Såvel i vores privatliv
som i diverse terapiforløb og i psykodramaer
har vi ofte fundet det nyttigt - og i ordets sande betydning: befriende
at have sådan en mere åben, udvidet - og meget individuel farvet
personlighedsmodel, hvor udgangspunktet er det faktum
at vi jo alle kun ser ganske få sider af hinanden i starten
af en kontakt - og derefter ser vi mere og mere,

som vi så gradvist stykker sammen til et uklart billede af dig,
og andre, som måske i "virkeligheden"er alt for eensidigt eller skævt.
At man har et syns- og standpunkt, til man ved noget mere,
den sandhed er vist en gammel erfaring.

Ja faktisk må vi hver gang opfinde en helt ny "teori om dig"
sammen med den person, som vi arbejder med - og sjovt nok
er det vist den mest udbredte opfattelse i dag blandt de psykologer,
der ikke blot har akademiske bøger i hovedet, men øjne, der ser og
som dagligt arbejder med at turde se mennesket i al dets kompleksitet.


Hvis du var et træ, hvilket slags træ var du så?
Alene det "at tænke visuelt" i stedet for verbalt, kan betyde
et meget stort skift i hele den måde, du opfatter dig selv på.


Kort sagt:
Det er meget forskelligt,
hvad du og jeg har fået udviklet eller afviklet
ud af de mange muligheder, der lå i os som børn.
Dvs. hvilke sider af os, der er velfungerende og har foldet sig ud
og hvilke, der er mere eller mindre forsømte, uøvede og oversete.
Derfor er der ikke to mennesker, der har brug for helt den samme "kur"
for at blive det hele menneske, som vi vel alle ønsker at blive.
Det, som er giftigt for den ene, er måske
en god sund kost for en anden.


Et Nøglespørgsmål ind til
de dele af dig, er f. eks. dette eksistentielle koan:

Hvad vil være godt for dig nu?
"Ved du, hvad du trænger til, for at blive gladere?"
"Ved du hvad der kan gøre den uret, god igen - så du kan
give slip?", "Ved du hvad der vil kunne styrke dig i den situation?"
og "Hvad vil kunne gøre dit liv mere værd at leve - for dig nu?"
Det er alle spørgsmål, der åbner op for mulighederne,
som du har at vælge imellem.

Alvoren i det er
at du vil opdage, at dine valg meget let bliver din skæbne
ganske uanset om du "tager medansvar" for dem
eller lader, som om du er komplet uskyldig og
helt ubevidst, og derfor ikke er medansvarlig.

Det er jo altid dig det går ud over. Uanset
om det, der sker er godt og skidt, er din skyld eller ej,
så hjælper det dig altså ikke bagefter at bebrejde bilisten
at han kørte dig ned. Det råb kan højst give dig en erstatning.
Hvis du vil undgå at blive kørt over af livet, så husk at se dig for
og bliv mere opmærksom på de mange valg, du og livet er.


Selvværd og Selvrespekt
betyder noget forskelligt for enhver af os!
Hvad forstår f. eks. du - som nu læser denne alt for korte indføring
i en ny måde at tænke Personlighed på - ved disse to centrale ord:
selvværd og selvrespekt? - Kender du det Selv, der tales om?

Hvem og hvad ser du, når du ser dig i spejlet?
Hvordan ser du på dig selv? - Hvad sætter du især pris på?
Hvad forhindrer dig i at stå ved dig selv og træde mere i eksistens?
Disse spørgsmål vil du ofte møde i et dybere møde med dig selv
og andre mennesker, der ikke blot resignerer, giver op
eller fastlåser sig selv og andre i alt for små bokse.

Selvværd hænger derfor også
nøje sammen med, hvordan du ser på dig selv.
Selvværd eller ej? Det spejler om du ved, hvad det er,
der gør dit liv værdifuldt for dig selv og for andre.
Selvværd er afhængig af din Målestok.

Det er vigtigt at turde blive til, at opleve at livet åbner sig
for ens nysgerrige forundrede øjne. At turde mærke livet, sin mangfoldighed
og være sig selv bekendt . Og det - ja dig - er ret umuligt at værdsætte,
hvis du ikke kan lide eller måske ligefrem hader dig selv.

I vores øjne er det en livsværdi i sig selv, blot
at turde eje og føle sit alt for korte liv ærligt, uden tomme spil,
uden selvbedrag, uden masker og diverse letkøbte illusioner.
Selve det at finde modet til at se sig selv og andre i øjnene,
det er basis for at give sig selv og sin eksistens værdi.


