Vigtige nøgleord:






der lige nu, sidder her foran skærmen?



    Hvis du vil se lidt nøjere på dig selv - eller os andre,
    er det ofte nyttigt at skelne imellem nedenstående fagudtryk
    og de mere upræcise hverdags måder at tale om sig selv på,
    som jeg her vil prøve at klargøre for dig:


    Selvtillid, Selvfølelse og Selvværd
    hænger, som du sikkert ved, nøje sammen i praksis. Men er
    3 forskellige slags psykiske styrke- og svaghedstilstande,
    der nogle gange - men ikke altid - følges ad. (Tænk blot på
    alle dem, der udadtil godt kan optræde selvtillidsfuldt,
    og samtidig indadtil ikke føler at de er noget værd
    Og alle de, der ikke ved, hvad de ærlig talt føler,
    men bare har det "ok", "godt" eller "smådårligt".
    Med en høj selvtillid, og en lav Selvfølelse.)


    Selvtillid handler
    mest om, hvad jeg kan - og hvad jeg ikke kan.
    Selvtillid er uløseligt forbundet med præstationer
    og min tillid til, at jeg godt kan - eller ikke kan noget.
    ( + se en dag en uddybning heraf, klik her)

    Selvfølelsen handler
    om, hvordan det føles at være mig - sådan mere generelt.
    Hvad jeg mærker, føler. Hvordan jeg forstår det, at være mig.
    Dvs. hvordan jeg sanser mig, tænker på og ser på mig selv,
    her i min egen indre verden, som kun jeg selv kender.

    Selvværd (Self esteem + 2 + 3 + 4 ) er den værdi,
    som jeg giver mig selv og det liv, som jeg lever netop nu,
    Ordet spejler også min værdsættelse af " det, jeg er blevet til."
    I gamle dage talte man om Stolthed, Ære og Selvrespekt
    og mente ca. det samme som nu ved "at have Selvværd."

    Mit og dit Selvværd viser sig oftest i de vurderinger
    som jeg og du bruger, når vi ser på os selv, og ser på andre.
    Selvværdet er kort sagt et udtryk for en indre og ydre
    Målestok,
    der spejler det synspunkt, de "briller" og de livsværdier jeg har.
    Eller opdager, at jeg ikke har - der ligger bag følelsen af
    at føle mig ok eller ikke ok, tilfreds eller utilfreds
    med hvem jeg er som person her i verden.

    Lavt selvværd
    handler om at opfatte sig selv som værende "dum", "grim",
    "uchecket", "utilstrækkelig" , "ikke god nok". Kort sagt: "Forkert."
    "Kun hvis jeg altid gør det, jeg gør perfekt, (så ingen kan kritisere
    det mindste ved det, jeg gør), så er jeg ok, Ellers dur jeg ikke."
    "Jeg må være helt ufattelig dum, når jeg ikke kunne se,
    hvor det bar hen." - "Der er ingen, der kan lide mig."
    og "Jeg foragter og skammer mig over mig selv".
    Den negative Selvopfattelse bliver forstærket
    af en selvhypnotisk indre klagesang. + se 2

    Disse nådesløse Domme over sig selv, rammer især de,
    der utrolig let stiller alt for store krav og idealer op for sig selv.
    Hvilket selvsagt også lettere fører til en Nederlagsoplevelse
    - der så igen bekræftiger dem i "at være værdiløse"

    Hvis jeg sætter en bambusstang 2 meter oppe i luften
    og byder mig selv i et højdespring at skulle springe over den.
    Ja så kan det let blive betydelig sværere at opfylde dette mål,
    end hvis jeg kun satte stangen 1.5 meter oppe og definerede
    alle spring over 1 meter, som en succes.

    Mangel på Selverkendelse, forfølgelse af for høje mål
    og en frygtelig selvkritisk/ selvfordømmende indre dialog,
    der igen og igen afsluttes med en nådesløs hård negativ dom
    - udgør motoren i dette triste Mindreværdskompleks.

    + se: om Mindreværds-komplekset:
    i Wkipedia om måden ordet bruges indenfor psykologien.

    + mhei.hubpages.com/hub/inferiotiycomplex
    + www.2knowmyself.com/inferiority_complex
    + www.peopleskillsdecoded.com/inferiority-complex/
    + discover-your-mind.co.uk/2-social approval.htm

    Ligeså er der fundet en meget nøje sammenhæng
    imellem de, der oftest overfocuserer på deres svagheder
    - og igen og igen overser deres styrkesider, og lavt selvværd.
    Svaghederne vokser, i takt med utilstrækkelighedsfølelsen,
    og styrke-siderne visner væk. Ikke mærkeligt så giver
    denne Overlevelses-stilart let depressioner en dag.

