Introduktion:
Hvad siger Statistikken?
Lad os først lægge mærke til
at den klassiske kernefamilie stadig er den mest udbredte i Danmark. Rent faktisk bor
73% af vores børn, sammen med Mor og Far.
Dvs. 3 ud af 4 børn, som du møder her i 2008
er ikke skilsmissebørn.
Ud af de 27% børn, der ikke bor sammen med
deres Mor og Far, bor 23% nu sammen med Mor.
Bl. a. fordi at når børnene selv skal vælge, så vil
9 ud af 10 af børnene helst bo hos deres Mor.
(set i DR.TekstNyheder, 12. sept., 2008)
Ud af de 1,2 mio. børn, der findes i Danmark,
har 263.000 børn en samværsfamilie, dvs. en far eller mor,
der bor et andet sted. Det svarer til hvert femte barn.
Ni ud af ti børn har faderen i deres samværsfamilie,
I 64% af tilfældene bor han alene efter skilsmissen og
i 36% af tilfældene bor han sammen med en ny partner.
I alt bor 275.000 børn nu hos deres mor uden deres far.
Heraf bor 186.000 hos deres enlige mor, imens 89.000
skilsmissebørn bor hos deres mor og hendes nye partner.
Der er 37.000 børn, der bor hos deres far uden deres mor.
Heraf bor 24.000 børn hos deres enlige far og kun 13.000 hos
deres far med hans nye partner. Endelig er der 17.000 børn,
der ikke bor hos nogen af forældrene. Heraf havde 16.000
mistet en far og/eller mor på grund af dødsfald."
- (Kilde Danmarks Statistik, 12/9-2008)
"I 2003 blev ialt 15.763 par i Danmark opløst.
I 2007 blev 14.66 ægtepar skilt, (så det er vendt lidt).
Dvs at kun ca. 13 par blev skilt, ud af hver 1000 gifte.
i år 2007. Til gengæld blev 36.576 par gift i 2007.
Færre unge par bliver skilt
Antallet af skilsmisser er fra 2004 til 2007 faldet
med godt 10 procent - fra 15.774 til 14.066. Stort set
hele faldet er sket blandt de unge generationer. Hele 30 procent,
fra 5.468 til 3.826, når man ser på par, der har været gift i mindre end seks år. --- "Min lidt kyniske opfattelse er, at de blot bliver skilt
på et senere tidspunkt" siger direktør for institut for Fremtidsforskning
Johan Peter Paludan. " Antallet af samværsfamilier stiger med barnets alder.
Der finde flest samværsfamilier for børn på 14 år (20.300 samværsfamilier),
imens kun 3.400 af de 0-årige har en sådan samværsfamilie."
Konklusion
I 2005 oplevede ca. 30.000 børn at deres forældre blev skilt.
Hvorefter mere end 8 ud af 10 af disse børn, nu bor hos Mor.
Heldigvis bor 3 ud af 4 danske børn stadigvæk sammen
med både Mor og Far. (Dr-Nyheder 15-16-2006).
Af de ægtepar, der blev skilt i 2007
er det især de 40 - 44 årige, der tegner sig for
den største andel af de underskrevne skilsmissepapirer.
(Ialt 3. 070 mænd og 2. 995 kvinder i denne aldergruppe).
Lige i hælene kommer de 35 - 39 årige.
(kilde: Danmarks Statestik)
Fakta er, at det er lidt som at slå plat eller krone
mht. at kunne forudsige om netop du, eller ....? en dag
ender med at være med i denne statistik over Skilsmisser.
Statistisk set, er chancen ca. 40 - 45 % for et JA! - og 55- 60% for et Nej,
på spørgsmålet "Vil I kunne leve lykkelig sammen til døden adskiller jer?"
... men, som du på den næste webside kan læse mere om,
så kan såvel jeg - og du rimelig let vinde mange væddemål,
( hvis du da vover at vædde ved det næste bryllup,
du inviteres med til? - Måske er det dit eget? ),
da det nu er muligt at forudsige en skilsmisse
med ca 90% sikkerhed!
Psyko-forskningen giver os iagttagelige Røde Advarsels-signaler,
der mærkbart kan forbedre din forudsigelse mht. hvem der mon går
og ikke går fra hinanden! ( Læs mere om dette her på side 2. + side 3)
Ligesom ParTermometret kan bruges - til at nuancere billedet.
