Hvad vil det mon betyde for dit humør,
hvis du kan vælge at tage nogle glade/lysere briller på,
fremfor at se med de sorte solbriller, du per refleks, nu bruger?



Et forslag til en daglig øvelse/træning
hvis du seriøst ønsker at styrke og stimulere dine glade tanker
- og dermed afbalancere en overvægt af bekymringstanker:

Hver aften inden du sover,
skal du (enten i en dagbog
eller bedre:) som en godnat snak med din kæreste,
fortælle 3 - 5
små, mellemstore, måske store øjeblikke, episoder, kontakter, oplevelser etc,
som du synes "var et dejlig øjeblik" og "noget, der gjorde mig glad i dag ..."
Bagefter er det så din kærestes tur til at dele 3 - 5 glade øjeblikke med dig.
Sig f. eks. "Inden jeg siger godnat, vil jeg godt høre dig fortælle mig
om 3 - 5 øjeblikke/episoder i dag, hvor du var bare lidt glad."

Eller spørg, inden du siger godnat:
- "Hvad har du gjort i dag, som du er glad for, at du gjorde?"
- "Hvad har du gjort i dag, som du er lidt stolt af, du gjorde?"
- "Hvad har gjort dig glad/ eller endnu gladere - i dag?",
- "Hvad har givet dig et humør løft i dag?"

I løbet af blot 3 - 4 uger
vil du mærkbart kunne opdage
at denne enkle øvelse har en forunderlig sneboldseffekt,
der vil gøre dig gladere og gladere for din hverdag.
Kuren virker bedst, hvis du gør dette hver aften
- i mindst 1 måned.

Hvorfor?
Læs om undersøgelsen bag påstanden, her:
----------------------------------------------------


En nat i et fængsel stod to fanger
og kiggede længselfulde ud af et gittervindue.
Den ene så kun den mudret sorte jord udenfor.
Den anden så fuldmånen, stjernerne og byens lys
- og fik en god ide til at få et nyt liv udenfor fængslet.
Hvem af de 2 tror du, kom ud af fængslet?



"Et mere lyst livssyn kan faktisk indlæres,
hvis du helt bevidst øver dig på det, hver dag
.
Du kan mærke en forskel efter blot 16 dages træning
- der sidder bedre fast, hvis du bliver ved med at øve dig
i ca 1 måneds tid. For så lang tid tager det for os mennesker
at lære sig en ny vane - også en ny tankevane!

Vi kan naturligvis ikke opfatte alt det, der sker
i vores tilværelse lige klart - og vi kan selvklart heller ikke
tænke lige grundigt over alle de begivenheder, vi kommer ud for.
Derfor kan vi tale om, at vi hver især møder vores tilværelse med
et sæt ganske bestemte briller, der medfører at vi særligt »ser«
nogen ting i tilværelsen, frem for andre ting - og tænker mere
over nogle livstemaer, end vi tænker over så meget andet.

En af de mange måder, hvorpå disse "briller"
eller "livsindstillinger", kan være forskellige fra hinanden
er, at nogle næsten per refleks især fokusere på positive oplvelser
mens andre mest lægger mærke til negative begivenheder i tilværelsen.
Der er faktisk mange mennesker, der kun eller i hvert fald overvejende
»tæller de lyse timer« - og der er andre der gør det stik modsatte*
for så vidt de mest husker og bider mærke i de negative,
sure og triste ting, der sker i deres tilværelse.

Hvad det sidste angår har man nu videnskabeligt kunnet bevise,
at depressive mennesker har en tendens til især at bruge de negative briller.
De husker langt bedre de dårlige begivenheder, som de har været ude for,
både helt tilbage i barndommen - og i nyere tid, sammenlignet med
mennesker, der ikke reagerer depressivt på stress og nederlag.
og også sammenlignet med den måde hvorpå de husker
og tænker på, når de ikke er deprimerede.

Det har ført til den endnu uafsluttet diskussion,
om det er biokemiske "fejl", der medfører de negative »briller«,
det sorte livssyn, eller om det er de tidligt indlærte negative »briller«,
der medfører depression.

Medicinske forskere, der mener at depression er en »sygdom« i hjernen,
hælder mest til den første anskuelse, og henviser til at medicin
i nogen grad kan kurere depression, og derved ændre
de negative briller så de bliver mindre negative.