    Selvværd er
    sandt nok ikke alt her i livet,

    men uden - er der ligesom intet, der er noget værd.
    Det et vigtigt ord og begreb at sætte sig lidt dybere ind i.
    også selvom du måske lige nu synes at du
    allerede har hørt mere end nok.


    Selvaccept er at vide
    sådan dybt inde i hele sin krop og sjæl
    at det rent faktisk er sandt, at
    "Jeg er god nok.
    At jeg har værdi, og - mærkelig nok - er værd at elske og holde af.
    samt at jeg har "det", der gør at jeg kan overleve - og opleve
    livet som ok, godt og meningsfuldt.

    Tricket er at udskifte en fastlåsende
    sort - hvid, Rigtig - Forkert tænkning og Opfattelse
    eller en frygtsom Livsholdning ud med en OPDAGENDE.

    - fordi at selvom jeg er usikker, sur, vred, ked af det,
    dum nervøs, tanketom - eller mere eller mindre skør og bange.
    Jeg er stadigvæk ok dybest set. Uanset om det, jeg nu knokler med,
    at det nu også lykkes eller ej. Jeg er mere - end blot
    det, som jeg gør, siger, kan, ønsker og vil opnå.


    Jeg er medskaber af mit eget liv,
    og selvom jeg ikke er ene-ansvarlig for alt det,
    som sker med og imod mig, omkring og i mig, så
    er JEG ansvarlig overfor det, som jeg vælger at passe på
    og ønsker at få til at gro og udvikle sig - også os imellem.
    Jo bedre jeg kender og forstår mig selv, livet og dig.
    desto bedre bliver jeg også til at leve livet.

    Uden ægte Selvværd er dette svært at føle.
    Det hele sker ligesom kun udvendigt,
    når jeg ikke giver mig selv værdi.


    Jeg-styrken (Ego-power)
    er et ord, der bruges om mine evner, min energi
    og stædighed mht. at holde fast i det, som jeg godt vil.
    Ego ´et er nært beslægtet med viljeskraft og beslutsomhed,
    evnen til at kunne planlægge og analysere et problem fornuftigt
    og så føre løsningen sikkert igennem - måske på trods af det,
    som følelserne, (der er mere her og nu-orienteret) - ønsker.
    Dette er nogle af Ego´et gode og nyttige egenskaber.

    Som du sikkert ved fra nytårsønsker, er der stor forskel på
    at vide, hvad jeg bør gør, ønsker at jeg kan nå og opnå
    - og så reelt at nå disse mål ved at have en god plan
    og beslutsomt /stædigt holde fast i den.
    Forskellen ligger i Selvdisciplinen
    som vi idag kalder: Jeg-styrken.




    "At tro på sig selv!"
    De ord bryder jeg mig ikke særlig meget om,
    da det ofte lyder somom at du skal til at udvikle
    en helt ny slags religion, hvor DU - i stedet for Gud,
    eller dine forældre, nu skal til "at tro mere på dig selv!".
    Skal du da ligge og bede til et glansbillede af dig selv
    hver morgen - eller hvad menes der egentlig?

    "Tro nu på dig selv" er tit en tom floskel,
    der bare dækker over: "Tag dig nu sammen!"
    Mennesker, der virkelig kender sig selv i dybden
    har ofte svært ved sådan ubetinget "at tro på sig selv",
    da de dels erkender deres mangfoldighed og svagheder
    og alt for godt ved, hvor lunefulde vores følelser er.
    Jo mere at du virkelig kender og erkender dig selv,
    desto mere vil du sandsynligvis også tvivle på
    og føle en vis ydmyghed fremfor "at tro på".

    Eller sagt med andre ord:
    "Hvilken del af mig selv er det sådan helt konkret,
    at jeg nu skal tro mere på?" - Min umiddelbare lyst til X?
    eller min mere fornuftige stemme, der siger jeg skal gøre Y?
    Eller min frygt, (der kan være velbegrundet) - eller min optimisme,
    der muntert fortæller mig, at jeg bare trygt kan gå frejdigt frem?
    Eller ...? - "Tro" udtrykket forvirrer mig oftest mere,
    end det egentlig støtter og opmuntrer mig.