Danmark ligger kun på en 6. plads
på "den Europæiske hitliste", når det gælder Skilsmisse.
Kun ca. 15 -14.000 danske par bliver skilt hvert år. Hvilket betyder,
at ca. 41% af alle de ægteskaber, der blev indgået i 1990 ´erne
endte med en skilsmisse, inden at disse par kom frem til år 2000.
I USA er chancen for at blive skilt nu omkring 50%.
(kilde: Set i TV2-tekst-tv, 1998).
Min og Else Maries holdning:
På trods af at vi selv sørme har evnet at leve trofast, kærligt - og haft et spændende liv sammen i nu over 29 år, ja så ved vi godt at vi få parforhold, der er så heldige at have
så mange år bag os, nu er ved at være en uddødende race.
(Vi flyttede sammen i 1976, og elsker stadig hinanden)
Der vil sandsynligvis i fremtiden i stigende grad
blive skabt nye traditioner for et 2 - 4 års , et 7 - 10 års parforhold
Nogle ganske få forhold vil holde i over 20 år i fremtiden. Og dette
synes vi faktisk også er en stor mulighed for kærlighedens chancer
i en verden, der stadig bliver mere og mere rationel og forvirret,
solist- og forbrugerorientret - og derved koldere og koldere. Vi lever i et samfund, der lægger hovedvægten på
individdets selvstændighed og frihed - og lægger mindre vægt på det, som holder os sammen.
Denne kærlige binding til hinanden
har det traditionelt været kvindens opgave
at sørge for. Du ved "at holde hjemmet varmt
sørge for omsorg og hygge, børnene og gøre rent
imens han sørgede for økonomien og vandrørene."
I dag arbejder hun mindst lige så meget som han
og er blevet mere selvstændig, også økonomisk.
I dag skal der to til at holde kærligheden i live.
Den gamle Rolle-model virker ganske enkelt ikke mere. - Se f. eks. de følgende fakta:
Det er især kvinderne, der ønsker skilsmisse i dag. Ca. 75% af alle skilsmisser finder i dag sted på kvindens foranledning. Hun smider ham simpelthen ud ca 4 år efter at de har fået børn - fordi "
hun efterhånden er nået frem til den konklusion at hun "kan klare det bedre selv"
og at ham hun engang var forelsket i, er forduftet væk og ham som hun nu
lever sammen mere er en belastning end en støtte og hjælp.
Dvs når fyren ikke fatter,
at kønsrolledebatten har kørt på højtryk i de sidste 40 år
og stadigvæk opfører blot 1 cm bedre end hans far engang slap ad sted med.
De fleste skilsmisser sker i dag i løbet af parrets første 3 - 4 år
- og ikke efter syv - ni år, som man tidligere troede!
Kvinderne har flyttet sig gevaldigt, siden hendes - og hans mor var ung!
Det er der mange 25 - 40 årige fyre, der med stor forundring har opdaget,
når de er gået i stå som Peter Pan, Rambo, Anders And og blot laller rundt
og undskylder deres overarbejde med "at jeg gør det for familens skyld"
Hun reagerer ikke som hans mor gjorde, når hans far sagde dette.
Og det hun forventer sig af ham er, at de kan snakke følelser
og "om alt det, der ellers bare kværner ensomt rundt
inde i ens hovede, når man ikke bliver lyttet til."
Det kunne hendes Mor ikke lære hende,
- så også her er hun også ude på
ukendt nyt terratorie.
Og hvad møder hun så?
En såkaldt voksen fornuftig mand med check på sit job,
men alt for ofte ordløs, målløs, konfliktsky, frygtsom, egocentrisk og afmægtig
i det mere personlige, private intime liv. Så imens fyrene flyver rundt, eller leger
med computeren - har kvinderne efterhånden tilkæmpet sig en helt ny styrke, frihed
og selvstændighed, som de selvfølgelig ikke vil give slip på. Hendes krav til Ham
er i løbet af de sidste 30 - 50 år i hvert fald steget ganske betydeligt!
I hvert fald er de betydelig større, end hans Mors til hans Far
- eller hendes Mors krav og ønsker til hendes far.
I dag gider kvinderne simpelthen ikke mere støtte og opmuntre,
passe og pleje Manden, som hans mor gjorde - eller ikke gjorde godt nok.