Psykologiske forskere indtager ofte det modsatte synspunkt
og mener, at det kan være uheldige tankevaner, der blev indlært
engang helt tilbage i barndommen, der medfører udviklingen
af de negative »briller«, som derefter medfører tendensen
til at blive langvarigt nedtrykt og deprimeret,
når man kommer ud for skuffelser,
tab og nederlag i tilværelsen.

De sidstnævnte forskere hæfter sig ved,
at man beviseligt kan kurere i hvert fald middelstærke depressioner
ligeså godt med psykologiske metoder, hvor man netop søger at lære
den deprimerede mindre negative måder at tænke (og handle) på!

Den terapeutiske ide her er altså
at når man nu beviseligt kan svække en depression
ved at svække de negative »briller´s « magt over synsmåden
hos en deprimeret - kan man så også forøge og styrke livsglæden
ved at opøve og lære disse "sortseere" at bruge deres underudviklede
»lyse brille« til at se mere positivt på det, livet - trods alt - har at tilbyde?

Dette interessante spørgsmål har psykologen Robert. Emmons
fra universitetet i Californien nu for nylig undersøgt sammen med
en kollega, Michael McCullough fra universitetet i Miami.

De to forskere satte først tre grupper af almindelige unge mennesker
til at skrive en slags ugerapport fra deres almindelige hverdagsliv, således
at den ene gruppe ved hjælp af denne instruktion blev bedt om
at tage positive »briller« på ved skrivningen af hver ugerapport:

De fik følgende opgave:
"Der er meget her i livet , som vi kan være taknemmelige for!
Tænk tilbage på den forløbne uge og skriv i din dagbog mindst fem ting,
der er sket i din tilværelse, som du kan føle dig taknemmelig over."

Den anden gruppe
blev tilsvarende bedt om at tage deres negative briller på:

De fik denne opgave:
"Vi kommer tit ud for ærgrelser og irritationsmomenter
i vores tilværelse, i vores parforhold, i vores studier eller på arbejdet,.
Din opgave er at tænke tilbage på den forløbne uge og i din dagbog
skrive mindst fem ting, der har ærgret eller irriteret dig i løbet af ugen.

Endelig fik den tredje gruppe ingen besked om at tage
hverken de positive eller negative »briller« på,
idet de blot fik følgende neutrale instruktion:

"Tænk tilbage på den forløbne uge
og beskriv de fem ting, der gjorde mest indtryk på dig."


10 uger senere,
da alle tre grupper ialt havde skrevet 10 ugerapporter
med henholdsvis de positive, negative og neutrale briller på,
blev de bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende
deres tilfredshed med tilværelsen, deres forventninger
til den følgende uge, deres generelle fysiske helbred,
samt deres positive og negative følelser.

Det viste sig da, at gruppen med de positive »briller«
efter blot de ti uger var klart mere tilfredse med deres tilværelse
som helhed, desuden havde de mere positive forventninger
til den kommende uge, og færre helbredsmæssige klager.

Det gjaldt både når man sammenlignede
med gruppen med negative briller og gruppen med neutrale »briller«.
De to sidstnævnte grupper adskilt sig næsten ikke fra hinanden,
så der var altså ingen klar tendens til at gruppen med negative »briller«
fik forværret deres livsglæde, mens der var en klar tendens til
at gruppen med positive briller fik forbedret deres livsglæde
og optimisme - samt deres oplevelser af eget helbred!

Kun på antallet af deres positive og negative følelser
i de 10 uger var der ingen forskel på de tre grupper. Det kunne
ifølge de to forskere bero på, at der var for langt mellem ugerapporterne
til at de positive og negative briller kunne påvirke de relative kortvarige følelser,
der opstod i dagliglivet. For at checke denne hypotese, udførte de
derpå en ny undersøgelse efter nøjagtig samme opskrift
blot med den ene ændring, at de nye forsøgspersoner
ikke skulle udfylde deres rapporter en gang om ugen,
men derimod hver eneste aften
i løbet af de næste 16 dage.