    Hvis der menes at vi i højere grad skal øve os i
    at stoppe op og lytte os bedre ind på de forskellige stemmer,
    der ofte modsiger hinanden indeni, og så - efter lidt overvejelse
    beslutte os for det, der både føles ok og er fornuftigt at gøre,
    ja så forstår jeg bedre udtrykket "at tro på sig selv".
    "Jo jeg tror på, at du sgu da godt kan klare det!"
    Det er vigtigt at være trofast overfor sig selv
    og mærke, at der står en god ven bag dig.
    En indre venlig Selvstøttende stemme
    kan betyde en stor forskel!

    Jeg synes derfor det er langt bedre at sige:
    "Lad nu være med at lytte alt for meget til din frygt.
    Føl frygten, som reelt er der - OG gør det alligevel!"
    Disse støtteord synes jeg støtter mig bedre,
    når jeg trænger til et venligt skub frem..


    Selvklart er dette ikke altid lige let:



    Desværre er de triste og de glade følelser
    de gode og dårlige evner og kvaliteter ved at være menneske
    ikke ligeligt fordelt imellem os. Der er meget, der kan gå grueligt galt
    såvel i barndommens hjem og gade, som i skoletiden - og sidenhen.
    Som du sikkert også alt for godt ved, så er det ikke os alle,
    der taler venligt, styrkende og selvtillidsfuldt til os selv.
    Nogle er næsten ude af stand til at tænke sådan.

    Så lad os også se
    lidt nøjere på disse velkendte "mangel-tilstande":

    Lavt Selvværd
    Hvis du kronisk ikke føler dig god nok
    og lider under en generel mindreværdsfølelse,
    ja så lider du sandsynligvis af et lavt selvværd.

    Denne smertetilstand er karakteriseret ved,
    at du tænker utroligt meget på, hvad andre tænker
    og mener om dig som person. Og du er evigt bange for
    at de en dag ser på dig på samme måde, som du selv gør?
    + se: www.psykoweb.dk/research/feelingsresearch3.htm
    + www.psykoweb.dk/Selvopfattelser/Selvindsigt1.htm

    Personer, der dagligt lider af lavt selvværd
    reagerer nervøst, underkastende eller aggresivt i situationer,
    som de tror truer dem, ved enten at blive overdreven underdanige
    eller overdrevent dominerende i forholdet til andre mennesker.

    Eller de undgår simpelthen helt at møde frem, og isolerer sig.
    Mange ensomme mennesker har lidt under et lavt selvværd
    i mange år, forud for at de blev ensomme. Og det bliver
    sgu ikke bedre med årene, kun værre.

    I psykoterapien vil fokus derfor være at finde frem til
    personens (selvets) ægte styrkesider og øge erkendelsen af,
    at du som person har mange slags værdier og styrkesider
    - udover de svagheder, du måske nu focuserer mest på.

    Og et vigtigt mål med terapien vil være
    at få dig / personen til at holde lidt mere af sig selv,
    måske endog tænke og tale lidt venligere til sig selv
    - for måske en dag da at kunne elske sit liv
    og kunne lide sig selv lidt mere.

    Fordringen om at "man skal kunne elske sig selv",
    (som flere amerikanske guru ´er prædiker), synes jeg
    altså er lidt for ambitiøst. Blot dette" at kunne lide sig selv"
    eller i det mindste acceptere sig selv, kan være et stort nyt mål.
    (Og forøvrigt har jeg mødt nogle af de, der "elsker sig selv".
    og de var simpelthen helt ulidelige at være sammen med
    - enormt Imageprægede og selvcentrede!, så ...
    slaplige lidt af og le af dette ambitiøse mål.
    Vi er sørme ikke guder eller gudinder,
    - for så ville verden se anderledes ud.


    Mindreværdsfølelser
    er oftest et tegn på at du er alt alt for overtilpasset
    (dvs.overdresseret) ved at du hele tiden tror du skal leve op
    til diverse idealer og krav, som du ikke selv har sat dig.

    Hele tiden dømmer du dit Selv op imod umulige krav,
    som måske ikke er blevet opdateret siden barndommens dage?
    Du kan f. eks. ikke både være "normal", og være selvtillidsfuld.
    Eller altid bevare selvkontrollen - og samtidig have det sjovt.
    Eller være SuperMor, Mr. Fix it og overspille Voksenrollen
    og samtidig bevare din humor og barnlige glæde ved livet.
    + læs en kur her /www.psykoweb.dk/selvtillid/1c.htm

    Der er faktisk brug for at du overskrider det velkendte
    igen og igen, hvis du virkelig vil mærke det vigtigste:
    At du er i live - er levende og nysgerrighed.

