks reele liv og væsen let bliver overset - og vigtige sammenhænge opdages ikke. Vi behandler ikke folk! I vores arbejde er intet muligt uden et aktivt samarbejde med - og hovedpersonens egen indsats. Vi forsøger at få kontakt, nystrukturere, gå på opdagelse i og forløse det nye. Ord er vigtige, fordi de ofte spejler den måde, vi tænker på os selv og andre. Denne procesholdning ligger hele tiden mere eller mindre tydeligt et sted omme i baggrunden i vores arbejde. I amerikanske lærebøger beskrives Jacob Moreno som ophavsmanden til den ekspressive gruppeterapi. Han nævnes også som en af pionererne indenfor pædagogisk drama og legeterapi og som opfinderen af workshopsmetoden, rollespilsmetoden, sociometrien, spontan teateret, happenings, og meditative drømmeseminarier. F. eks. deltog gestaltterapiens grundlægger Fritz Perls i en af Jacob Morenos psykodramagrupper i New York, inden han selv blev kendt. Den i gestaltterapien så velkendte 2-stoleteknik, er egentlig blot en videreudvikling af en metode, som Moreno havde arbejdet med i mange år. Ligesom Perls måde at arbejde aktivt og psykodramatisk med drømme, tydeligvis er inspireret af hans møde med Jacob Moreno og psykodrama-metoden. Jacob Moreno brugte, (som en af de første humanistiske psykoterapeuter), udtryk som spontanitet, kreativitet og ægte kontakt (tele) som sine nøgleord og så, som sit livs mål at fremme disse livsværdier. Ved spontanitet mente han en persons evne til at reagere på en direkte og naturlig måde, som passer til situationen: En kvinde står i et supermarked foran frugtboden og prøver at finde ud af, hvad hun vil købe. En anden kvinde ser hendes forvirring og rækker hende et kirsebær, mens hun siger: "De er virkelig gode, prøv selv at smag." Uden at tænke sig om afslår den første kvinde. Hun ser meget stram og afvisende ud og forsvinder hastigt ind i mængden, hvor alle passer sig selv og føler sig ensomme. Det er ikke en spontan reaktion, men en stereotyp reaktion, som afspejler, at hun alt for grundigt har lært lektien om "at man ikke må tage imod noget fra fremmede" - eller lignende indre forbud, der helt udvisker hendes evne til at se kvindens ægte venlighed og gode ide. Ordet kreativitet, brugte Moreno også på en lidt anden måde, end de fleste, idet han så det i sammenhæng med hele den måde, vi hver især er enestående på - og ud fra det synspunkt, at vi mennesker i os har evnen til selv at kunne skabe og påvirke vores eget liv. "At opføre sig kreativt" betød for ham at handle i overensstemmelse med sine indre processer, snarere end i overensstemmelse med ydre krav og diverse stereotype forestillinger om, hvordan vi bør og burde opføre os. Han talte om "indre styring" versus "ydre styring" lang tid før andre genopfandt de ord. F. eks. er tilbuddet om at prøvesmage et kirsebær jo en kreativ adfærd. Hvis damen havde reageret på situationen her og nu uden en kulturskabt blokering, så ville hendes svar sandsynligvis været blevet mere kreativt - og episoden ville have haft et helt andet og sandsynligvis mere fornøjeligt forløb. Jacob Moreno brugte hyppigt udtrykket "tele" og mente derved ægte kommunikation. Ikke blot via at forstå og nikke til hinandens ord og handlinger, men mere i betydningen "at være tunet ind på hinanden." og "være på bølgelængde" Når folk forholder sig stereotypt til hinanden og ikke behandler hinanden som et DU, et enestående individ, er der "ingen tele". Der er ingen ægte kontakt, ingen ligeværdighed. Ingen naturlig vekselvirkning imellem at give og at modtage på en enkel, ærlig, klar og direkte måde. "Uden et du, er der intet jeg. Og uden et jeg, er der intet du." Han var en af de første, som pegede på, at et af de vigtigste mål for enhver psykoterapi er at åbne op for, og få kontakt med og udvikle den medfødte kreative spontane kontaktevne, som vi - alene fordi vi alle er mennesker - har fået som fødselsgave. En synsvinkel, der i dag har vundet almindelig anerkendelse. Det, der er brug for er tryghed og bevidst øvelse i at lade vores ægte og ærlige følelser komme mere direkte til udtryk, så vi ikke bare reagerer, som forudprogrammerede robotter, der ikke har nogen forbindelse med vores naturlighed - og med hinanden. Ved hjælp af en række forskellige pædagogisk styrede forløb søgte han livet igennem efter nye måder at hjælpe folk frem til at handle friere med udgangspunkt i sig selv, kreativt og samtid gøre dette i nærende kontakt med andre ligestillede voksne i et gruppeforløb. I disse dramaforløb gav folk ofte stærkt udtryk for, hvad de virkelig følte. Jo mere følelserne var blokeret, desto større intensitet og forløsning kom der selvklart frem i udbruddet. Og i kølvandet på, og i efterbearbejdningen af en sådan intensiv meningsfuld følelsesudladning, kom indsigten - og måske forandringen via at man træffer en beslutning, vælger at ændre på det, som man konkret tænker, gør - og derved føler. Denne Nøgle til at kunne ændre og videreudvikle sit liv opdagede Moreno allerede for ca 100 år siden. Virkelig indsigt kan dog ifølge Moreno kun opnåes efter en følelsesmæssig udrensning og afklaring. Ellers kommer det hele blot til at dreje sig om en ren intellektuel indsigt, som jo kun yderst sjældent kan forandre en persons følelser og adfærd. Det at genvælge en beslutning, som man af historiske årsager måske engang var nødsaget til at tage dengang, har en helt anderledes vægt, hvis dette mentale genvalg sker i en intensiv følelsesmæssig HER OG NU-situation. Et faktum som kognitiv terapi desværre alt for let overser. Det er ikke blot et spørgsmål om at tage en ny og klogere beslutning om at gøre noget nyt. Det nye skal også føles, som noget godt og sandt. Jacob Moreno definerede sin metode psykodramaet, som: "Den kunst og videnskab, som udforsker den personlige sandhed ved hjælp af dramatiske metoder, bevidsthed, spontanitet og kreativitet" i 1934 i klassikeren "Who shall survive?" Det at arbejde i og med en gruppe er i dag en meget udbredt metode, men det er vist de færreste, som ved, at den måde at arbejde terapeutisk stammer fra en mand fra teatrets og livskunstens verden, som blev bidt af psykologi og herfra udviklede en helt anden og mere aktiv, dramatisk og ekspressiv metode til at udforske vores sjæls veje og vildveje på, end Freuds, Jungs og nu i dag den Kognitive terapis mere stilfærdige metoder med alt for stor vægt på verbalisering. Kort sagt vil vi godt vise dig, hvad psykodrama er for os og derved introducere denne stilart i Danmark på tryk. Bogen er en af de første bøger herhjemme om psykodramametoden - og om, hvad gruppeterapi og personlig udvikling også kan være, når vi som psykologer og "behandlere" frigører os fra behandlingsdimensionen og i højere grad tør bevæge os ind under kulturlivets store mangfoldige paraply. Dybest set handler psykologi ikke om "psykiske sygdomme", men om at ændre kultur, vaner og opdage nye livsværdier så livet igen bliver spændende og værd at leve. |
|
Klik videre her til Kapitel 1. Gruppen mødes Hvem er de 12 + 2 personer, der er med? |
|
tilbage til index over hele www.psykoweb.dk |