Det nye vi godt vil minde dig om her, er
at du i langt højere grad, end du måske før har troet det muligt,
kan genopdage, at du livet igennem har en enestående menneskelige evne
til altid at kunne vælge på ny - om ikke andet så kunne vælge dig din indstilling
til det, der sker. Hvordan du oplever det, der sker. En frihed til at pudse brillerne
og se med nye øjne på dit liv, dig selv, dit job, dit parforhold
og dine venskaber; dine sejre, skuffelser og nederlag.

Ja måske endda opdage din sjæl, "din indre dirigent"
og erkende dine savn, behov, mål, drømme, værdier og ønsker.
Kender du dine dybeste behov, evner, følelser, styrkesider og svagheder,
sårbarheder og utilstrækkeligheder? Kender du dine valg og muligheder?

Kort sagt: kender du dig selv, sådan som du er nu i dag
eller ser du dig selv igennem dine forældres eller andres øjne?
Eller fastholder du en lidt naiv tro og illusion om, "at hvis jeg ikke
har gjort noget forkert - så kan der heller ikke ske mig noget forkert."
Dvs. en indstilling, hvor du ser dig selv som et offer for verden,
fremfor som en medspiller og medskaber?

Det er egentlig
en ret enkel påstand,
som ligger gemt, der omme bagved meget af det, som
du vil kunne finde, opdage og erfare rundt omkring i det såkaldte terapi-miljø.
Nemlig at der er en sjæl, en essens, et centrum, en dybere mere naturlig livsenergi
- en ægte Selvfølelse i os alle. Påstanden er, at denne sjæl, dit dybere DIG
er en Realitet og virkelighed på linie med at en bil, en bus, et hus, en stol,
en krop og penge er til. Vi har en sjæl, som er hinsides ord. Vi lever
alle i en ydre og i en indre virkelighed. Det er vores humane realitet.

Wilhelm Reich + se 2, talte om, at vi mennesker starter med
at være en orgastisk celle. I os har vi alle muligheden for at blive en stor
og rigt differentieret pulserende organisme - som et træ med masser af grene,
og frugter. Vi er "noget" der pulserer, vokser, breder sig ud, ned - og op.
Denne livsproces kaldes for differentiering i psykologsjagon
dvs. at opdage nuancer og mønstre i sin indre verden
og ude i livets utrolige store mangfoldighed.

Andre taler om personlig vækst, og ser sjælens energi
som en indre kilde, der kan blive til en å, en boblende bæk
der en dag vokser til en flod, som ender med at løbe ud i havet.

Selv om floden har sin egen pulserende energi og sit eget løb,
så kommer der jo mange bifloder til undervejs. Dette energitilskud gør,
at floden bliver større og stærkere. Denne proces kaldes integration,
dvs. at samle og trin for trin skabe en ny og udvidet helhed.

Carl Gustav Jung talt
her om "Individualisation".
Med det udtryk mente han, at du i dig har muligheden for
at blive mere eet med alt det, der er lagt i dine gener og i dine hænder.
Og derved opfylde det løfte, blive den smukke sjæl og den mangfoldige personlighed,
som du er født til at kunne blive. Vejen dertil er at du erkender din indre virkelighed
dine evner og værdsætter din individualitet. Starten på en rejse efter sin sjæl
starter med at du tror på, at du overhovedet har en.

Du dør lidt hver dag, og kan samtidig også
blive bedre til at leve livet og planlægge fremtiden.
Både i bredden og i dybden, hvis du tør satse på at blive DIG
med netop din unikhed, din vilje, dit hjerte, din individualitet
og din mangfoldighed. Den evne, dette og disse valg,
den mulighed har kun mennesket.

Eller som Søren Kierkegård så klart sammenfattede udfordringen:
"Et menneske er et ufatteligt noget, som hele tiden bliver til.
At være sig selv er at gro. Den, der nægter at gro
er fortvivlet indtil døden."




Og selvfølgelig
er trivsel og personlig udvikling også
uløseligt forbundet med økonomi.
Dvs. hvilket job du har og de samfundsskabte muligheder for at kunne
skabe sig en god, tryg og næringsfuld grobund for sin personlige udvikling.

Et godt job og et kærligt hjem, hvorfra vi kan vokse i dybden,
bredden og højden som selvstændige personer, synes at være en livsbetingelse
for de fleste mennesker for, at vi kan vokse os store og smukke.