Hun nægter i stigende grad at puste hans skrøbelige Ego op (give ham selvtillid)
ved hele tiden at beundre ham og rose ham for, hvor dygtig, ja helt genial han er
til sit job - og lege med computeren eller at skifte kanal på fjernsynet,
fremfor med børnene. "You call it love, I call it roomservice",
som Leonard Cohen kalder den holdning til sit parforhold.
Åh ja - der er lang vej igen, før vi tør mødes med et smil i øjenhøjde.
Hun vil også selv passes og plejes, forstås, støttes, snakkes med, værdsættes,
have opmærksomhed. Leges med, have gode fælles oplevelser - ja elskes i det daglige.
Hun bryder ikke så ofte sammen i dag i angst eller depression, som før.
Hun bliver vred! I dag kæmper Ibsens Nora sig med råb og foragt
ud af de alt for ensomme, kærlighedstomme ægte-skaber.
Og klarer sig oftest meget bedre alene end han gør som single
via et hjælpsomt og ofte mere forstående veninde, venne- og familienetværk,
end han kan få op at stå som sit kammeratskabs-netværk! Det har alt for mange
frustrerede, forladte - og rasende weekendfædre hårdt og barsk erfaret.
Mange mænd opdager desværre først, hvilken tryg platform
og hvor meget hans tidligere hustrue egentlig lavede,
den dag han mister denne trampolin.
Begrundelserne for de mange skilsmisser er oftest:
Knuste drømme, skuffede forventninger - og evindelige skænderier.
Stress på jobbet og en alt for stor træthed, når man endelig er hjemme,
samtidig = et kommunikations sammenbrud. En pinefuld følelse af, at jeg står jo
alligevel helt alene med det hele, og han er jo også fuldstændig ligeglad med mig!,
Jeg elsker ham ikke mere, og han elsker sgu heller ikke mig mere!,
så lad os da få den fejltagelse overstået hurtigst mulig."
Udover at skilsmisser også begrundes med sprut, vold, utroskab
+ smerten ved tabet af glæden ved sex, hinandens selskab og gode snakker
der kan ses som symptomer på en stor indre tomhed, tamhed - og kedsomhed.
Den vigtigste årsag til disse 2 - 4 års brud er desværre,
at forældre med små børn arbejder meget mere end alle andre aldersgrupper.
50% af småbørns-mødrene arbejder over 35 timer om ugen, og fædrenes arbejdsuge
er i gennemsnit helt oppe på ca. 45 timer! Og det betaler de meget dyrt for.
Det er skrup umuligt at forene mere overarbejde med sport, internet
- og børn og samtidig give sig tid til at skabe og få et kærligt familieliv!
De to, der skulle have holdt sammen i mange mange år, lever derfor
allerede efter 3 - 4 år reelt set i hverdagen - i hver sin verden.
Kærlighedsunderskuddet, den manglende tid til hinanden,
den manglende glæde - og ofte et stort raseri over hans alt for store fjernhed
og ubehjælpsomhed (mht. følelser og kontakt). Presset kan få det hele til
at brænde sammen for hende i angstanfald og depression. Eller medføre
at hun bryder ud af det kærlighedsløse fængsel, hvor hun føler sig
"helt alene om det hele" = glemt og ensom.
Kan kærlighedens træ gro i din stue,
hvis der hele tiden er en, som pisser i urtepotten?
Eller når ingen har tid til at vande blomsterne.
Kort sagt snart visner alt det smukke.
Skilsmisseprocenten i København er nu oppe på 40%
i ægteskabets første 7 år! 37% af alle ægteskaber ender i skilsmisse.
Bunden nås oftest efter kun 2 - 4 år. Hvert 3. barn under 5 år
har oplevet en skilsmisse.
Ca. 275. 000 børn under 18 år
har allerede oplevet dette kanonskud imod deres basale tryghed
- og imod troen på, at voksne mennesker overhovedet kan hitte ud af kærligheden.
Mange unge tvivler i dag af gode grunde på om kærlighed imellem voksne overhovedet eksisterer
- som andet end et digt, en film og nogle ganske få kortvarige solstrejf på en ellers evig grå
og overskyet mørk himmel. Eller som en sagde til mig: "Sex og sjov, ja! Kærlighed, føj!
Det er bare noget, som gør ondt."
Pointen med at fortælle dig om disse deprimerende tal er,
at hvis du er over 30 år og fraskilt (med eller uden barn), så skal du ikke
blive spor overrasket over at opdage, at du har denne pinefulde smertelige oplevelse
fælles med mange af de andre singler, som du dagligt møder og blot haster forbi
i din travle hverdag - lige udenfor din bolig, i dit kvarter
og på din arbejdsplads.