    Det kræver derfor livsmod
    og ægte styrke at turde sige JA!.
    Eller sige et klart og tydeligt "Nej, tak"
    til alt det, som du ikke mere vil, eller er - nu.
    At turde stå ved sig selv - og først da dér opdage,
    hvem du reelt er. Det magiske sker i selve mødet
    med virkeligheden, når du er velforberedt.

    Hvis dit mål er at leve et mere sandt og frit liv,
    så bliver
    dette en ny Selvværds-Målestok for dig
    som er meget vigtigere end, hvad andre siger om dig og
    om du lever op til alle de mange BURDE-krav, vi alle er ved
    at segne under - og som vi vel alle kun i glimt kan leve op til.

    .
    Pas på med "at komme på Ros",
    der kan være lige så skadelig som sur kritik.
    Det sker ikke altid, at "alle de andre" bare klapper i hænderne,
    når du virkelig "tager dig sammen" og prøver noget nyt og uprøvet..
    Du kan så utrolig let blive skuffet, såret eller irritere nogle derved.
    og - som os andre - ind imellem føle, at du står helt mutters alene.
    "Hvo som vover, risikerer at miste sit fodfæste for en tid.
    Hvo som intet tør vove - riskerer at miste sig selv."

    Det er netop dette hop ud i de 70. 000 favne ubekendte,
    der alt for ofte savnes en venlig hånd til, når folk klager over
    at de mangler selvtillid, tro på sig selv
    - og reelt set mener selvværd.

    Måske ville du med en helt anden og ny indre målestok
    turde leve blot lidt mere helhjertet, ærligere, smukkere og friere?

    Og måske "vil de fleste af os blot blive endnu større kujoner,
    hvis vi altså virkelig turde leve os selv helt ud, som vi er"
    som Oscar Wilde engang sagde med et opgivende suk.

    Kun fremtiden kan afgøre, om han har ret.





    Lidt flere ord om

    Selvværd og selvrespekt
    der er dybere end selvaccept og selvtillid,
    der jo kun hænger sammen med, hvad jeg kan - og ikke kan.

    Selvværd er at føle mig tryg, føle mig elsket og selv kunne elske.
    Selvværd er at kende mit svar på, hvad der gør mit liv værd at leve.
    Selvværd er at turde kunne lide mig selv - på trods af mine mangler.
    Selvværd er at kunne holde af mig selv - på trods af gamle sår
    og skrøbeligheder. Selvværd at give mig selv værdi.
    Selvværd er en del af min værdsættelse af livet,
    netop sådan som det er nu og her - fremfor
    kun at gå op i hvordan det Burde være.

    Selvrespekt
    hænger nøje sammen med at kunne se mig selv og andre i øjnene
    dvs. at jeg vover at give mig selv værdi og turde leve mit eget liv
    ud fra mine dyrekøbte selverkendelse - og værdsætte andres ret
    til at gøre det samme. Det er noget, jeg har kæmpet mig frem til.
    Ægte Respekt hænger ikke sammen med "at frygte",
    men med at turde se - og føle sig set.

    Selvværd
    er mere en psykisk bevidstheds tilstand,
    end det er en medfødt evne eller en eentydig følelse.
    Centralt er, at jeg føler mig sund, i et rimeligt godt humør
    med rimelig styr på det, som sker i mit liv, dvs.er tryg,
    vågen og i balance med mig selv og min omverden.
    Det er noget andet end at have en høj selvkontrol,
    der jo oftest er baseret på at jeg frygter mig selv.
    "Jeg ved selv at jeg er noget værd!, derfor
    har jeg også en rimelig god selvtillid."

    Denne gode BASALE OK- følelse forstærkes
    så af at også andre værdsætter mig og det, jeg gør,
    ligesom Tilstanden "jeg er noget værd" forstærkes
    ved at jeg selv føler at jeg bruger min tid og evner
    sådan at mit liv har og får værdi for mig og andre.