Her i denne - ind imellem ret barske og stormfulde verden,
(som forøvrigt lige siden tidernes morgen har givet pokker i dig
og mig, som individuelle skæbner. Det har faktisk aldrig været
særlig nemt at være menneske og leve sammen i fred, i glæde
og i frihed - men det er en helt anden og lidt større historie).

Livet og verden sætter sit aftryk på os - og vi har denne enestående
menneskelig evne til at sætte vores helt eget aftryk på det liv, vi lever
og på de mennesker vi møder. Ja faktisk vil vi påstå
at det er uundgåeligt - og ønskværdigt.

Der er nogle der siger, at de vil accepteres 100%, som de er!
Og det lyder da oftest rimelig nok. Desværre lyder det tit
somom at de vil have, at vi andre skal tilpasse os dem,
så accepten bliver derfor lidt vel eensidig. Er dette
et forsvar imod at udvikle sig - og lære noget nyt?
Eller er det et udtryk for at passe på livsværdier,
som for dem gør dette liv værd at leve?


At tage Ansvar er ikke en byrde,
eller et kors. Det er en spændende personlig opdagelsesrejse
ud i en endnu ukendt - og ja yderst personlig - fremtid,
hvor du kan vælge at leve med åbne øjne og sanser.
Egentlig betyder ordet "at kunne svare for sig" og
leve vågent, bevidst og gøre dig nye erfaringer.
Eller du kan vælge bare lade dig flyde med
og håbe på, at floden vil dig det godt.

Hvis du bruger ordet "uansvarlig" synonymt med at fælde
domme ala: "Du dur ikke.", " Du er skyldig, en led synder. Skam dig!"
eller andre skældsord, er det - historisk set - nok ikke helt tilfældigt.
Al den megen snak om "at tage" ansvaret for sit eget liv på sig,
som en tung byrde, ja et kors - bygger på den misforståelse,
at vi reelt set har et reelt valg imellem:

1. om vi vil påtage os et personlige medansvar
for det, som sker, som en dag ender med at blive vores liv og død.

2. eller om vi vil forblive "uansvarlige"," uopmærksomme",
"forkerte", "umodne" - "gode /onde" - "hvide /sorte" og bruge vores liv
til at diskutere, hvem der mon er "den skyldige" eller "uskyldige".


Der er intet valg!
Uansvarlighed er tit lig med uopmærksomhed
og oftest en illusion om, "at fordi jeg ikke vidste,
hvad jeg gjorde, eller lagde mærke til X og Y,
ja så er jeg uskyldig - og derfor skete det
som skete, slet ikke i virkeligheden."

Konsekvensen af at vælge rigtigt eller forkert,
eller ikke at ville vælge - er den samme. Det er hovedsaglig dig,
det går ud over, uanset om du påtager dig et medansvar - eller ej.
Du kan egentlig kun vælge, om du vil leve dit liv vågent,
(aware), eller leve det halvhjertet - ja måske sovende.

Er ansvar oftest ikke "noget",
som du og jeg på en barsk måde opdager, at vi har
- eller som vi kan lukke øjnene for? Der er utallige øjeblikke livet igennem,
hvor vi klart og tydeligt "bare ved, at nu står jeg foran et livsvigtigt valg,
hvor jeg har mulighed for at kunne bekræftige mig selv som et frit,
modigt og kreativt menneske" - eller for at løbe væk i skam,
angst og fare vild i de velkendte gamle pinefulde rollespil.
Den splittelse kender de fleste af os vel.

Og oftest flygter vi vel alle sammen væk i det velkendte:
"Mennesket er jo primært et vanedyr, og kun sekundært gider det
at forny sig selv og tage sin skæbne på sig", hævder nogle.
Har de virkelig ret i den selvopgivende for-dom?

Vi vil meget heller tale om Selvopdagere versus Søvngængere,
end om Ansvar og Uansvarlighed. Dvs. i stedet for at uddele skyld
og præke en ny form for syndsbevidsthed, vil vi hellere gå på opdagelse
i konsekvenserne af, at vi er, som vi er - at du er dig og jeg er mig
og at vi gør, tænker, føler og handler, som vi nu engang gør.
Via at blive mere opmærksomme på de valg, vi altid har,
åbner der sig nye muligheder for at handle anderledes.

F. eks. ved at bruge vores gode hovede = VoksenEgo´et,
kan de fleste af os oftest godt regne ud, hvad der sandsynligvis
vil ske, hvis vi gør A i stedet for B - især hvis nogle gider lytte til os
og blidt hjælper os med at tænke i konsekvenser og nye muligheder.