Statistikken viser os desværre også,
at der er en stor overvægt af de lidt ældre singlekvinder.
Modne mænd er oftest "indfanget" i 50 ´erne, og er derfor i mindretal
til de fleste arrangementer på det ind imellem ret barske 40 - 50 åriges
single-marked, hvor en masse ensomme mennesker mere eller mindre
vellykket forsøger at finde sig nye venner og måske en kæreste.
En ægteSkabelig Joke: Han - henne fra sofaen en sen aften,
hvor der blev vist noget på TV om Reincarnation.
"Gudrun - tror du på at der er et liv efter døden?"
Hun søvnigt: "Tja - hvad vil du ellers kalde
dette sølle liv, som vi ikke lever?
Vi mener at i dag bør brullups-løftet udskiftes med
nye ord som: "Indtil kærligheden imellem jer er død - eller at den ene af jer virkelig for alvor dummer sig."
"Til døden jer skiller" var måske ok at love hinanden,
dengang vi kun blev ca 45 år gamle. Nu kan vi forvente os
at leve indtil vi bliver 75 - 100 år. Og så er dødsløftet jo absurd,
hvis I er 22 og 23 år. Eller 35 - 60 år. Måske brydes de løfter
vi åh så let giver hinanden i begyndelselsen af et forhold
derfor så let? Tryllemantraet fra år1500 dur ikke mere.
Uden børn er det måske en god og rigtig ide at sætte hinanden fri - til at følge en helt anden kurs her i livet, end den du kendte til, da I mødte hinanden. Der er en langt større frihed imellem jer, hvis I ikke har børn.
Med børn er det ikke godt nok, kun at tænke på sig selv og at tro at livet er et sololøb, fører lige lukt til skilsmisse.
Uden børn gør det ondt en tid, ja - og så kommer der ss. en ny kærlighed ind i dit liv, og Tabet fordamper.
Med fælles børn er det ikke mere en leg i frihed.
Med børn imellem jer er det alvorligt og vigtigt, hvad I lover hinanden.
Helst noget, som I kan holde.
Statistikken fortæller os, at ud af 1000 børn
der smiler op til begge sine forældre ved fødslen,
vil ca. 350 være skilsmissebørn, inden de er fyldt 18 år.
Det tal betyder at mindst 275. 000 børn, som nu er under 18 år
allerede har oplevet dette kanonskud imod deres basale tryghed
- og deres tro på, at vi voksne kan hitte ud af kærligheden.
Ca. 106. 680 børn bør i dag alene
med deres mor, kun 16. 399 bor hos deres far.
Enlige mødre er fattige og socialt set den mest udsatte gruppe
i Danmark. 30% har kun adgangseksamen fra Folkeskolen,
op imod at dette har kun 10% af de kvinder, der er gift.
Kun 5% af de enlige mødre har en længere uddannelse
op imod 15% af de kvinder, der lever i et parforhold.
Kort sagt er det et hårdt, stresset - og ret fattigt liv
at leve alene med sit barn, hver dag i 10 - 20 år.
I bagklogskaben ulidelige klare lys
kunne pointen være, at nyforelskede Par oftest bør vente
i mindst 2 - 3 år med at få det 1. barn sammen. Indtil tilliden,
venskabet og glæden er solidt forankret i en god fælles hverdag
- uden børn. Så reden er solid og lun, den dag hvor I vælger
sammen at udruge en lille glad tryg unge, der rimelig trygt
og sikkert kan regne med jer begge to - indtil
jeres fælles kærlige unge bliver 18 år.
Det kan du godt love barnet og hinanden i år 1. men kan du også holde dette løfte om Sammenhold i 18 år ???
Hvad vil i aftale i god tid at der vil ske, hvis I bliver skilt
førend barnet bliver 3 år, 6 år, 12 år eller 18 år?
Mange par kan ikke holde ud
at tænke sådan førend de starter en familie.
Der er ca 40% chance for at det kommer de til,
når det er alt for sent at lave aftaler og holde løfter.
Ny skilsmisserekord i 2002
Der blev igen sat en ny Skilsmisse rekord - i 2002:
15. 304 par gik fra hinanden, det største antal nogensinde.
