Hvad er
Gestalt-terapi for noget ?


Denne webside handler mest om teorien bag.
( du kan se et eksempel på anvendelsen her).

Resume:
Ultrakort sagt er kernen i gestaltterapi at se mennesket,
som værende i en evig
foranderlig og pulserende vekselvirkning
imellem disse 2 yderpoler i vores kontakt adfærd:

Alenehed ... .... Neutral ... . ... Samhørighed.

Når og hvis denne enkle, naturlige vekselvirkning
imellem mig/ dig og din sociale omverden bliver forstyrret,
opstår der diverse smerter, frygttilstande og angstsymptomer,
som du - der, som jeg lever i et parforhold - ved alt om.
Kontaktforstyrrelser kan ske på utrolig mange måder.

Terapeutisk set handler gestaltterapi også om
opdagelsen af, at en lang række menneskelige lidelser,
dilemmaer, konflikter, knuder og pinlige problemstillinger med
stor fordel kan analyseres og forståes ud fra
en Kontakt-synsvinkel,
- fremfor at man eensidgt kun ser efter diverse skæve gener,
negative tanker eller sygelige forstyrrelser i biokemien.



Vores liv kan forståes, som en bestandig
pendulering imellem disse 2 kontakt-poler:


I den ene pol
er der en stor alenehed
,

som vi alle ind imellem opsøger, savner og længes efter.
"Åh bare at være helt mig selv og have nok i det - for en tid",
versus den mere fastlåste tilstand: "at være låst inde i mig selv",
som kan ses som en kortslutning af den indadvendte dimension.
(Læs mere om Ensomhed her).


Nogle kalder dette for friheds-temaet,
(især amerikanerne er helt vilde med dette diffuse tågeord).
Desværre ender jagten efter frihed oftest med "blot at have
nok i mig selv" og sættes lig med at have så mange penge,
at du ikke mere behøver at indrette dig og gøre en kæft,
som du ikke har lyst til. Nu må de andre tilpasse sig dig.
Det lyder måske rart, men er det frihed?

Hvis du kun rendyrker den ene pol
- og forbliver uøvet i den anden. og så ender det
desværre let med årene med en resignerede ensomhed
og tomhed, som du f. eks. kan se udstillet i Las Vegas, hvor
de "frihedssøgende" blindt søger den store økonomiske frihed
for fuld udblæsning - og du kan se det i ensomhedstallene.

Frihed er ikke kun i penge, eller noget filosofisk fis.
Det er en rar, behagelig indre tilstand, som ikke behøver
at have en snus med penge og ophøjet alenehed at gøre,
Frihed hænger mere sammen med, at du finder nogle
gode svar (dvs dine egne) på disse to spørgsmål:


Hvad vil jeg være fri fra?
Og hvad vil jeg føle mig fri til ?

Åh, at have masser af tid til blot at være alene med mig selv.
Have god tid til at dyrke min sjæl og indre have, holde fri,
Tid til at nyde min frihed og interesser uforstyrret af andre
og noget som helst Gøre lige, hvad jeg selv vil og lyster.
Lykkes dette, kan det udløse en dyb glædesfølelse.

Dvs. at når jeg glædes ved og fordyber mig i det,
jeg gør i denne herlige alenetilstand, så føler jeg mig fri.
Og andre gange bliver jeg blot kastet tilbage i min alenehed;
som da let kan føles som tomhed, ensomhed og en opgivelse
af råbet fra mit andet store kontaktbehov: Råbet om Mødet.
Savnet efter og lysten til en anden og andre møder.

Hvis jeg egentlig er sulten efter
at få en god kontakt med et andet menneske,
men jeg føler mig tvunget ind i en gold tom alenehed,
som jeg ikke ønsker. Ja så opleves friheden som et fængsel,
der suger livslysten ud af mig, og kvæler mig i ufrihed
- som det er så forbandet let at løbe vild i.




A SENSE OF SOMETHING COMING
I
am like a flag in the center of an open blue space.
I sense ahead the wind which is coming, and must live
it through, while the things of the world still do not move.
The doors still close softly, and the chimneys are full of silence,
the windows so not rattle yet, and the dust still lies down.

I know the storm, and I am as troubled as the sea.
I leap out, and fall back, and throw myself out,
and I am absolutely alone in the great storm.
(uddrag af et digt af Rilke).


Vi kender vist alle Alenebehovet - og denne fælde.
En lang række menneskelige problemer kan forståes,
som et større eller mindre frustrerede alenebehov - og kan ses
og forståes som en pinefuld fastlåsning i den ene yderpol.




Og ovre i den anden kontakt-pol
findes der en intim og meget dyb følelsesmæssig kontakt.
En samhørighed - et Os-2 - som vi nogle gange længes efter,
savner, skriger på og kæmper vildt for at opnå. Når det lykkes
ja så opnår vi en dyb ro, varme, beroligelse - og en ny energi.
En forståelse som mætter og styrker = en kærlighed,
der giver frihedsfølelsen en helt anden indre kvalitet,
end den Solistfrihed, jeg omtalte ovenfor..