    Foreløbig konklusion
    mht. at definere disse grund-begreber:
    Selvværd og Selvrespekt hænger meget nøje sammen
    med
    Selvaccept. Alle 3 udgør rødderne til en sund Selvtillid.
    Set med den brille på - ja
    så er Selvtillid at kunne opnå det,
    der gør mit liv værd at leve.
    Dvs. det, som gøre mig mæt
    og det, der gør, at jeg føler at "mit liv er lykkes."

    At føle Selvværd hænger altså meget
    nøje sammen med, hvordan du ser på dig selv.
    Det er vigtigt at turde blive til, at opleve livet åbner sig
    for ens nysgerrige forundrede øjne. At turde mærke livet,
    forundres - og turde forfærdes over sin persons mangfoldighed
    og stadig være sig selv bekendt. Og dette er umuligt at værdsætte,
    hvis du ikke kan lide - eller måske ligefrem hader dig selv
    fordi at du synes at du egentlig BURDE være anderledes.

    Det er i mine øjne en livsværdi i sig selv blot
    at turde eje og føle sit alt alt for korte liv ærligt, uden tomme spil,
    uden selvbedrag, uden tåbelige masker og diverse letkøbte illusioner.
    At finde modet til at se sig selv og andre mere direkte og ærligt i øjnene.
    Ikke at gå så højt op i om jeg nu også er sådan som jeg BURDE være,
    gøre det jeg BURDE gøre eller om andre og verden nu også er,
    sådan som den burde være. Selvværd er således
    i sin kerne også at værdsætte det, der er
    blot fordi - at sådan er det, nu og her.

    At blive sig selv ved selv at kunne skabe,
    styre mere og mere med i "det, der en dag bliver MIT LIV."
    Den glæde og styrke opstår ved at give såvel sig selv og andre,
    ja hele sin eksistens - værdi og se en mening i det ultrakorte
    og alt for forgængelige øjeblik, hvor vi lige nu er levende,
    Sådan synes jeg, disse store ord bliver meningsfulde.


    Og hvis du nu vil se
    en lidt mere akademisk version
    af ovenstående definisioner af "Selvopfattelsen"
    så er her et link til Olav Storm Jensens svar

    Forvirret?
    Prøv at læse ovenstående een gang til
    og uddrag det, som har bedst mening for dig
    i din konkrete situation, her og nu, på din egen måde.
    Mærk, hvordan det styrker dig således at definere dig selv
    og blive mere klar over, hvad du egentlig mener med disse udtryk
    og begreber, som vi alle hver dag får i hovedet - og selv siger.



Vejen frem og ud
af skam - og indelukkethed
starter altså med at du en dag tør være Dig,
sådan som du reelt er - og have det som du har det nu,
- uanset hvad du så end føler lige nu eller hvad du så
end har lavet før - eller burde være blevet.

Også fordi selve "det at være dig" - og mig
er så utrolig meget forskelligt hele livet igennem,
at det meget hurtigt bliver løgn, hvis vi skulle sættes i bås,
sådan som nogle gør, når de siger "Jeg er bare helt utrolig god,
helt perfekt, kærlig eller bare kanon dygtig" osv.
Er de det, hver dag - året rundt?

Vi er alle sammen så meget forskelligt at det
er mere rigtigt at tale om "Mig og mine mange Jeg´er",
end om hvilken et af disse Jeg ´er, du især identificerer
dig mest med - i den situation, som du altså er i nu.

Derfor må du tage en anden brille på end blot
via en gammel vane, sukke "Åh, jeg er ikke god nok",
Eller lidt for hurtigt svarer: "Jeg er sgu da god nok."
Til hvad? - Hvornår? - Sammen med hvem?
Og hvad konkret kan du blive bedre til?

Hvem af os er egentlig
altid "gode nok" til det hele?
Et bedre spørgsmål er, om du vil
lære at blive mere dig, som du kan blive?



    Et godt sted
    at starte opdagelsesrejsen

    er at se lidt nøjere og mere kritisk på din
    og nutidens kultur´s
    Målestokke for Selvværd:

    - Hvilke idealer og rollemodeller har du fra TV og film?
    - Hvilke krav, forventninger og ønsker er mest Inn her i 2005?
    - Hvad ser de fleste op - og ned på i dag? Hvad er Inn og Out?
    - Synes du at de idealer og ønsker er værd at leve op til?
    - Hvad Skammer du dig mest over ved dig selv?
    - Hvad er du - i al hemmelighed - godt stolt af?
    - Hvad sætter du virkelig pris på her i livet?