Almindeligvis taler man om at hver 3 ægteskab bliver opløst, men ser vi
på dem, der er i 20´erne eller 30érne, siger statistikken, at mellem 40 og 44 % skilt",
oplyser Thomas Norup fra Danmarks statistik. Blandt årsagerne til de høje skilsmissetal
peger han på manglende tid - og høje urealistiske forventninger til livet.
Statistisk set er især 35 år en farlig alder for kvindernes vedkommende,
imens mænd lige venter til de bliver 36 år med at blive skilt..
Kristelig Dagblad, 11. maj 2003
I 2003 blev der så igen sat en ny rekord,
da 15. 763 ægteskaber i dette år blev opløst,
imens 35. 041 nye blev indgået. Ifølge Danmarks Statistik
tegner normalbilledet sig således: Først bliver man gift borgerligt
- næsten 6 ud af 10. Mange bliver så skilt efter 3 til 4 års ægteskab
og hyppigst er man - og dette gælder både mænd og kvinder
på tidspunktet for skilsmissen 40 - 44 år gammel.
-------------------------------------------
Bon Mot fra et par, der havde været gift i 60 år,
De havde 11 børn og 22 børnebørn. En journalist spurgte:
- "I har været sammen i mange år og fået mange børn. Det må have
været hårdt. Hvad er hemmeligheden bag ikke at gå fra hinanden?"
- "For mange år siden gav vi hinanden et løfte. Den af os,
der først skred - skulle tage alle børnene med."
-------------------------------------------
Til magtkampene os skiller
Af Louise Pagsberg, KvindeGuiden.dk
Sidste år stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged
og lovede hinanden troskab, til døden dem skiller. Samme år
gjorde 15.304 ægtepar det modsatte de blev skilt..
Hvert andet par har haft en krise i parforholdet
viste en undersøgelse som Gallup fornyelig foretog for Kristelig Dagblad.
I undersøgelsen er det skænderier og magtkampe om det huslige arbejde
og manglende tid til hinanden der er blandt de hyppigste årsager
til at den ene - eller begge - overvejer skilsmisse.
Og dette er oftest baggrunden
for at mange unge - af gode grunde
tvivler på, om kærlighed imellem voksne
overhovedet eksisterer - som andet end et digt,
en drøm og som nogle ganske få, kortvarige solstrejf
på en ellers evig grå regnfuld og overskyet mørk himmel.
Eller som en pige sagde til mig med ulykkelige øjne:
"Sex og fuld fart og sjov, JA. - Kærlighed, Føj!
Kærlighed er jo bare noget, der gør ondt."
-------------------------------------
KORT SAGT
Der er ca. 20% chance for,
at du er i et parforhold, hvor I vil gå fra hinanden,
inden jeres 1. barn bliver 7 år gammel. Eet par ud af 5 gør det.
Bor du i København, ja så er risikoen helt oppe på 40%.
Smertegrænsen nåes hyppigst efter kun 2 - 4 år,
således at hvert 3. barn under 5 år, pinefuldt
mister sin hverdag med en af sine forældre
- og det betyder i praksis oftest sin far.
En af Hovedårsagerne til
disse mange triste brud og tab, tror jeg stadigvæk
er - overordnet politisk set - at mange mødre med små børn
stadigvæk arbejder over 35 timer om ugen - og ikke mindst
at alt alt for mange nybagte fædres arbejdsuge i gennemsnit
nu er helt oppe på omkring 45 timer. Det er jo skidedyrt
at både få et barn, flytte til en større bolig, ny bil osv osv.
Så derfor koncentrer begge sig sammenbidt om at få
det hele til at hænge sammen. Hun emotionelt, nært
og helst tæt - og han økonomisk, fjernt og sur.
Og dette betaler de dyrt for!
Det er vitterligt meget svært at forene overarbejde,
tvkiggeri, internet etc. etc. med børn og et kærligt familieliv.
Det tager sin tid at gå fra een balance til en ny trekantet balance.
Stress, Kærlighedsunderskuddet, den manglende tid til hinanden,
den manglende glæde ved at have et fælles tæt børneprojekt,
- og et kæmpestort raseri overfor hans alt for store fjernhed
og ubehjælpsomhed mht. at snakke følelser, for derved
at opnå en kærlig venskabelig kontakt med sin kone
- også om hans behov. Ordløsheden og afmagten
kan meget let få det hele til at brænde sammen
og hvor ordene holder op, begynder volden.