En Nærkontakt, som giver styrke og glæde,
blot fordi du og jeg er til nu, sammen i dette øjeblik.
Som Mig og Dig - og OS-2. En selvstændig unik enhed,
en ny gestalt i denne bestandigt foranderlige store helhed
som livets store flod også er, med evindelige variationer
over de samme få enkle basale grundlove.

For en stund ophæver vi vores alenehed,
dropper facaderne og træder ud af vores mere
eller mindre små stive Ego ´er - og mødes som vi er.
Hvad der derefter sker er per definision uforudsigeligt.

Og når vi så er blevet mætte af hinanden
ja så længes vi snart igen efter mad fra den anden kontaktpol
- og lukker os mere eller mindre inde i os selv, et stykke tid.
Nu er tiden inde til igen at få bedre kontakt med sig selv.

En kontaktcyklus udadtil og indadtil,
der er en del af livets puls, ganske som i åndedrættet
og i fordølelsesprocessen rækker vi ud, får mad, nyder
det vi spiser, trækker os ind i os selv og fordøjer, udskiller
og så - for en kort stund - opnår vi hvile, ro og mæthed,
inden det hele starter forfra igen.


Årsagen til de fleste kontakt
og kommunikationsproblemer opstår,

fordi denne naturlige kontakt - cyklus forstyrres, sagde Fritz Perls.
For så løber du rundt derude i omverdenen og leder efter mad fra andre,
som du egentlig burde lære at dyrke og finde selv. Gestaltterapeuter siger
da, "at du er ude af kontakt med dig selv, din krop - og dine evner."
Vi taler om dit ansvar overfor dig selv. Din selvstøttende adfærd
og tankemåde - versus der, hvor du spænder ben for dig selv.

De der er vokset op i et "fint skal det være" -hjem
hvor ingen egentlig hørte efter, hvad de andre sagde,
lærte at holde deres mund lukket i og lade somom
at de ikke så det, der foregik under overfladen .





Og du mærker kontakt-forstyrelsen,
hvis du prøver du at bilde dig selv ind at alt er helt ok,
når du egentlig længes efter og behøver et andet Menneske, et Du.
I et trænet øre lyder du snart falsk, skinger og påtaget glad.
Din mund og maske smiler, men ikke dine øjne.

Eller når du forsvinder helt væk
fra den virkelige ægte verden - og ind i cyberspace
og dér tror, at du har fået en fed kontakt med een af
de andre cyberAlfer og Fe´er, som "ih bare forstår mig,
så godt , at jeg synes jeg allerede ved alt om hende/ ham!"

Men når Computeren slukkes, kommer tomheden
og mødes I ansigt til ansigt, ja så ser du kun savnene,
og alt det uprøvede liv, som han/ hun er kommet væk fra.
Du opdager forskellen imellem den ydre og indre verden.
Imellem den anden, som denne er - og din fantasi derom.

.

Eller måske glemmer du helst helt dig selv?
Som den enlige mor, der drukner sig i at opfylde
alle sine børns, mænds og arbejdsgivers umættelige behov,
og ikke aner, hvad hun egentlig selv trænger til - for sig selv.
Sker dette ydre amokløb for dig, ja så har du sandsynligvis
såvel et ydre som et indre kontaktproblem.



Gestaltteraputisk set
sidder du da fast midt imellem disse 2 poler
,
og evner derfor ikke at få noget godt ud af aleneheden
- eller af den menneske kontakt, som du daglig får tilbudt.
Du kan hverken gå ordentlig frem imod os andre
- eller give slip og blot synke dybt ind i dig selv
og der få den næring, som også findes i dig.

Du sidder ganske enkelt fast. Noget i dig vil frem
og noget andet holder dig tilbage - og det gør selvklart ondt.
Angst og generthed er gode eksempler på denne blokering.

Og en masse andre psykologiske knuder,
smerter, konflikter - lyster og glæder kan forståes,
og forløses ved at se efter indre og ydre Kontakt - konflikter
Derfor undersøger vi ofte hverdagens-dilemmaer ud fra
denne basale
kontakt cyklus - synsvinkel:

Skuffes et dybtfølt kontaktønske,
ja så oplever vi alle sammen irritation, skuffelse, uro, sorg,
sårbarhed, fortvivlelse, ængstelse, angst - og måske smerte.
hvis den anden betyder nok for dig til, at du føler så intenst.

Og ja, det gør naturligvis altid ondt at blive afvist, og misforstået.
Og da især hvis du havde regnet med, at det at opnå kontakt
og blive forstået er let, ja "det mest naturlige udgangspunkt."
Nogle gange lykkes det. men de øjeblikke glemmer
du meget hurtigt, for når du bliver afvist, så ....?

Du bliver ligesom kastet tilbage i dig selv igen, og igen.
Og forbinder smerten sig nu med et gammelt barndom sår,
en gammel rædselfuld scene - eller andre chok og fastfrysninger,
ja så vil det meget ofte blive ret umuligt at opnå en god og ærlig kontakt
med en anden voksen person - fordi du bliver alt for desperat, slår/ græder
- og opfører dig, som om du var hjemme i barndomshjemmet igen,
(hvor det måske også ofte var et lille helvede at være så ensom,
som du igen føler dig lige nu og her?)