Derfor hører du os ofte spørge:
- Hvad plejer der at ske, når du gør det?
- Hvad fører det, som du nu gør, tænker og føler til?
- Får du det ud af dit liv, som du dybest set er i stand til, nu?
- Og ok! Nu ved vi, hvad der sker, når du gør det på den måde.
Ved du også, hvad der sker, hvis du gør det på en anden måde?

Dykker du dybere ind i det, som man før i tiden kaldte din skæbne,
dit karma, så opdager du snart, at du ikke blot har een stemme inden i dig,
men et helt kor! Ja undertiden kan det indre liv måske ligne en voldsom storm
og en uforsonlig diskussionsklub, eller være som et familiedrama i 12. omgange.
Ligesom du kan være splittet i 7 sind eller kørt fast i en indre kamp med dig selv,
kan du også være eet med dig selv og dit liv. Leve i fred med dig selv og andre
- eller være helt ved siden af dig selv.

Og så er vi tilbage igen til karrusellen,
hvor du skal helt ind til midtpunktet for at få overblik
og igen styre det tempo og den Egovogn, du vælger at sidde i.
Ligesom du også vil opdage, at et aktivt liv i høj grad består af valgpunkter.
Der er øjeblikke, hvor du kan og bør vælge og øjeblikke, hvor
det ikke er nødvendigt at vælge og helt fint at flyde med
- ligesom der er øjeblikke, hvor det er livsvigtigt
at styrke dig selv frem til: selv at kunne vælge.

I det mindste kan du altid frit selv vælge,
om du vil leve med åbne eller lukkede øjne, om du vil tie, tale,
høre, føle, trække vejret, række ud - eller lukke dig inde.
At der er en række valg i denne proces, er oftest
en helt ny erkendelse med store konsekvenser
for mange mennesker, der lidt for nemt siger
at de holder af "at kunne vælge frit".


Lidt om medansvar
og om at gå i terapi for "at finde sig selv."
Det vi siger er: Du kan leve imod din inderste natur, dig selv og andre
og du kan leve i samklang med din sjæl og naturlighed, dig selv og os andre.
Og det er ikke slet så let, som disse ord måske forførende antyder.

Du kan opdage, at du næsten har mistet kontakten med dit hjerte,
din egen stemme, din fantasi, dine ønsker, dine behov, dine savn
og længsler, din vrede, din sorg, din glæde og dine talenter - ligesom
du også kan risikere at miste din fornuft, din krop, din seksualitet,
din selvkontrol og dit store forkromede overblik.

Gestaltterapeutisk set taler vi om
at vi giver opmærksomhed til din personligheds "huller",
dvs. peger på de sider af dig, som du er ude af kontakt med
og som derfor "er faldet ud" og mangler i dit reaktionsmønster.

og i stedet for diverse psykiatriske diagnoser, taler vi om
at du kan være i en god stærk kontakt med dig selv og andre,
versus at du kan have mistet kontakten med dig selv og andre
- og måske derfor føler angst, "tomhed" og "meningsløshed".

Der er barske øjeblikke for os alle,
hvor også du opdager at nu står du overfor at vælge livet
eller døden - og opdager, at du sørme står helt alene.
Hvad betyder det så, at du har et medansvar
såvel for dit eget - som for andres liv?
Svaret må vi hver især finde
ved ... at prøve os frem:


Psykologisk set
foretrækker vi at tale om modnings- og integrationsbesvær
eller Overgangs-kriser, fremfor at sygeliggøre andre mennesker,
der i forvejen har for lav selvtillid og knap nok kender til selvværd
Det er uhyre sjældent at diverse psykiatriske kliniske diagnoser
forøger ens selverkendelse og ansvarsfølelse.

Gestaltterapeutisk set taler vi i stedet for diagnoser om,
at du kan være i større eller mindre, god eller dårlig kontakt
såvel med dig selv som med andre mennesker - og livsenergien.

Selvudvikling er i vores øjne såvel en modningsproces,
som en spændende nyindlærings proces, der aldrig må stoppe.
At opsøge inspiration og hjælp til selvhjælp for at opnå personlig udvikling
er i vores øjne ikke noget at skamme sig over. Det er Selvaktivisering,
som du godt kan være lidt stolt af! - Det er nemlig et signal om,
at du nu virkelig ønsker, at der skal ske en forandring i dit liv
? at du er villig til at se på dig selv og lære DIG bedre at kende.
At du tør se dine valg, muligheder - og umuligheder i øjnene.