Mest almindeligt smider hun ham en dag ud,
- fordi hun føler, at "Jeg står jo alligevel helt alene
med det hele - og jeg føler mig helt glemt og overset."
At han så har en affære, imens hun passer spædbarnet
er desværre ikke ualmindeligt. I stedet for at støtte,
forsøge at forstå og binde båndene tættere
vokser tavsheden - og inden længe lever
de 2 elskende - i hver sin verden.
Konklusionen er, at sådan som småbørnsfamilierne
har det i dag, er der vist kun få, der ønsker at de skal leve.
At få et barn sammen burde knytte båndet fastere, ikke adskille.
Og sådan som mange nye mødre ønsker, at deres familie skal leve,
ja sådan er der desværre ingen, der reelt set lever mere.
At få et barn sammen, og turde sige "Jeg elsker dig!"
gælder lige så lidt som det at afgive et absurd løfte i kirken,
som en ægte garanti for at din Familie og dit parforholds fremtid
eller forsikring imod en dag et sammenbrud og en skilsmisse.
Dette sker for over 40% af alle os, der tør kærligheden.
SÅ HUSK NU DISSE TAL:
Faktisk er det Kun ca. 13.000 danske par
der bliver skilt hvert år - hvilket svarer til, at ca. 41%
af alle ægteskaber, der blev indgået i 1990 ´erne
endte med en skilsmisse, inden år 2000.
I USA svinger tallet omkring 50%.
(Set i TV2-tekst-tv, 1998).
Og det koster, selvfølgelig.
En skilsmisse koster let en halv million kroner!
Det er langt dyrere at være fraskilt med børn, end at leve sammen i ægteskab.
På 10 år koster det en almindelig lønmodtagerfamilie mindst 450.000 kr. ekstra før skat
at opretholde to husholdninger i stedet for en. Det viser en beregning, som Lån & Spar
Bank har lavet for Politiken. Det er især den ekstra husleje, 2 husholdninger og 2 biler,
der tynger budgettet. (Disse økonomital er ikke blevet mindre siden 1999 esk).
- Set i Politiken den 1. sept 1999
Det 1. år er især dyrt
både følelsesmæssigt - og økonomisk
på grund af diverse boligsalg, psykolog og sagførerregninger
anskaffelse af 2 biler - og en masse andre dyre ekstraregninger.
Det kan meget let koste jer 50 - 200.000 kr det første år
sådan at skulle dele alt op i 2 nye boliger.
Sker dette som venner - eller uvenner?
Det er også dit valg.
Så brug din sunde fornuft,
førend du bare slipper hjertet og friheden løs.
Der er mange gode grunde til at tænke sig ekstra godt om,
f. eks inden I beslutter jer for at få et barn. Usikkerheden
og ja - hendes nye store behov for at I taler bedre sammen
om alt det nye, der sker - og vil ske, er utroligt vigtigt.
Ligesom hendes, så vil hans liv også blive totalt ændret,
den dag han - med stolthed - kan kalde sig Far,.
Hvor meget tør du vædde på,
(dvs hvor meget tror du på projektet),
hvis spørgsmålet om netop I overlever, var et væddemål?
Tror du på at I kan overleve denne revolution, som par?
(Det kaldes for en revolution, når Basis totalt forandres,
således at strukturen, reglerne og rollerne nydefineres).
Mange par taber troen efter 3 - 4 år, hvilket nok skyldes
at de glider væk fra hinanden, når det 1. barn bliver født
- og dette brud vokser til en afgrund, i de næste par år.
Her kan nogle timers parterapi gøre en stor forskel,
også fordi at "det hele" ikke er låst helt fast, endnu.
Skilsmissekurven stiger stejlest efter kun 3 - 4 år.
Netop når Moderen nu er ved at have overskud
og Han trænger til at vågne op, som Far.
Og fordi ungen nu kan gå, stå - og tale
og trænger til Fars flyve-lektioner.
Netop dér mister ungen sin Far,
der har travlt med noget andet.
F. eks. er Far ofte bedre til Selvtillidstræningen,
end de fleste mødre. En Mor står under et stort træ,
som hendes søn og datter klatrer lystigt rundt i, højt oppe.
Mor siger: "Pas nu på. Kom nu ikke højere op" osv
imens hun intens kikker op på, hvad de mon gør nu.
En Far står og sludrer med en anden voksen
under det selvsamme træ, imens han flytter
sig rundt uden at se sig så ængsteligt op",
Han flytter sig "så jeg kan gribe ungen,
hvis en af dem dratter ned."