I denne nye undersøgelse
fandt man stort set det samme som i den første undersøgelse
plus en ny og ganske overraskende stærk effekt på følelseslivet,
således at gruppen med de positive briller havde langt flere positive følelser
efter disse 16 dage, sammenlignet med den neutrale gruppe,
imens gruppen med negative »briller« havde færre
positive følelser end den neutrale gruppe.

Til gengæld var der ingen forskel
på de tre grupper mht. at opleve negative følelser.
De havde alle følt vrede, irritation, sorg og andre ubehagelige følelser,
- men da dagen var omme og de skulle tænke tilbage på
de 5 vigtigste hændelser i løbet af dagen,
ja så blev disse ikke husket som vigtige.

Konklusionen på denne undersøgelse er,
at positive »briller« ikke alene kan øge tilfredsheden med tilværelsen,
- især følelsen af glæde, optimisme og ens oplevelse af sit eget helbred,
De kan også øge oplevelsen af at have flere positive følelser i dagliglivet,
i hvert fald, hvis disse positive briller bruges og opøves hver dag.

Endvidere fandt de,
at de negative »briller« rent faktisk kunne formindske tilbøjeligheden til
at opleve positive følelser, mens hverken de positive eller negative »briller«
kunne ændre tilbøjeligheden til at opleve de negative følelser,
som vigtige for ens hukommelse af ens dagligdag.

Det mest interessante er dog
at det at opleve sin hverdag med lyse eller med mørke briller kunne læres,
da der i gruppen af ”de med lyse briller” var nogle, der tidligere mest så på livet
med mørke solbriller på - og de meldte at der var kommet en langt bedre balance
i deres syn på livet efter at de havde deltaget i denne undersøgelse.


Referat af
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra: Forsknings-nyt fra psykologien, 2002 december, 11 (6)

Kilde: Emmons, R. A. & McCullough, M. E. (2003).
”Counting Blessings Versus Burdens: An Experimental Investigation
of Gratitude and Subjective Well-Being in Daily Life.”
Journal of Personalitv and Social Psychology


+ Se også dette
interview med Martin Seligman
der har forsket i optimisme- pessimisme i en menneskealder.
+ www.eqtoday.com/archive/index.html


En ung fyr´s erfaring:
Hej Ebbe Jeg lovede at skive til dig
om mine erfaringer med "Tænk positive tanker - opgaven.,
Jeg har nu i 4 uger ført dagbog hver morgen, hvor jeg noterer
minimum 5 ting, som gør mig glad, taknemmelig, positivt stemt m.m.
Mine foreløbige erfaringer er, at det har en positiv effekt på min måde
at tænke på, idet jeg nu føler mig gladere og har mere gå-på-mod.

Når jeg "tvinger" mig selv til hver eneste morgen at brainstorme på det,
der gør og kan gøre mig glad, bliver jeg mere opmærksom på positive ting
frem for kun de negative ting, som før. Og mit positive fokus varer ved
også ud over selve nedskrivningen.

Jeg får så at sige sporet mine tanker ind på et rart spor
Det har også medført, at jeg er blevet opmærksom på, hvilke værdier,
livsindhold og aktiviteter, der overordnet betyder noget for mig:
Glæde, selvtillid m.m.

Og da jeg ikke gider skrive det samme
hver eneste morgen ala skide godt vejr,
lækkert med et koldt brudebad osv., så kommer jeg også til at lede
efter glædelige ting, der ikke nødvendigvis sker her og nu. 
 
Samtidig føler jeg, at det er en slags træning,
som jeg løbende er nødt til at vedligeholde, lige som
det er, når jeg dyrker sport. - Glad hilsen fra M.
-------------------------------------------------

En 32 årig pige:
"Nu har jeg hver aften i 20 dage afsluttet dagen med
at skrive 5 oplevelser ned, der gav mig glæde i dag.