Udover at vi selvfølgelig
focuserer nøje ind på alt det, som du selv
synes du har brug for at få bearbejdet - skal du vide, at omme bag
de mange personlige spørgsmål, vi stiller til dig - og vores teknikker,
spørger vi dig oftest blot om dine svar på disse basale livsspørgsmål:

Hvem er du?
Hvad føler du? - Hvad savner du? - Hvad kan du allerede?
Hvad vil du? -Hvad har du brug for? - Hvad kan du lide, og ikke lide?
Hvem, og hvad elsker du? - Hvad tænker du på lige nu? etc.
Kort sagt: Hvem er du nu i dag i dine egne øjne?
Hvordan vil du gerne en dag være dig?
Hvad forhinder dig deri?

Essencen af det,
vi med disse mange ord om selvværd og selvrespekt
prøver på at fortælle dig, er, at din personlighed ikke er "noget",
som er veldefineret og færdigdannet een gang for alle.

Du bliver aldrig færdig - med mindre, du er stendød eller gået helt i stå.
Det at modnes og udvikle sig er en livslang proces, der kan sammenlignes med
et træ,som med årene bliver større, bredere og fyldigere, samtidig med
at træet hele tiden er den selvsamme helhed.

Se dig omkring og få øje på os andre,
og du vil snart opdage, at der er faktisk er utrolig mange forskellige
slags træer her i skoven (eller hvor du nu befinder dig).
- "Hvordan er du dig?", er et langt bedre spørgsmål,
end "Hvorfor er du dig?"


Pointen med at give dig denne miniforelæsning fra vores bog
"PSYKODRAMA, at blive sig selv sammen med andre", Munksgaard 1997,
i forbindelse med din terapi her hos os, er, at give dig lidt baggrundsviden om,
hvordan vi tænker personlighed - og fortælle dig, at hvis du vælger at realisere
(dvs. virkeliggøre) hvem du er som personlighed, ja så arbejder du dig
også hen imod en stadig større grad af Selvansvarlighed, integration
og differentiering - som du forhåbentlig aldrig bliver færdig med,
så længe du er i live og din sjæl lyser.


Opsummering:
De briller, hvormed vi ser på os selv og hinanden
er ofte een af de mest afgørende faktorer, når vi ønsker
at forstå og forandre på f. eks. en fastlåst følelsesmæsssig tilstand
- eller en indre eller ydre konflikt, der er gået helt i hårdknude.
Ligesom det er et interessant tema i sig selv at studere.

Vi synes, at Personlighedsteorien om "Dine mange Jeg´er" åbner,
mere end den lukker og låser. I stedet for at medvirke til, at du gør dig selv
og andre mennesker "forkerte" og "uansvarlige" - eller reducerer det ubegribelige
til en skråsikker diagnose. Gør DIG til noget statisk, et uløseligt problem, synes vi,
at denne nye synsvinkel i langt højere grad end de gamle personlighedsteorier
åbner op for, at du både kan ny og genopdage dig selv og os andre
med større åbenhed, nysgerrighed og forundring
- og i vores øjne er det, hvad psykologi
dybest set handler om.


JernHenriks svar: "Det bedste du kan gøre her i livet,
er - at blive smaddergod til at være dig."


VELKOMMEN TIL DIG SELV
som du er nu, var - og er på vej til at blive

fra Ebbe Scheel Krüger, cand. psych.
og Else Marie Schultz Rasmussen, cand. mag.
Vagtelvej 11, 8210, Århus V. Telefon: 86 - 15 28 38.
--------------------------------------------



Se også:

Prøv disse NYE Selv-vurderings opgaver:
Hvordan ser du egentlig på dig selv - og os andre?
+ Hvad er du god til, ikke så god til - og kan du ikke?
+ Om at være, eller ikke være emotionel intelligens

+ Kropsopfattelsen: Hvordan ser du på din krop?
+ om at finde den indre ro, ved at hvile mere i sig selv.

Hvad forskel er der på: Selvaccept
+ Selvtillid, Selvfølelse - og Selvværd?
+ se en dag gratis Cyberkursus til at vinde mere selvtillid.

Teorien belyst ved Terapeutiske historier:
+ Gør oprør imod perfektionismens kolde krav!
+ Den indre teatertrup - en skitse til et selvportræt.
+ Om at opdage sit center og genfinde sin vitalitet

og se disse Tegneopgaver:
A. "Hvis du var et træ, - hvad slags træ er du så?"
B. Dit indre rum - lær at tegne en helbredende Mandala


+ se min Linkreol til
gode websider om Personlighedens psykologi