Det far gør anderledes gør en stor forskel
mht. at styrke selvtilliden Og så går - eller forsvinder han
måske helt væk, på det tidspunkt hvor ungen vil have Far.
"Far, der skulle lære mig hvor stærk og smuk jeg er",
"Far, der skulle lære mig at klare mig ude i den barske verden"
"Far, der bedre end mor, kan forstå en ung mands længsler
og som jeg kunne tale fornuftigt med om pigerne og sex.
"Far, der skulle lære mig hvad godt kammeratskab er",
"Far, der kunne give mig selvrespekt og følelsen af
stolthed over alt det jag kan og vil med mit liv"
er bare lige piist væk.
"Et ungt menneske, der mangler Far-vitaminer.",
burde der stå i journalen, i stedet for de mange sygdomsdiagnoser.
de så let klistrer på triste, forvirrede og rodløse unge i socialpsykiatrien.
Gad nok vide hvor mange f. eks. Dampbørn, der mon ville være,
hvis disse vilde børn havde tumlet lidt mere med deres far,
fremfor at drive deres enlige mødre til vanvidets grænser?
Hvor mange skilsmissebørn, der bruger al deres tid
på fordummende Videospil, stoffer og anden åndelig føde uden sjæl
motivationskraft og styrkende vitaminer, tør jeg end ikke gætte på
Savnet efter "Den gode far" er i hvert fald så utroligt stort
at vi kan tale om en reel forsømmelse i vores samfund.
Hvor er der dog få gode far-søn, Far-datter historier!
Læs mere om Mænd og Fædre her.
Mor får oftest hverdagen
Kun 12 pct. af skilsmissebørn bor hos faderen.
Dertil kommer de ca. 5 pct., der er omfattet af en deleordning.
»Det er stadig almindeligt at organisere sig sådan,
at den daglige omsorg placeres hos moderen - det vil sige,
at barnet får fast bopæl hos hende, uanset om der er fælles forældremyndighed.
Og det er langt de fleste tilfredse med, også fædrene«, siger Mai Heide Ottosen.
Hun bygger sine konklusioner på egne undersøgelser, og statistikker fra
Civilretsdirektoratet og Justitsministeriet.
Mai Heide Ottosen har spurgt nyskilte,
som har været i statsamtet i forbindelse med skilsmisse eller samlivsophør,
om deres tilfredshed med de aftaler, der kom ud af det. 86 pct. af fædrene
og 88 pct. af mødrene erklærede bagefter, at de var tilfredse med aftalerne.
Hun refererer desuden til Civildirektoratets statistik fra 1997 om samværsordninger.
Den viser, at 93 pct. af de forældre, typisk fædre, der søgte samvær, fik det.
81 pct. fik samvær hver anden weekend, 5 pct. hver weekend,
men kun ca. en fjerdedel fik desuden samvær på hverdage.
Civilretsdirektoratet har analyseret årsagerne og konkluderer,
at det lave tal skyldes, at samværsforælderen typisk ikke er interesseret i hverdagssamvær.
Statsamterne behandler kun sager om samvær og daglig bopæl. Hvis der er uenighed
om forældremyndigheden, skal den afgøres ved domstolene. De nyeste tal herfra
er fra 1993 og viser, at 25 pct. af dommene faldt ud til fædrenes fordel.
Foreningen Far, der rådgiver - flest fædre
- i skilsmissesituationer, har svært ved at genkende Mai Heide Ottosens konklusioner.
»Vi får ca. 3. 000 henvendelser om året, hvoraf vi kun kan klare at tage os af de 2. 000.
Og hvis fædrene var så tilfredse, så ville vi slet ikke eksistere«, siger Erling Fundal,
formand for Københavnsafdelingen af Foreningen Far. Han peger på,
at især fædre til helt små børn diskrimineres, både når det handler
om forældremyndighed og samvær.
En ny statistik fra foreningen viser, at 38 pct. af henvendelserne
drejer sig om en eventuel retssag om forældremyndighed,
mens 49 pct. handler om mængden af samvær.
2. oktober 2003
Mænds rettigheder skal sikres bedre efter en skilsmisse,
så de får langt nemmere ved at få fælles forældremyndighed over børnene
sammen med ekskonen. Kun hvis faderen er til decideret skade for barnet
- med eksempelvis vold og druk - skal han ikke have del i forældremyndigheden.