Og hvilken forskel kan jeg da mærke?
Jo om morgenen, når jeg står op, tænker jeg ikke mere:
"Årh nu skal jeg igen på arbejde. jeg gider snart ikke mere."
Ikke fordi jeg glæder mig til at komme på arbejde,
men jeg tænker mere neutralt på det i dag
og føler mere energi, mod og optimisme.
Jeg har sågar sendt et par ansøgninger
adsted for at finde et nyt bedre job.
Jeg fortsætter et par uger endnu
og håber på at opnå mere.
---------------------

En 56 årig kvinde, sendte mig denne email:
"Tak for ideen om at huske 5 gode øjeblikke.
Nu efter kun 12 dage har jeg lagt mærke til
jeg sover meget nemmere og bedre, end før.
Jeg faldt i søvn med et stort smil i går
og det er år siden, det er sket.
------------------------------

46 årig arbejdsløs mand:
"Jeg er begyndt at nyde mit frie liv mere.
I stedet for at bekymre mig om der er et job nu
eller om det først kommer i næste månede, næste år
tænker jeg på, hvad der kan gøre mig glad nu i dag.
Det gør mit liv meget lettere - og sjovere."



Tilføjelse:
Ovenstående er især vigtig at øve sig i,
hvis du igen og igen kender til at have depressive stunder
eller sågar har fået en diagnose på "at du lider af en depression."
At det at kunne huske gode øjeblikke rammer dybere ind i kernen
af depressionen, peger denne undersøgelse også på:


Depressions sårbare mennesker
husker bedst de mørke timer og deres skuffelser
.
Der er fundet sammenhænge mellem et mindre varmt barndomsmiljø
og senere tendens til depression. Og der er fundet en forbindelse mellem
en særlig “negativ tænkning” om både sig selv og andre og tilbøjelighed
til depressive sindsstemninger.

Men nu har fem amerikanske psykologer fundet en tredie mulig forklaring
på depressive tilstande: Det ser ud til også at have noget med hukommelsen
at gøre, specielt hukommelsen for hhv. gode og dårlige oplevelser i fortiden.
De deprimerede ser ud til at have en “skævhed” i hukommelsen, der gør,
at de meget bedre kan huske de dårlige end de gode oplevelser.

De fem psykologer fandt frem til en gruppe studerende,
der scorede højt på en test for tendens til depression i dagliglivet,
og en anden gruppe, der scorede lavt på den samme test.

De to grupper blev nu udsat for en simpel hukommelsesprøve.
Den ene gruppe blev bedt om at skrive løst og fast om, hvad de huskede
af gode begivenheder fra fortiden. Efter at have skrevet 20 minutter
blev de efter en kort pause bedt om at skrive om dårlige
og ubehagelige oplevelser.

Den anden gruppe skrev først om de negative
og derefter om de positive erindringer).

Senere blev alle beskrivelserne analyseret med hensyn til
forekomst af konkrete beskrivelser og principielle beskrivelser.
En konkret beskrivelse kunne f.eks. være: En dejlig sommer på tur
med den og den i bjergene ved ...” En principiel beskrivelse
kunne være “der var mange gode sommerferier i årene ...”

Når de unge skulle skrive om negative oplevelser,
var der ingen forskel i hyppigheden af konkrete og principielle
beskrivelser mellem de deprimerede og de ikke-deprimerede.
Men når de skulle skrive om gode oplevelser, var der en stor
og tydelig forskel:

De deprimerede skrev langt mindre om konkrete oplevelser
og langt oftere principielle beskrivelser om gode erfaringer. Det var altså
ikke så meget mængden af gode begivenheder, der adskilte de to grupper,
som måden at huske dem på, der var forskellig.

De fem forskere mener, at den konkrete måde
at huske en god begivenhed på har en mere positiv virkning
på humøret end en principiel og abstrakt erindring, der ikke
fremkalder så livsnære stemninger og derfor ikke påvirker
det aktuelle humør så meget.

På den baggrund kan det altså tænkes,
at nogle deprimerede mennesker bliver mere deprimerede,
fordi de har særligt få konkrete erindringer om behagelige oplevelser
til at muntre sig op med i dagliglivet.

Referat ved Thomas Nielsen,
Forskningsnyt fra Psykologien, 1994
Kilde: Moffit, K.H., Singer, J.A., Nelligan, D.W., Carlson,
M.A., & Vyse, S.A. (1994). Depression and memory narrative type.
Journal of Abnormal Psychology, 103 (4), 581-583.



Om Emotionel Intelligens

Bliv en bedre elsker/elskerinde


Til en hulens masse
afstressende Humorlinks


Stor kunst og foto linkreol

Eller flyv ud i universet og se det hele
i et lidt større perspektiv


Til et gratis kursus til
at give dig mere Selvtillid
.

Tilbage igen til Index