    Og spørg derpå dig selv
    Hvem kender du, der altid er Stærke
    Ovenpå -
    eller Svage? Seje, Cool eller Bløde? Kloge?
    eller Dumme? Kanongode, eller bare et stort nul? Normale, eller Skøre?
    Søde - eller Onde? Rare - eller hårde? Rigtig gode, eller Forkerte?
    Hvem pokker er dog sådan hele tiden?

    Er disse værdier, disse Domme og for-domme,
    (som f. eks. datingsannoncer er propfyldte med)
    virkelig nyttige, tilstrækkelige eller særlig egnet til at sige
    noget centralt vigtigt om hvem f. eks. du er, som person og m/k?
    Jeg synes f. eks. oftest selv, at jeg er et både - og menneske,
    afhængig af tid, sted, mit humør - og situationen.

    Kun at være kritisk og vurderende, såvel indad og udadtil,
    er at være blevet et meget overfladisk menneske. Eendimensionel,
    fordi oftest er disse vurderende ord fulde løgn set i et større lys.
    De spejler oftest kun den kultur du lever i, ikke dig og mig.

    Du er nemlig ikke kun een person, der er sådan og sådan.
    Hvem du er nu - og nu
    , .og.Nu. Det og du skifter jo hele tiden.
    fordi du er "mange forskellige personer i samme krop"
    og en levende proces, der er, var - og er på vej.
    Alt, der er levende, forandrer sig hele tiden
    så igår var du èn person, i dag en anden.
    Dig i morgen - kender du endnu ikke.


    Et godt trick til
    at opdage sig selv klarere, er derfor ganske enkelt:
    Drop vurderingerne i 1 måneds tid - og åbn sanserne, se og føl.
    Oplev åbent. sans, mærk og føl, hvad du reelt sanser og mærker.
    såvel indadtil som udadtil - og opdag derved det,
    som
    du virkelig ved, at du er - lige nu

    fordi så .... ja så er du
    i den virkelige verden.
    den, der kan mærkes, føles - og forandres,
    fordi

    Øjeblikket, Nu ?
    Det er hér, livet er mest intenst
    Frygten og afbrydelsen af livets flow opstår oftest,
    når du søvnigt og sanseløst fantaserer om noget fremtidigt
    eller lader dig overvælde af bitre smerteminder fra din fortid.

    Hav dog lidt mere tillid til dine evner, instinkter - og os andre!
    Du kan meget mere end dit hoved tror, at du kan.




    Kort sagt:
    Jo mere nysgerrig du er,
    desto større selvtillid vil du kunne føle.
    Og en af de mest almindelige forhindringer
    imod at føle en større selvtillid er, at vi har så forbandet travlt
    med at putte os selv og hinanden i båse. Og sætter etiketter
    på, som var vi en vare i en butik. "Ih hvor er du dygtig, sød, klog,
    sej, stærk, smuk, rigtig, ideel" etc. - eller det modsatte.
    Men hvem er dog sådan hele tiden?

    Kom ud af dette mentale fængsel, smid solbrillerne væk.
    Vov at se med lidt mere åbne, venlige og nysgerrige øjne
    på såvel dig selv, os andre og livet - igen, og igen.
    Og
    opdag derved klarere dig selv og os andre
    - med i dags øjne. Det er jo her, livet er.



Selvet?

Også du blev født med
en magisk vilje til livet!




Ved du hvad, som nærer din flamme ?

Og hvad, der slukker den?



    Ved du hvad,
    som nærer din indre flamme ?

    Og hvad, der dæmper, ja måske slukker den?

    At spørge sådant er for mig tættere
    på at vågne op og leve sit eget liv igen, end sanseløst at lede
    efter om du nu også er sådan, eller sådan ? - eller måske sådan ?
    Drop dog alle disse vurderinger, all those fucking mindgames.
    Stop stopping - og mærk og føl nu ´et NU mere intenst.
    For det er dér livspulsen, styrken og energien er.
    Jeg er = "Mig, der oplever det, som sker nu."

    "Enlightenment is not about becoming divine.
    Instead it is about becoming more fully human.
    It is the end of ignorance." - et citat from
    Awakening the Buddha Within


    Det næste trin
    på selvtillids-stigen består ofte i at lede efter,
    undersøge og finde dit svar på: "Tør jeg tro mere på,
    hvad jeg selv ser, mærker, føler og tænker - end på,
    hvad alle mulige andre har fortalt mig, er sandt ?"