Det kræver Socialdemokraterne, der i et frontalt opgør vil stoppe
den hidtidige eensidige fokusering på kvinders vilkår på ligestillingsområdet,
"Hvis vi skal have ligestilling i Danmark, så skal vi styrke mænds vilkår på områder,
hvor de er stillet urimeligt i dag. Mændene som fædre halter gevaldigt bagefter,
når det drejer sig om skilsmisse.
Hvert tredje barn oplever, at deres forældre bliver skilt,
hvorved hvert tredje skilsmissebarn helt mister kontakten
til den ene af forældrene - langt de fleste gange er det faderen,
som ikke længere er en del af barnets liv, siger Mette Frederiksen,
Socialdemokraternes ligestillingsordfører.
Hun foreslår, at loven laves om,
så domstolene kan afgøre, at parret
oftere får en fælles forældremyndighed.
"I dag vinder moderen oftest. Det bygger på en forældet opfattelse
af familien fra dengang, da kun mor var den centrale figur. I dag er far
ligeså meget med til tingene", siger Mette Frederiksen, som vil fremlægge
et samlet udspil, der især skal sætte fokus på at forbedre mænds vilkår.
/ritzau/
Alle venter vi altså bare nu på
om der mon snart sker noget mht. Far-og Morrollerne,
der bedre spejler år 2006, end kønsrollebilledet, dengang da loven
var progressivt og nødvendigt. Dengang i 1960 hvor kvinderne fik denne magt
da var dommerens syn alene på, hvem der økonomisk set var bedst for barnet,
- og derfor mistede mange fattiggjorte fraskilte kvinder deres børn til ham.
At finde balancen imellem de mange nye faktorer, der jo altid spiller med
når 3 bliver til 1+1+1, det er meget vanskelig at lovgive klart om.
I dag er focus især på, hvad der mon er bedst for barnet?
Og det er jo godt det er sådan, men desværre ikke nok
Hvad betyder udtrykket: Bedst for barnet egentlig?
Hvem tør sige at de har en krystalkugle og kan se
ind i fremtiden, hvad der om 5 - 10 år er bedst?
Vi kunne starte med dette udgangspunkt:
"Et barn har altid brug for både at have en Mor
og en Far, der elsker og virkelig vil barnet det bedste.
(og her må udtrykket "vil barnet det bedste" klargøres).
Hvad kan et barn med rette kræve af sin Mor og Far?
Hvordan kan dette forsikres via lovgivning?
Vi venter stadig på politikernes svar.
NB
Fædre forbedrer deres chance i retten for
at bevare deres forældremyndighed over barnet,
hvis de har taget barsels og børnepasningsorlov!
Læs mere her om
Hvad betyder det for dine børn?
www.psykoweb.dk/parforhold/skilsmisse2.htm
+ www.psykoweb.dk/parforhold/Mand-Far2.htm
+ www.psykoweb.dk/parforhold/Mand-Far1.htm
+ www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede3c_Kids.htm
+ www.childrensrights.com
Hvad er ok og måske godt at sige til dine børn?
www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/skilsmisse.htm
+ www.divorcetransitions.com/articles/tellingkids.htm
+ se www.boerneraadet.dk/sw187.asp
Kort sagt:
Hvis I ender med at blive skilt,
skal du vide at dette ikke er en skamplet mere,
og al den megen tale om "at det føles som et nederlag!"
har kun mening, hvis du opfatter kærlighed som en magtkamp.
Reelt set er skilsmisse noget mange tusinder kan tale med om.
f. eks. blev 15. 304 danske par skilt - nu her sidste år.
Henrik henne i børnehaven:
"Min far og mor er ved at blive skilt"
De andre børn: "Velkommen i klubben!"
Og selvfølgelig gør det ondt! Utrolig ondt.
Jeg så et godt digt i bussen derom, der sagde
hvor langt nede ham, der før altid "bare var ovenpå",
pludselig kan føle sig, når kæresten forlader ham:
"VesterAlle ligger øde hen.
Jeg går ned og henter mit vasketøj,
der vejer mere end dig - og dufter af mindre.
Min skygge bærer mig tilbage igen til sengen."
- bluesdigt af Simon Tolsgaard.
Flere tanker og Forskningsresultater
om konsekvenserne af - og årsagerne til mange skilsmisser
med særlig vægt på at mindske risici mht børnene.
|