Nogle resignerer = giver op, og synker sammen.
Andre slår vildt om sig. Eller fryser måske til is i frygt, i trods,
i sorg, i hævn, i raseri, i skuffelse, i såret stolthed, i angst
.osv. osv.
- og neurosehaven blomstrer snart vildt, og kvæler alle blomsterne.
Du kender selv logikken. Se dig omkring.

Men det behøver ikke at være sådan. Der er mange døre
gode Nøgler og andre udveje til at droppe et dårligt fungerende
kontakt-mønster - og optræne et nyt og langt bedre
som både kan glæde og mætte dig bedre.



Essencen af gestaltterapi
er altså at acceptere og værdsætte sin unikhed, sin anderledeshed
- og samtidig styrke sin evne til at turde give slip på sig selv
for at opnå den nødvendige åbenhed overfor Du ´et .og livet.
Det lyder let, men som du sikkert ved er der ofte langt
fra at ønske om at komme til Rom - og så være der.

At blive sig selv, sammen med andre
kalder vi den humanistiske terapi-vej, der lægger vægt på,
at du og jeg opøver en rigtig god styrkende kontakt med os selv,
uden at dette forhindrer os i at have en tilsvarende god kontakt
med hinanden. Personlig udvikling foregår ikke i et vakuum,
men i et socialt felt. Vi er helheder (gestalter) i større
helheder, der igen er helheder i nye gestalter. osv.

Dvs. "at blive mig" handler ikke om
at leve med begge hænderne dybt begravet i navlen
eller have begge hænder ude på alle de andre og pligterne
- men om at have en god ærlig kontakt, og kærlig hånd i mig selv,
og den anden hånd rakt åben frem, så jeg kan få kontakt med dig.
Dvs. have godt fat i mig selv, og herfra række ud mod dig,
nå dig og blive mæt sammen med dig, hvorefter vi begge
synker tilbage i os selv - og fortsætter dagens gøremål.

Denne måde at se mennesket,
og forstå vores problemer på, er udgangspunktet
og udforskningsrummet for gestaltterapeuter.

Fritz Perls + 2 + 3 .. 4 .. 5 ...
udtrykte i 1960´erne denne holdning til kontakt således:

"Jeg gør mit - og du gør dit. Jeg er ikke sat i verden for
at leve op til dine forventninger - og du er ikke sat i verden
for at leve op til mine. Du er dig og jeg er mig, og hvis det
skulle ske at vi finder hinanden, er det smukt. Og hvis ikke,
er der ikke noget, som jeg kan gøre ved det, nu."


Mange har glemt, at han sagde disse ord i sorg
over det umulige i at nå ind til en meget tilknappet stram kvinde,
som igen og igen havde afvist hans kontaktforsøg. Udsagnet er
en tør konstatering af et faktum - ikke en opfordring til et egoræs
eller en kold afvisning - som i den Yubbie version mange tog til sig:
"Jeg gør mit, og du gør dit. Dine problemer er sørme ikke mine
- så løs dem dog selv og besvær ikke mig med dem." "Livet ?
Det handler kun om mig og min egen solistudvikling" osv.
.

Sådan mente Fritz
overhovedet ikke disse ord!

Gestaltterapeuten Natasha Mann, som var med i hans gruppe
til den session, hvori han udtrykte gestaltholdningen som ovenfor,
fortalte mig, at ordene blev sagt med en dyb sorg i stemmen
efter at han forgæves i over en time havde prøvet
at få kontakt med en dyb depressiv kvinde,
der blot sad tavs og så vagtsomt på ham.

Derfor dette forslag til et opdateret Gestalt-digt:
"Jeg er mig - og du er dig. Jeg er ikke skabt til
at burde leve op til dine fantasier, ønsker, forestillinger
drømme eller krav om, hvordan jeg bør være - og ikke bør være.
Ligesom du heller ikke er skabt til at leve op til mine forventninger
og krav. Du er dig - og jeg er mig. Og hvis vi kan mødes som vi er,
kan det blive smukt. Og hvis jeg er alene om at ville have kontakt
på den måde, så - ja så må jeg afvente en anden lejlighed,
hvor du også er villig til at mødes ærligt med mig."



Et andet zendigt Fritz Perls skrev,
som jeg også godt kan lide, lyder sådan her:
"Med tusind plastikblomster, sættes ørkenen ej i flor.
Se tusind tomme udtryk, og de fylder ikke spor."

F
å en duft og et mere levende indtryk af
Gestaltholdningen til livet, via et klik her.
+ se mere gestaltterapeutisk teori her: + 2 + 3 .... 4 .. 5
+ Du kan også læse en mere akademisk
introduktion til gestaltterapi, her.



Pointen er, at
kontakt og kommunikation
handler om at have en stor tolerance for,
hvor let det oftest er at misforstå hinanden.
Faktisk er det et mirakel at gensidig forståelse
overhovedet kan lade sig gøre.




Se den næste side

Mere om Gestalt-terapi?