    Tør jeg eje og udforske min egen virkelighed
    - også selv om jeg måske et øjeblik er helt alene i den?

    Det 1. trin er at nå frem til en større accept
    af sin eksistentielle alenehed = min unike originalitet,
    - der ikke behøver at være så tom, kaotisk, forvirrende,
    lunken og halvhjertet, bleg og værdiløs - eller skræmmende,
    som mange tror, at de "i virkeligheden dybest set er".
    når de sidder fast i alle Sammenlignings-spillene
    og stopper livets evige strøm med vurderinger
    og andre selv-stoppende Mind Games.

    "Trickset" handler om at have tillid til, at
    at når du går ud over det, som du nu tror er din sandhed
    ja så begiver du dig ganske rigtigt ud i det uvisse, det uforudsigelige.
    Det måske helt ukontrollerbare! Dvs. "Hjælp - jeg ved ikke,
    hvad der sker - og hvem jeg er! Jeg er ude på dybt vand!"
    Jubbiih, svarer jeg - øv dig da i at svømme.


    I dette 0-punkt,
    i dette vigtige Valgpunkt,

    http://www.psykoweb.dk/selvtillid/1valget.htm
    kan du stivne, tvivle og blot stå passivt afventende,
    føle en stor frygt og løbe væk - eller kaste dig modigt frem.
    Eller trække dig selvbeskyttende sammen og gøre dig hård
    - ligesom du kan række ud og søge nærhed og få en hånd.

    Eller du kan lære kunsten at træde vande.
    Du kan også puste ud, åbne sanserne og se og sanse bedre.
    Dvs. fange nu ´et, som det er nu - og blot lade livet åbne sig,
    som noget helt nyt, forunderligt, magisk - og endnu ukendt.
    Og derved give lidt mere tillid til såvel dig selv,
    os andre og livet. Hvad kan du dog miste
    andet end frygten - og mistilliden?

    Kort sagt
    lær dig kunsten at give slip
    fremfor at give op, og blot kollabse
    ned i afmagten - eller blindt og sanseløst
    at slå desperat igen, når tilværelsen driller dig.

    Det er ok, at du ikke altid kan kontrollere
    eller styre alt det, som sker - og kommer ud
    at svømme i endog meget dybt vand, ind imellem.
    Øv dig da i at kunne flyde, finde ro - og i at svømme.
    At opdag derved at du godt kan, igen og igen
    Det vil gøre dig stærkere og gladere
    end du kender dig selv, nu i dag.



    .........




      I Gestaltterapi kaldes denne del
      af Selvtillid for:
      At opøve din Opmærksomhed.
      Selve det at tage udgangspunkt i dine instinktive evner,
      sanserne og Her-og-Nu-Virkeligheden, fremfor i intellektet
      og hvad andre evnt. tror, tænker, mener eller siger om dig
      vil du ret hurtigt opdage, åbner op for et meget større
      indre følelsesrum - og oftest et rigere socialt liv.

      Gradvis gror der en større ro, indre fred og frihed
      frem i dig ved, at du tør være dig selv bekendt - og i kølvandet
      ja så vil du måske få lidt flere konflikter med nogle
      og en langt bedre kontakt med andre mennesker.
      Ce la vie. - Spændende ikke?


      Det centrale spørgsmål her er:

      Har du tillid til det du sanser
      samt til det du evner, drømmer og føler ?

      Forstår du, hvad dine sanser og følelser prøver at fortælle dig?
      Ved du overhovedet, hvad du føler, tænker, drømmer og mærker?
      (Du kan læse mere om følelsernes IQ, her)

      Et synspunkt, der kan give dig dine svar på
      eksistentielle - og helt nede på jorden spørgsmål, ala
      "Ved du hvad du reelt savner? - versus blot har lyst til?"
      "Ved du hvad du realistisk set kan - og hvad du blot drømmer om?"
      "Hvilke krav, ønsker, behov og savn, er blot sjove indre fantasier
      og bedst egnet til at nydes i dit indre private dagdrømmeliv,
      - men katastrofale at forsøge at leve ud i det ydre?"


      Hvad slags nye oplevelser er du sulten efter?
      - "Hvad skal der mon til for at du bliver gladere?"
      -Hvad mon der skal ske, førend du bliver mæt og glad?
      - Hvad skal du da nødvendigvis lære at tro på og kunne
      ...bedre end i dag? Ved du hvad - og hvem, der kan mætte dig?

      Og ofte vigtigere i denne grådige umættelige forbrugerverden
      - V
      ed du, hvornår nok, er nok, så du kan glæde dig ved det,
      . som du allerede har nu ?

      Disse spørgsmål ligger oftest i baggrunden,
      fordi de udmøntes på konkrete problemstillinger,
      hvis du arbejder dybere med dig selv med en psykolog
      eller anden Personligheds-udviklinger.


      Tilbage står så dette zen-spørgsmål:
      Hvem, og hvad er dette ordløse, uhåndgribelige,
      stabile - og alligevel så foranderlige
      Selv,
      som du nu skal til at føle mere tillid til?




      Kort sagt:

      Selvtillid
      handler for mig mest om at turde være til, leve
      og lære sig at nyde livet, varmen og den indre ro
      som altid er der, et sted, derinde - i cyklonens indre.

      At turde tage beslutningen: "jeg
      er sgu da ok"
      ligesom også du og ja livet er ok . Dvs. "Jeg vælger livet,
      og derfor tør jeg lade øjeblikket, også lige
      Nu,,,,åbne sig
      som nyt, intenst og magisk = tillidsfuldt, igen og igen.

      Denne sans for øjeblikket, min dans med andre
      og det der sker lige her og nu foran mine øjne,
      det tager det nok et helt liv helt og fuldt at nyde.

      Kun øjeblikket NU er vibrerende, levende,
      og mulighedernes verden. Fortiden er død og
      fremtiden er endnu ikke blevet til virkelighed.

      Jeg kan vælge at se på de muligheder, der er
      fange an på det, der er liv og glæde ved.
      Eller vælge at se på umulighederne og
      alt det jeg ikke kan gøre noget ved.
      Valget er mit - så hvem jeg er?
      Jeg bliver en dag mine valg.

      Ligesom hvis står på livets landevej ved en korsvej
      så kan du vælge en anden vej på ny, fra øjeblik til øjeblik.

      Så hvorfor så dog ikke vælge
      at sige gode ord til sig selv og tro på :"
      JA, jeg er ok
      - og nu på vej til at lære at kunne lide mig selv
      og livet lidt mere, dag for dag, end jeg gør nu
      ."
      Hvorfor ikke? - Jeg er - og bliver mine valg.

      Forstår du, hvad jeg her snakker om?
      Hvis ja - så gå videre. Hvis nej,
      så læs dette 1. afsnit af selvtillidskurset igen.
      fordi så vil pointerne træde tydeligere frem.



    Selvværd og Selvrespekt
    betyder selvfølgelig noget forskelligt for enhver af os!
    Hvad forstår f. eks. du - der nu læser denne alt for korte indføring
    i en ny måde at tænke Personlighed på - nu ved disse centrale ord:
    selvaccept, selvtillid, selvværd og selvrespekt?
    Har de fået mere mening og energi for dig nu?

    Kender du det Selv, der tales om?
    Hvad ser du, når du ser dig i spejlet?
    Og hvad føler du indeni, når du lukker øjnene?
    Hvordan ser du på dig selv? - Hvad sætter du pris på?
    Og hvad forhindrer dig i at turde stå mere ved dig selv
    ja træde mere i eksistens", som vi eksistentialister
    ynder at sige.

    Disse dybere spørgsmål
    vil du oftest møde i et dybere møde med dig selv
    og andre mennesker, der ikke blot resignerer, giver op
    eller fastlåser sig selv og andre i alt alt for små bokse
    og færdigstrikkede teorier om livets mangfoldighed.

    Så tænk her afslutningsvis een gang til over,
    hvad du egentlig mener den næste gang du siger:
    "Du skal bare tro lidt mere på dig selv"
    "Du mangler bare at få lidt selvtillid"

    Jo tak, men hvad er det for noget?
    Og hvem er jeg, som jeg skal tro mere på?
    For slet ikke at tale om at føle mere tillid til.

    Pøj pøj på din opdagelsesrejse
    frem imod at blive det menneske, du nu er
    igang med at blive - en dag.

    Ebbe, 2005.


    PS.
    Jeg ved godt at det her blev lidt for megen gentagelse
    ja ordfyld eller nuancering i ovenstående, suk - og håber
    alligevel at du fik fat i det, som du kiggede efter ?



Se her:
OVERSIGTEN
over hele Selvtillidskurset



Se en bredere Personlighedsteori her

Til dating råd - og andre Singeltips

Til mange andre psykologiske websider


Til Index